Kvinder til magt og mænd til fald

Kvinden er klog, stærk og på vej opad i samfundet. Manden er under pres, det bedste fra ham er hans sæd, og status er dalende. Powerkvinderne træder mændene under stilethælen, men er også svære at finde i virkeligheden
Kvinden er klog, stærk og på vej opad i samfundet. Manden er under pres, det bedste fra ham er hans sæd, og status er dalende. Powerkvinderne træder mændene under stilethælen, men er også svære at finde i virkeligheden
7. januar 2012

Hun bliver censureret ud af spalterne i damebladet Femina. Det er svært for hende at finde sig en mand. Hun skal konkurrere hårdere mod sit eget køn end nogensinde. Men hun er de fleste mænd stærkt overlegen biologisk og fysisk og kan selv skifte vinterdæk på bilen med den ene hånd, mens hun kører karrieren med den anden. Hun har power.Hun klarer alt. Men findes hun?

»Powerkvinden er hende, der fuldstændig klarer sig selv — uden nødvendigvis at have en mand,« siger journalist Erik Holm, der er så sikker på, at powerkvinden findes, at han sammen med journalisten Lars Henriksen har lavet en hel bog om hende.

»Hun har et vist uddannelsesniveau, et godt job eller er selvstændig og har et højt engagement i privaten også. Hendes energiniveau er stort, og hun når meget både privat og professionelt.«

Manddomsprøven — powerkvinderne kommer, hedder Erik Holm og Lars Henriksens bog, og den forsøger at dissekere kvindekønnets power ud fra en lang række biologiske forskelle. Sammen med samfundsudviklingen skulle de nemlig have givet hende særligt gode vilkår. Samtidig er mændene blevet delt op i tre grupper. De ’moderne mænd’, som klarer sig godt; ’Søde Jakob’, som ikke tager ansvar over for kvindens stigende magt, og nederst i magthierarkiet ’de glammende køtere’, som er mænd, der har svært ved at følge med kvinderne, og som reagerer aggressivt på det nye magtforhold.

I bogen listes en række biologiske forskelle på kønnene op. Godt nok har manden en stærkere fysik, en mere udfarende adfærd, og »som jæger har manden udviklet en bedre stedsans og evnen til at tænke strategisk og rationelt«. Han er desuden mere risikovillig og måske — meget måske — matematisk bedre begavet.

»Kvinder kan så noget mere. Der er bare kæmpe forskel,« siger Erik Holm, der er redaktør i Mediehuset Ingeniøren.

Kvinden får nemlig power med en bedre lugtesans, hun er mindre sårbar over for sygdomme, hun roder sig ikke ud i så mange ulykker, hun har mere fedt på kroppen og kan bedre klare sultperioder. Hun tilpasser sig nemmere nye omgivelser, er tættere knyttet til sit barn, kan bestemme sin graviditet selv, fordi kun hun ved, hvornår ægløsningen foregår, og hun lever længere end manden. Står der i bogen.

Det er uvant at stille kønsforskelle så skarpt op. Men der er videnskabeligt belæg for det, vurderer Erik Holm, der ikke er bange for at genskabe fordomme om kønnene.

»Der er nogle biologiske forskelle på kønnene, som man bare må erkende. En del af kønnet ligger selvfølgelig i opdragelsen og i kulturen, men hvis du kigger på mænd og kvinder, og jeg kan se det bare i min egen omgangskreds, så er der slet ikke tvivl om, at biologi stiller en stor rolle i forholdet mellem mænd og kvinder,« siger Erik Holm.

