Klumme
Læsetid: 4 min.

Den europæiske skandale

De europæiske ledere hidser sig sammen op over, at den ungarske præsident tillader sig at skrive en økonomisk politik ind i forfatningen og politisere domstolene – samtidig med at EU gør det samme for hele eurozonen
Ultimatum. Enten går vi under, eller også centraliserer vi magten og opgiver national suverænitet. I må vælge mellem nationalt demokrati og økonomisk overlevelse. Sådan lød den tyske kanslers besked til Europa i Davos.

Ultimatum. Enten går vi under, eller også centraliserer vi magten og opgiver national suverænitet. I må vælge mellem nationalt demokrati og økonomisk overlevelse. Sådan lød den tyske kanslers besked til Europa i Davos.

Laurent Gillieron

Moderne Tider
28. januar 2012

Hun har set Aftenlandets undergang. Den tyske kansler, Angela Merkel, holdt onsdag i Davos en bemærkelsesværdig tale, hvor hun brugte et klassisk billede af Europa som dekadencens sted. Vi har levet over evne, vi har manglet disciplin og selvkontrol, forstod man på kansleren. Og Europa risikerer ifølge Merkel at ende som et sted, man tager hen på ferie. Et museum for en gammel stormagt.

Men så galt behøver det ikke gå, forsikrede kansleren. Hun gjorde det klart, at vejen ud af krisen kræver centralisering af magten i Europa og reform af de politiske institutioner. Vi skal være mere europæiske. Vi skal være klar til at være mere beslutsomme og effektive:

»Det vigtigste budskab i den pagt, som vi arbejder på, er, at hvert land skal skrive et gældsloft ind i sin forfatning og at Europa-Kommissionen og EU-Domstolen skal kontrollere det. Det vigtigste budskab er: Vi er klar til større forpligtelser.«

Det er kanslerens besked til Europa: Enten går vi under, eller også centraliserer vi magten og opgiver national suverænitet. I må vælge mellem nationalt demokrati og økonomisk overlevelse. Hvis ikke vi overlader de enkeltes landes husholdning til bureaukraterne, går vi under. Folkestyret har ifølge kansleren spillet fallit.

Eurokraterne skal regere

Det er ikke nyt, det er allerede lagt frem i Finanspagten, men det har mærkeligt nok ikke skabt offentligt skandale: Ikke alene skal en specifik borgerlig finanspolitik gennemføres i euro-landene. Den skal også skrives ind i de enkeltes landes forfatninger — eller i anden bindende lovgivning. Eurokraterne skal regere over dem, der regerer i de enkelte lande. En borgerlig økonomisk politik skal afpolitiseres og gøres til en administrativ regel i de lande, som har tilsluttet sig euroen. Den skal være hævet over politisk forhandling og følges som lov. Og hvis den ikke bliver overholdt, skal EU-Domstolen have mulighed for at sanktionere det. Der er tale om et sensationelt overgreb på demokratiske staters selvstyre: De skal forfatningsmæssigt forpligtes på at føre en bestemt finanspolitik, som de ikke selv har bestemt. Det var akkurat det, som kritikere af euroen advarede imod for ti år siden:

Den fælles europæiske valuta ville underminere landenes nationale suverænitet, og den økonomiske union ville ikke kunne realiseres uden en politisk overbygning. Det blev afvist af tilhængerne af euroen. Men alt, hvad Merkel sagde i Davos, bekræftede, at de, som var modstandere af euroen, havde forstået den bedst. Nu har vi fået det, som den tyske filosof Jürgen Habermas kalder »eksekutiv føderalisme«. Dog på ét punkt tog kritikerne fejl: Det blev ikke sådan, at alle nationalstater blev svækket af en stærk europæisk union, men derimod sådan, at Tyskland og Frankrig blev stærkere og stærkere og gennem unionen stiller krav til de andre, som bliver svagere og svagere.

