Læsetid: 4 min.

Gratis arbejde, karriere og korruption

Uddannelsesministeriet, der er sat i verden for at sikre værdsættelse af uddannelse og viden, søger praktikant — der vel at mærke skal have en bachelorgrad og være i gang med en kandidatudddannelse — til ulønnet fuldtidsstilling. Forargeligt? Måske. Enestående tilfælde? Bestemt ikke
Når man søger unge til ulønnet arbejde, er signalet til dem, at den, der vil have lønnet, kvalificerende arbejde, først må skaffe sig de rigtige sociale kontakter og foden indenfor de rigtige steder.

Når man søger unge til ulønnet arbejde, er signalet til dem, at den, der vil have lønnet, kvalificerende arbejde, først må skaffe sig de rigtige sociale kontakter og foden indenfor de rigtige steder.

Henrik Ole Jensen

7. januar 2012

I december søgte Uddannelsesministeriet en ulønnet praktikant til en 37 timers stilling. Ansøgere skal have en bachelorgrad og være i gang med en kandidatuddannelse for at komme i betragtning til det kommunikationsstrategiske gratisarbejde. I løbet af et lille halvt års tid skal den ulønnede B.A.-kandidat varetage et fuldtids professionelt kommunikationsarbejde i forbindelse med det landsdækkende gratisarrangement ’Bestil En Forsker 2012’, hvor danske forskere lige så ulønnet inviteres til at holde gratis foredrag rundt om i landet mod, at »foredragenes transportudgifter vil blive dækket af rekvirenten«. Derimod får den ulønnede praktikant vist ikke sine transportudgifter dækket.

Ministeriet, der er sat i verden for at sikre værdsættelsen af uddannelse og viden, bidrager altså samtidig til devalueringen af vidensarbejde ved at lade ulønnede bachelorkandidater pushe ulønnede forskningsforedrag. Men ministeriets stillingsopslag er alligevel kun ét blandt mange eksempler på offentlige arbejdsgivere, der udnytter et krisepresset arbejdsmarked. Stadig flere studiejob er i praksis ulønnede, og studerende arbejder uden løn i praktikstillinger, der ofte varer betydeligt længere end den oplærende, meritgivende periode. De gratisarbejdende unge håber at få foden inden for på arbejdsmarkedet, og de fungerer samtidig som konkurrenceforvridende murbrækkere i forhold til færdiguddannede kolleger. Gratisarbejdet giver god mening på et arbejdsmarked, hvor kun hver tredje dansker i arbejde har fundet sit nuværende job gennem formelle opslag, og hvor syv ud af ti private arbejdsgivere besætter stillinger via uformelle kanaler.

Signalet til de unge er, at den, der vil have lønnet, kvalificerende arbejde, først må skaffe sig de rigtige sociale kontakter og foden indenfor de rigtige steder. Gratis arbejde i et halvt eller helt år er løsningen for den, der ikke allerede har privilegeret adgang via særlige forbindelser.

Italienske tilstande

Fænomenet er velkendt andre steder i verden. Blandt andet i de europæiske lande, der for tiden er berygtede for akut krise og korruptionskultur. Etnografen Helle Boje har for nylig beskrevet, hvordan italienske studerende fra middelklassen rutinemæssigt og i årevis arbejder gratis i blandt andet politiske organisationer, mens de skaber sig et netværk og kontakter, der måske ad åre kan skaffe dem et godt, lønnet job. Alternativet er social nedstigning til mindre kvalificerede, dårligere lønnede job.

De fleste af disse middelklasseunge bor hjemme, til de er omkring 30 år, og er altså økonomisk afhængige af familien, der forsørger dem og ofte har skaffet dem ind i de ulønnede stillinger via bekendte og vennetjenester. Italienerne taler om ’kunsten at arrangere sig’, og de siger, at »man har brug for at smøre nøglen«, og »have et netværk og lade sig hjælpe af andre«, så man efterhånden kan få skabt en plads for sig selv i systmet. Disse unge italienere lever med en jobkultur, hvor det er nødvendigt at blive anbefalet og have forbindelser. Systemet reproducerer desuden middelklassen og overklassen, der fastholder kontrollen med adgang til gunstige job og privilegier.

Unge fra lavere socialklasser har svært ved at opnå forbindelser, der kan skaffe dem ’inden for’ på indflydelsesrige og vellønnede steder. De har nemlig ikke råd til at arbejde gratis i årevis for senere at kunne få den indflydelsesrige stilling, der kan sikre, at man opnår økonomisk og social status. Gode praktikpladser er forbeholdt unge fra familier, som kan og vil finansiere leveomkostningerne ved gratis arbejde. I praksis har netværksfaciliterede, ulønnede praktikpladser altså også konsekvenser for den sociale arv. De italienske erfaringer tyder på, at det typisk er folk af samme klasse, der hjælper hinanden(s børn). Tidligere var det især adelen og magtfulde erhvervsfolk, der havde ’ulønnede praktikanter’. I dag er det i høj grad også folk i offentlige og politiske stillinger, der så at sige rekrutterer gennem ulønnet praktik og sociale netværker. Dermed får det netværksbaserede gratisarbejde også uheldige konsekvenser for demokratiet.

I Italien og mange andre korruptionsramte lande er det velkendt, at man kan få anbefalinger, kontakter og foden inden for, hvis man til gengæld støtter et politisk parti med sin stemme, lukker øjnene for uretfærdigheder eller bakker op om bestemte interesser via personlig indsats og netværk. Er det så i sig selv korrumperende, at adgangen til lønnet arbejde i eksempelvis et ministerium betinges af, at ansøgerne først har udført ulønnet arbejde samme sted? Italienske tilstande tyder i hvert fald på, at et arbejdsmarked baseret på indslusning via gratisarbejde øger ulighederne i samfundet og kan sættes i forbindelse med en hierarkisk vennetjenestekultur.

Overførselsindkomstlønnede

Udover den korrumperende effekt bidrager gratisarbejdet i praksis til at undergrave arbejdsmarkedets overenskomster og bringer mindelser om svundne tiders ulønnede læredrenge og tjenende pager, der boede hos en mester eller herre i årevis på kost og logi, for at få foden indenfor i et erhverv. Gratisarbejdet minder i øvrigt også om endnu tidligere tiders slaveri. Dog med den forskel, at slaver typisk fik både kost og logi hos arbejdsgiveren (men til gengæld ikke kunne gå, når de blev udmattede af jobbet).

Nutidens ulønnede praktikanter kan godt gå fra jobbet, hvis de har nogle alternativer. Men så længe de bliver i jobbet, er de afhængige af overførselsindkomster (f.eks. SU) eller almisser fra familie og venner, for at kunne overleve. I det nye regeringsgrundlag kan man læse, at det er regeringens målsætning, »at offentligt ansatte oplever, at de har mulighed for at ytre sig, hvis forholdene ikke er i orden — uden konsekvens for den enkeltes fremadrettede karrieremuligheder.« Om manglende løn indgår i uordentlige arbejdsforhold fremgår ikke.

Men skal vi lære noget af de italienske tilstande, så må vi antage, at klage over manglende løn under længerevarende praktik så absolut godt kan få konsekvenser for den enkeltes fremadrettede karrieremuligheder … og for hele samfundets arbejdskultur i øvrigt.