»De mange par, jeg kender, træffer nogle valg, som langt hen ad vejen er biologisk begrundet. Jeg tror, at når kvinden for eksempel tager meget barsel, er det, fordi hun har et større omsorgsbehov, og ikke fordi hun er blevet socialiseret til det.«

Powerkvinderne er et nyt begreb i den verden, hvor biologi og hjerneforskelle er påstande i argumenter, hvorfra man let kan komme til at slutte, at kvinder parallelparkerer elendigt, fordi de passede arnen og ikke gik på jagt. Og at mænd kører galt og for hurtigt, fordi de som ægte hanner gerne vil imponere hunnerne. Eller svarer på, »hvorfor mænd intet husker, mens kvinder intet glemmer«, som en paperback-bestseller af den amerikanske læge Marianne Legato hedder. Den har foreløbigt solgt syv oplag i Danmark. »Vi giver kvinder styrke«, står der på hjemmesiden Powerkvinderne.dk, hvor man kan købe et powerkursus og teste, om man har power nok til at blive leder. Man kan også læse, at »kvinder husker samtaler bedre end mænd«, »generne kan have spillet ind på finanskrisen«, og så lige, at »piger er lige så gode til matematik«. Som mænd altså.

Elisabeth Meyer-Topsøe, operasangerinde og professor

Jeg er efternøler og fik al den kærlighed, jeg kunne få som barn. Jeg har fået en selvtillid og en stor tro på mig selv. Uanset, hvad der sker, så er jeg som en korkprop, der kommer op igen.

Jeg vidste ikke, hvad der skulle blive af mig, da jeg blev færdig som operasangerinde. Jeg var ikke spor god, da jeg kom hjem, men min mand troede på mig. Han havde lige fået et job, men han troede på min stemme og blev ved med at tro på den. Hvis han ikke havde gjort det, var vi blevet parret ’dommerens i Skanderborg’. Uden min mand tror jeg ikke, at jeg var kommet til at synge professionelt. Jeg er ikke engang sikker på — og det har jeg tit sagt til vores to døtre — at jeg, hvis vi ikke havde fundet hinanden som par, overhovedet havde gjort karriere.

Min mand opgav et drømmejob for at følge med mig til Tyskland, hvor jeg fik job. Det var hans værk og ham, der troede på mig. Det var ham, der gjorde noget utraditionelt. Der har nærmest været flere artikler om ham end om mig i damebladene. Alle synes, det er fuldstændig fantastisk, hvad han har gjort. Men det er selvfølgelig min store karriere. Det er mig, der står på scenen. Mig, der står med ansvaret, og mig, som skal ind og møde de mange publikummer hver dag og holde min stemme rask. Det er mig, der har skaffet pengene hjem i lange perioder, hvor han har taget sig af børnene. Da vi kom til Tyskland og bo, var jeg den eneste mor, der ikke var med på børnenes første skoledag.

Jeg har tit tænkt på, at der har været mest godt i den karriere, jeg har gjort, og de valg, jeg har truffet. Når jeg er kommet til en ny by, har jeg været meget taknemmelig for at stå på nye scener, og at min mand har givet mig plads til det job. Jeg har sunget Strauss’ Vier Letzte Lieder i den gamle konservatoriesal i Moskva som den første efter Anden Verdenskrig. Tænk, at jeg fik lov at opleve det. Og være der, hvor så mange historiske operaøjeblikke har fundet sted. På den anden side har det også været mig, der har haft ansvaret. Jeg er nogle gange blevet presset ud i for mange opgaver. Engang havde jeg tre engagementer lige efter hinanden uden pause. Min mand mente, at jeg sagtens kunne synge i Wien den ene aften og starte ny produktion i Midtamerika dagen efter.

Den biologiske powerkvinde

Powerkvinden er en ny type, som har banet sig vej gennem uddannelsessystemet og tager magten i parcelhuset. Hendes overlegenhed over for mændene er et lillebitte lag af kulturel overbygning på hundredtusindårig biologi, som ikke endnu har ændret sig. Jes Søe Pedersen er biolog og forsker i evolution på Københavns Universitet. Han er ikke i tvivl om, at powerkvinden findes, men mener ikke, at hendes biologi skulle være mandens overlegen. Snarere at det nuværende samfund tilgodeser kvindens biologi, samtidig med at samfundet netop stiller forhindringer op for den vigtigste evolutionære drift: at få børn.

Set fra hans videnskabelige synspunkt vil mænd og kvinder det samme, nemlig udføre hvad han kalder ’projekt barn’.

