Baggrund
Læsetid: 13 min.

Vor tids Khader

Han blev 00’ernes mest populære danske politiker på at sige det, ingen anden kunne sige. Nu flytter Naser Khader til Washington D.C. for at finde tilbage til det, der fik ham ind i politik til at begynde med
Naser Khader spillede en uheldig hovedrolle i Christoffer Guldbrandsens dokumentarfilm ’Dagbog fra midten’ om Ny Alliance. Den var misvisende, mener Khader: ’Filmen illustrerer Christoffer Guldbrandsens frustration over, at projektet ikke lykkedes – så skulle han finde nogle skurke.’

Naser Khader spillede en uheldig hovedrolle i Christoffer Guldbrandsens dokumentarfilm ’Dagbog fra midten’ om Ny Alliance. Den var misvisende, mener Khader: ’Filmen illustrerer Christoffer Guldbrandsens frustration over, at projektet ikke lykkedes – så skulle han finde nogle skurke.’

Sofie Amalie Klougart

Moderne Tider
17. december 2011

Der er ingen, der gider diskutere værdier længere. Naser Khader ser bekymret ud.

»Ligegyldighed. Laissez faire.«

Han stopper op.

»Det er det årti, vi er havnet i.«

En dyb rynke placerer sig i panden på manden, der engang i en leder blev kaldt vor tids Kennedy og som 80 procent af danskerne bakkede op omkring på tværs af partiskel. I efteråret 2006 viste en meningsmåling fra Gallup, at Naser Khader ene mand ville kunne skaffe 20 mandater, hvis han skiftede til Centrum-Demokraterne. Det var dengang, han var Danmarks mest populære politiker. I dag er han røget ud af Folketinget og på vej til Washington, hvor han skal arbejde med ytringsfrihed, demokratiudvikling og islamisk reformation i kølvandet på Det Arabiske Forår for den liberale tænketank Hudson Institute.

»I USA taler de stadig om det, vi i Danmark for længst er blevet trætte af,« mener Khader og nævner sit seneste yndlingseksempel: de 50.000 somaliere i Minnesota, hvor man lige har opdaget, at nogle af dem har været i kamptræning hos Al-Shabab. I USA er der stadig tørklædedebatter, ytringsfrihedsdebatter, kvinderettighedsdebatter.

»De diskussioner er ret nye der,« siger Khader.

Han ser nærmest lidt lettet ud. Til folketingsvalget i september stillede han op for de konservative, men kom ikke ind. Måske fordi Khaders og værdiernes æra i Danmark er slut. Måske fordi diskussionerne om problemerne i det multikulturelle samfund er taget. Måske fordi problemerne ved en ligestilling af kulturerne — og ved samtidig at forfægte de centrale vestlige frihedsværdier — er blevet vendt og drejet i en uendelighed. Det var det, Khader selv blev stor på dengang i 00’erne. Det, der gjorde ham betydningsfuld.

»På den måde blev han en af de vigtigste politiske skikkelser i Danmark i 00’erne. Måske den vigtigste,« siger Arne Hardis, politisk journalist ved Weekendavisen.

Han blev den vigtigste, fordi han kunne. Ham ville man lytte til. Fordi Naser Khader, Danmarks svar på hollandske Ayaan Hirsi Ali og Sveriges Nyamku Sabuni, selv var indvandrer og dermed en af dem, som ’de ondes’ politik ville gå ud over. Når han sagde, at nogle indvandrere snød for at opnå asyl, når han kritiserede sharia, kaldte blødsødne danskere for naive halalhippier eller sagde, at danskere med anden etnisk herkomst end dansk, der begik socialt bedrageri skulle fratages den danske del af deres dobbelte statsborgerskab, måtte det være rigtigt. Så måtte det være sandt.

»På den måde bliver Naser Khader et fantastisk spejl på de mentale figurer, der er i befolkningen,« siger Hardis.

»Det er jo forfærdeligt, at vi skal have en fra Syrien til at sætte det på formel for os, og i virkeligheden kan man sige, at det næsten er en racistisk figur — at man skal have en mand med anden etnisk herkomst til at sige det, gammeldanskerne egentlig gerne selv vil sige. Men sådan er det. Og så kommer han oven i købet fra det mest anstændige af alle anstændige partier i hele verden, Radikale Venstre.«

»Vor tids Kennedy,« skrev vennen og journalisten David Trads i en leder om Khader dengang i 2007, da Trads var chefredaktør for Nyhedsavisen, og Khader netop havde stiftet sit parti, Ny Alliance. Det var evnen til at bygge bro mellem muslimske indvandrere og danskere, han refererede til i lederen.

»I dag ville David have kaldt mig noget andet. Det sagde han til mig forleden,« siger Naser Khader, da han serverer kaffe i krus med Nelson Mandelas navn på i det køkken på Frederiksberg, der blev danmarkskendt med dokumentarfilmen Dagbog fra midtenom Naser Khaders, Anders Samuelsens og Gitte Seebergs parti, Ny Alliances, storhed og fald. »Han ville have sammenlignet mig med Martin Luther King, hvis det havde været i dag, sagde han.«

Nu er panderynken helt væk.

»Den første muslim med et folkeligt gennembrud,« siger David Trads om ham i dag. »En fremragende rollemodel for alle dem, der kæmper for deres rettigheder, hvad enten de er undertrykte muslimske piger i Danmark eller undertrykte unge i den arabiske verden.«

Naser Khader smiler. Han har tydeligvis ikke noget imod sammenligningen med borgerretsforkæmperen. TV 2 News kører i baggrunden. Al Jazeera kører på arabisk inde i stuen. Naser Khader føler ellers ingen abstinenser efter 15 år i politik. Han zapper væk, når han ser to politikere skændes. Det overrasker ham faktisk.