Karen Lisa Salamon, født 1964, er magister i etnografi og ph.d. i ledelse. Hun er kulturforsker, konsulent og skribent med bl.a. et lektorat i bagkataloget

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Skaarup

". De gratisarbejdende unge håber at få foden inden for på arbejdsmarkedet, og de fungerer samtidig som konkurrenceforvridende murbrækkere i forhold til færdiguddannede kolleger." - Jeps.. Dette er hvorfor jeg som pt. ledig, skal "konkurrere" med nyuddannet om stillinger i det offentlige, hvor de nyuddannet (i desparation?) tilbyder der arbejdskraft gratis, dvs. til en løn som er dagpenge, i ½ år, imens en erfaren, som jeg selv, må se skuffet til at stillingerne bliver besat, af nyuddannet og uerfarne, da jeg ikke har den luksus-mulighed, at kunne arbejde til det der svarer til en ½ løn.

Dvs. at det offentlige ansætter der disse "løntrykkere" for at spare på udgifterne til lønomkostningerne, imens erfarne medarbejder bliver frasorteret pga. deres overenskomstmæssige lønkrav.

Dette er både en usundt og asocialt ift. det danske arbejdsmarkedets normale løndannelsesvilkår.
Men jeg peger ikke fingere af de nyuddannet, men af det system, som er ved at finde indpas i det offentlige.

Søren Kristensen

Da jeg gik på arkitektskole var løn heller ikke noget man snakkede om; slet ikke når det gjaldt om at få foden indenfor som "sommerfugl" hos en af de anerkendte tegnestuer.

C.V´et er nøglen og hvis det er i orden, så ved enhver jo at lønnen er noget der kommer af sig selv - og i det spil er den studerende der har penge med hjemmefra selvfølgelig bedre stillet end den der ikke har. Det ved de også i Uddannelsesministeriet og hvorfor skulle de ikke være interesseret i, som alle andre arbejdspladser, at få de bedste og mest velegnede kandidater?

Jan Aage Jeppesen

Man kunne jo overveje, om ulønnet praktik ikke strider mod Grundlovens § 75, stk. 1:

"Til fremme af almenvellet bør det tilstræbes, at enhver arbejdsduelig borger har mulighed for at arbejde på vilkår, der betrygger hans tilværelse."

Argumentet om, at der er tale om udnyttelse af arbejdskraft "hvid slavehandel", hvorved ulønnede praktikanter arbejder på uværdige vilkår eller bliver udnyttet af arbejdsgiveren, bliver afvist af de politiske partier, der selv er storforbrugere af den ulønnede praktikantordning.

Der er nemlig slet ikke tale om arbejde, men om at erhverve praktisk erfaring under et uddannelsesforløb.
Det er holdningen hos de socialistiske partier, og den deles af Enhedslisten:

"Også i Enhedslisten, hvor alle ansatte ellers i princippet får den samme løn, er der nogle, som ikke er helt så lige som de andre, nemlig universitetspraktikanterne - de får ikke nogen løn overhovedet.

Er det ikke udbytning?

"Nej, det er et led i uddannelsen," siger arbejdsmarkedsordfører Line Barfod fra Enhedslisten til 180Grader.dk.

Jo, men det samme kan vel siges om au pair-piger, der kommer til Danmark - det er også et led i deres uddannelse, men det er I alligevel imod, ikke?
"Vi ville ikke være imod det, hvis det reelt fungerede."

Men der er vel ingen tvivl om, at de ulønnede universitetspraktikanter i mange tilfælde yder et reelt arbejde, som I som arbejdsgiver skulle betale en høj løn for, hvis arbejdet skulle købes af andre. Er det ikke at producere merværdi for arbejdsgiveren?

"Det afgørende er, at man får tilrettelagt et forløb, hvor man faktisk får noget ud af det i forhold til ens uddannelse. Det må ikke være noget, hvor man overtager arbejdsopgaver, som ellers ville blive løftet af lønnede medarbejdere."

Så har jeg bare helt misforstået venstrefløjens standpunkt. Jeg troede, at hvis man leverer en værdi til arbejdsgiveren, som er betydeligt større, end det arbejdsgiveren betaler for værdien, så er der tale om udbytning. Men sådan er det ikke?

"Taler du om Marx?"

Ja, er det ikke ham, I bygger jeres politik på?

"Jojo. Men det afgørende for os er, at det reelt skal være noget ekstra. Det må ikke være arbejdsopgaver, som ellers kunne udfyldes af en lønnet medarbejder. De skal lære noget, som er nyttigt for deres uddannelse, men de må ikke indgå i den almindelige normering," siger Line Barfod."

Arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Henning Jørgensen er kritisk over for ordningen og fremgangsmåden:

"Sådan noget med, at regeringen begynder at planlægge et formandskab i EU ved hjælp af gratis arbejdskraft, det er jo uhørt, og det, mener jeg ikke, kan accepteres. Så underminerer vi nedefra. Så er det ikke social dumpning med folk, der kommer over grænserne og underbyder. Så er det indefra, at man gnaver hele overenskomstsystemet i stykker, og vores arbejdsmarkedsmodel får et problem."

Amerikaneren Ross Perlin har i bogen ’Intern Nation’ undersøgt fænomenet og konkluderer, at praktikantophold er unfair, socialt skæve og samfundsskadelige. Praktikanter er den ny økonomis slaver. En dansk konklusion må være, at praktikantophold de-organiserer arbejdsmarkedet og undergraver flexicurity-modellen.

Link:

http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/praktikanter-udnyttes

Niels Engelsted

Jeg er enig med dig Ole Hartling.

Bortset fra, at du, der ellers er så veluddannet, ikke kender din Marx.

"Jeg troede, at hvis man leverer en værdi til arbejdsgiveren, som er betydeligt større, end det arbejdsgiveren betaler for værdien, så er der tale om udbytning."

Hele pointen hos Marx--og hans store opdagelse--er, at merarbejde ikke er udbytning eller tyveri, som de socialistiske tænkere før ham, Proudhon for eksempel, troede.

Det man sælger (eller lejer ud) hos Marx er sin arbejdskraft. Prisen kaldes dens bytteværdi. Bytteværdi er det man kan bytte noget med. I praksis er arbejdets bytteværdi det, der skal til for at den arbejdende kan reprducere sin arbejdskraft (mad, tøj, husleje, osv. osv.) under de herskende samfundsmæssige forhold.

Køberen kan nu bruge arbejdskraften i en periode, han råder over dens brugsværdi. Brugsværdi er det, man kan bruge noget til. En hammer kan man hamre med for eksempel. Arbejdskraftens brugsværdi er, at den kan skabe forøget værdi. Mølleren kan øge kornets værdi ved at male det til mel, bageren kan øge melets værdi ved at bage det til brød, osv.

Arbejdskraftens bytteværdi og brugsværdi er to forskellige ting. Det gælder generelt, at et menneske kan skabe mere værdi end det forbruger (vækstens grundlag). Dette kaldes merarbejde. Merarbejdet resulterer i et merprodukt, som arbejdskøberen kan realisere som profit.

Marxs store opdagelse er at merarbejde ikke i sig selv er udbytning, men selve samfundets grundlag. Læs eventuelt Marx's kritik af Gothaprogrammet.

