Læsetid: 9 min.

Liderlige mænd og selektive kvinder

Mænd vil have sex, kvinder vil have romantik. Mænd kan lide porno, kvinder kan lide kærlighedsfilm. Sexologer som Joan Ørting, Carl-Mar Møller og Robert Lubarski har gjort det biologiske syn på køn mainstream. Men det er et forældet – ja, et nærmest sexistisk billede på køn, lyder kritikken. Vi siger det, fordi det er sandt, lyder modsvaret
Mænd vil have sex, kvinder vil have romantik. Mænd kan lide porno, kvinder kan lide kærlighedsfilm. Sexologer som Joan Ørting, Carl-Mar Møller og Robert Lubarski har gjort det biologiske syn på køn mainstream. Men det er et forældet – ja, et nærmest sexistisk billede på køn, lyder kritikken. Vi siger det, fordi det er sandt, lyder modsvaret
31. december 2011

»Derfor taler hun om følelser hele tiden«, lyder overskriften i Ekstra Bladet. For det er sådan, kvinders hjerner er indret- tet. »Hvis vi kvinder ikke var så gode til at orientere os følelsesmæssigt, så ville vores unger mangle omsorg, og verden, som vi kender den, ville gå under,« forklarer sexolog og brevkasseredaktør Signe V. Bentzen og fortsætter, at kvinden til gengæld skal lade manden få fred. For han kan ikke rumme den samme mængde snak som veninderne, inden hun konkluderer, at »alt han behøver at gøre er at tale med og lytte til sin kvinde. Så skal han nok få sex.«

»Utroskab er arveligt«, lyder det i en anden artikel, hvor evolutionspsykologen Martie Hasleton forklarer, at kvinder ikke bliver lige så påvirket af morens utroskab som mænd bliver af deres fædres.

»Attraktive fædre får ofte attraktive sønner, og attraktive mænd har en tendens til at være mere utro, fordi de har flere muligheder for det. Smukke kvinder får ofte smukke døtre, men de går til gengæld efter en topkvalitetsmage, der kan blive den bedst mulige partner og en god far for børnene, mens attraktive mænd går efter seksuel variation.«

»Porno er for mænd, hvad romantik er for kvinder«, lyder det i en tredje artikel, hvor psykologen Catherine Salmon citeres for at sige, at hård porno er mandens ønske-drøm, bygget på årtusinders udvikling: Fokus er på den umiddelbare seksuelle tilfredsstillelse, der er en ingen indledende processer med at opvarte kvinden og gøre kur, ingen forpligtelser efterfølgende — det er den rene sex. Imens drømmer kvinden om romantiske film og bøger. Her er fokus på handlingen om at finde den rigtige mage, der er indsatsen værd i forhold til graviditet og yngelpleje, og som er villig til at forpligte sig. Her er sex aldrig kun for sexens skyld.

Sådan var det for årtusinder siden. Og sådan er det stadig. I hvert fald hvis man skal tro sexologer som Joan Ørting, Carl-Mar Møller og Robert Lubarski, lyder det fra post.doc. Thomas Wiben Jensen ved Syddansk Universitet, der har forsket i, hvordan videnskaben påvirker den måde, vi taler om køn på. Og her spiller sexologerne en gigantisk rolle. Det er dem, der har populariseret det evolutionspsykologiske syn på køn. Det er dem, der i aviser, blade, i tv-programmer som Sexologerne, har givet det en renæssance.

Den perfekte julegave

»Det er det, jeg kalder den biologiske fortælling om kønnet. Det er den fortælling, hvor mænds og kvinders hjerner er skabt på særlige faste måder fra naturens side,« siger Thomas Wiben Jensen. En fortælling, der handler om liderlige mænd og selektive kvinder. Om hvordan mænd lige som for årtusinder siden gjorde alt for at sprede deres sæd, mens kvinder passede bål, unger og madlavning.

»Joan Ørting og Carl-Mar Møller udtaler sig på baggrund af forskning i biologisk køn, frem for socialt køn. Og den biologisk evolutionære forskning bliver brugt i debatten til at fatslå, at der er nedarvede biologiske kønsforskelle, dufra en idé om at mænd og kvinder har haft forskellige funktioner at varetage i udviklingshistorien. Den fortælling, som sexologerne har været med til at videreformidle er blevet så stærk, at hr. og fru Danmark vil kunne gengive den. Det er blevet mainstream at sige, at kvinder er bedre til at aflæse følelser, fordi de skulle passe på ungerne, mens mænd er gode til kort og rumlig orientering, fordi de gik på jagt og skulle lede flokken på vej,« siger Thomas Wiben Jensen, der ser det som en modreaktion mod den sociale fortælling om køn, der prægede 1970’erne, 1980’erne og 1990’erne. Dengang var man interesseret i kønsroller som noget konstrueret af sociale sammenhænge og af samfundets forventninger. Men fra 1990’erne og frem bød den biologiske forskning med neurovidenskaben i spidsen sig til på en helt en helt ny måde.