»Folk har ikke set mig så glad og afslappet, som jeg er nu, længe. Forleden mødte jeg Morten Helveg. Han sagde det samme.«

Værdierne

»De seneste 10 år, jeg har siddet i Folketinget, har jeg oplevet mere end de 150 af de 179, der sidder i Folketinget, oplever i løbet af et helt politisk liv,« siger Naser Khader, der var med til at gøre de radikale cool — til caffe latte-partiet — da han sammen med Morten Helveg og Klaus Bondam optrådte som ’de tre tenorer’. Der var populariteten under Muhammedkrisen, hvor han blev tegningernes fremmeste forsvarer. Stiftelsen af foreningen Demokratiske Muslimer — netværket for ikkefundamentalistiske muslimer — i kølvandet på krisen, der gjorde ham til så kontroversiel en figur blandt nogle muslimer, at han kom under konstant politibeskyttelse og gik ned med stress. Dannelsen af Ny Alliance, rollen som partileder for partiet, der blev til Liberal Alliance, skiftet til de konservative. Og til sidst; afskeden med politik.

»Jeg har nu ikke rekorden i partiskift. Den har Hanne Reintoft,« siger han.

»Men jeg plejer at citere Churchill, når nogen kommer ind på det: Nogle skifter principper på grund af deres partier, andre skifter partier på grund af deres principper. Og altså ... jeg har ikke skiftet holdninger i samme grad som en Villy Søvndal, en Pernille Rosenkrantz-Theil, en Ole Sohn.«

Der er kontinuitet, mener han. Der er en rød tråd: værdierne. Frihedsværdierne. Naser Khader nævner ordene igen og igen. På underarmen har han ordet frihed og på overarmen demokrati tatoveret på arabisk.

»Jeg har lige skrevet et indlæg om meningen med livet til Kristeligt Dagblad. Det er nok, at man er parat til at dø for det.«

Det er værdierne, han gik ind i politik for. Det var dem, der motiverede ham til at arbejde med indvandrere som studerende. Han var med til at samle tøj ind for Dansk Flygtningehjælp og Røde Kors, og han tolkede under politiets afhøringer af asylansøgere.

»Jeg var totalt halalhippie. Men jeg må sige, at mit arbejde med indvandrere gennem nogle år gjorde mig til realist. Når politiet for eksempel var ude og hente kaffe, så kunne nogle asylansøgere finde på at grine af, at de snød dem. Det provokerede mig. Jeg sagde til dem, at de tager pladsen fra andre, der har brug for den. Jeg oversatte sjældent ordet tak.«

Det var på grund af værdierne, at han i 1984, året efter studentereksamen, meldte sig ind i Radikale Venstre. Han begyndte at dukke op til partiets generalforsamlinger. Der blev lagt mærke til ham, han blev opfordret til at stille op til kommunalvalget i 1996-97, derefter til Europa-Parlamentsvalget, efterfølgende til folketingsvalget. I 2001 kom han ind i Folketinget for de radikale som den første dansker med anden etnisk baggrund end dansk. Det ene tog det andet, helt tilfældigt, siger Naser Khader.

»Det var ikke noget, jeg havde planlagt. Jeg kunne simpelthen ikke forestille mig selv som politiker, før jeg blev opfordret, og sådan har hele min politiske karriere været. Men værdierne, dem er jeg aldrig gået på kompromis med.«

Det hele var tilfældigt. Lige så tilfældigt, som at han kom fra Syrien til Danmark som 11-årig, da familien rejste efter faren, der var kommet hertil som gæstearbejder.

Han tænker ikke strategisk, siger han. Politisk konsekvensberegning har aldrig været ham. Politisk mundhuggeri heller ej.

»Det er nogle evner, jeg aldrig har behersket, og som jeg heller ikke har villet beherske,« siger Naser Khader og forklarer, at han vælger med hjertet.

»Jeg kunne også have været taktisk, det havde givet mig færre problemer, hvis jeg havde holdt mund. For eksempel da nogle unge palæstinensere demonstrerede på Rådhuspladsen og brændte det israelske flag af. Da gik jeg både i TV Avisen og på TV 2 og sagde, at det måtte de gøre i Gaza.«

Det er blandt andet det, der engang fik nogle til at brænde en bil af, de troede var hans. Stiftelsen af Demokratiske Muslimer, mente nogle, bidrog til at skabe yderligere splid mellem muslimer, fordi man ved betegnelsen ’moderate muslimer’ insinuerede, at der var voldelige fundamentalistiske muslimer. Så var der forsvaret for tegningerne. Det hele har haft konsekvenser, og konsekvenser er der stadig. For eksempel, da han til sin søns fodboldtræning hørte en anden far svine ham til over for sin seksårige søn.

»Mens jeg står og hjælper træneren med at flytte målene, hører jeg en far sige til sin søn, at ’ham der, han er vantro, svin, forræder, han lugter’. Heldigvis var min søn i gang med at lege med boldene. Sådan noget gør ondt. Jeg kan godt tåle det, men når det begynder at påvirke mine børn, bliver jeg ked af det.«

Ny Alliance

»For mig er de grundlæggende frihedsværdier vigtigere end økonomisk politik. Økonomien går op og ned, men værdierne består. Også selv om der er nogle aktører i værdidebatten, der har ødelagt den,« siger Naser Khader, der mener, at værdidebatten har sejret sig selv ihjel.