Søren Kristensen skriver: "Det ved de også i Uddannelsesministeriet og hvorfor skulle de ikke være interesseret i, som alle andre arbejdspladser, at få de bedste og mest velegnede kandidater?"

Betyder det at unge fra velbjergede familier pr. definition er bedre kandidater end unge fra mindre bemidlede familer?

Det er en helt igennem syg kultur at folk skal arbejde gratis, men det bliver jo desværre mere og mere almindeligt, og man kan jo undre sig hvad dagsordenen bagved er.
Personligt har jeg en snigende mistanke om at man ønsker at fastholde midler op privelegier hos overklassen, og det sker bl.a. ved at gøre det svært at uddanne sig hvis man ikke er født med en guldske i røven.
Jeg er helt sikkert på at der er en masse mennesker på toppen af samfundet, som slet ikke er kede af at der er krise som stavnsbinder almindelige folk i endnu højere grad en før.

Man kan jo blot konstatere, at hensigterne om at alle skal have lige muligheder, samt være lige frie, ikke er det papir værd de er skrevet på.

Jan Aage Jeppesen

Niels,

Jeg tror ikke at Marx' teorier er særligt relevante for denne diskussion.

I min gamle læreborg om de politiske ideologier, er Marx' begreb om udbytning beskrevet således:

"Grunden til, at Marx kunne betegne kapitalejernes forhold til arbejderen som UDBYTNING, ligger i MERVÆRDILÆREN: En vares BYTTEVÆRDI overstiger arbejderens løn. Det vil sige at arbejdets værdi reelt er større end den løn arbejderen får for at udføre arbejdet.

Forskellen mellem arbejdsgiverens omkostninger ved at lade en vare fremstille, og det han kan få for den ved salg på markedet, tilegner han sig selv som MERVÆRDI.

Der er herigennem sket en udbytning af arbejdskraften. Denne udbytning forbliver imidlertid skjult for arbejdskraften, idet det jo i et kapitalistisk samfund er frivilligt om man vil tage et arbejde eller ej. Kapitalejeren vil ifølge Marx altid prøve at holde lønnen så lav som muligt blandt andet fordi den kapitalistiske produktionsform med dens stærke konkurrence kræver et overskud af produktionen til nye investeringer. Denne INVESTERINGSTVANG fører ifølge Marx til at svagere virksomheder må bukke under i konkurrencen. Der opstår monopoler. Dette kaldes KONCENTRATIONSTEORIEN. ..."

I det moderne økonomisk komplekse verfærdssamfund kan situationen med de ulønnede praktikanter beskrives således, at den modydelse de modtager er immateriel og af så stor værdi, at man ikke kan tale om udnyttelse eller udbytning af arbejdskraften. Praktikanten modtager ikke løn, men noget som han efterstræber endnu mere: at forbedre sine muligheder for i fremtiden at blive fast ansat i et akademikerjob og modtage en overenstkomstmæssig (og høj) løn for det arbejde han nu udfører helt gratis.

Dette kan kun lade sig gøre hvis to betingelser er opfyldte.

Enten at samfundet yder økonomisk støtte til uddannelsen (SU eller studielån) som er tilstrækkelig til at praktikanten kan gå i ulønnet praktisk uden at komme til at mangle de basale livsfornødenheder. Eller hvis forældrene har så stort et personligt overskud eller formue at den studerende slet ikke behøver ydelser eller hjælp fra staten for at opretholde en god levestandard og derfor uden at komme til at mangle noget kan arbejde gratis i en praktikordning.

Problemet er snarere, at vi har et indtægtshierarki som også resulterer i et uddannelseshierarki, hvorved de velstilledes børn er overrepræsenterede på de højere uddannelser og med til at opretholde de sociale og økonomiske klasseskel.

De ulønnede praktikordninger skal så ses som endnu et element der opretholder den sociale og økonomiske rangordning og gør det vanskeligere for de mindre bemidledes børn at få foden indenfor og opnå fast ansættelse i de bedst betalte akademiske jobs.

Perlin har således ret i, "at praktikantophold er unfair, socialt skæve og samfundsskadelige." Men han tager fejl når han kalder de ulønnede praktikanter for "den ny økonomis slaver". De er ikke slaver, de er priviligerede og har 'råd' til at tænke på forbedringen af deres fremtidige jobmuligheder og anser det for en god byttehandel at arbejde ulønnet i en periode. Og arbejdsgiverne, det har Marx ret i, vil altid søge at holde lønnen så lav som muligt, og det gælder både private og offentlige arbejdsgivere. Det er derfor en win/win situation for begge parter.

Derfor findes den ulønnede praktikordning, og derfor bliver den efter min opfattelse umulig at afskaffe.

Niels Engelsted

Ole, merværdi er resultat af merarbejde og betyder ikke udbytning hos Marx, men du har ret i, at Marx ikke har noget med den vigtige diskussion om gratis praktikanter at gøre. Du nævnte ham dog selv.

Jan Aage Jeppesen

Niels,

Jeg nævnte ikke Marx. Det gjorde arbejdsmarkedsordfører Line Barfod fra Enhedslisten, der opfattede et spørgsmål fra en journalist som en implicit henvisning til Marx' teorier.

Da udenrigsministeriet ansatte ulønnede praktikanter i forb. med vores EU-formandskab, sagde en arbejdsmarkedsforsker fl.g i Information:

»Når offentlige myndigheder begynder at bruge praktikanter på denne måde, er der ingen argumenter for, at andre skal lade være,« siger arbejdsmarkedsforskeren Henning Jørgensen, professor ved Institut for Statskundskab ved Aalborg Universitet. Han mener, at det underminerer vores arbejdsmarkedsmodel.

»Vi har regulerede uddannelsesmæssige praktikforløb, og de er op til fem-seks måneder. Resten er almindelig ansættelse, og dermed er der stor risiko for, at den studerende udfylder en fast stilling,« siger Henning Jørgensen.

http://www.information.dk/276477

Jette Abildgaard

Internships....

Jeg lavede 3 - ioevrigt velbetalte - kontraktjobs for et firma i Dublin for nogle aar tilbage..

Sjovt nok ogsaa indenfor - eller meget taet paa regeringen her og.......lyt nu...

Firmaet er en stor bygning i 4 etager...

Fast ansatte er selvfoelgelig direktoeren, hans to partnere, 3 sekretaerer og receptionisten....altsaa ialt 7 mennesker....

Derudover 2 - 4 contractors (som jeg) engang imellem, naar nye produkter skal arrangeres, implementeres og ud paa markedet, IT systemet der skal opdateres etc. altsaa os, som udelukkende kom engang imellem..og fik vores gode aftale penge!

I firmaet er der konstant mere end 20 - 25 mennesker, som kommer ind hver eneste dag...haardt arbejdende unge mennesker...betalt €10 per uge til transport....ellers INTET!!

Europa....en 'dejlig' verdensdel.....eller, er WW2 netop ved at gentage sig i disse aar...blot paa en anden maade...nemlig, hvor man i stedet for at tvinge folk i arbejdslejre, hjernevasker og snyder dem til at arbejde gratis.....eller, som jeg desvaerre lige har faet bekraeftet, bruger den ''gode' lov for ''fri'' bevaegelighed....som KUN er ''fri'' for landende!!! IKKE for borgererne...JEG skulle selv have vaeret et af de mennesker, der omkom p.g.a. den lovgivning......i stedet fro at doe, goer vi nu noget helt, helt andet.....som kommer senere, MEN PAS PAA, hvad I siger ja til....specielt unge Europaere OG specielt indenfor offentlige og regeringsjob i Europa!!!! PAS MEGET PAA!!