»Indtil da var det et tabu at forske i biologisk betingede kønsforskelle. Det er det ikke i dag.«

Derfor er det ingen tilfældighed, når Ekstra Bladets sexolog vejleder sine læsere i den perfekte julegave til mænd og kvinder.

»Jeg tror, mange kvinder savner dedikeret tid sammen. Som dengang de var nyforelskede, og han kunne sidde og glo på hende i timevis, mens de snakkede.«

— Og hvad ønsker deres mænd sig?

»Sex! Det er jo mange mænds måde at føle sig tætte i parforholdet.«

Det virker

»Det er rigtigt, det gør vi. Vi udtaler os stereotypt,« lyder det fra Robert Lubarski, der er sexolog og ofte bliver brugt i medierne. »Og det er der også absolut en god grund til. Vi bliver nemlig nødt til at generalisere lidt, da det er utroligt vigtigt at kende den maskuline og den feminine kraft og forstå deres hemmeligheder, for at komme videre.«

»Vi ved det, fordi det virker,« siger Danmarks mest kendte sexolog Joan Ørting.

»Det virker, når kvinder er åbne. Når hun smiler, så får hun en tiltrækningskraft. Hun skal ikke gøre mere end at være kropslig, for han kan ikke koncentrere sig om både at komme med et klogt svar på hendes spørgsmål og så samtidig få appetit til hende seksuelt. Jeg har studeret det i årevis, og derfor ved jeg, det virker. Det er derfor, vi støtter og svarer ud fra det standpunkt,« siger hun og påpeger, at mænd godt kan lide verbal anerkendelse. Ordet respekt. Mens det har størst effekt på kvinder at sige, jeg elsker dig. Du er smuk.

»Men det er en forskel, vi har glemt i dag,« mener hun. »For 40 år siden vidste vi det, men fra 1970’erne til 1990’erne blev det udvandet, og vi har glemt det. Så kan man kalde det sexistisk at påpege, at der er forskel på kønnene, men det er der jo, og det er den nylæring, der er sket. Hvad er mænd og hvad er kvinder, hvad er feminin essens og hvad er maskulin essens. Da jeg var ung, kunne man ikke se forskel, men det ved jeg i dag, og hvis vi lærer at forstå de forskelle, så er det meget lettere at være i parforhold.”

Sexolog og brevkasseredaktør på Ekstra Bladet, Signe V. Bentzen, er til gengæld enig i kritikken: »Når man går på uddannelser inden for det her felt, træder man ind i en verden af doktriner, hvor mange har et meget evolutionsbiologisk ståsted. Det er der noget hold i, men det er ikke hele sandheden,« siger hun. »Der er en meget forudindtaget opfattelse af, hvad køn er. Hvordan de opfører sig, og hvordan det føles at være det køn. Og det er rigtigt, at naturen har udrustet os med nogle egenskaber, som var vældig smarte på det tidspunkt, men vores opfattelse af hvem vi er og vores konstruktion af køn og seksualitet, er et matrix af medfødte dispositioner og psykosociale konstruktioner. Man skal passe på med at dele folk op i rød og blå, for vi kan slet ikke udtale os om, hvad der foregår i det enkelte individ.«

Den nyeste hjerneforskning tyder ifølge Thomas Wiben Jensen på, at både de biologisk og socialt orienterede forskere til en vis grad har ret i deres syn på kønnene. Hjernescanninger viser, at vores køn i virkeligheden både bliver formet biologisk og socialt.

»Man har nu opdaget, at hjernen er plastisk. Det gør op med diskussionen om, hvorvidt kønnet bliver skabt af arv eller af miljø,« siger Thomas Wiben Jensen, der påpeger, at vores hjerner ændrer sig hele livet og at neuroner i hjernen opbygger nye forbindelser, alt efter hvilke påvirkninger og udfordringer vi møder igennem livet.