»Hver eneste gang, man fik en vigtig debat, skulle Dansk Folkeparti altid give den en ekstra skrue. De overdrev den altid lidt og afsporede debatten. Det har virkelig irriteret mig i tidernes løb.«

Kommentatorer — uanset om de er venner eller kritikere — kalder ham en værdikæmpe. Virkelig dygtig til værdipolitik, knap så god som politisk generalist. Han skulle have holdt sig til værdikampene i stedet for at kaste sig ud i at blive partileder for Ny Alliance, der gjorde, at han kom til at ligne en politisk amatør, siger de.

»Men det var jo uholdbart at være medlem af de radikale efter Muhammedkrisen med de holdninger, Marianne Jelved, Margrethe Vestager og Morten Østergaard havde. Allerede dengang havde jeg en snak med Hudson Institute om at komme derover. Jeg havde valget mellem enten at forlade politik og rejse til USA, skifte til de konservative eller danne Ny Alliance. Jeg kan godt lide at tage chancer, så jeg gjorde det, der var sværest.«

Det var i 2007. Et år senere var han færdig. Danmarks engang mest populære politiker var til grin i offentligheden. Ikke mindst Christoffer Guldbrandsens dokumentar om Ny Alliance fik partiet til at ligne et amatørprojekt. »Khader fylder mest i billedet,« skrev Lars Trier Mogensen, redaktør for lederkollegiet på Politiken under rubrikken »Tåkrummende underholdning«. »Man efterlades aldrig med et indtryk af, at han har kontrol over noget som helst.«

I stedet virkede Naser Khader som den godmodige og naive politiske klovn, der ikke havde evnerne til at gøre sit parti levedygtigt, og som går på kompromis for at gøre stridende parter glade.

»Det er et totalt misvisende billede, Guldbrandsen giver af Ny Alliance. Totalt. Filmen illustrerer Christoffer Guldbrandsens frustration over, at projektet ikke lykkedes — så skulle han finde nogle skurke. Det ville man ikke have sagt, hvis det var lykkedes med Ny Alliance.«

— Hvad tænker du, når du ser filmen i dag?

»Jamen, jeg ser den ikke.«

Naser Khader holder en pause. Så griner han.

»Det er jo Christoffer Guldbrandsens version af det, der skete. Han begyndte at redigere Dagbog fra midten, da han kendte slutresultatet. Han optog 150 timer, og hvis resultatet havde været anderledes, havde han valgt 45 andre minutter.«

Den tegner ikke et reelt billede af, hvad der skete, mener Naser Khader.

»Jeg ved ikke, hvor mange møder vi holdt for at udvikle politik, hvor mange møder vi holdt med eksperter, og så vælger han de fem minutter, hvor vi sidder og brainstormer lidt for kameraets skyld. Det er ikke virkeligheden. Hvis man filmede jeres redaktionsmøder, så ville man også kunne finde to minutter, der er totalt ubegavede.«

Der er ikke noget galt med hans evner som generalist, mener han selv. Der var bare ikke tid til at bygge partiet op som det midterparti, det ville være.

»Vi havde kun fem måneder. Vi startede i maj måned, og valget blev udskrevet i oktober. Tænk på alle andre partier, der er kommet i Folketinget de seneste hundrede år. De er alle begyndt som protestpartier og har haft flere år til at blive partier med holdninger på alle politiske områder. Tag Dansk Folkeparti. Det tog seks år, inden de blev stuerene.«

Ny Alliance var fremsynede, mener Naser Khader. Alt det, han og Anders Samuelsen ønskede dengang, bliver nu gennemført af de radikales leder, Margrethe Vestager.

»En tilbagetrækningsreform med de blå. Et samarbejde over midten. Alt det sagde hun nej til, men nu får hun succes på det.«

Det er tydeligt, at Naser Khader stadig er irriteret over det, han kalder et misvisende billede af ham selv og hans parti.

»Tag nu det eksempel med Kalundborg, som i øvrigt irriterer mig,« siger han og henviser til mødet med Pia Kjærsgaard, hvor de diskuterede Ny Alliances skattepolitik.

»Mange forstod ikke, hvad det var, jeg ville sige, og så så det ud, som om jeg var økonomisk analfabet. Nu er jeg cand.polit., og det er jo altså en fin eksamen, og selvfølgelig ved jeg godt, hvad 40 procent af 20.000 er,« siger han og forklarer, at han forsøgte at sige til Kjærsgaard, at Ny Alliance ikke kørte med flad skat.

»I flad skat er der ingen fradragsmuligheder, men Ny Alliance har beholdt fradragsmulighederne og havde en politik, der hed maks. 40 procent i skat. Martin Aagerup fra Cepos gav mig i øvrigt ret i mit udsagn,« siger Naser Khader.

»For det er klart, at jeg ikke ved, hvad du skal betale i skat, hvis jeg ikke kender dine fradragsmuligheder. Senest i sidste uge måtte jeg skrive til Jens Gaardbo på TV 2 News, der igen sagde, at jeg ikke ved, hvad 40 procent af 20.000 er, at han ikke kender til Ny Alliances skattepolitik.«

Eftermælet

Det irriterer ham. Han har ikke lyst til, at manglende regnekundskaber skal være en del af hans politiske eftermæle. Eller at han engang fik bygget et plankeværk omkring villaen på Frederiksberg ved hjælp af sort arbejde, som Se og Hør skrev midt i valgkampen 2007.