Det er ikke bureaukrater i Bruxelles, men ledere fra Frankrig og Tyskland, som synes at diktere den økonomiske politik, der skal skrives ind i andre suveræne staters forfatninger. Og det er ikke en fælles økonomisk politik vedtaget efter offentlige diskussioner og lange udvekslinger, som nu skal være den eneste rigtige måde at drive en europæisk stat på. Vi har hørt adskillige europæiske socialdemokrater og amerikanske liberale økonomer anføre, at Merkels nødvendigheder vil føre til enorm arbejdsløshed og euroens sammenbrud. Ikke engang den mand, som ser ud til at blive fransk præsident sidst på foråret, socialisten Francois Holland, ser Finanspagtens ekstreme budgetdisciplin som vejen ud af krisen. Han lover at genforhandle pagten, hvis han vinder valget.

Løfte på museum

Det principielle her er ikke, om Finanspagten er rigtig eller forkert: Det er derimod, at man hæver den over den politiske diskussion om, hvad der er rigtigt og forkert. Det bliver ifølge Finanspagten ikke op til den lovgivende magt at bestemme den økonomiske politik; den er allerede dikteret af en udøvende europæisk overmagt, og det bliver overvåget af en europæisk domstol, der fungerer politisk som en forfatning. Borgerlig politik skal opretholdes som lov og orden.

Den fælleseuropæiske reaktion på den ungarske præsident Viktor Orbáns forfatningsændringer bliver her en tilståelsessag: Alle ansvarlige kritiserer hans politisering af domstolene, og alle tager afstand fra, at han vil skrive en bestemt økonomisk politik ind i den nye forfatning. Tag ikke fejl af dét: Orbán gør også drastiske ting, som de europæiske ledere ikke gør, men vreden over, at han tillader sig at skrive en økonomisk politik ind i forfatningen afslører, at dette magtmisbrug er demokratisk uantageligt. Her er endda den forskel, at ungarerne med stort flertal har valgt hans parti til at regere landet, mens ingen borgere i Irland, Italien eller Slovenien har valgt Merkel og Sarkozy til lave forfatningsændringer. Nok har deres landes ledere en formel mulighed for at sige fra, men man skal ikke undervurdere den økonomiske tvang, som udøves midt i en historisk euro-krise.

Vi kender alle argumenterne om, at de folkevalgte har været uduelige og ført en dårlig økonomisk politik i de lande, som nu er på randen af sammenbrud. Det er rigtigt, og det er verdens ældste argument imod demokrati: De folkevalgte er for dårlige til at regere, lad de oplyste teknokrater tage over. Men præcis samme kritik kunne rettes mod de europæiske ledere, som lancerede euroen og lavede de første hjælpepakker. De har begået fejl med enorme konsekvenser for hele Europa. De har vist sig uduelige.

Og nu står Angela Merkel og siger, at hvis ikke de får lov til at regere over lande, hvor de ikke er valgt, og bestemme over borgere, som ikke kan drage dem til ansvar, ender Europa som et museum for verdens turister. Til det museum hører åbenbart det demokratiske løfte om, at du selv skal drage dem til ansvar, som regerer over dig.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Aksel Gasbjerg

I de sidste ca. 50 år er Vestens pengepolitik langsomt, men sikkert blevet overdraget til enevældige, udemokratiske nationalbanker - med den europæiske ECB og amerikanske Fed i spidsen og med IMF som international medspiller.

Disse selvbestaltede organer har specielt under finanskrisen vist deres enerådende magt til at skalte og valte med renter, pengeudbud, banksubsidier mv. i milliardklassen fuldstændig uden for folkelig kontrol til trods for, at det er skatteyderne, der i sidste ende skal betale.

Nu er tiden kommet til, at også finanspolitikken kommer udenfor demokratisk rækkevidde, nemlig gennem finanspagten.

Helle Thorning sagde det skræmmende tydeligt på onsdagens samråd i Folketingets EU-udvalg: "Men facit er, at Danmark er nødt til at underlægge sig finanspagtens krav. Det er et krav fra finanskapitalen".