»Men det gør det dejligt nemt med simple forklaringer,« mener Signe V. Bentzen.

»For så slipper vi for ansvaret, og så kan vi læne os tilbage og sige, at det er sådan, vi fungerer.«

En forkert mand

Men det kan få folk til at føle sig forkerte, mener hun. Mænd med lystproblemer for eksempel: »Mange siger, at de altid har troet, at de var lidt mærkelige — at de ikke er rigtige mænd — fordi de i de fleste af deres parforhold har været den, der har haft mindst lyst. Jeg vil tro, at mændene står for omkring 35-40 procent af de par, hvor der er en lystproblematik. Jeg ved ikke, om det bare er toppen af isbjerget, fordi det stadig er tabuiseret, at mænd ikke har lyst,« siger Signe V. Bentzen og påpeger, at det stereotype mediebillede også kan få konsekvenser for unge.

»Når der netop bliver sagt, at kvinder føler sådan her, og mænd føler sådan her — når de har hørt at tingene skal være på en bestemt måde, så kommer de i tvivl: ’Jamen, hvis jeg nu føler sådan her i stedet, er jeg så forkert?’ Jo flere bokse vi sætter folk i, jo farligere er det.”

— Er du ikke selv kommet til at udtale dig på den måde i Ekstra Bladet?

»Hvis jeg får et konkret spørgsmål, så bliver jeg nødt til at begynde med det firkantede: ’Er du mand eller kvinde’? Så må man blive generel og sige, at ’som kvinde har du måske brug for noget mere stimulation for at få en orgasme’. I en brevkasse kan man ikke gå ud fra individet, det kan man heldigvis med en klient.«

Det maskuline ser

Men når Robert Lubarski er ude at holde foredrag, genkender 90 procent af dem, der lytter, sig selv i det, han fortæller.

»I de fleste tilfælde holder det stik, når jeg taler om feminin og maskulin kraft. De fleste kvinder har mere af det feminine, og de fleste mænd har mere af det maskuline,« siger han og forklarer det feminine som alt.

»Det er dig og mig, universet, selve livet, mens det maskuline er det, der ser. Det feminine ved ikke, hvad det er, med mindre det bliver set, og det maskuline ved ikke, hvad det er, inden det finder det sted, hvor de ser fra. Før de kan finde deres mål, deres retning og deres styrke,« siger Robert Lubarski, der mener, at det feminine har mistet sin status.

»Det handler om at være målrettet, og derfor ser man også, at mange kvinder er blevet meget målrettede, hårde og kantede,« siger han og bakker argumentet op i hjerneforskningen:

»Med hjernens kemi forholder det på samme måde som med det tantriske billede, jeg lige har fortalt om. Det vigtigste hormon for en kvinde er oxyticin, det er det, hun får, når hun ammer, når hun er åben, kærlig og nærværende. I dag er mange kvinder underlagt stress, fordi de ikke får det stof, når man er målrettet. Så får hun det maskuline hormon, men en mand kan meget bedre lide den maskuline målrettethed. Han vil frem i verden, det handler om nedlæggelse.«

Vi kan godt lide enkle forklaringer, mener kønsforsker på RUC Christian Groes-Green.

»Særligt, når det handler om køn og seksualitet, bryder vi os ikke om komplicerede modeller. Mænd er det stærke køn, de skal ud og jage, og kvinden lader sig jage. Det skaber en idé om, at verden stadig står. Også selv om det hele er vendt op og ned,« siger Christian Groes-Green, der ser det som en modreaktion mod den ligestilling, der har vendt kønsrollerne på hovedet i løbet af de seneste 20-30 år.

»Der er tilpas mange beviser på, at sexologernes syn på verden ikke passer. Hvis man ser på køn i et tværkulturelt perspektiv, så kan man se store forandringer og forskelle fra kultur til kultur, og hvordan forklarer vi dem, hvis kønsrollerne er biologisk funderede?« spørger han og nævner selv eksempler på mænd, der går op i kvinders tilfredsstillelse; kvinder, der går på scorekurser for at lære at jage mænd og kvinder, der finder elskere i fjerne lande.