»Du er et svin,« lød responsen fra Khader til daværende chefredaktør på Se og Hør, Henrik Qvortrup. Udsagnet blev båndet. Igen og igen hørte man Khaders stemme: »Du er et svin«.

Henrik Qvortrup formåede aldrig at bevise påstanden, der udsprang af et hemmeligt tip fra en betalt kilde, og ugebladet bragte en rettelse i 2010, tre år efter den oprindelige artikel blev publiceret. Men episoden såede tvivl om Khaders troværdighed. Flere af samme slags fulgte efter. For eksempel historien om, at han besluttede sig for at stifte Ny Alliance, da han midt under Muhammedkrisen sad på et hotelværelse i Boston og zappede ind på en arabisk tv-kanal og så den radikale Elsebeth Gerner med hovedtørklæde. Hotellet, han boede på i Boston, havde ifølge TV 2 ingen arabiske kanaler, og hverken TV 2 eller DR har solgt billederne af Gerner med tørklæde videre. »Løgne om Khader«, står der da også på Naser Khaders hjemmeside, hvor han dementerer flere af dem. Blandt andet at han har plagieret passager i sin første bog, Ære og skam, at han har krænket ophavsretten på fotos — og at han skal have fået udført sort arbejde.

»Vi taler fint sammen i dag,« siger Henrik Qvortrup, der før episoden blev kaldt en del af Khaders inderkreds, blandt andet i Politiken, hvor man kritiserede, at det var de samme, som Khader plejede omgang med, der kommenterede Ny Alliances politik. Det er folk med indflydelse, skrev Politiken.

»Lige for tiden er det ikke mindst Henrik Qvortrup og Michael Kristiansen, der dukker op i medierne, når politik skal forklares — uvildigt — som for eksempel Naser Khaders nye parti.«

Hans omgang med kendte mennesker var også en del af forklaringen på Naser Khaders popularitet før og i begyndelsen af Ny Alliance, lyder det fra Arne Hardis på Weekendavisen.

»Han var en del af de high society-radikale. Han var en del af spotlyset, og han plejede omgang med spindoktorer og andre vigtige mennesker.«

»Man kan aldrig være populær i politik for evigt,« mener Naser Khader selv.

»Alle de, der er populære, vil opleve at blive pillet ned efter nogle år, men hvordan det sker, er forskelligt. Tag en Villy Søvndal nu, han er faktisk i gang med den proces, jeg var igennem. Eller Lene Espersen, Danmarks mest populære minister. Tag Marianne Jelved og hendes håndtaske. Om jeg så var blevet hos de radikale, så var der sket et eller andet, der havde gjort mig upopulær. Populariteten har man kun til låns.«

I dag er huset sat til salg, og Naser Khader bestemmer selv, hvornår han siger noget. Han behøver ikke længere optræde i Go’morgen og Go’aften Danmark. Han behøver ikke sige ja til at blive interviewet, hvis han ikke vil.

»Jeg tager det ikke personligt, at jeg ikke blev valgt ind i Folketinget. Jeg var det niende mandat, og da jeg havde reflekteret lidt over tingene, kunne jeg mærke med mig selv, at jeg var blevet mæt. Når man er inde i drivhuset, så tror man, at man ikke kan leve uden, men der gik sgu ikke lang tid, før jeg tænkte, at nu må jeg videre. Nu skal jeg noget andet,« siger Naser Khader.

»Når jeg siger noget nu, så er det noget, der er hjerteblod i. Jeg skal ikke tage hensyn længere og behøver ikke at tale sort. Jeg er gået tilbage til basics. Til det, der oprindeligt fik mig ind i politik. Det er en forlængelse af mit motto, der hedder: Fortsættelse følger ...

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Brian Pietersen

jeg vil ikke savne ham et sekund, men jeg vil godt ønske ham god rejse, and don´t come back.

Nåh...next!

Baah, politisk vendekåbe, hvis han er can. pol. burde han vide hvor de radikale står værdipolitisk

Det jeg vil huske ham for er, at han forsøgte at skabe et politisk rum, hvor alt ikke bare var rødt, båt, sort, brunt eller grønt og verdenssynet var at læse i partiprogrammer.

Han forsøgte, men det lykkedes ikke.

Han skal have tak fordi han forsøgte, og jeg håber vitterligt, at der er flere, der har modet til at forsøge igen. De skal også få 200 kr. til at komme igang med.

"»I USA taler de stadig om det, vi i Danmark for længst er blevet trætte af,« mener Khader og nævner sit seneste yndlingseksempel: de 50.000 somaliere i Minnesota, hvor man lige har opdaget, at nogle af dem har været i kamptræning hos Al-Shabab. I USA er der stadig tørklædedebatter, ytringsfrihedsdebatter, kvinderettighedsdebatter.

»De diskussioner er ret nye der,« siger Khader."

Betegnende at Khader nu opsøger gamle, uddankede og perverse diskussioner i et land, hvor han givetvis kan blive betragtet som moderat - og nytænkende.

I Danmark kan vi så glæde os over at han ikke i nær samme grad kan blive brugt til at hælde borgerlig propaganda ud over ethvert mellemøstligt spørgsmål ... og dét tilmed i statsbetalte danske medier.

Iøvrigt håber jeg meget at tørklædediskussioner og andet smålig nid i så henseende er overvundet fordi vi efterhånden har fået tilstrækkelig faktabelysning på området (underforstået; de falske profeter og deres miserable myter kan ikke rigtigt komme på benene igen).