Lars Henning Osvaldsen

NÅ ..
Hvordan tror i man laver film hertillands ..
For ikke at tale om alle koncerterne !
Hvor mange af dem der har bygget scenen tror i har fået løn ? Der er MASSER af den her slags nasseri og det er langt fra kun Det Offentlige der er skyldig .
Og Fagbevægelsen gør ikke en skid imod dette åbenlyst løn-trykkende, skruebrækkende semi-slaveri .

Jette Abildgaard

Og Lars Henning Osvaldsen,

Alt dette er noeje planlagt og, kom oprindeligt fra - gaet selv - USA........kunne maaske veere et af de formaal, Occupy evaegelsen, som bliver beskyldt for ikke at have et formaal...for, dette gaelder ALLE unge (mest, men ikke udelukkende) i HELE den Vetlige verden....

Altsaa Occupy:

1. 'Gratis' arbejde - ogsaa kaldet tvangsarbejde (se Mennekerettighedskonventionen http://www.hri.org/docs/ECHR50.html - artikel 4 tk. 1 & 2)...uRegulation 883/2004 - (Hvis du vil have et godt job, udfoer mindst et aars 'frit/gratis' arbejde)!

2. EU's;ovgivning om ''FRI'' bevaegelighed Regulation (EEC) No. 1408/71/ Regulation 883/2004 - overfoer dine egne penge og, giv dem til regeringen...eller skrid/mist livet!

Henrik Jensen

Jeg har svært ved at se logikken i den økonomiske model, Barroso, Mafiaen og Deutsche Bank er ved at presse ned over hovedet på os alle sammen:

De gamle skal ikke have nogen pension.
De unge skal ikke have løn for deres arbejde.
Dem midt imellem skal forbruge - men kineserne arbejde.
Vælgerne skal ikke vælge, men acceptere Goldman Sachs seneste vicekongr.
Og kapitalen? Den skal skal ikke arbejde, men på casino.

Send os en ny Fidel - please....

Olav Bo Hessellund

Ole Hartling:
”En dansk konklusion må være, at praktikantophold de-organiserer arbejdsmarkedet og undergraver flexicurity-modellen.”

Flexicurity-modellen må vist idag siges at være en saga blot: dagpengeforringelser og efterlønsditto.

Jan Aage Jeppesen

Olav B. Hessellund citerer fra min første kommentar:

”En dansk konklusion må være, at praktikantophold de-organiserer arbejdsmarkedet og undergraver flexicurity-modellen.”

- og anfører:

"Flexicurity-modellen må vist idag siges at være en saga blot: dagpengeforringelser og efterlønsditto."

Jeg citerede blot Kommunikationscentrums vurdering.
Min personlige holdning er, at ulønnet praktik for akademiske studenter som er relevant for studiet, intet har med flexicurity-modellen at gøre. Modellen går på det almindelige arbejdsmarked og ikke erhvervspraktik på de videregående uddannelser:

"Ordet flexicurity er en sammentrækning af ‘flexibility’ og ‘security’. I dansk sammenhæng har det betydet ringe beskyttelse mod afskedigelse, generøse dagpengeregler, og aktiv arbejdsmarkedspolitik til at bringe folk tilbage til beskæftigelse, hvis de mistede arbejdet. Det har også været omtalt som en ‘gylden trekant’." (Jørgen Goul Andersen, professor og velfærdsforsker).

Denne model er en saga blot, også ifølge Goul Andersen:

"Men det generøse ved det danske system var dagpengeperiodens længde. Med afkortningen af dagpengene til to år er glansen gået af security-delen. Og bedre bliver det ikke af, at kravet til genoptjening af retten nu er 52 ugers arbejde i stedet for 26 uger. Med mindre vi får en uventet økonomisk fremgang, kan det blive svært at undgå, at temmelig mange falder ud over kanten. Til kontanthjælp. Eller til ingen ting." (Artikel i Information 9/5-2011).

Min personlige holdning fremgår af kommentaren i går kl. 16:20, som jeg åbenbart står helt alene med, da ingen har kommenteret eller anbefalet denne kommentar.

Lad mig gentage den afsluttende konklusion med en opfordring til at modtage kvalificeret kritik:

" ... Problemet er snarere, at vi har et indtægtshierarki som også resulterer i et uddannelseshierarki, hvorved de velstilledes børn er overrepræsenterede på de højere uddannelser og med til at opretholde de sociale og økonomiske klasseskel.

De ulønnede praktikordninger skal så ses som endnu et element der opretholder den sociale og økonomiske rangordning og gør det vanskeligere for de mindre bemidledes børn at få foden indenfor og opnå fast ansættelse i de bedst betalte akademiske jobs.

Perlin har således ret i, “at praktikantophold er unfair, socialt skæve og samfundsskadelige.” Men han tager fejl når han kalder de ulønnede praktikanter for “den ny økonomis slaver”. De er ikke slaver, de er priviligerede og har ‘råd’ til at tænke på forbedringen af deres fremtidige jobmuligheder og anser det for en god byttehandel at arbejde ulønnet i en periode. Og arbejdsgiverne, det har Marx ret i, vil altid søge at holde lønnen så lav som muligt, og det gælder både private og offentlige arbejdsgivere. Det er derfor en win/win situation for begge parter.

Derfor findes den ulønnede praktikordning, og derfor bliver den efter min opfattelse umulig at afskaffe."

Problemet er også den skelnen mellem hvad der er arbejde og hvad uddannelse som er bygget ind i den ulønnede praktikordning.

Da der angiveligt er tale om, at praktikanterne udfører funktioner som ellers ikke ville blive udført, idet de ikke kan udbydes som almindeligt lønarbejde, så befinder vi os her uden for det almindelige arbejdsmarked. I stedet er der tale om studierelevant praktik.

Den påstand vil jeg stille mig noget tvivlende overfor.

Dette ændrer dog intet ved, at der er bygget en socioøkonimisk skævhed ind i de højere uddannelser som yderligere forstærkes af den ulønnede praktikantordning, da alle studerende ikke har samme mulighed for at deltage af rent økonomiske grunde.
Mange ser sig i stedet nødsaget til at supplere SU og studielån med arbejde som lønnet studentermedhjælper eller andet arbejde der falder uden for det studierelevante ved siden af studierne. Disse studerende scorer således ikke det eftertragtede point for studierelevant arbejde under uddannelsen at føje til CV'et eller får mulighed for at opbygge personlige netværk i virksomheden der siden kan sikre dem fast ansættelse.

Praktikanter er den ny økonomis slaver.

Jan Aage Jeppesen

Se venligst bort fra den afsluttende sætning i kommentaren ovenfor. Den kom med ved en fejl. Min holdning er den stik modsatte - at de ulønnede praktikanter tværtimod tilhører en priviligeret socioøkonomisk overklasse, som på denne måde reproducerer sig selv.

Jens H. C. Andersen

I Danmark bliver nepotisme tilsyneladende ikke fortolket som korruption og mafia halløj. Næh man "netværker" og det er jo ih så godt...