»Der sker nogle ting, som man ikke kan forklare biologisk. For den biologiske forklaring handler ikke om forandring. Den handler om, at alt er det samme. Men når kønsforholdene forandrer sig så kraftigt, som de gør lige nu, så kan vi godt lide at høre Carl-Mar Møller fortælle, at man bare skal lade sig forføre som kvinde. Og at manden bare skal lære at dominere.«

Serie

Seneste artikler

  • Den kvindelige leder bliver følelseskold

    21. januar 2012
    Den kvindelige leder bliver traditionelt kaldt følelsesladet, men hun kortslutter i mødet med lederrollen og kommer til at fremstå som det modsatte. Følelseskold
  • 'De taber ikke, fordi de er drenge'

    14. januar 2012
    Vi har haft taberdrengen på besøg i de seneste år, men han er forsvundet igen. Han er en konstruktion og en statistisk fejlslutning, som er lige så ugyldig som den feminiserede folkeskole. I stedet bør man tale om taberbørn
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ja der er da noget betrykkende ved at forklare noget så kompliceret som seksualitet ud fra et 'evolutionsbiologisk ståsted', men ja det er da helt sikkert med til at tabuisere emnet for de der føler at de ikke passer ind i feminin/maskulin -kassen.

"Den nyeste hjerneforskning tyder ifølge Thomas Wiben Jensen på, at både de biologisk og socialt orienterede forskere til en vis grad har ret"

Så hele artiklen er om hvorvidt det er enten eller, både og, eller det modsatte?

En glimrende artikel - nu har vi ventet i flere år efterhånden på, at videnskaben faktisk tog hjernens plasticitet til efterretning, og det sker så i denne artikel, tak for det!

Jeg har længe ledt efter min indre han-elefant, men jeg fandt kun en vandmand, og nu er den faldet ned på min tunge, det er dét der giver den sære lyd når jeg taler.

Så er vi nede på niveauet med finnernes knive, de tyvagtige zigøjnere, de fordrukne svenskere, den tyrkiske grønthandler og den dumme blondine.

En kæmpesejr for den studipitet, som VOK står for, og som den nye regering får svært ved at gendrive.
Hvis den kan og vil?
Især fordi det ser ud til, at mange fra egne rækker har taget det reaktionære ævl til sig. Fx. er Carl Smart medlem af Soc.dem i Kokkedal. Parti-ledelsen var begejstret da han meldte sig ind, og han blev fluks opstillet til kommunalvalget.
Havde Hermann Hesse ret, da han et par før sin død i 1962 erklærede, at oplysningstiden var forbi, og at vi bevægede os med stormskridt tilbage til middelalderen?

Der er et analyseniveau, der ikke bliver berørt tænker jeg. Hvad er formålet med at beskæftige sig med 'dikotomien'? Hvis det, som Joan og Carl MM og andre i den klasse beskæftiger sig med virker ift at få folk til at nyde sig selv og hinanden, så skal de kalde en spade for en spade, og sige, at de bruger nogle metoder og har nogle antagelser, der synes at virke, der synes at være sande. De skal ikke forstå deres intervention som 'psykoedukation'. De skal slet ikke op på den høje hest, som andre inviterer dem op på, om man vil. På samme måde bør den studentikose halvdel af debatten måske erkende, at insisteren på sociale konstruktionisme i debatter om køn, ikke nødvendigvis beriger nævnte praksis. Den tynde luft al liret foregår i, kan man ikke flyve i. I hvert fald hvad angår de fleste lige her, lige nu 2011..

Morten P. Nielsen

Pling!

Den popper op med jævne mellemrum. En artikel skrevet af en kvinde, der med lys og lygte prøver at konstruere et bevis for at det faktum, at mænd og kvinders adfærd er forskellig, er en misforståelse og - i lyset af det evidente, at det rent faktisk forholder sig sådan - en fejltilstand. Noget tillært, en dysfunktion og kulturel systematik, der udtrykker mandens dominans. En konspiration.

Det må for alt i verden ikke være en biologisk betinget forskel i mål og formål - det går ikke i det feministiske universe, for der må nemlig ikke findes noget, der ikke kan politiseres. Det må ikke være den a priori diskvalificering af det feministiske politiske projekt, som mange ellers mener at kunne se. Det feministiske politiske projekt, der helt bevidst og klinisk overlagt handler om magt og kontrol på en måde, som det maskuline projekt aldrig har gjort det.

Der er et par sjove citater i artiklen:

"... kvinder, der går på scorekurser for at lære at jage mænd...," opremser Christian Groes-Green. Som indtægt for det synspunkt, at kønnene i bund og grund vil det samme. Så er der vel egentlig ikke mere at sige. Det er et curiosum. Mænd behøver ikke gå på kursus.