00´ernes dekade, er faktisk et godt udtryk for den periodes danske politikere.

Johannes Jepsen

v'i har været og er meget glad for ham. og vil savne

Det er lidt mystisk, at Hudson Institute, som Khader nu skal arbejde på, bliver kaldt liberal i artiklen.

De fleste andre kalder den konservativ. Se fx:

http://www.thirdworldtraveler.com/Democracy/ThinkTank_watch.html

Mansour Heydari

Hans mission, som en "muslimsk" politiker, var, at være med til at legitimere islam-fjendske holdninger i samfundet, ved at forankre en række sager, som DF satte i dagsorden, og det lukkedes ham også. Han har bestået prøven, er pålidelig og troværdig, ligesom Ayaan Hirsi Ali, derfor kan han også bruges i de amerikanske think tanks.

Nej, Mansour Heydari, han var ikke med til at legitimere islam-fjendske holdning, han var med til at sætte en dagsorden, der satte fokus på nogle islamfortolkere der opererede i modstrid mod det 21. århundrede i almindelighed og det danske demokrati i særdeleshed.

Det tror jeg, at der er mange muslimer, der i deres stille sind er meget taknemmelige for.

Lennart Kampmann

Khader mistede sin troværdighed, da han først sagde "nok er nok" til DF's udlændingepolitik, og efterfølgende lod sig indlemme hos de konservative, der lagde sig fladt på maven for DF.

Herfra er der ingen vej tilbage til troværdighed i dansk politik. I USA kender de ham ikke.

Med venlig hilsen
Lennart

Mansour Heydari

Nej, Michael Petersen
Uanset hvad DF satte i dagsorden mod muslimer, blåstemplede Khader det. Fx da DF kom med en løgnagtig og uforskammet dagsorden om, at muslimer omskar deres piger, kom Khaders anerkendelse lynhurtig på Ekstrabladets forside: De omskærer deres piger på køkkenbordet! Men han vidste udmærket, og det viste sig senere, at omskæring af piger var en kulturbestemt sag i nogle områder i nogle arabiske lande, og intet havde med Islam at gøre.
Det var ét eksempel blandt mange. Det samme mønster gjald også om alt andet, som fx anden generations ”vold”, islamisk ”dyremishandling”, ”kvindemishandling,” etc. Nu vil jeg ikke sige noget om hans mellemøstlige politiske holdninger, som var ren dansk-amerikansk.

Nej, det er allerfærreste muslimer som bryder sig om ham, såsom sekulære muslimer, ”demokratiske” og ”liberale” muslimer, som i virkeligheden er slet ikke muslimer. De er blot muslimer på papir, ligesom de fleste danskere, som er kristne på papir! Undskyld udtrykket, men sådan er det altså…

Kære Steen Sohn,
"liberal" er nok her brugt i den form som Venstre og LA gerne vil have begrebet brugt i Danmark, men betegnelsen burde retteligt være "liberalistisk".

Journalisters holdning til præcist sprogbrug har jo altid været lidt slatten, - som når en adjunkt eller lektor fra USA eller England rask væk bliver forfremmet til professor på dansk ;-)

Hr. Naser Khader står for mig som indbegrebet af en populistisk opportunist, og jeg ønsker ham god rejse ... måske er han heldigere end Kim Larsen?

Konservativ

The Capital Research Center, a conservative group that seeks to rank non-profits and documents their funding,
allocates Hudson as a 7 on its ideological spectrum with 8 being "Free Market Right" and 1 "Radical Left".[4]
http://en.wikipedia.org/wiki/Hudson_Institute

Weinstein is president and CEO of the Hudson Institute,
a conservative think tank.
http://washingtonexaminer.com/local/people/2011/11/3-minute-interview-ke...

http://www.hudson.org/

Bjarne Bisgaard Jensen

Endnu et blålys uden substans. Hans verdensberømmelse i DK er helt ude i hegnet. God rejse, du vil ikke blive savnet på scenen herhjemme

Heinrich R. Jørgensen

Hudson Institute er neocons.

"... danskere med anden etnisk herkomst end dansk, der begik socialt bedrageri skulle fratages den danske del af deres dobbelte statsborgerskab..."

Det er i Danmark ikke muligt at have dobbelt statsborgerskab.

Lars Henning Osvaldsen

Liberal min bare ..
Men det overrasker mig ikke det mindste, Informeren har længe leflet for Chicago-galningene ..

"The Hudson Institute is supported by donations from companies and individuals. Corporate contributors listed in a publication from 2001 included Eli Lilly and Company, Monsanto Company, DuPont, Dow-Elanco, Sandoz, Ciba-Geigy, ConAgra, Cargill, and Procter & Gamble .."

"In a May 18, 2003, BBC broadcast entitled, "The War Party", Meyrav Wurmser, wife of AEI member David Wurmser and member of The Hudson Institute, candidly admitted that “many of us are Jewish” and that “all of us, in fact, are pro-Israel­, some of us more fiercely so than others..."

Ja Nasser, Washington er nok et passende sted at lede efter starten på din politiske karriere ..
God fornøjelse med at diskutere demokrat med Alexander Haig, Richard Perle og Scooter Libby !

Rasmus Lund-Hansen

@Johan Kim Vilsø

Ork jo. Ansøger du om (og får) statsborgerskab i et andet land, ophører dit danske, men man kan sagtens fødes med dobbelt statsborgerskab, hvis man for eksempel har én dansk og én udenlandsk forælder.

