Læsetid: 3 min.

SPISDrik: Skælmsk og stærk halleluja-humle

Hvad julemanden ville drikke, dersom han eksisterede
Moderne Tider
17. december 2011

Skælmsk og stærk halleluja-humle

Hver jul cirkulerer der et pudseløjerligt regnestykke, som har fået navnet ’Julemandens fysik’. Her søger rationalistiske tidselgemytter at ødelægge al julestemning ved at så tvivl om, hvorvidt julemanden overhovedet kan overkomme at udbringe gaver til alle artige børn i verden — og stadigvæk holde sig inden for fysikkens love. Der er ingen grund til her at gå nærmere ind i regnestykkets postulerede talforudsætninger: Problemet er overordnet, at julemanden vil skulle bevæge sig så hurtigt, at han ville brænde op på grund af luftmodstanden, blive revet i småstykker af tyngdekraften eller møde andre grumme skæbner, som den børnevenlige gavegiver aldeles ikke fortjener.

Regnestykket inddrager sædvanligvis ikke de fysiske lovmæssigheder, der knytter sig til konsum af sæsonens bryg. Man skal ikke være ølanmelder for at indse, at julemanden må sætte endog meget store mængder af juleøl til livs — i al fald hævdes det fra snesevis af etiketter, at netop denne øl er julemandens foretrukne — og dette kan umuligt gøre jobbet med at håndtere rensdyr, der bevæger sig med lysets hastighed, og de mange millioner af ønskelister lettere. Som juleølanmelder vil jeg gerne udtrykke min solidaritet med julemanden: Hvert år ved denne tid sender Bryggeriforeningen tre kasser med årets høst af juleøl. At arbejde sig igennem dem er nydelsesfuldt, men også fysisk udfordrende arbejde, at skrive om dem alle er umuligt, hvorfor jeg må nøjes med at drikke de fleste ’til baggrund’, som vi journalister siger.

Et strejf af kattebakke

På Amager Bryghus mener man ikke blot at kende julemandens sande identitet. Angiveligt er han en tidligere kommunal gartnermedhjælper ved navn Kurt. Man har også ansat ham på sit lager som såkaldt ’hipster-domptør’. På julens allerhelligste dage nyder Kurt Julemand gerne brygget Secret Santa — en eksklusiv quadruppel, der er sammensat af kommunevand fra Amager, bygmalt, mørk sirup, kandissirup, rørsukker, humle og trappistgær. Den er lagret på egetræ og grannåle og frister med en krydret bouquet af moden frugt, julekagedej, slik, pebermynte og marcipan. Ikke overraskende er smagen særdeles sødmefuld: kandis, blommer og lakrids. Der er dog også toner af gær, læder og et lidt medicinsk præg, der trækker ned. Dog: med 10,5 procent er der garanti for en salig bimmelim.

Også bryggeriet Rogue fra Oregon leverer til julemanden, oven i købet til hans private lager. Private Reserve er en kobberfarvet gult skummende storboblet ale med olieret, fløjlsblød mundfølelse. Aromaen domineres af amerikansk vestkysthumle med strejf af kattebakke. I munden får man jordede og græsagtige overtoner og fyrrenålsmag på solid rygrad af maltsødme og citrusfinish. Tør og kompleks. Klart værd at vende tilbage til.

Mesterligt til midnatsmessen

Drikker man Delirium Christmas fra belgiske Huyghe (kendt for den berømte stærkøl Delirium Tremens), må man regne med at se lyserøde elefanter — sådanne pryder nemlig etiketten på den smukke keramikflaske. Farven er ravgylden til den mørke side og overraskende klar for en trippel. Opskænket afsætter den en porøs beige skumhat. Næsen mødes af en skarp, kompleks duft af maltede nuancer med isæt af kandis, æbler, pærer og engelsk julebudding. Smagen læner sig meget op af æble iblandet karamel, banan, frugttyggegummi og peber. Den bærer sin høje procent smukt. Mesterligt. Jo, i år er det denne øl, der vil være i mit glas, når alle gaver er pakket ud, børnene lagt i seng, gæsterne gået, og midnatsmessen toner frem på fladskærmsflimmeren.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her