Jeg tilslutter mig følgende citat fra ovenstående artikel:
"Ikke alene skal en specifik borgerlig finanspolitik gennemføres i euro-landene. Den skal også skrives ind i de enkeltes landes forfatninger — eller i anden bindende lovgivning. Eurokraterne skal regere over dem, der regerer i de enkelte lande....Der er tale om et sensationelt overgreb på demokratiske staters selvstyre: De skal forfatningsmæssigt forpligtes på at føre en bestemt finanspolitik, som de ikke selv har bestemt."

Aksel Gasbjerg

I udkast til finanspagten er anført, at bl.a. reglen om et tilladeligt budgetunderskud på max. 0,5% af BNP, skal indskrives i en budgetlov, der ”med bindende kraft og med permanent - helst grundlovsmæssig - karakter” skal vedtages i de enkelte medlemslande, og skal således fremover være den facitliste, som skal være forpligtende ved alle fremtidige finanslove.

Dvs der i foråret skal vedtages en "budgetlov", der har bindende og permanent karakter, og som skal respekteres under alle de kommende års finanslov-processer i folketinget.

EU ser helst, at en sådan lov bliver en del af grundloven. Men det vil regeringen naturligvis undgå for så er regeringen tvunget til en folkeafstemning.

Derfor skal regeringens jurister nu i gang med forfatningsmæssigt at indplacere en sådan bindende og permanent "budgetlov", så den ikke bliver en del af grundloven, men alligevel bliver overordnet andre love. Og samtidig skal juristerne udforme budgetloven sådan, at den ikke udløser folkeafstemning pga. overdragelse af suverænitet. Det bliver som at løse cirklens kvadratur.

Men når regeringens lydige jurister i 2003 kunne gradbøje og finde hjemmel i FN-resolution 1441 til at invadere Irak, så kan juristerne desværre sikkert også udforme og fortolke en kommende budgetlov, så regeringen undgår den folkeafstemning, der helt sikkert i givet fald ville blive et rungende NEJ.

Michael Kongstad Nielsen

Offentligheden må holde politikerne fast på, at
almindelige love ikke kan forpligte fremtidige folketing til ikke at ændre dem. Det er jo netop det, der adskiller almindelige love fra Grundloven.

Inger Sundsvald

Når man hører hvordan Margrethe Vestager i mødet i Europaudvalget snakker fanden et øre af i timevis, så kommer man til at tænke på Svend Auken, og den budding der var svær at sømme op på en væg. Ikke alene bliver man distraheret af alle hendes øh’er, men man opdager næsten ikke, at det hun siger er, at det smarte ved pagten er, at vi helt suverænt selv bestemmer at afgive suverænitet ved selv at lovgive, som EU har sagt vi skal.

Vi lader os selv baste og binde og lægger selv hovedet i guillotinen, på en måde som vi selv har valgt at lægge hovedet.

randi christiansen

Sådan kan det gå, når man sælger sin selvbestemmelse for at kunne bruge flere penge, end man har - at finansiere statens forbrug med gældsætning. Og selvom vi ikke var i finanshajernes gab eller med i EU, hvordan skulle vi så kunne undgå at blive påvirkede af de omkringliggende staters tilstand ? Jeg spørger bare.

Men derfor skal vi da alligevel modsætte os suverænitetsafgivelse - og samtidig opbygge egne selvforsynende kollektiver der kan tage over, når eu fantasternes sandslotte braser

Må jeg ikke erindre om at Merkel kommer fra det tidligere DDR, altså det Prøjsen, der for cirka 150 år siden ønskede sig et forenet Europa under dets overherredømme. Prøjsen var en stærkt centraliseret stat, som ønskede denne central-magt rakt ud i Europa til alle Europas lande. Og Prøjsen stod også for disciplin og selvkontrol, kan jeg love jeg for.

Franskmændene er med tyskerne her, da de også mener, at det er vores overforbrug, manglende disciplin mm. som er skyld i krisen. Og ikke mindst at centralisering efter fransk forvaltnings-skik skal sætte skibet Europa på ret kurs igen.