»Biologisk set kan det aldrig være bedst at være det ene køn eller det andet. De to køn har altid lige stor succes med reproduktion, for det skal de gøre sammen. I gennemsnit efterlader den enkelte mand og den enkelte kvinde nemlig lige mange børn i verden. Med det udgangspunkt er der alligevel en evig forskel mellem de to køn,« siger Jes Søe Pedersen og uddyber, hvad der gælder for mennesker så vel som for dyr:

»Hunner kan få forholdsvis få børn i løbet af deres levetid, og de kan være sikre på, at de er moderen til barnet. Det koster dem en del af få barnet, fordi de skal være gravide og amme i en lang periode. Hanner kan til gengæld potentielt få rigtigt mange børn i løbet af deres levetid. Det koster dem ikke andet end sex at få barnet, men til gengæld kan hannen ikke være sikker på, at han er far til børnene.« Sådan har vilkårene været, siden vi blev det menneske, vi er i dag. Det blev vi for 100.000 år siden. Siden dengang har kvinden altid kigget efter to ting ved en mand, når hun skulle reproducere, fremgår det af biologisk forskning. For det første, om generne hos manden var i orden. For det andet, om det kunne tænkes, at han ville blive hos kvinden og det barn, der måtte komme ud af det. Den første del er stadig et stort kriterium for mange kvinder. Den anden del er ikke længere nødvendig, men kvinderne er gode til det.

Optager man mænd, der danser på film og ommodulerer det digitalt, så manden udgøres af en figur a la væsenet Gollum fra Ringenes Herre,vil kvinder alene ud fra filmen være i stand til at afgøre, om manden har gode gener, refererer Jes Søe Pedersen fra den biologiske forskning. Samtidig kan kvinden alene ved lugt eller ved at høre en mands stemme ubevidst afgøre, om en mand er symmetrisk opbygget i kroppen, hvilket er det mest attråværdige ideal i biologien.

I de seneste 50 år ud af de 100.000 har kvinderne fået mulighed for at begrænse deres reproduktion, og de har biologisk set fået ressourcer nok til at kunne overleve uden en mand. Så de behøver ham ikke til andet end at lave et barn.

»Biologisk set betyder det ikke længere så meget for kvinden, om hun er i et forhold. I vores moderne samfund er ’projekt barn’ mindre betinget af den rigtige mand, for hun behøver ikke være sammen med ham i længere tid, og hun behøver ikke den samme mand til at få flere børn med,« siger Jes Søe Pedersen.

Kvinden kan altså alt undtagen at skabe barnet. Kampen går ikke længere for de danske velstillede kvinder på at overleve en graviditet eller have mad nok under amningen. I stedet vil de have en præmiepartner. Men han er svært tilgængelig.

»Powerkvinden er den kvinde, der har vanskeligt ved at finde sig en partner. Hun er havnet i toppen af pyramiden, hvor der er hård konkurrence om de få ledige mænd,« siger Jes Søe Pedersen.

Powerkvinderne vil derfor på sigt blive et spejlbillede af de mænd, der traditionelt har kæmpet om at finde kvinder på alle mulige måder. De biologiske powerkvinder vil begynde at indtage positioner, hvor de udstråler mest mulig magt og måske også tilkæmpe sig den aggressive og dominerende adfærd, som man biologisk tillægger mændene.

»De frustrationer, som altid har gjort mænd aggressive, vil nå til kvinderne, men samtidig vil behovet for en fysisk overlegenhed svinde ind. Evolutionen kan derfor betyde, at mænd og kvinder med tiden kommer til at ligne hinanden mere, både i adfærd og fysik,« siger Jes Søe Pedersen.

Gitte Seeberg, generalsekretær i WWF

Jeg mødte Anders, da han var 26, og jeg var 37 og sad i Folketinget. Jeg har svært ved at gøre det op, om jeg var længere end ham, for vi havde ligesom startet i vidt forskellige udgangspunkter. Siden da har han gjort karriere og har været direktør i de sidste seks år.

Jeg føler mig ikke som en powerkvinde. Jeg har haft lysten til at arbejde hårdt og har haft holdninger, der har bragt mig langt, men jeg føler ikke, at det er udtryk for, at jeg er en superkvinde. Jeg har haft et højt energiniveau, jeg har villet nå meget, men når jeg sammenligner mig med de kvinder, som jeg omgås, så er det den måde, vi er på. Vi når langt, fordi det kan man i dag, men det kan både mænd og kvinder.

