Interview
Læsetid: 5 min.

Nicolai Wammen

»Jeg har tidligere overvejet at blive journalist, og da jeg var helt lille, var min drøm at blive pilot. Den drøm skrinlagde jeg dog, da jeg fandt ud af, at jeg var ret nærsynet.«
Moderne Tider
31. december 2011
Nicolai Wammen. Født 1971 i Holbæk. Uddannet cand.scient.pol. Var fra 2006 til 2011 borgmester i Aarhus Kommune. Blev valgt til Folketinget for Socialdemokraterne i 2011 og er i dag europaminister.

Nicolai Wammen. Født 1971 i Holbæk. Uddannet cand.scient.pol. Var fra 2006 til 2011 borgmester i Aarhus Kommune. Blev valgt til Folketinget for Socialdemokraterne i 2011 og er i dag europaminister.

Steen Brogaard

— Hvordan har du det med at blive placeret som europaminister, mens hele EU falder sammen. Ville det ikke have været sjovere dengang, det gik godt?

Jeg ser det kommende danske EU-formandskab som min største politiske udfordring til dato. Jeg er selvfølgelig bevidst om, at det bliver uhyre vanskeligt. Men jeg mener, at Danmark har noget at byde på, når det gælder om at løse den nuværende krise, og jeg tror, at vi kan være en vigtig brobygger mellem eurolandene og de lande, som står uden for euroen. Og så er jeg jo som politiker ikke valgt til udelukkende at træffe nemme beslutninger. Jeg har ansvaret som europaminister — også når der er modvind og store udfordringer. Det har jeg det fint med, for det er en del af jobbet.

— Hvordan vil du løse krisen i Europa?

Det er en stor udfordring, for der er ingen lette snuptagsløsninger. Lige nu er der måske nogen, der mener, at den aktuelle krise bør føre til, at vi ruller EU-samarbejdet tilbage. At EU bør opgive euroen, at vi bør genindføre grænsekontrollen, og at medlemslandene i stedet skal søge nationale løsninger. Den opfattelse deler jeg ikke. De europæiske udfordringer kræver europæiske løsninger, og løsningen på krisen skal ikke være at vende Europa ryggen, men at søge indflydelse og varetage danske interesser, når beslutningerne træffes i EU. Vi skal for at løse krisen sikre en mere ansvarlig økonomi i Europa. Festen er forbi i de lande, som ikke har haft styr på butikken — nu skal der være orden i økonomien i hele Europa.

Desuden skal medlemslandene fortsætte det hårde arbejde med at gennemføre nødvendige reformer og budgetdisciplin. Under det danske formandskab skal vi for første gang bruge nye skrappere budgetregler. Disse regler indebærer en bedre overvågning af EU-landenes økonomier og skal sikre, at alle landene nu også rent faktisk gennemfører de reformer, som de har lovet. Men styr på budgetterne gør det ikke alene. Vi skal også sikre vækst og nye job. Vi vil fra dansk side arbejde på at ændre EU’s budget på 7.500 mia. kr. fra 2014-2020, så vi bruger færre penge på landbrugsstøtte og strukturfonde og flere penge på forskning, uddannelse og innovation. Det vil bidrage til flere job og vækst i Europa.

hård.

— Hvad er det bedste, du kan sige om den foregående regering?

At den ikke regerer længere! Jeg har respekt for både Venstre og Konservative, som jeg må rose for at have en meget konstruktiv og samarbejdsvillig tilgang til Europa-politikken. Det er vigtigt, for der skal være ro om dansk Europapolitik og bred enighed. På den måde kan vi varetage danske interesser bedst. På dette område har V og K indtaget oppositionsrollen meget konstruktivt.

— Hvornår bliver AGF mester igen?

Snart, forhåbentlig! Jeg synes, vi har et rigtigt godt hold i AGF lige nu med en god fordeling af unge og rutinerede spillere og en dygtig træner. Jeg håber på et mesterskab til AGF inden for et par år, men ved godt, det bliver svært, for konkurrencen er

— Mener du, at Danmark skal med i euroen, nu hvor euroen er presset?

Nej. En euroafstemning er helt udelukket. Det er ikke en del af regeringens politik, og der kommer ikke en euroafstemning i denne regeringsperiode. Jeg har forståelse for, at der lige nu er skepsis hos befolkningen, når det gælder euroen — og jeg respekterer, at danskerne har truffet beslutning om, at vi ikke skal være med i euroen. Den beslutning står ved magt, og den har regeringen ingen planer om at ændre — sådan er det.

— Hvad er det vigtigste for en europaminister?

På det personlige plan er de vigtigste egenskaber nok at besidde gode forhandlingsevner, tålmodighed og evne til at opnå resultater og enighed, selvom der kan være mange forskellige synspunkter omkring forhandlingsbordet. Politisk er min væsentligste opgave lige nu at sikre Danmark et godt, professionelt og effektivt formandskab, hvor vi sikrer resultater inden for bl.a. vækst, klima og beskæftigelse. På lidt længere sigt bliver min opgave at varetage folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet, som regeringen ønsker afskaffet, og retsforbeholdet, som vi vil erstatte med en tilvalgsordning. Det vil give Danmark frihed til selv at vælge, hvad vi vil være med i på det retlige område. De to forbehold afskærer Danmark fra bl.a. at tage del i EU-aktioner mod pirateri ud for Somalias kyst, modvirke grænseoverskridende kriminalitet eller bekæmpe børneporno. Det er områder, hvor Danmark kan og bør spille en rolle — og det fratager forbeholdene os muligheden for i dag.

— Hvilket land i Europa kan du bedst lide at holde ferie i?

Jeg tror, det må være Italien eller Spanien. Pragtfulde lande med spændende storbyer, smuk natur, dejlig mad og et sommerferievenligt klima.

— Hvem er den bedste statsminister, Danmark har haft og hvorfor?

Jens Otto Krag. Han var en af hovedarkitekterne bag det velfærdssamfund, vi har i dag, og han havde et internationalt udsyn og format, som gav respekt og troværdighed omkring Danmark. Han så fordelene ved at gøre Danmark til en del af et fælles europæisk samarbejde, og han brugte en stor del af sin karriere på at skabe fundamentet for Danmarks indtræden i dette samarbejde. Af nulevende, tidligere statsministre mener jeg, at Poul Nyrup Rasmussen gjorde en formidabel indsats som regeringschef. Han førte en ansvarlig økonomisk politik og havde samtidig blik for det internationale samarbejde, hvor Poul høstede stor anerkendelse.

— Hvad er dit drømmejob?

Mit drømmejob er at beskæftige mig med politik. Jeg har været politisk aktiv, siden jeg var 15 år gammel, så at diskutere politik og være med til at træffe politiske beslutninger er et drømmejob for mig. Jeg har tidligere overvejet at blive jour-nalist, og da jeg var helt lille, var min drøm at blive pilot. Den drøm skrinlagde jeg dog, da jeg fandt ud af, at jeg var ret nærsynet.

Næste uge:

Karen Jespersen

Venstre-politikeren Karen Jespersen udkommer i årets første måned med en ny onlineavis, Den Korte Avis, der har hende selv og hendes mand, den tidligere JP-kommentator Ralf Pittelkow, som redaktører. Karen Jespersen stiller i den anledning op til læserspørgsmål.

Send spørgsmål senest tirsdag til

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her