Men Angela Merkel og Nicolas Sarkozy tager fejl, gør de. Det er ikke befolkningens overforbrug, som næsten har fået det europæiske skibs-projekt til at kæntre. Det er bankernes, finans-folkenes og industri-fyrsternes overforbrug, der er skyld i og bærer ansvaret for denne her misere....

randi christiansen

Karsten - det du siger er, at skiftende regeringer har ligget under for bankernes, finansfolkenes og industrifyrsternes pengepolitik, så ligemeget hvem vi havde stemt på, var vi havnet i gældsfælden?

Er det ikke også sådan, at danske vælgere er blevet bestukket med friværdier til overforbrug ?

Bjarne Bisgaard Jensen

Den har altid været sikker og nu igen - Follow the money
Er iøvrigt træt af at se MV selviscenesættelse

Jakob Lindblom

Lad os nu for h... komme ud af EU og for alvor være et foregangsland. Andre landes sociale bevægelser vil jo herefter stå i kø for at kopiere os...

Og med Norden som verdens 10. største økonomi samlet set, mon så ikke vi kan finde et fornuftigt samarbejde her i stedet?

Jan Eskildsen

Lad mig minde om, at Folkebevægelsen mod EF op tli en "pakkeafstemning" i 1980erne havde et slogan, der hed at "vejen mod unionen er brolagt med pakker".

"Men Angela Merkel og Nicolas Sarkozy tager fejl, gør de. Det er ikke befolkningens overforbrug, som næsten har fået det europæiske skibs-projekt til at kæntre. Det er bankernes, finans-folkenes og industri-fyrsternes overforbrug, der er skyld i og bærer ansvaret for denne her misere…."

Det europæiske projekt har længe haft kurs mod kæntring; den ublu kobling af i forvejen vaklende repræsentative demokratier og en storkapitalistisk koncerntankegang er mildt sagt hverken særligt bæredygtig overfor vores forvaltning af natur- og samfundsværdierne ... eller særligt givende for et deltagende demokrati. Den iboende vækstfilosofi og det centralistiske topdown styringsperspektiv i EU-konstruktionen gør dermed en dekonstruktion af hele etablissementet en hel del mere 'nødvendig' end abrupte diktater om nedbarberinger af velfærdsstrukturer i udsatte medlemstaters økonomier. For hvis noget burde 'reformeres' på den senmoderne facon, så er det vel EU's vidtgående lovgivningsmæssige beføjelser i de nationale medlemsstater, som i udtalt grad svækker demokratiudviklingen i lande, der allerede har betydelige problemer med denne.

Set i et reformistisk perspektiv har vi alene i Danmark brug for en grundlovsrevision, som kan skabe øget demokratisk kontrol med statsmagterne - og i denne sammenhæng naturligvis sikre magtens reelle tredeling. Vi har brug for en klar forbedring af den danske offentlighedslov, som de facto har vanskeliggjort offentlighedens indseende med kriminelle ministerhandlinger. Vi har brug for en klart øget kontrol med vort politi - og ikke mindst dettes efterretningsvæsen. Vi har brug for en klart øget kontrol med vort militær - og ikke mindst dettes efterretningsvæsen. Demokratisk og vidtgående folkelig kontrol, forståes. Og jeg kunne blive ved en pæn times tid eller 5 endnu.

Kan EU facilitere, endsige tillade, sådanne udviklinger i den danske stat? ... bør man vel bl.a. som erklæret demokrat og/eller socialist bl.a. spørge sig selv om.

Der er vel ikke noget galt i at man har en regel om ikke at bruge flere penge end man har...
0.5% af Danmarks BNP er stadig en forstyrrende masse milliarder, så vi kunne jo altså bare indrette os efter at køre med overskud indtil gælden var betalt af, og derefter kører med et balanceret budget...

...Men det falder jo nok ikke i god jord hos dem der hellere vil låne nogen penge til at bruge nu på sig selv, og så lægge regningen i børneværelset...