"For så slipper vi for ansvaret, og så kan vi læne os tilbage og sige, at det er sådan, vi fungerer," siger Signe V. Bentzen.

Ansvaret for hvad?

Kirsten Svejgaard

"Man ved nu, at hjernen er plastisk..."

Jamen dog! Det er da dejligt, at "man" omsider har opdaget, hvad nogle har vidst i mange år.

"»Særligt, når det handler om køn og seksualitet, bryder vi os ikke om komplicerede modeller. Mænd er det stærke køn, de skal ud og jage, og kvinden lader sig jage. Det skaber en idé om, at verden stadig står. Også selv om det hele er vendt op og ned,« "

Apropos nyere hjerneforskning, så handler tendensen til at forfalde til simple og insufficiente forklaringsmodeller først og fremmest om hjernens energibesparende funktionsmåde - og ikke nogen eksplicit antipati overfor det komplekse. Snarere fordrer kompleksiteter at vi rent faktisk anvender betydelige mængder energi på at tænke (os om) ... hvilket på forskellig vis udfordrer os alle. Så måske opstår dikotomierne primært fordi mange mennesker ikke har tid og overskud til at tænke komplekst og reflektere på et informeret niveau - snarere end de udtrykker en given 'smag'? I så fald bør vi vel se på hvad der kunne frisætte og understøtte en mere nuanceret og dialektisk orienteret folkemund, snarere end at konsolidere dens pauvre stade ved at henvise til at 'sådan kan vi godt lide det'. For nej, det kan vi jo ikke når dikotomierne rykker ind i vore små sociale rum og med deres uempatiske og konfliktorienterede krop frustrerer, forulemper og adskiller os.

Gunvor Trinderup

"For nej, det kan vi jo ikke når dikotomierne rykker ind i vore små sociale rum og med deres uempatiske og konfliktorienterede krop frustrerer, forulemper og adskiller os."

Medmindre vi lærer at hvad der umiddelbart kan se ud som en dikotomi, er ikke en ægte dikotomi, blot en forståelses mekanisme der på samme tid giver plads til at være subjektiv og objektiv i en tilnærmet forstand. Men enig i at det oftest bliver brugt som i en nemhedsdiskurs - hellere det end at 'face' det besværlige som på mange måder forpligtiger os ind i relationer; at lege bagom kulturen er en seriøs og alvorlig sag ... selv når det er for sjov.

Troels Ken Pedersen

Selvfølgelig har pop-sexologerne stor succes med at sælge deres ævl i pæne små kasser. Det er altid en opskrift på succes at sælge folks fordomme til dem.

(Ikke at forveksle med mere seriøse sexologer, der ikke har for travlt med foredragsrækker, reality shows og pik-kurser til faktisk at hjælpe folk. Dem har jeg stor respekt for.)

Der er så mange ting i det her indlæg jeg ikke forstår.

Hvorfor er den her debat overhovedet vigtig? De fleste metaundersøgelser indikerer at danskerne generelt er tilfredse med tilværelsen og deres liv med det modsatte køn. I forhold til hvor lidt det betyder for den almindelige dansker virker det som om Information bruger uforholdsvis meget krudt på denne debat.

Og hvorfor mener så mange personer med tilsyneladende dokumenterede kompetencer på området at Joan Ørting er sexolog? Det er hun ikke, hun er nok nærmere en kompetenceløs kvaksalver der lever af at sælge platte historier om sex til det lavere proletariat. Hvorfor er det relevant? Hvis hun da ellers havde haft adgang til Web of Knowledge og andre databaser hvor man finder videnskaben på området, hun ville ikke engang kunne forstå det hun læser. Det kan da godt være at hun kan påvirke debatten, men det bliver hun ikke sexolog eller andet af.

Og hvorfor siger folk der påstår at have forstand på området ting der helt evident er nonsens? ” »Der er tilpas mange beviser på, at sexologernes syn på verden ikke passer”. Det udsagn er så generelt at det mister enhver mening. For eksempel kunne man starte med at bliver enige om hvad en sexolog er for noget, for ikke at nævne at de har vidt forskellige synspunkter på vidt forskellige emner.