Ole Hartling:
Ja, jeg tænkte også på grundloven. Men hvad med paragraffen lige før denne altså:

"§74
Alle indskrænkninger i den fri og lige adgang til erhverv, som ikke er begrundede i det almene vel, skal hæves ved lov." www.grundloven.dk

Fri og lige adgang, hmm...

Og hvad med regeringens kommende ide om kontanthjælpsmodtagere der skal arbejde for deres forsørgelse. Hvis de skal arbejde, hvorfor får de så ikke løn???

Desværre hjælper grundloven vist ikke her tværtimod:

"§75 Stk. 2.
Den, der ikke kan ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, er berettiget til hjælp af det offentlige, dog mod at underkaste sig de forpligtigelser, som loven herom byder." www.grundloven.dk

_______

Jette Abildgaard: undskyld jeg ikke er så stærk i love og regulativer, jeg kan nemt finde artikel 4, men hvordan med det her "uRegulation 883/2004", hvordan finder man det?
________

Er der nogen som kender til reglerne for "praktikant ordninger"???

Vi har en dansk stat der tvinger de unge ud i diverse misbrugsordninger, 4 ugers 'gratis' praktikophold og offentlige løntilskudsstillinger, mens private lønskudstillinger blot er en nem anledning for arbejdsgiveren til at presse lønnen i bund.
Ja, vi har faktisk en lov der diktere diverse misbrugsordninger.

Så er der også de virksomheder som udnytter de unge ved jobsamtalen, hvor de skal løse en "case" (læs konsulentarbejde) for at få jobbet, som de sjovt nok aldrig får. Jeg kender dog mest til det fra udlandet.

En ting jeg ikke forstår, hvor fanden i helvede (og indsæt alverdens bandeord her) er fagforeningerne henne. Har der ikke netop været debatter om fagforeningens rolle, som ikke er så vigtig mere og faldende medlemstal!
Hvilke vigtigere interesser har fagforeningerne, som gør at de laver snuskede aftaler med politikerne, til fordel for en sag hvor jeg er ret sikker på at de har en stor del af den danske befolkning bag sig?
Her er en vigtig sag, som de åbenbart ikke har nosser til tage op. Korruption?

Det kan ikke være rigtigt, vi må gøre noget. Nogen gode forslag? - Jeg tænker "Det danske/europæiske
Efterår"... Med krav om afskaffelse af slavearbejde/misbrugsordninger.

Og/eller skal vi udstille samtlige ledere/virksomheder der udnytter disse ordninger?

Citat fra "The Dark Knight" (i øvrigt meget velplaceret film i forhold til krisen, og giver nok kun mening hvis man har set filmen).

"You see, their morals, their code... it's a bad joke.
Dropped at the first sign of trouble.

They're only as good as the world allows them to be. I'll show you.

When the chips are down, these - these "civilized" people... they'll eat each other."

Stop kannibalerne!

Henrik Darlie

Først må man vise at man er villig til at lade sig misbruge, ellers bliver man jo aldrig selv en ordentlig misbruger.

Det kan ikke være anderledes.

Regeringen har oprettet en masse ministerposter og samtidig ansat flere spindoktorer end nogen anden regering i Danmarks historie.

Endvidere er der i gang med at blive udarbejdet forslag om, at spindoktorer også skal dækkes af reglerne for ministerpension samt at dele af Folketingspensionen (ca. 14.000 kr per måned) skal gøres skattefri.

Når regeringen har så travlt med at berige sig selv og sine egne kan det vel næppe undre, der ikke bliver råd til at give andre mennesker løn.

Højere priser på offentlig transport, ringere pensionsvilkår, lavere fradrag på pensioner, længere arbejdsalder, højere miljøafgifter og trængselsskat dækker slet slet ikke de forhåbninger regeringen har til egen indtjening.

Søren Kristensen

Der er nogle jobs som er så attraktive, at rekrutteringen princippielet kun kan foregå på en af to måder: ved nepotisme eller ydmyghed, fx gennem at arbejde gratis. Det er selvfølgelig et symptom på dysfunktion, hvis denne praksis også breder sig til helt almindelige jobs.

Henrik Darlie

@erika

Når det kommer til det at fylde egne lommer er der ingen grænser for planøkonomien.

Og belønningen for loyalt at arbejde for 'fællesskabet' er sært nok at man kan melde sig ud af samme.

Jens H. C. Andersen

Ole Hartling: Jeg havde ikke læst dit sidste indlæg da jeg skrev, sorry.

Jeg ser det stadig som slavearbejde...
Har du nogen dokumentation for at det i Danmark er de riges børn der havner i de her ordninger?

Som gammel mønsterbryder, har jeg oplevet det modsatte. Dem der havde midlerne og ikke mindst kontakterne og var i miljøet, fik nemt de gode velbetalte jobs, mens os andre har måtte kæmpe os igennem, mens vi levede af ingenting, og evt. have måtte have flere jobs. Og så har jeg endda fået en dejlig studiegæld ud af det (ja, ja mit eget ansvar, men stadig en fact der skal med).

Jens H. C. Andersen

Aldi forespurgte på et tidspunkt en anden aktør om '4 ugers ‘gratis’ praktikophold', til en der skulle fylde vare op og evt. sidde i kassen... Gratis for Aldi, som jo ikke har råd til det elller noget... og som så finansieres af staten.
Mon også det er de riges børn der tager disse jobs???

Jeg ved ikke om jeg har misforstået det, eller om det er nogle helt andre ordninger vi snakker om.

Henrik Darlie

Søren Kristensen siger:

"Der er nogle jobs som er så attraktive, at rekrutteringen princippielet kun kan foregå på en af to måder: ved nepotisme eller ydmyghed"

Man kunne også bruge lodtrækning blandt de bedst egnede, det er i forvejen en ret populær måde at omfordele goderne på. Men så mister man selvfølgelig muligheden for at manipulere 'de rigtige' ind på pladsen. Og det er bestemt ikke godt for korrumperingen.

Jan Aage Jeppesen

Jens H. C. Andersen

Tak for den reviderede kommentar:

"Jeg ser det stadig som slavearbejde…
Har du nogen dokumentation for at det i Danmark er de riges børn der havner i de her ordninger?"

Du har ret i, at hvis praktikforløb defineres som ulønnet arbejde, så er der tale om udnyttelse. Slavearbejde er der imidlertid ikke tale om, da ingen er tvunget til at søge ulønnet praktik eller tage en højere uddannelse for den sags skyld. Alle er sikret en eksistens på et rimeligt niveau, men ikke alle er sikret et arbejde.

Jeg har ingen dokumentation i form af empiriske undersøgelser til at underbygge påstanden om, at det er de velhavendes børn der får de bedste, mest prestigegivende, ulønnede praktikforløb der åbnet op for de højest lønnede akademikerjobs efter afsluttet uddannelse.

Påstanden bygger på en rent logisk gennemtænkning af situationen og vilkårene. Andre er nået til samme konklusion.

Således skrev Roy Langer, der er ph.d., professor og kommunikationsrådgiver i en analyse af fænomenet blandt andet følgende i dagbladet Politiken 23. juni 2011:

"Praktikophold skaber social skævhed, fordi alle de studerende og nyuddannede, der ikke har råd til ingen eller symbolsk løn, er udelukket fra at søge praktikpladser."