At det så ikke er nødvendigt at Danmark (som ikke-euro land) går med i den er en helt anden snak. Det ændrer ikke noget ved at det er en god ide ikke at bruge flere penge end man har...

Torben K L Jensen

Aproros det med at lave love der binder Danmark ud
i næsten al fremtid er salget af Danmarks olie til
Mærsk & Co. i 2002 et godt radikalt eksempel hvordan man kan omgå grundloven,når man er rigtig
kreativ.Det kunne være at MV kunne få gratis hjælp
af juristerne i Mærsk.

Hans Jørn Storgaard Andersen

Det er da utroligt, som man giver banker og finanssektor skylden for alting. Til syvende og sidst er det vel os selv som borgere og forbrugere, der har været ude med snøren - nogle med gevinst, andre med tab.
Det minder lidt om skismaet mellem EU og Ungarn, som Lykkeberg bruger som hovedtema. Jeg vil godt minde om noget mere hjemligt, nemlig Brixtoftes Farum. Her var det også et komfortabelt flertal, der gjorde Brixtofte til konge af sin by - på samme måde, som Ungarns leder lige nu tryner en lovgivning igennem, der godt nok ser lidt diktatorisk ud.
Hvornår bliver borgere klogere efter at være blevet narret gang på gang af gyldne løfter, der ikke holder?

@Tanja Holm

"Grundet bl.a. den græske finanskapitals hovedløse og iskolde spekulation står grækerne først i række til, at mærke Merkel og Sarkozys europæiske pisk."

Sikken en gang sludder!

Der er primært 4 skyldige i Grækenlands situation, og 'finanskapitalen' er ikke på listen:

1. De Græske korrupte og løgnagtige politikere der fuskede med regnskaberne.
2. De Græske fagforeninger/guilds der nægter at medvirke til tiltrængte reformer.
3. Den Græske befolkning der var ok med ovenstående.
4. Euro-fanatikerne der VILLE have en fælles valuta uanset at den ikke kan hænge sammen når der ikke er fælles økonomisk politik.

randi christiansen

Morten Lynge - Gid det var så vel, at vi bare nu kunne begynde med at sætte tæring efter næring. Vi sidder i gældsfælden, og hvis vi ikke skal gå fuldstændig i stå og tilbage, er vi nødt til at investere. Her kan man så håbe på, at de folkevalgte er intelligente nok til at investere i vækst, der ikke belaster socialt-eller miljømæssigt, men giver overskud til recirkulation og en mulighed for at komme ud af gældsfælden. Ikke nogen nem øvelse i disse eu- og andre tider....

Det er jo vand på fx EL's mølle, når der sættes et max over budgetunderskuddet i EU, da det er medvirkende til en reduktion i den vestlige verdens forrbrugerisme.

Hvis man skræller alle lag af, dvs. alle ideologiske lag af, ja, så mener jeg bestemt, at Tyskland, uanset hvad det har heddet stadig har holdt Bismarcks gamle drøm i live om et forenet Europa under tysk lederskab.

Meget lidt kendt er det at hele det tyske borgerskab og ledende borgerlige økonomer mm. hadede Weimar-republikken så meget at de gav store summer til NSDAP, også kaldet Hitlers parti. Også forskellige amerikanere, heriblandt en vis antisemit, som producerede biler, gav store summer til Hitlers parti. Og uden IBM's hulkort kunne Nazi-tyskland slet slet ikke have kørt lejrene, de berømte og berygtede lejre.

Krupp, I.G. Farben, Hugo Boss, Volkswagen m.fl. --- alle var de dybt involveret i støtten til det nazistiske parti i Tyskland. Og hvorfor? Jo, det lovede dem Lebensraum, altså at Tyskland skulle have kolonier, blot i Europa og ikke som Belgien, England mv. i Afrika.

Mht. Tyskland og Frankrig sker der intet i Europa i dag uden at disse to arvefjender er enige. Dette synes vi at have glemt. Krisen har afdækket disse realiteter.

