Baggrund
Læsetid: 6 min.

Brevkassen: Hvorfor vil hun ikke se porno med mig?

Moderne Tider
28. januar 2012

Fisken, 31.

Min kæreste er 27 år gammel (fire år yngre end mig), og vi har det rigtig godt sammen. Men jeg har et lille problem, som I kan hjælpe mig med. Hun har et par gange grinende fortalt, at hun og et par mandlige kolleger inde på hendes arbejde for sjovs skyld ser klamme porno-sites på nettet. Det er sider som wildmaturemoms og teensluts, som de går ind på og sidder sammen og griner af. Det gør mig lidt forlegen, i og med at hun aldrig i mit selskab ville sidde og se sådan noget. Hun ville synes, det var klamt eller flovt, hvis jeg foreslog, at vi skulle se porno på nettet. Til deres julefrokost havde de været så fulde, at de alle havde skrevet b på hver balle, så der stod ’B O B’, hvis man tog røvhullet med.

Det irriterer mig ad helvede til, at hun kan lave sådan småperverse ting sammen med dem. Jeg er ikke bange for, at hun er mig utro overhovedet. Men jeg bryder mig ikke om, at de ser en side af hende, som jeg ikke har adgang til. Skal jeg sige det til hende — og hvordan skal jeg sige det?

Svar I

Det må da for pokker også være irriterende, at din kæreste sidder og muntrer sig over noget netporno sammen med andre mænd og endda er gået et skridt videre til julefrokosten. Det er ikke helt at være utro, men det ligner noget i den retning, og jeg forstår udmærket det slag over sjælen, man får som mand. De færreste bryder sig om at se deres kæreste flirte med andre, hvor uskyldigt det end måtte være. Heller ikke når der er sprut med i billedet. Det værste er, at man føler, at man bliver lidt til grin, hvis man besværer sig over det. Så kan man anklages for at være snerpet.

Men det handler også om, hvor ens grænser går. Hvis jeg var dig, ville jeg sige: ’Det gider jeg simpelthen ikke have!’ Uden videre forklaring og ikke noget med at diskutere det. Så er det op til hende, om hun vil drosle den side af sig ned eller ej. Og op til dig, om du gider blive ved at have hende.

Man skal nemlig ikke lyve om sine følelser eller lade sig overtale til at have nogle andre end dem, man rent faktisk har. Følelser har deres egen ret.

- Kristen Bjørnkjær

Svar II

Før du siger noget som helst, synes jeg, at du skal sætte dig ned i din bedste stol med en kop noget og mærke efter, hvad det præcis er, der gør dig sig frustreret over de to, umiddelbart uskyldige episoder. For handler det om, at du ville elske at se din kæreste moone et mandenavn i en syvhestes brandert, fordi den oplevelse ville vise dig hendes vidunderlige mangefacetterethed? Eller handler det om, at du — som det gælder for en god broderpart af dine kønsfæller — slæber hjælpeløst rundt på et sejlivet luder-madonna-kompleks og faktisk foretrækker den lidt snerpede tilgang til kødfilm, som du beskriver, at hun praktiserer derhjemme. Er det tale om det første, synes jeg da, at du skulle prøve at foreslå hende, at I ’griner’ af erotisk indhold sammen. Lad din forudindtagede holdning til hendes reaktion stå sin prøve. Handler det derimod om, at du faktisk helst så, at en/din kvinde ikke bedrev den slags aktiviteter så … well, pas. Det gør de. Kvinder er platte, umodne og galopperende liderlige. Lev med det.