Min mand tog en MBA, mens jeg startede Ny Alliance. Det var måske ikke det mest velvalgte tidspunkt, men det klarede vi. Vi har løbende diskussioner om, hvordan vi indretter os. Det har vi haft hele tiden. Da jeg var europaparlamentariker, boede jeg nærmest i et fly, og planlægning var meget nødvendig. Man har kun 24 timer i døgnet, så selv om man arbejder hårdt, er vi nødt til at regulere vores sociale liv. Vi går ikke ud i løbet af ugen og holder det sociale til weekenderne.

Hvis man skal gøre, som jeg har gjort, skal man vælge den rigtige mand. Han er en, der er tolerant. Han er en moderne mand, der kan håndtere, at der er plads til både mandens og kvindens karriere.

Jeg har været rigtig glad for de ting, jeg har gjort, og den karriere, jeg har haft med de op- og nedture, der har været. Jeg ved, at jeg kunne klare det meste alene, og at mange gør det, men det har jeg ikke lyst til. I forhold til en opgave som at opdrage et barn, sætter jeg pris på at være to. Generelt er det godt at have en at vende det hele med. At være en gensidig støtte for hinanden. Det har jeg i hvert fald haft brug for gennem årene.

De rigtige mænd

Moderne skal være nøgleordet for mænd, hvis de skal kunne følge med. Selv om de er ved at blive overhalet af kvinderne, skal de ikke være bange. Hellere tage den nye rolle på sig, hvor de slipper for at være aggressive og konkurrencemindede. I stedet kan de smide magten fra sig og være moderne. Biologisk set er det ikke muligt uden en lang evolutionær proces. Samfundsmæssigt set er det allerede sket, mener Erik Holm, som derfor tog initiativ til bogen om powerkvinder. Men det er sket i en sådan grad, at powerkvinderne måske får nogle rigtige og moderne mænd, mens resten af mændene er stået helt af powerkvinde toget.

»Det er firkantet at kalde det powerkvinder og powermænd, men der er sket det, at mænd er i gang med at reagere på kvinders magt. Det er godt for dem at blive frigjort, men en stor gruppe mænd føler sig truede,« siger Bertill Nordahl. Han er kønsdebattør, forfatter og tidligere medlem af mandebevægelsen.

Han vurderer, at kvindernes øgede magt har været med til at putte mændene i tre kasser. Den første kasse hedder ’Den moderne mand’. Det er ham, alle powerkvinderne gerne vil have. Den anden kasse hedder ’Søde Jakob — den kastrerede hankat’. Og til sidst og også i bunden af samfundet findes ’De glammende køtere’. Ifølge Bertill Nordahl findes mandetyperne overalt i det danske samfund. Hver femte mand er moderne, og en anden femtedel er en glammende køter. Den store midtergruppe er de vattede og skvattede Jakober. Hans inddeling bakkes op af andre kønsforskere, blandt Kenneth Reinicke, der er mandeforsker på RUC.

»Den moderne mand tager faderrollen på sig og er ikke bange for at gå ned og købe ind eller aflevere sine børn i skolen. Han føler ikke, at han er kvinden underlegen, og han har med glæde oplevet det vidunderlige, at han ikke behøver stå for alle de traditionelle maskuline værdier alene,« siger Bertill Nordahl.

Det står værre til med de 60 procent af danske mænd, der er lige så søde som ’Søde Jakob’. Hans største ønske er at ’please kvinder’, og det er ham, man ser gå med indkøbsvognen bag sin kone og sige ’ja, skat’, når hun beder ham tage ting ned fra hylderne.

»Han er konfliktsky, udflydende og bekvemmelighedsflygtning i sit eget liv. Man skal ikke have ondt af ’Søde Jakob’, men hvis han ikke træder i karakter, mister man respekten for ham,« siger Bertill Nordahl.