Hvis vi skal være totalt ærlige ville det hjælpe dansk økonomi gevaldigt at nedskrive vor valuta, den danske krone, men se, det gør vi ikke. Og hvorfor? Fordi den danske krone er låst til D-marken/Euroen og har været det i 30 år. Svenskerne kom ud af en økonomisk krise i 1990'erne - netop ved at nedskrive, dvs. devaluere den danske krone.

Jeg ved ikke om vi vant end i gældsfælden, men jeg ved, at meget tyder på, at nogen (med vilje?) har villet skabe en økonomisk krise i Europa - og i verden - hvor især borgerlige økonomer har kunnet slå fast, at de offentlige udgifter er for høje, bruger-betaling er en god og dejlig ting, samt at der skæres dybt i de offentlige udgifter, herunder overførsels-indkomster.
Derudover mener jeg bestemt, at der på indre linier i EU er stærke kræfter (tyske og franske? og engelske?) som vil have den danske model for velfærd presset mere og mere over i en central-europæisk hvor man først går til familen, siden til kirken, siden til de private organisationer, før man overhovedet går til staten eller kommunen. Og hvorfor? Jo, fordi man tror, at man på denne måde vil kunne konkurrrere med Kina og Sydøstasien. Men det kan altså ikke.

Store banker som f.eks. Nordea, Danske Bank og Jyske Bank mv. har investerety mia. af kroner i f.eks. Irland - hvorfor skal almindelige mennesker betale for eksempel Jyske Bansk eller Danske Banks fejl-dispostitioner.

Niels Engelsted

@Karsten, jeg tror, at du har fat i et meget vigtigt aspekt her. Fra Wikipedia:

"Bismarck built on a tradition of welfare programs in Prussia and Saxony that began as early as in the 1840s. In the 1880s he introduced old age pensions, accident insurance, medical care and unemployment insurance that formed the basis of the modern European welfare state. He came to realize that this sort of policy was very appealing, since it bound workers to the state, and also fit in very well with his authoritarian nature. The social security systems installed by Bismarck (health care in 1883, accident insurance in 1884, invalidity and old-age insurance in 1889) at the time were the largest in the world and, to a degree, still exist in Germany today. Bismarck's paternalistic programs won the support of German industry because its goals were to win the support of the working classes for the Empire and reduce the outflow of immigrants to America, where wages were higher but welfare did not exist. Bismarck further won the support of both industry and skilled workers by his high tariff policies, which protected profits and wages from American competition, although they alienated the liberal intellectuals who wanted free trade."

Du kalder det Bismarcks drøm, som om det bare er en enkelt mands fantasi. Hvad nu hvis det er en økonomisk, geografisk og kultur-historisk samfundsformation, der udfolder sig efter sin egen sociologiske eller historiematerialistiske logik, der ikke bare kan opløses i individerne og deres ideer? Endnu en usynlig hånd, hvis man vil.

Når amerikanerne gør så stort et nummer ud af at distancere sig fra Europa (http://www.information.dk/291344) er det fordi, de opfatter Europa (minus England) og USA som sådan to radikalt forskellige civilisatoriske projekter. USA er liberalistisk, mens Europa, som amerikanerne siger, er socialistisk. Socialistisk på den måde Bismarck er tilskrevet i det ovenstående. Euroland er fortsættelsen heraf, skriver du. Det tror jeg faktisk, at du har helt ret i, men så er der også tale om noget mere dybtliggende, der må analyseres og forstås som noget mere dybtliggende og ikke som enkelte gruppers konspiration mod menneskeheden.

Det interessante for os er selvfølgelig, at Danmark historisk set tilsyneladende har et ben i hver lejr (http://www.information.dk/telegram/291871#comment-502238). Det er måske derfor, at vi mener, at kunne betragte EU som a la carte snarere som en hel menu.