Anna von Sperling

Dansk mad i gryderne

Louise, Brønshøj

Min mand vil næsten kun have dansk mad. Medisterpølse, stegt flæsk med persillesovs og frikadeller med kartoffelsalat. Hans livretter er forloren hare og kødrand, som jeg synes er det mest ulækre af alt. I det hele taget synes jeg, det er ulækkert, og det bliver værre og værre. Han er ikke tyk, men ville ikke tage skade af at spise sundere. Men jeg tror ikke, det med vægten er problemet. Det er mere det med, at hans mor lavede de retter til ham, og nu forventer han så, at jeg laver dem (det skal lige siges, at vi hjælpes ad og skiftes til at lave mad — det er mere princippet i det, jeg ikke kan lide). Og når vi har gæster, synes jeg, det er meget pinligt, når han får lov til at bestemme maden. Vi har et sommerhus, som næsten er et kolonihavehus, og der er bare noget Dansk Folkeparti over det, når vi sidder der og spiser stegt flæsk! Han siger, at Dansk Folkeparti fandeme ikke skal bestemme, om han må spise flæsk. Og han er også begyndt at brokke sig, når jeg har købt ind til noget mad, som ikke er dansk. Han kalder italiensk for spagettimad og asiatisk for skævøjemad. Det er for sjov, men det irriterer mig. Kan jeg gøre noget? Er det en idé at sige, at han bestemmer hver anden dag? Det skal lige siges, at vi har en datter på fire år, som er fuldstændig på sin fars side, hvilket ikke gør min kamp lettere.

Svar I

Når din mand siger, at Dansk Folkeparti ikke skal bestemme, om han må spise flæsk, så lader det jo til, at de rent faktisk gør det. Det fremgår, at I er unge med en datter på fire, der følger i fars madspor. De yngre har ellers i vid udstrækning lagt madvanerne om fra det traditionelle — og ret usunde — nationale køkken, så det er lidt sært. Og du er oppe imod noget. Madkonservatisme er et andet ord for kræsenhed, ofte fra de tidlige år som er svær at ændre. Kræsenhed kan desuden være kulturelt betinget, med megen uvilje mod andres mad: »De stinker jo af hvidløg og æder marinerede rotter« osv. Du siger, at din mand afleverer de nedsættende bemærkninger for sjov. Vel ikke helt, når han altid brokker sig over din skævøjemad.

Mange mænd, kan jeg vel tillade mig at sige, vokser dybest set aldrig ud af kravlegården og længes hjem til mors køkken. Kombinationen af kræsenhed, kulturel konservatisme og det orale savn er lidt af en modstander. Det er et langt sejt træk. Du bør holde på, at han må spise, hvad du laver hver anden dag, ligesom du så nedsvælger flæsk i eget fedt og brun sovs hver anden. Træng ham så i defensiven ved at komme lidt chili i dine frikadeller og et blad basilikum i din persillesovs. Så ændrer du ham langsomt indefra, sådan som italienere, kinesere og tyrkere har ændret et utal af danskere gennem maven og oven i købet fået os til at spise sundere. Det er det fine ved det: Dansk Folkeparti og madnationalisterne kan ikke vinde i længden. Heller ikke din mand. Og slet ikke jeres datter.

Georg Metz

Svar II

Enig. Det kan være en skræmmende oplevelse, når dyrerigets svar på budding indtager middagsbordet. Minder om Giro 413-hygge og cerutrygende Tante Nethe melder sig straks i mit indre.

Men indse det. Det er wok-elskende kvinder som os to, der er gammeldags. Vi hører 90’erne til. Din mand, derimod, han er fremtiden. Noma og Meyers nordiske køkken er verdenssmart. Folk står i kø i månedsvis for at spise røget halm med mælkeskind. Og hvis trendens bagmænd tager deres eget budskab om autenticitet alvorligt, går der ikke længe, før de lægger nyfortolkningerne på hylden og begynder at producere gule ærter med kogt flæsk (uden havtorn), brunkål (uden blåbær) og … ja, kødrand. Se, det er smart på den ægte oprindelige måde.

Så kort sagt: du har en vaskeægte hipster-ægtemand. Jeg forstår dog godt, hvis han er svær at leve op til. Bliver det for meget, så træk racismekortet. Næste gang han kalder din kogekunst for skævøjemad, svarer du blot: »Ok, ok så lad os tage en omgang gangster-balkanæde.« Nomas mesterkok Rene Redzepi har jo som bekendt albansk blod i årene — sjovt som alt, hvad der er dansk og dejligt har fremmede aner!

- Susan Knorrenborg

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her