Det paradoksale ved Jakob er, at han næsten ligner klicheen på en maskulin mand: Han er helt kortklippet, har ta- toveringer, læderjakke og store støvler. Som oftest er hans look et, han påtager sig for at gøre kvinden glad. Hvis man ikke skal have ondt af jakoberne, skal man nok have det af de ’glammende køtere’. De føler sig truet på kønnet. De ved ikke, hvad de skal stille op som mænd.

»De er groft sagt affaldet af den udvikling, der sker nu. De er brovtende bavianer, som bliver ekstreme i deres forhold til deres maskulinitet. Vi vil se dem som religiøse ekstremister, hooligans og voldelige mænd. De er her allerede, men der vil blive flere af dem,« siger Bertill Nordahl.

Han vurderer, at powerkvinder sammen med de glammende køtere på grund af udviklingen mod kvinder med power,og flere mænd, der glammer, vil bryde et af de største samfundsmæssige tabuer, han kan få øje på: mandlig prostitution.

»Køterne vil stille sig til rådighed for veluddannede kvinder i fremtiden. Samtidig kommer de mænd til at udgøre det største samfundsmæssige problem i fremtiden. Ingen tager dem alvorligt, mens powerkvinderne vinder frem,« siger Bertill Nordahl.

Kasserne med mænd er generaliserede, men typerne findes på en hver gade side om side med powerkvinderne, hævder Bertill Nordhal. Men kasser og kategorier gør blind for, at problemerne måske ikke ligger hos powerkvinderne og de glammende køtere, men går på tværs af køn og i højere grad er et spørgsmål om klasser.

Utåleligt begreb

Dorte Marie Søndergaard er professor på DPU og forsker i social og kulturel skabelse af identitet. Hun påpeger, at man skal passe på med at udnævne hele befolkningsgrupper til powerkøn eller glammende køtere.

»I sin overraskelse over, at der findes kvinder med power, og mænd som taber i det sociale, er der en fare for at glemme, at der også findes rigtig mange mænd med power og kvinder, som kunne være glammende køtere. Men der er både mænd og kvinder, som har magt, og som er afmægtige. Det interessante er, hvad køn betyder for, at de bliver det, og hvordan de bliver set og mødt af omverdenen, når de er det — som henholdsvis mænd og kvinder,« siger Dorte Marie Søndergaard.

»Det er vigtigt at fremhæve dem, som har det skidt i samfundet, men hvis man kun fokuserer på repræsentanterne for det ene køn, gør man sig blind over for alle dem, der har det skidt, men tilfældigvis hører til den anden kønskategori.«

På damebladet Femina vil man også gøre op med kassetænkningen. Selv om bladet netop er et sted, hvor klicheerne ofte står i kø, vil chefredaktør Camilla Kjems af med powerkvinder og tabermænd.

»Vi forsøger at luge ud i powerkvinderne og tabermændene. Vi vil gerne være mere nuancerede. Vi skal ikke ligge i krig om, hvem der har mest power. Og hvem har egentlig mest power? Er det kvinder med stor intelligens, stort omsorgsgen eller kæmpe hjerterum til at favne hjemløse? Powerkvinder er ikke et konstruktivt ord, og det bringer os ingen vegne i ligestillingen,« siger Camilla Kjems.

Hun mener, at powerkvinder som begreb ser ned på mændene, men også andre kvinder.

»Vi skal ikke puste os kunstigt op som køn. Hvis en mand beskrev sig selv som powermand, ville det blive skudt ned med det samme. Begrebet er også utåleligt for kvinder. Jeg er træt af, at kvinder skal leve op til det perfekte. Jeg tror ikke, verden bliver et bedre sted af, at vi lader, som om vi har power og er perfekte,« siger hun.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Maj-Britt Kent Hansen

Såmænd en udmærket artikel i forhold til de mange lommepsykologiske og klichéfyldte artikler om pseudo-problemstillinger kønnene imellem, som Information har bragt den senere tid.

Kunne man dog bare komme af med betegnelsen powerkvinde! Det lyder præcist så dumt som pangfarver og cupcakes.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Jensen

De to kvinder i slutningen af artiklen, er da de eneste der siger noget bare rimeligt fornuftigt, i denne smøre af absolute tåbeligheder.