Niels Engelsted

PS Måske er Eu's nuværende problem i virkeligheden, at Merkel har glemt Bismarcks projekt og overladt EU-landene til Goldman Sachs teknokrater og de neoliberale finansmarkeder. Det er er vel også det Delors græder over (http://www.information.dk/telegram/291942).

Når jeg skriver Bismarck's drøm henviser jeg ikke personen Bismarck, men til Prøjsen som stat betragtet. Og for enhver stat handler det om at få ro på, sikre stabilitet mv. så produktionen kan fortsætte.

Og netop det sikrede Bismarck - eller rettere Preussen. Euroland er, sådan som jeg ser det, kun fortsættelsen på den måde, at gamle prøjsiske dyder som disciplin, asvarlighed, overholdelse af budgetter samt selvkontrol nu lægges ind som bærende vægt i Euro-samarbejdet. samt at Tyskland idé om (borgerlig) økonomisk politik nu skal udbredes til hele Europa, selvom det ikke giver nogen mening for alle lande i EU, endsige i Europa, at have et 0,5% underskud på det strukturelle underskud. Eller at EU skal godkende de enkelte landes budgetter som EU vil med f.eks. grækernes budget. Ikke engang i Forbundsrepublikken Tyskland (BRD) har forbunds-regeringen beføjelsen til at blande sig i de enkelte delstaters økonomi. Og ej heller i USA. Men sikkert i Frankrig, vil jeg tro/mene.

Elsker bare denne konspirationsteori, Karsten - alle gode gange tre, ikk' å - dann ist alles in der Welt fest in deutscher Hand ...

Beim deutschen Wesen soll die Welt genesen ...

Bismarck var bare en prøjsisk fordrukken junker, der havde forslugt sig, bl.a. på Sønderjylland og Østrig, en hvid revolutionær, hvis fantasier så efterrykkeligt blev stoppet i 1945 ...

Men indrømmet, at se Frau Dr. Merkel som en dameklon af Bismark er da tankevækkende og især morsomt - hun har bare ikke hans højde, men kun hans drøjde - unsere Mutti, som de kalder damen dernede ...

Men for en sikkerheds skyld - Misse, se så og få gravet sølvtøjet ned - frit efter tante Møghe ...

Heinrich R. Jørgensen

Jan,

Karsten har utvivlsomt fat i noget, hvad angår det preussiske tankegods.

Du kalder Bismarck for juncker. Juncker'ne holdt fast ved kaste-tænkning længe efter andre havde sluppet denne. En samfundsorden, hvor kaster har forskellige samfundsmæssige funktioner, og indgår i et gensidigt forpligtende samfundsorden. Et anti-egalitært standpunkt, sådan som lighed forstår i moderne/istisk tid. F.eks. som den på mange måder dekadente Weimarrepublikkens lighedstanke.

Preussisk tankegods hviler på monarki/kejservælde, funderet på oplysning, elitens dydsdyrkelse, samfundets hæderlighed der igen befordrer at samfundet fra bund til top er rodfæstet i samme hæder. En samfundsorden båret af dyder, navnligt uegennyttighed, og fællesskab derpå.

Den italienske og tyske fascisme har rod i samme tankesæt. Det tyske er stærkt præget af afsky overfor pengeudlånere og lighedsprædikanter med ambitioner om pøbelvælde.

Angela Merkel befinder sig måske ikke præcis samme sted, men analysen deler hun formodentligt. Hvis den udydige, uforstandige, uerfarne, uvidende pøbel i deres uforstand skal være beslutningstagere, vil de være ganske nemt at spille alle ud mod alle, og få narret ethvert samfund i fordærv.

At det går således, er ikke en syg feberfantasi. Betragt de seneste ti års galskab i Danmark, i Euroland, i USA's politik. Kig på mainstream mediernes deroute i samme periode. Kig på folk adfærd -- den er styret af frygt, egoisme, gældsangst, den-kloge-må-narre-næsten etik, enhver sig selv nærmest moral, statsvold er nødvendigt og godt til bekæmpelse af dissidenter logik. Inhumanitet, den systematiske selvfornedring, fraværet af fornuft i filosofisk forstand, fraværet af samfundssind, og meget andet.