Langer mener dog ikke, at det holder vand at definere ulønnet praktik som uddannelse:

"Praktikophold omdanner regulære job til løn på markedsniveau til gratis (men ikke omsonst) beskæftigelse."

Når det arbejde der udføres gratis under et studierelevant praktikforløb defineres som uddannelse og ikke arbejde så synes grunden at være den, at magtfulde institutioner har en fælles interesse i at definere tingene sådan. Det gælder således både universiteterne, offentlige og politiske institutioner samt NGO'er.

Langer skriver:

"Praktikanter og universiteter indgik stiltiende aftaler med erhvervsvirksomheder, offentlige og politiske institutioner samt ngo’er om at skabe et gråt arbejdsmarked uden om etablerede lønaftaler og overenskomster, lønmodtagerrettigheder og arbejdstilsynets regler. Aftaleparterne følte sig på hver sin måde presset til dette: Virksomheder, offentlige institutioner, universiteter og frivillige organisationer ville ikke længere give praktikanter ordinære lønmodtagerrettigheder på grund af den skarpe omkostningsbevidsthed, der skyldtes øget konkurrence og faldende bevillinger. Praktikanter måtte acceptere at arbejde gratis, fordi der netop af de selvsamme virksomheder, institutioner og organisationer efterlyses erhvervserfaring.

Tilsyneladende og på overfladen lukrerer alle parter på aftalen: Virksomheder, institutioner og frivillige organisationer sparer lønomkostninger. Praktikanter får den efterlyste erhvervserfaring. Universiteter kan spare udgifter til undervisning og alligevel modtage taxameterpenge, når de anerkender praktikforløbet eller integrerer det i studieprogrammet. Pædagogiske teorier om situationsbundet læring og erfaringsbaseret uddannelse anføres til støtte for praktik-tsunamien. Det kendte resultat blev, at praktikanters arbejdsindsats udnyttes på groveste vis af både virksomheder, politiske partier, statslige og kommunale arbejdspladser og frivillige organisationer."

Dertil kan man så tilføje, at de velbjergede ingen interesse kan have i at den ulønnede praktik afskaffes, da deres børn kan gå ind i ordningen uden videre, mens mindrebemidlede ikke har de samme muligheder for at hjælpe deres børn under uddannelse.

Hvor er fagforeningerne henne i dette spil kan man spørge? De lukrerer jo selv på den gratis arbejdskraft og da uddannelse ikke er deres kerneområde har de valgt at forholde sig passivt, måske også presset af de politiske partier hvis bagland de udgør.

Derfor var min konklusion, at ordningen bliver umulig at afskaffe. Den eneste teoretiske mulighed er, hvis de studerende gør oprør mod ordningen ved konsekvent at fravælge unlønnet praktik og skabe politiske debat om den tvang, udnyttelse og sociale uretfærdighed som den medfører. Men hvor sandsynligt er det?

Jette Abildgaard

Jens H.C. Andersen,

Regulation 883/2004 er loven for ''fri'' bevaegelighed, hvilken bl.a. giver dig (os) lov til at overfoere vores dagpenge mellem 2 Europaeiske lande, hvilket skal give os mulighed for at soege job i andre EU lande, skulle vi vaere uden job! Umiddelbart en rigtig god lov, men...

Jeg har lige faaet bekraeftet af en EU afdeling, (som ioevrigt ikke maatte fortaelle mig det) at, lige netop denne lovgivning bliver misbrugt helt vanvittigt af ALLE EU lande!

Naar jeg skriver misbrugt, saa betyder det, at hvis du f.eks. overfoerer dagpenge til Sverige (blot et eksempel...kunne vaere alle EU lande), da vil de Svenske myndigheder goere ALT...ganske enkelt ALT, for at faa DIG til at bryde loven. Faktisk vil de paa det naermeste tvinge dig til lige netop dette.....

Aarsag: Svenskerne vil gerne have de penge du har overfoert fra Danmark, MEN de vil IKKE give dem til dig! Naar du saa bryder loven, saa 'glemmer' de bare at fortaelle det til de Danske myndigheder...snupper pengene (dine penge) og du er paa Herrens mark...uden rettigheder nogen steder i denne verden, men Sverige tjente lidt paa det!!! Det skal her indskydes, at de allerfleste der benytter sig af denne lov, er meget unge mennsker, som intet ved om den, og dermed er lette at snyde!

Umiddelbart lyder det af meget lidt, MEN hvis du forestiller dig hvor mange Europaere der overfoerer penge hvert aar, da bliver det til rigtigt mange penge!

Det er blevet en lille smule bedre efter loven i 2010 blev aendret fordi landet du flytter fra nu overfoerer pengene direkte til dig. Foer 1ste Maj 2010, skulle myndighederne i Sverige udbetale pengene til dig paa vegne af Danmark, og det gjorde det let for dem at stjaele pengene fra dig! De skulle 'bare' have dig til at bryde loven!! For IKKE at komme til dette, skulle DU vaere helt utroligt godt inde i loven!

Jeg overfoerte mine Irske penge til Danmark i 2009 og indenfor de foerste 5 minutter jeg var paa Jobcenter Aarhus, forsoegte men at faa mig til at bryde loven! Indenfor den foerste halve time forsoegte man, ikke mindre end 4 gange!!!

Det lykkedes dem desvaerre til sidst fordi jeg var laast fast i et jobintereview og intet kunne goere og, jeg kaemper stadig med dem. Mit ''selvmord'' er planlagt, alle mine papirer er aendret 100% og, jeg bliver naegtet aktindsigt i hele landet. Desuden udlevere man usande oplysninger om mig til andre EU lande...via de ansatte paa de Danske ambassader...Altsaa Justitsmord helt ud over alle graenser! MIT 'problem' er, at jeg kendte loven...rigtig godt...fordi jeg havde arbejdet for et firma der netop udbyder kurser og seminarer i bl.a. denne lovgivning!

Loven blev aendret...bl.a. paa grund af mine oplevelser, men det bliver jeg jo umiddelbart ikke rigere af og, man (Danmark - mit faedreland) vil goere ALT nu for at oedelaegge mit liv.....de vil IKKE vaere det EU land, som tager skraldet for dette brude paa konventionen, de selv har lavet, men jeg vil goere ALT for at de netop bliver det for dette skal stoppe...baade i Danmark og alle de andre EU lande.

Jeg er blevet kontaktet fra EU masser af gange, fordi min sag netop var en af aarsagerne til at loven blev aendret.....

Jeg har foer skrevet det i en debat her, men lige netop alle bruddene paa denne lov, har at goere med de 65.000 ansoegninger Menneskerettighedsdomstolen fik - blot i 2010! DE er umiddelbart ikke saa interessante....hvad der derimod ER interessant, er HVOR MANGE MENNESKER NAAEDE ALDRIG SAA LANGT OG, HVAD SKETE DER MED DEM??

Ser du: Jobcenter Aarhus fratog mig mine Irske-, mine Danske, mine Europaeiske samt mine Menneske rettigheder....hvordan overlever man saa? Man er netop IKKE ment at skulle overleve, - derfor ogsaa notaterne om f.eks. ''selvmord''....gaet saa selv hvor vi er henne! Men, vore lande tjener penge - hvilket er det vigtigste :( !