”Hvis man ser på køn i et tværkulturelt perspektiv, så kan man se store forandringer og forskelle fra kultur til kultur, og hvordan forklarer vi dem, hvis kønsrollerne er biologisk funderede?«” En håbløs udtalelse der kun sømmer sig for Joan Ørting og lignende. Hvor kommer det ”hvis” fra? Det er helt ubegribeligt så meget videnskabelig litteratur man skal ignorere for at komme frem til at kønsrollerne ikke er biologisk funderede. Lur mig om ikke den kendsgerning at mænd produktion af testosteron og dihydrotestosteron er 10 til 100 gange højere end kvinders og at mænd producerer 1000 sædceller i sekundet hvorimod kvinder har 400 æg fordelt over hele livet ikke har en vis betydning for den sexuelle adfærd.

At kulturen så også spiller en rolle på kønsrollerne er jo evident. Så hvordan forklarer vi at der er store forskelle i kønsrollerne kulturerne imellem? Meget simpelt. Med den trivielle kendsgerning at den menneskelige hjerne er ekstremt plastisk og omstillingsparat. Hvilket umuligt kan komme bag på nogen.

Henrik L Nielsen

Er hjernen nu så omstillingsparat? Man ser gerne at det tager et par generationer før en kulturelt nedarvet kønsrolleopfattelse virkeligt ændres ved immigranter.

Sex og køn er socialt. Begge køn bliver liderlige (biologi). Kvinder undertrykker herudover deres liderlighed af frygt graviditet - dette på trods af prævention.

Det ville være temmeligt paradoksalt, hvis det forplantningsorienterede instinkt ikke skulle være funderet i det biologiske udgangspunkt. Noget andet er, at mennesker har den særlige evne, at kunne forholde sig intellektuelt til sine instinkter.

En rimelig common sense udlægning ville være, at se en årsagsrækkefølge, hvor biologien, og biologiske forskelle, er udgangspunktet, mens kulturen dernæst medfører en række påvirkningsmuligheder.

Grethe Preisler

Som trofast læser af den mindst ringe gennem det meste af et halvt århundrede har jeg bemærket, at når redaktørerne keder sig og ikke kan finde på andet at forlyste sig selv og læserne med, så starter de en "kønsrolledebat".

Emnet er uopslideligt, og konceptet virker hver gang, så hvorfor lave om på det?

Men der var nu ligesom mere fut i fejemøget, dengang i halvfjerdserne, da Leif Blædel slog sine verbalakrobatiske volter i spalterne.

Godt nytår!

Ja det forklarer så hvorfor flere og flere kvinder bliver mindre og mindre attraktive og feminine. De får for meget af det mandlige kønshormon og bliver små mini mænd.
Yuck.

Som årene går har videnskaben da sådan cirka vist, at mænds mandlige hormon-niveau falder, mens kvinders stiger, så vidt jeg ved? Omkring 40-50 års alderen skulle det være sådan cirka lige...

Lise Lotte Rahbek

Jeg synes det er smaddersmart at være pop-sexolog.

Tænk sig at leve af at påsrå, at mennesker er ens og at hvis dem af ens eget køn er lige som en selv, så har de forstået det hele rigtigt.
Man kan altid begrunde det i noget biologisk arvesuppe fra urtiden, for der er ingen der kan modbevise, at mænd jagtede dyr på sletterne, mens kvinderne gik hjemme og så Danielle Steel-serie og passede ilden under gryderne. ller hvordan det var.

Det er sgu da smart.
Og så har man foran sig opskriften på, hvordan man skal være - og opskriften på hvordan ens partner, hvis man har sådan en, skal reagerer på sig.

ja, man bliver jo helt.. søvnig. :-)

Hans Hansen spørger oven for: "Får liderlige forældre liderlige børn?"
Svaret på det spørgsmål er selvfølgelig ja. Som næsten alt andet er også liderlighed delvis arveligt betinget.
De mest interesserede kan f.eks. opsøge og læse denne afhandling:
Steven W. Gangestad & Jeffry A. Simpson (1990): Toward an evolutionary history of female sociosexual variation. Journal of personality 58 (1): 69-96.

Jens H. C. Andersen

Det er sindssygt vigtigt at information tager debatten, på trods af alle jer der godt kan se sexologernes gale vej, så er der nok mange der lapper det i sig (men måske mere ekstra bladets læsere?).

Jeg er træt af klicheer om mænd der skal udstilles som følelsesløse barbariske og dumme hulemænd, der kun voldtager og slår ihjel - hvor er beviset for dette henne? Tænder I kvinder virkelig på den tanke?

Klicheen om at mænd skal ''jage'', for os der forstand på at jage (altså dyr i naturen), har det for mig meget lidt at gøre, med at forføre en kvinde.