Den franske republik lykedes ikke. En republik fordrer at folket dyrker dyder, i stedet for hæder, som grundlag for fællesskab og samfundsorden. Det har været mere end almindeligt vanskeligt i blandt mange franskmænd. Dog langtfra i alle kredse...

Et prøjser-agtigt regime opstod med Napoleon, der som kendt var korsikaner (og talte "italiensk"). Sindelaget kan nok stadig spores hos norditaliere, der kulturelt er tættere på at være tyske end at dele holdninger med deres sydlige landsmænd i det moderne fænomen Italien.

Siden vendte det franske rige tilbage til en republik, men via gældsfælden gik der igen råd i samfundet.

Ganske vist forsøger Sarkozy at give den som en slags Napoleon og dermed pseudo-prøjser. Af flere grunde er han tæt forbundet med Merkel i den aktuelle situation, men en naturligt allieret tror jeg ikke han er. Tværtimod. Tænk Libyen, der i vid udstrækning var et fransk projekt.

Heinrich - det er da noteret, det var mig selv, der i al beskedenhed begyndte, bare i et andet forum ...

Tyskerne fejrer i denne tid som bekendt en 300-års fødselsdag, nemlig kong Fidde den Store af Preussen, en oplagt og udødelig ikon for alle forblændede nationalister og junkere, selv om han også bragte Oplysningstidens tanker og idéer til sit lille kongerige, her lige et lille stykke syd-øst for Skelbækken.

Og tyskerne spørger nu lige pludseligt forundret sig selv, hvor er de gamle preussiske dyder ( Tugenden ) egentlig blevet af i dagens Tyskland, og de nævner i samme åndedrag efterhånden også Europa, sådan for en sikkerheds og husfredens skyld.

Bare rolig - eller urolig - alt efter temperament, de eksisterer skam stadig. Selv om ordet Preussen blev manet i jorden og ligefrem forbudt og fjernet fra alle landkort i 1945, kan man jo ikke helt fjerne dette spøgelse fra fortiden, Preussens Glanz und Gloria - still going strong - store Fritz som moderne kultfigur …

Præstedatter og fysiker, Frau Dr. Merkel ist eine Preussin - af opvækst i hvertfald - og man kan derfor have hende mistænkt for at være i stand til at personificere en slags neo-preussentum, som hele Europa nu ser ud til at skulle lide under, i hvert fald hvis man lytter ordentligt efter, hvad konen docerer af deutsche Tugenden, som vi andre bare har at rette os efter - ellers vanker der bøder.

Attac skriver bl.a. på sin seneste blog, at det er på tide at udløse demokratialarm, for her er, hvad man i øjeblikket fifler med nede i EU: -

http://blog.attac.de/?p=912

og her er udkastet til den nye finanspagt: –

http://docs.dpaq.de/200-fiscalcompact-draft3.pdf

Men det er muligligvis skudt helt ved siden af, bare et fatamorgana for intellektuelle virrehoveder og ængstelige sjæle, der atter råber – ulven kommer – eller mere direkte forståeligt for os danskere - nu marcherer tyskerne igen ( tante Möghe ) …

Denne kommentar er anbefalet af:
Torben Jensen
Olav B. Hessellund
Henrik Darlie

For øvrigt var det mest kejser Wilhelm II, der, efter han havde fyret Bismarck, stod for denne nye og katastrofale tyske ( læs prøjsiske ) ekspansion til lands ( kolonier ), til vands ( Hochseeflotte ) og i luften, og kom her på direkte kollissionskurs med England - og p.g.a en hidtil uset industriel revolution.

Her er det kun det sidstnævnte, som i dag udgør den tyske identitet, da de efter 1945 fik skrevet ind i deres grundlov, at krig aldrig igen måtte udgå fra tysk jord, men her mentes sikkert kun militært og ikke politisk-økonomisk, det har de nu fået EU til ...