Efterfoelgende kan du laese om aendringen af loven i 2010 og, om hvordan den - paa papiret - boer fungere, men IKKE goer! Jeg naaede at vaere i Aarhus i mindre end en maaned og, jeg moedte ikke mindre end 3 andre mennesker med samme eller lignende oplevelser! Og senere....masser af Europaere......eller, nogen der kender/kendte dem...stort set ALLE har faaet en stor del af deres liv oedelagt!!!

We would like to inform you that as from the 1st of May 2010, Regulation (EEC) No. 1408/71 is replaced by Regulation 883/2004 for EU nationals. You will find more information about legislation applicable to the Coordination of Social Security Schemes on the website of the Directorate-General (DG) for Employment, Social Affairs and Inclusion:
http://ec.europa.eu/social/main.jsp?catId=857&langId=en&intPageId=983
We also invite you to browse the other categories on the above-mentioned page which may contain information of interest to you and your situation such as “What are my rights” and “Which rules apply to me” as well as “Your rights country by country”.

In order to find more details and the detailed legislative history of Regulation 883/2004 - 1998/0360/COD (procedure number) - i.e. how it came into force step by step, we recommend consulting the Pre-lex database on inter-institutional procedures at the following link:
http://ec.europa.eu/prelex/apcnet.cfm?CL=en
Please click on "Standard search" on the left hand side of the page. You will then access a search form. Please enter the series (i.e. "COD"), year (i.e. "1998") and number (i.e. "0360") of the proposal and press on the "Search" button.
You will also find a link to the Legislative Observatory on the left hand side of the result page (OEIL). It is an administrative, forecasting, information and research service for EU legislative and non-legislative procedures involving the European Parliament.

On the above-mentioned page is a detailed description of the legislative procedure from Commission proposal stage to Council Regulation. By clicking on the highlighted references, you will gain access to relevant documents with more detailed explanations on the actors involved, opinions and decisions.

For access to documents of the Council of the European Union (which represents national governments of the member states), we invite you to consult the procedure on the Council website below:
http://www.consilium.europa.eu/documents/access-to-council-documents-pub...
We hope that this information will be of use to you and we remain at your disposal should you have
further questions about the EU.
With kind regards,

EUROPE DIRECT Contact Centre
http://europa.eu - your shortcut to the EU!

DERFOR - OCCUPY EUROPA.....dette vil vaere en helt perfekt maalsaetning for dem!

IKKE mere GRATIS arbejde...ikke flere tyverier af vore dagpenge.......lav Jeres beskidte arbejde selv, for dette er fortsaettelsen af WW2...'blot' i en nyere version...men absolut ikke mindre raadden!!!

Pær Køie Kofod

Svensk TV havde for et par år siden en dokumentar om hvervningen i det svenske Udenrigsministerie -
Utrikets Departementet (UD).

Foruroligende historie!

Kompetente folkblev holdt for nar.

Jette Abildgaard

Pær Køie Kofod,

Ja...og et af de mennesker, som kender til min sag og, var med til at daekke over de offentligt ansatte i Aarhus samt paa ambassaden, arbejder nu for Danmarks Udenrigsministerium...ansvarlig for Menneskerettigheder...flot, flot ....

Man kunne faa den tanke at der er visse ting, de skal goere, for at kunne komme ind, ikke??? Som en optagelse i en loge f.eks......

Berlusdconi er en engel sammenlignet med nogle af vore egne politikere....

Jette, din sag lyder som en du kan få behandlet ved EU-domstolen. Har du eller andre prøvet det?

"Enhver borger eller virksomhed, der har lidt skade som følge af handlinger eller undladelser fra EU's eller dets personales side, kan anlægge en erstatningssag ved Retten".

Jette Abildgaard

Anne,

Jeg tror ikke der er ret mange indenfor netop EU, der IKKE kender min sag...og ja....med de 13.000 dokumenter (hvoraf ca. 90% er beviselige loegne fra de danske myndigheder) jeg indtil nu har, da staar der baade EU domstol og ECHR paa den.....de stakkels Irere er helt mundlamme...hvis ikke de foer havde en vis form for respekt for mig, saa er de paa nuvaerende tidspunkt naesten bange for mig....mine gamle kunder, som nu skal hjaelpe mig....her gaar det godt....!!

Man er ‘blot’ noedt til at skulle gennem hele appeals systemet foer man naar saa langt som EU’s domstol og, med en Svensker siddende hos Employment, Social Affairs and Inclusion DG….en Svensker, som daekker over danskerne(fordi Sverige selv goer det samme) da tager det noget tid, hvilket jo selvfoelgelig er meningen! Heldigvis gjorde fjolset det paa skrift, saa…eh.. Jeg havde udtrykkeligt bedt om, netop IKKE at faa en dansker til at gennemgaa det, men da nogle af dokumenterne jo netop er paa dansk, saa valgte man Jonathan fra vort naboland…Jonathan som er lige saa ‘dygtig’ til at vaere ‘professionel’ som sine danske kolleger!

Hos the General Secretary’s kontor fratog man min ytringsfrihed(endnu en fra dk) og, da jeg endelig kom frem til vor ‘gode ven’ Jonathan, var der gaaet lidt over 3 maaneder ud af den garanterede svarperiode paa 3 uger!!

I det hele taget er sagen blevet mere og mere ‘sjov’ jo laengere vi kommer op I systemet…..maaske fordi lige netop dette er prakis i samtlige EU lande og, helst ikke maa komme frem!

Fakta er, at de allerfleste der bruger denne lovgivning, er meget unge mennesker som ikke ville have klaret blot den halve vej…..Jeg er ‘heldig’ fordi jeg kender lovgivningen, har arbejdet og laest indenfor lige netop denne, men hvad der foregaar er direkte grotesk og, hvis ikke jeg havde haft gode venner, havde heller ikke jeg klaret det saa langt….derfor min opfordring til netop Occupy, for dette SKAL aendres og, det kan ikke gaa hurtigt nok! Men, hvor er det trist, at man skal have fat I journalister udenfor Europa, for at kunne faa lavet noget ordentligt documentation….lige netop dette, fortaeller mig, at den er helt, helt gal….ikke Information ;)

Min sag er naesten I top…naesten…efter 3 aar……og ja, den kommer HELT i toppen, - sammen med bl.a. den lille email jeg pludselig fik fra en vis Stoejberg, som mente at de gjorde deres ‘bedste’ ude I kommunerne. Jamen, det er jeg da sikker paa…ud fra deres synspunkt….altsaa det bedste I at bryde EU konventioner!!

Vi er en del, der har proevet at blive behandlet lige netop saadan fra hele EU, og der ER heldigvis organisationer der er/og kommer med....festen slutter!!! Men ja...det er sejt og, man skal have baade haar paa brystet, brede skuldre, og en forbandet god humor ;)!!

Jens H. C. Andersen

Lige kort...
Jette A.: tak for uddybning :) Vild sag, har kun lige scannet, men lad os høre hvordan den ender...

Ole H.: tak for yderligere info., jeg vil mene at hvis vi snakker 4 ugers praktik-halløj og offentlig løntilskud så er der tale om tvang, nogen værre end andre, men det er tvang.