Anyway, det er vigtigt at de her elendige inkompetente folk som Joan og især Robert, bliver konfronteret med det ævl de lukker ud og at folk bliver advaret. Jamen ''det virker'', lol ja helt klart det virker - Hvordan bliver resultat evalueret, hvem/hvad sætter kriterierne for virkningen, er der noget andet der virker bedre... osv... Og så er jeg ikke engang gået grundigt tilværks, prøv lige ''det virker'' argumentet på en højere læreanstalt kære Joan.

Det der går allermest galt i kønsdebatten er vist at vi ikke rigtig ved hvor køn skal placeres...
Sexologer kikker på kroppene: der er to kroppe ergo der må være to køn. Krop = Køn, så er et af ordene vel overflødigt???

Hvis køn derimod er lig med personlighed, så har vi set alverdens personanalyser, den ene værre end den anden, som Rekrutterings-afdelinger/virksomheder flittigt benytter i jagten på det perfekte match (doh). Disse personanalyseværktøjer, har dog den vigtige pointen (dem jeg har set), at de går på tværs af Mand/Kvinde.
I en af de mere simple modeller (whole brain teori, google selv), skitseres ''hele'' fire farver, lige til at overskue, men der er en vigtigt pointen i modellen, nemlig at der er masser af kvindelige blå, ligeså vel som rødlige mænd. Ved så ikke lige i hvilken kultur det er undersøgt i.

Hvor skal vi placere Køn? I virkeligheden er det bare noget vi har fundet på... noget vi leger... Lege har regler, og dem har et civiliseret samfund vel behov for?

(Jeg nægter dog at lege de lege som sexologerne forsøger at sætte op, så de kan afholde scoringskurser, og i det hele taget producere deres egne kunder).

Michael Bonnesen

@Gunvor
Hej!
Min erfaring: Mange kvinder længes i dén grad efter, at et mand skærer igennem hjernespindet og går i fysisk aktion. Har selv været en helt på dette område (:) . Nogle kvinder er endog så indhyllede i denne cerebrale storm at der kræves skrappe midler for at trænge igennem.

Michael Bonnesen

@Jens HCA
Af og til er det helt fantastisk befriende at gå til basics: Vi er dyr. Højtudviklede, créme de la créme: Vi er mennesker. Mennesker findes aht reproduktion i 2 fysisk forskellige udgaver, køn: Mænd og kvinder. Således er "sex" helt og aldeles fysisk funderet. Mand + Kvinde => Menneske. Kun tilsammen er vi hele.

Eksempler på fysisk forskellighed:
- mænd har lang mere testosteron end kvinder har: Vi nyder mere aggressivitet, end kvinder gør. Og aggressivitet er, når positiv, en åbnende, udvidende kraft, når der skal slås en breche; evt initierres en omgang seksuel udfoldelse

- kvinder har oxytocin, hvad mænd kun har meget lidt af: Angiveligt faciliterer dette hormon forhold omkring fødsel, orgasme, empati generelt plus det kendte forhold at kvinder efter samlejet snakker ad helvede til, hvor mænd ofte har mere brug for at slå hjernen fra

Den stærke glæde ved mødet, evt som celebreret i samlejet, gør så, at vi gerne indgår kompromiser. Husk: Paradis er et sted på jorden, hvor man kan komme indimellem sine livskampe og (også udmærkede) meditative tilstande.

Nok for nu.

Michael Bonnesen

@Signe
Selvfølgelig er vi sammensatte væsner. Men det er en kilde til stor frustration - ja, ligefrem ulykke - om vi glemmer de grundlæggende biologiske divergenser, der er kilde til så megen spændingsudligning, fryd og forsoning.

Mænd tænder på feminine kvinder og kvinder på maskuline mænd. Så enkelt er det; med en tilføjelse: Heldigvis har mænd også det feminine og kvinder det maskuline. Hurra! Så er der muligheder for kontakt på langt flere områder, så kan vi danne et hele (check yin-yang cirklen/ kuglen)

Ang. lyst: Den er en flod, man kan gå ud i, som tantrikerne siger (og jeg tilføjer, at jeg ikke synes man skal afstå fra udløsning)

Jeg tror langt overvejende at mænds manglende lyst skyldes, at de ikke får lov til at være mænd. Væsentligst når de undertrykker deres aggressivitet. Det er gudskelov ikke muligt for mig :)

Hvad så Signe? Vil du slås?