Uden at vide det kan jeg også forestille mig, at nogle lande lader en beholde sit gamle statsborgerskab, hvis man får tildelt statsborgerskab af Danmark.

Som Sven Karlsen sagde, prøvede artiklen blot at udtrykke at Hudson Institute er liberalistisk. Altså at de vil beskytte de søde multinationale koncerner.

Sørme om ikke instituttet siger at liberale er fascister. Så de vil næppe selv henregne sig til den kategori!

Var det ikke en bedre idé at bosætte sig i Syrien, dér ved vi med sikkerhed, at der i tidens fylde bliver brug for ægte demokrater med parlamentarisk erfaring. Dér skal han så ikke diskutere ret meget demokrati med andre, men bare vise, hvordan man gør ...

Peter Jespersen

"Der er ingen, der gider diskutere værdier længere."

Måske fordi at det er tom snak på nye flasker - genskabt her i landet for at give vælgerne/forbrugerne den illusion at det var OVC der havde initiativet.

Søren Kristensen

Han kunne være blevet en udmærket socialdemokrat, hvis han havde meldt sig ind i SF.

Johannes Jepsen

Vi har været og er glad for dig, hvorfor vi kommer til at savne dig

Johan Kim Vilsø skriver:
"Det er i Danmark ikke muligt at have dobbelt statsborgerskab."
-------------------------------
Det burde ikke være muligt,
alligevel er der hundredrer, måske tusinder, som har dobbelt statsborgerskab, hvoraf det ene er dansk.
De fleste er fra arabisk/mulimske lande.
Jeg kan også oplyse dig om, hvorfor de får tildelt disse særlige privilegier i DK,
men du må spørge et andet sted, f. eks. hos integrationsministeren!

Jeg synes, I allesammen tager fejl: Naser Khader og hans tid i dansk politik er først og fremmest en skændsel for alle os andre. Læs de første par sætninger af artiklen:

»Ligegyldighed. Laissez faire.« Han stopper op. »Det er det årti, vi er havnet i.«

Her er Khader det bedste eksempel på vores årti. Han siger selv, at han er mest optaget af værdipolitik, hvilket vil sige, at han har lært at stave til demokrati og ytringsfrihed, og det kan alle folketingsmedlemmer jo heldigvis.

Det pinlige er, at han fik lov komme ind i politik, og folk holdt hånden under ham. Den ene dag socialliberal, den næste dag modsætningen, værdikonservativ.

Personlig integritet har han heller ikke meget af, for sjovt nok stemte han for det borgerlige pointsystem, da han var konservativ. I hans selvbiografi, Khader.dk, kan man læse, at hans mor er analfabet, hun kan ikke føre en samtale på dansk og har aldrig haft arbejde. Hans far kom til Danmark inden den øvrige familie og leve sammen med en anden kvinde, som han fik to børn med, altså i praksis flerkoneri. Jeg tror ikke, den slags giver mange point i det store integrationslotteri. Men man kan så sige, at Khader tog ved lære, og stemte for pointsystemet, for vi skulle jo nødig have for perkere rendende. Farvel mor og far! Syrien er et dejligt sted at være...

Levebrødspolitikere har altid eksisteret, men de fleste har for helvede rygrad nok til at holde sig til det samme parti. Hvis nogen har noget at takke Khader for, så må det være Liberal Alliance. Da Khader gik, begyndte det pludselig at gå meget bedre.

Niels Johansen mere kan man ikke sige om en selvfortabt sjæl, der hele sit liv har kæmpet mod sig selv!

Men jeg synes du er for hård ved dem der har holdt hånden over Khader.

Jeg er af den overbevisning at manden aldrig selv på egen hånd ville have kunnet nået de højder han nåede i dansk politik. Han er simpelthen ikke "skarp" nok. Jeg mener klart at det har været de øvrige danske partier og medier der har udnyttet Khader til enhver politisk vinding de kunne, fra venstre og højrer.

Det kulminerede med de neo liberalistiske tanker der flød fra USA gennem DK efter 9/11. Hvad var ikke bedre end en person med mellemøstligt baggrund der ønskede at man bombede mellemøsten?? Ja han blev flittig brugt, ikke fordi han bevidst kendte til det, næ, men fordi han som den nyttige idiot simpelthen ikke kunne begribe det.

Jeg håber inderligt at han en dag stopper op i en bibliotek/ skole / universitet, og forøger sin viden og forståelse for verden.

Arash Shariar:

Det med at det er os andre, der bør græmme os, er nok sat på spidsen, men jeg synes heller ikke det er helt forkert.

De, som nok har haft mest gavn af Khader, må være alle spindoktorerne og de politiske kommentatorer. Først bygger de Ny Alliance op og kalder Khader den danske Kennedy, og lige så hurtigt smadrer de det hele. Det er jo en kæmpe magtdemonstration, tænk på, hvor magtfulde de må have følt sig bagefter, og de andre partier må have skælvet.

Men nu skal han så til en USA og være med i en tænketank. Ærgerligt det ikke skete før. Hvis Georg Bush havde haft sådan en rådgiver, var det nok ikke gået så skidt i Irak og Afghanistan.

Lars Henning Osvaldsen

Niels, Nasser har sgu da hele tiden vidst at når han var færdig med at gøre grin med Demokratiet i Danmark, ja så ventede retræte-posten ovre i Kamerika ..
Han må så, som den sekunda-vare han er, nøjes med The Hudson Institute og ikke AEI som Ayan Hirse Ali får sin bistandshjælp fra ..