Jette Abildgaard

Tak Anne,

Jeg bliver bare mere og mere arrig og, naar jeg kigger paa alle de unge mennesker, som gang paa gang bukker under, saa bliver jeg blot endnu mere opsat paa at goere den faerdig, men......for at vaere helt aerlig, saa er jeg faerdig ,med mit faedreland, for aldrig i mit liv har jeg set noget saa usselt!

Naar man saa samtidig ved hvor mange der netop bliver udnyttet til at arbejde som interns(slaver) rundt omkring i den vestlige verden , jamen saa bliver man bare mere gal, for det har ingen fortjent!

Jeg er selv ved at forberede et stort projekt og, jeg kan garantere, at ingen kommer til at arbejde gratis for os naar vi kommer i gang!! Alle unge mennesker slaas for deres uddannelser og nej....takken boer aldrig vaere at de skal arbejde som slaver, som desvaerre er lige hvad der sker - specielt i Europa - i disse aar!

Jette Abildgaard

Tak ogsaa Jens H. C. Andersen,

Jeg skal nok foelge op.....jeg har en perfekt journalist, som holder styr paa alle mine dokumenter, som tager med mig i retten og, i det hele taget - som den eneste - glaeder sig lidt. For en ikke- Europaeisk free-lance journalist er det lidt af et scoop at faa et job om masser af EU landes brud paa en af de konventioner de selv har lavet!!

Vi er noedt til netop at goere noget, for at faa stoppet nutidens slaveri og, - det goer vi saa - ikke Danmark!?

Pær Køie Kofod

Jette Abildgaard

Desværre har jeg inget link.

Men prøv via nettet. Og søg på SVT programmer "Dokumentar" .
Alternativt "Ündersökande journalistik".

Der har været flere forskellige vinkler. Programmer.

Svensk Tv har i det hele taget nogle gode kritiske journalister.
Der er gode til at vægte. Men også agere indigneret på samfundets/"svages" vegne.

Pær Køie Kofod

En anden "historie".

En bekendt af mig. Uddannet Cand. scient. Pol.
Fortalte mig en i mine øre grotesk historie.

At hans tidligere studiekammerater kunne fortælle om "særlige" Minister-sekretær pensionsordninger. I ministerierne.

Modtager 70.000 dk.kr om måneden. Sideløbende med andet job.

Om det er en "and". Eller fakta.
er jeg ikke i position til at afgøre.

Men det kunne være ret interessant at få undersøgt faktuel virkelighed!?

Om embedsværket er et stort "tag selv bord"!?
"Yes. Minister!" Set up.
Der kunne trænge til et eftersyn. I strukturerne.

Ikke mindst set i lyset af at Regeringen ønsker at beskære nationalbudgettet. I flere regi.

Hvorfor ønskes der lavere løn og flere i arbejde? Fordi mange bække små batter mere for producenter og forretninger! Højere lønninger til den enkelte skaber krav om nye produkter og flere valgmuligheder, som giver besvær og alt andet lige er med til at sænke virksomhedsejernes fortjeneste.
Men det er selvfølgelig i befolkningens interesse som helhed netop at kunne vælge mellem varer, at kunne købe spændende produkter af forskellig art, men måske kun én gang, så der ikke kan være tale om en sikker, fast indtægt som på basisvarer.

Jeg så skriften på væggen allerede i 1994, da Nyrup-regeringen forværrede aktiveringsvilkårene og på den måde skabte to arbejdsmarkeder: et tvunget, lavtlønnet af folk, der med fiksfakserier i hele deres arbejdsliv kan holdes hen med lejlighedsvist arbejde til dagpengetakst, og et regulært arbejde, der vil blive mindre og mindre udbredt, fordi den billige eller for nogen gratis arbejdskraft er til rådighed. Et enormt moralsk svigt. Man burde interviewe Jytte Andersen og spørge om hendes holdning i dag - dengang sagde hum, jeg citerer efter hukommelsen: "Først viser samfundet sig solidarisk med den ledige i to år, og så forlanger vi, at den ledige viser sig solidarisk med samfundet". Alle kan se, at logikken halter i dette asymmetriske forhold - bl.a. fordi man må kræve, at man må betale, hvis man vil have noget gjort. Hvis man vil have folk til at arbejde, må man overholde overenskomsterne, man må endog først og fremmest sætte folk i beskæftigelse indenfor områder, hvor de faktisk har demonstreret talent (og omvendt må ufaglærte finde sig i fortsat at få ufaglært arbejde, medminde de benytter sig af samfundets mulighed for uddannelse til noget andet).
Vi har fået et helt forfærdeligt samfund i de senste 18 år! Vi har sat al rimelighed over styr - for understøttelse og bistandshjælp er ydelser, der i lige så høj grad som at tjene dem, der er uden job, tjener dem, der er i arbejde ved ikke at underbyde markedet. Udviklingen er et skræmmende bevis på, at man ikke skal gå på kompromis med hævdvundne rettigheder.
Og hvorfor er det lige, at det danske erhvervsliv skal have gratis praktikanter? Måske fordi studenterpolitisk indflydelse er blevet kraftigt stækket. I bund og grund bør der være tale om to parallelle forløb, som kan ligge sideløbende eller i forlængelse af hinanden, hvor den grundige, ukompromitterede uddannelse opnås i et uafhængigt akademisk miljø - mens studenterarbejde eller senere virksomhedsintroduktion kan bidrage til indføring i et jobs realitet. Der er ingen kompromisser på dette område, for vi kan se, hvor galt det går, hvis vi viger. Vi har i ti år haft en økonomisk udvikling, der stort set ikke har kunnet hvile på innovation, fordi der har været flere penge at tjene på spekulation eller investering i andre lande. Det skal være virksomhederne velundt at arbejde i andre lande; men så må de også indstille sig på, at de ikke kan påberåbe sig de gunstige vilkår, industrien nyder i Danmark. Og at der vil være nye omkostninger forbundet med introduktion af varer på det europæiske marked - det, tror jeg, er lige på vej.

Jens Falkesgaard

Ole Hartling skriver:

"De er ikke slaver, de er priviligerede og har ‘råd’ til at tænke på forbedringen af deres fremtidige jobmuligheder og anser det for en god byttehandel at arbejde ulønnet i en periode. Og arbejdsgiverne, det har Marx ret i, vil altid søge at holde lønnen så lav som muligt, og det gælder både private og offentlige arbejdsgivere. Det er derfor en win/win situation for begge parter."

Det er korrekt, at de studerende ikke er slaver, derved at de kan undlade at tage praktikpladsen - dette gælder så ikke i samme omfang for de arbejdsløse, men det er en anden snak.

Jeg er til gengæld ikke enig i at det er en win/win situation - det overses nemlig alt for let, at gratisarbejdet også fører til et nedad rettet lønpres på startlønnen, og dermed forringes hele livslønnen.

Efter at have læst de fleste indlæg i denne debat,

er der blot tilbage at undre sig over at magthaverne har glemt den gyldne sti....

Hvornår finder magthaverne (kapitalen) igen ud af at den eneste sikkerhed de har mht. til IKKE at blive lynchet i den nærmeste fremtid er at samfundet opfattes som retfærdigt og uden for store skævheder..

Denne gyldne lære har de nyeste generationer af kapitalister og deres politiske lakajer glemt.
Den glemsomhed ender i vold og opbrud...

Sider