;-)

Henrik Darlie

Michael Zittergong siger:

"Af og til er det helt fantastisk befriende at gå til basics: Vi er dyr. "

For mig at se er vi nogle helt særlige dyr, da vi selv kan vælge om vi vil være dyriske eller menneskelige.

Jens H. C. Andersen

MZ: Jeg er ikke helt sikker på hvad det er du prøver at sige, men hvorfor er det så vigtigt for dig at det skal være det du kalder ''basics''? Det er så meget andet i verden en reproduktion og sex, fx betydning og mening osv., er ''kærlighed'' også fysisk funderet?

Jeg afsky forresten det perspektiv at vi blot er videreudvikletde dyr (hopper ikke på den der med at vi startede som aber, eller i sin tid små mikroorganismer).

At iscenesætte os mennesker som banale dyr, synes jeg ikke er ambitiøst nok eller værdigt... der er så meget mere at byde på.

Det du nævner om fysisk forskellighed handler for mig om Krop, ja det giver nok mening at dele op i to grupper, dog med nuancer fra forskellige racer. Det kan jeg godt se noget positivt i, men derfra og så til at konkluder på to specificerede personligheder, og på den baggrund at installere systemer og regler, er en alvorlig sag, der er nogle kritiske øjne værdige.

Michael Bonnesen

@Henrik
Vi er dyriske, fordi vi er dyr. Det er en del af vores menneskelighed. Det dyriske har bare haft dårlig presse pga rigtig mange års religiøs undertrykkelse ;)

Michael Bonnesen

Jens HCA:
At føle nogetsomhelst vil altid være et fysisk fænomen. Inklusive "kærlighed", der jo i dén grad kan komme til udfoldelse i seksualiteten. Hvorfor i alverden skulle der være en modsætning??

Og hvis vi ikke er sidste skud og fornemste skud på evolutionens stamme, hvad skulle vi så være?

Livets udvikling på Jorden er den smukkeste historie, jeg kender.

Søren Rehhoff

@Michael Zittergong

"Jeg tror langt overvejende at mænds manglende lyst skyldes, at de ikke får lov til at være mænd. Væsentligst når de undertrykker deres aggressivitet. Det er gudskelov ikke muligt for mig "

Helt ærligt, det er ligesom en halv indrømmelse af, at du i virkeligheden har ADHD. Jeg har hørt at Ritalin skulle gøre underværker. Jeg tror ikke at det i din tilstand, vil hjælpe at sidde og pløje sig igennem tantriske skrifter og lad være med, at se så meget "Jackass"

Andreas Trägårdh

Forplantning er en meget enkel biologisk funktion i den levende organisme. Det drejer sig om kroppens hormon ballancer der harmonerer. Sex der imod er en tanke-opbygning, kroppen har slet ikke sex. Det er religionerne der har gjort sex til noget stort og uendelig kompliceret, og religionerne har derfor koncentreret sig om at kontrollere sex. Denne sex fantasi har psykologer så overtaget, som vi ser stadig i dag gøres til noget ekstraordinært.
Tankerne siger: Jeg er en mand, eller jeg er en kvinde, jeg er attraktiv osv. Det er tanker der oversætter krops signaler og siger: Det er seksuelle følelser. Og det er tanker der står for at opbygge det momentum foruden hvilket sex slet ikke kan lade sig gøre - kaldet klimaks.

- Vi besætter kroppen (genetalerne!) med den idealle fantasi om os selv! Og det udsætter kroppen for et meget stort pres.

Hvorfor, eller rettere hvordan kan vi udsætte kroppen for dette meget voldsomme pres?
Det kan vi netop kun ved at tage tilflugt i tankerne, dvs. erindringerne. Ved at være ganske optagede af disse er vi fraværende for en stund, for vi retter således vores fokus ind i sindet, vi drømmer os ind i "den forgangne tid" (den eneste tid der findes) for det vi er interesserede i er at opleve "os selv" og det voldsomme fysiske pres sex seancen ellers udsætter kroppen for, forsvinder for en lille stund.
Uden fantasier ville vi aldrig kunne finde på at gennemføre et samleje for oplevelsen skyld.
For kønsorganerne med hele den kemiske orden tilhører kroppen og det har ingen interesse i sindets meget flygtige selvopfattelser.

Andreas Trägårdh

Ps:
, .. og denne selvopfattelse er lige så religiøs som dens skabere var det i fortiden. Derfor hører disse debatter aldrig op. Driften er lykke - at søge det der ikke findes.

Sider