Til Kasper Hviid :
Tja, det skal jeg ikke kunne udtale mig om, altså hvad 'artiklen' prøver .. Derimod kan jeg konstatere at der STÅR "den liberale tænketank Hudson Institute" !

Thomas Petersen

Mon det er uroen i Syrien der har skabt en mulighed for den kære Khader. De neokonservative skal blot ha overtalt Obama til at et hurtigt regimeskifte kan fjerne fokus fra den kollapsede økonomi og samle nationen bag en krigsførende præsident, hvis Iran nu bliver for stor en bid at gabe over, selv for supermagten.

Med Khaders erfaring som folkevalgt er han jo et langt mere kvalificeret bud på en indfødt arabisk demokrat, end Chalabi der vist mest havde erfaring med underslæb.

Efter at have set den republikanske Michelle Bachmann folde sig ud under den seneste debat er der vist ingen tvivl om at det neokonservative galehus stadig har mod på en omgang til i mellemøsten.

Mulighed for den kære ... Når de i tidens fylde også sætter sig på Syrien, får de vel som sædvanlig brug for en konsul ...

"Jeg har nu ikke rekorden i partiskift. Den har Hanne Reintoft,« siger Naser Khader...

Vrøvl - Hanne Reintoft har skiftet tre gange SF/VS/DKP - hvilket hun var den første kvindelige politiker der gjorde - og så var hun den første kvindelige gruppeformand i tinget.
Igen sludrer Khader løs om ting han heller ikke har sat sig ind i.

Bjarne Bisgaard Jensen

Jeg tror da lige du glemmer hendes tid i V Niels Mosbak

Bjarne

Forveksler du hende med Karen Jespersen?

Dorte Sørensen

Her bare en lille bemærkning til – ” Ham ville man lytte til. Fordi Naser Khader, Danmarks svar på hollandske Ayaan Hirsi Ali og Sveriges Nyamku Sabuni, selv var indvandrer og dermed en af dem, som ’de ondes’ politik ville gå ud over. Når han sagde, at nogle indvandrere snød for at opnå asyl, når han kritiserede sharia, kaldte blødsødne danskere for naive halalhippier eller sagde, at danskere med anden etnisk herkomst end dansk, der begik socialt bedrageri skulle fratages den danske del af deres dobbelte statsborgerskab, måtte det være rigtigt. Så måtte det være sandt.”

Dels så snød A. Hirsi Ali selv da hun søgte asyl i Holland. Dels er det vel lige så slemt at etniske dansker snyder samt snyd med de sociale bidrag er småting i sammenligning med andet snyd fra andre grupper, men da det altid har været lettere at sparke nedad så er det efter hånden blevet en nationalsport. Dels så er det desværre ikke kun i muslimske kredse der ønskes at leve efter de hellige skrifter, det se i Israel og herhjemme er der også mange der hiver Biblen frem .

Mustafa Hussain

Hr. Khadars exit fra den danske politik betyder ikke at de, stor set, borgelige danske medier vil lide afsavn. De skal nok støbe en nye alvidende ekspert i islam, mellemøsten og indvandrerforholdet. Sådan har der været før han kom på scenen for at give et skub til den hegemoniske anti-muslimsk retorik og legitimering med hjælp fra indvandrernes egen rækker.
Derimod kan man være lidt nervøse for hans nye udfordringer i Washington, da her skal han skrive nogle policy analyser på avancerede engelsk uden gratis hælp fra amerikanske journalister og spinsdoktorer. O.K., man kan godt købe sig for den slags ydelser i USA, men hvad med indholdet i policy papers? Og hvordan skal han takle situationen, hvis han skulle optræde i amerikansk TV LIVE og blive stillet nogle kritiske spørgsmål som ikke er aftalte i forvejen? Det bliver spændende.

Hvor meget idealer og hvor meget magtpolitiker og partisurfer ?
Faktum er, at Khader ikke ville stille sit mandat til rådighed for sin supleant i LA, men fortsatte sit medlemsskab af folketinget i det tredie parti, indtil vælgerne stemte ham ud.

Til Mustafa Hussain: Danmark har allerede en anden selvbestalte islam- og mellemøstekspert i skuespiller Farshad Kholghi, der jo er kendt for at kæmpe med satirens grusomme sværd i sine klummer i MetroXpress. Jeg har også læst hans selvbiografi, Verden er et Land, og det er nogenlunde samme historie som Khaders. Han og hans forældre flygtede på falske papirer, og forældrene var af gode grunde traumatiseret og har aldrig haft arbejde. Han begrunder selv flugten med, at de ville leve i et land med ytringsfrihed og demokrati, men det hjalp nok også, at hans far arbejdede for shahen. Når man har satset på et regime, og der kommer et nyt, ja så er det bare med at komme afsted.

Det kan godt være, det er lidt ækelt sådan at grave i folks fortid, men de har selv skrevet bøgerne og har ikke været kede af, når der blev snaget i Helle Thorning op på hendes skattepapirer. Og man bør altid se efter den slags hos folk med indflydelse.

Der er ikke tale om om to personer, der burde vide bedre, men som rent faktisk ved bedre. Jeg har selv været på Vestbredden, så jeg ved, at mennesker ikke flygter for sjov.

Det måtte være chokerende for venstrefløjen at en indvandrer ikke bare var positivt indstillet overfor Danmark men også stærkt kritisk overfor religiøse frugtkager,- han levede jo slet ikke op til den offer rolle venstrefløjen ønsker indvandrerne skal være fanget i i evig tid!

Jeg vil til enhver tid foretrække mennesker til landet som Kholgi og Nasser, fremfor religiøse tosser.

Mustafa Hussain

Kære Stig,
Jeg vil dog også gerne foretrække rationale tænkende - fornufts mennesker - at skildre, skrive og debattere samfunds- og verdens virkelighed, hvad enten de er muslimer, kristne, jøder eller ateister frem for religiøse tosser.
Hverken Kholgi (der tilhører Bhahai sekten , men desværre en undertrykkte minoritet i Iran i dag) eller Khadar (der har to gange offentlige erklæret at han var ved at forlade sit tilhørestorhold til en tro, hvis tilhører er undertrykkte folk i Israel i dag) lever op til idealet om "age of reason".
Begge ' fætter' har viste sig at score billig points på at smudse det muslimske identitet i flæng.
Begge har været potentielt medvirkende til - godt hjulpet af medierne - endnu flere tosser blandt unge muslimer som reaktion, og endnu mere anti-muslimske retorik i den danske politik.
Hvad er rationalet i det her komik og politik som du er tilhænger af?

Enig i Stig Rasmussens udsagn af
# 19. december 2011 kl. 13:48

Mustafa Hussain

Det komiske er at skulle nogen være frugtkager, må man sige at Kholghi der lider af post traumatisk stress og får medicin for det, er det tætteste man kommer på en frugtkage. Altså rent videnskabeligt / medicinsk. Hvad mere er at han vælger en profession der lever af at "lyve" / "spille skuespil" professionelt.

På samme måde som nasser manden har Kholghi kæmpet mod sig selv hele sit liv. Fra at være med i den israelske bevægelse Bahaierne nu engang tilhører, til den ydre højrer fløj skulder mod skylder med DF. Mon han ligesom Ayaan Hirsi Ali en dag vågner op og spørger, "vil i også smide mig ud?"

Skulle man tale om Nasser mandens forstand der efter hans eget udsagn gik ned efter dokumentaren om hans virke i Ny Alliance, der viste en fjern og tom Khader der ikke forstod implikationerne af de mest basale instruktioner hans medhjælpere gav ham, så er det klart denne mand der minder en frugtkage end mange andre.

Ærligt tror jeg slet ikke at manden gik ned som han selv skriver og siger. Jeg tror simpelthen ikke at han forstod hvad der skete, og sker. Selvfølgelig ved han nu at "noget" gik galt, og nogen har sikkert nævnt ham hvad, men den dybe forståelse tror jeg ikke han har.

Man må sige havde de ikke været frugtkager, havde man nok heller ikke kunnet udnytte dem som man nu har gjort. Deres stærke side der har bragt dem frem i livet har været deres egenskab af at være en frugtkage. Spørg bare Sidney Lee, han forstår i det mindste godt hvordan og hvorfor han bliver brugt, hvilket de to nævnte herre ingen formå. Det er trist i min verden!

Stig Rasmussen skriver:

"Det måtte være chokerende for venstrefløjen at en indvandrer ikke bare var positivt indstillet overfor Danmark men også stærkt kritisk overfor religiøse frugtkager,- han levede jo slet ikke op til den offer rolle venstrefløjen ønsker indvandrerne skal være fanget i i evig tid!"

Undskyld, men hvornår er det blevet naivt og pladderhumanistisk at stille folk til ansvar for deres holdninger, som jeg gør? Det er jo netop ikke at gøre folk til ofre. Men du vil åbentbart udstyre disse to personer med det berømte 'indvandrekort.'

Indvandrerkortet kan man trække, hver gang man bliver gået på klingen og sige: Du er bare ude efter mig, fordi jeg er indvandre/flygtning! Jeg vil have særbehandling og fløjelshansker! Ellers går min integration dårligt og så får jeg dårlige nerver!

Khader og Kholghi har trukket indvandrekortet igen og igen, det er deres foretrukne argument imod kritik, og du Stig Rasmussen sluger det råt!

Niels Johansen:

Hvor er det Khader har udstillet holdninger der adskiller sig fra væsentligt? - han har haft en kritisk tilgang til integration og indvandring, er der noget galt med det eller må man ikke være "brun" for at have det?
Jeg har aldrig hørt Khader eller Kholgi udtale at de følte sig forkert behandlet af det danske samfund fordi de var indvandrere, (tværtimod har fokus netop været på deres handlinger fremfor deres hudfarve), men du ved måske noget jeg ikke ved?

Georg Christensen

At Khader flytter til Amerika,: Washington en lokalafdeling af Colombia, kan kun glæde mig. Før hen blev uønskede danske politikere bare flyttet til "EU". Nå ja det gjorde alle andre EU stater jo også.

Hvis de bare flytter sig selv til Amerika, i stedet for at forstyrre EU udviklingen, kan jeg kun nyde det.

Georg Christensen

Ham der "Khader", han, flytter ikke, han flygter bare, til et nyt sted, hvor han selv mener, at "han" SELV, lettere kan få fodfæste.

Lad ham bare forsøge, der findes nok også en "bro", under , et sted i Washington, (en lokalafdeling i Columbia), hvor et fjols også kan finde sin plads.

khader er en fin fyr, der begik den fejl at rode sig ind i politik.

Khader og Kholgi er tilsyneladende blevet for danske, så danske,
at Janteloven også gælder for dem!