Der arbejdes åbenbart hårdt på, at definere et begreb om den moderne mand, som én der bare afgiver al magten til kvinderne. Og har man vundet retten til at definere hvad der er moderne, har som regel også vundet retten til at definere, hvad der er det rigtige.

Men det kunne lige passe! Hvad nu hvis nogen gjorde det modsatte? Man kunne sagtens lave en tilsvarende smøre, også med inddragelse af biologien, der fremhævede de moderne kvinder, som nogle der forstår at underordne sig de stærke mænd. Og det er ikke udelukket at det vil ske på et tidspunkt.

Mon ikke vi alle, i den sidste ende, har størst interesse i at blive vurderet på vore individuelle egenskaber. Der er i hvert fald ingen grund til at acceptere, at blive smidt ned i de chauvinistiske kønskategorier, som der her bliver propaganderet for.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Marianne Mandoe

Vorherrebevares....

En smøre baseret på biologisk determinisme.
Kære forfattere.
Det er også bevist at der er større forskel INDENFOR det enkelte køn end der er mellem kønnene....

Hvor lavt skal diskussionen synke før mænd som disse føler sig godt tilpas?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kaspar Olsen

Fra artiklen -"Han vurderer, at kvindernes øgede magt har været med til at putte mændene i tre kasser. Den første kasse hedder ’Den moderne mand’. Det er ham, alle powerkvinderne gerne vil have. Den anden kasse hedder ’Søde Jakob — den kastrerede hankat’. Og til sidst og også i bunden af samfundet findes ’De glammende køtere’".

Hertil er kun at bemærke : "Men sig os hvem kvinder får børn med - og jeg skal sige dig hvad kvinder egentlig er og hvor verden derfor går henad" !

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne Marie Pedersen

Så er der endnu et indlæg i Informations damebladsfølgeton "Kaffe/Kage, kønsforskellene er tilbage"...

Måske vi kan få lidt horoskoper eller en ekspert i læsning af kaffegrums på banen, når følgetonen er nået til ende.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne Marie Pedersen

"Jeg har set en rigtig tabermand og han var så tom i hoved af sin' geners stand"...

Se mig, jeg kan også sige noget klogt om taber mænd, kan jeg også snart få optaget mine guldkorn i informations spalter.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Martin Jeppesen

Jeg var godt klar over at kønsdebatten i Danmark generelt foregår på et fladpandet niveau og er styret mere af følelser end af fornuft (uanset køn), men det er sgu et nyt lavpunkt.
"Powerkvinderne" i artiklen føler tydeligvis ikke at det ord beskriver dem særligt godt, men det skal i kønskampens hellige navn alligevel trækkes ned over ørerne på dem.
Mænd er enten gale hunde eller klynkende slapsvanse, bortset fra de enkelte tilfælde, som artiklens forfattere indforstået falder ind under. Det er sgu under børnehaveniveau der her.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Troels Ken Pedersen

Ah-hahah. Så er vi på den igen.

Mænd er rationelle, kvinder har ...lugtesans? Come on! Det her skraber altså bunden. Seriøst, det hænger ikke sammen.

De deler op i én femtedel, "de moderne mænd" som er veltilpassede barnevognsskubbende fædre, tre femtedele som er "Søde Jakob" og helt under tøflen, og så "de glammende køtere" som er fordrukne, aggressive tabere. Fem femtedele i alt, det er alle sammen, i alt fald alle væsentlige grupper, right? Hvilket efterlader nul femtedele til de som ikke er alkoholiserede tabere, og som ikke glad giver magt fra sig.

Denne opdeling kalkulerer overhovedet ikke med at der skulle kunne eksistere væsentlige mængder af forhold, hvor mænd har mere end 50% at skulle have sagt. "Køterne" har ingen eller usle forhold, "Søde Jakob" er domineret, og "den moderne mand" tager stolt sin del af opvasken. De forhold, hvor mor kommer hjem fra arbejde, laver mad og vasker op efter den, og så måske lige fylder vaskemaskinen med lidt kluns, eksisterer ganske enkelt ikke. Vi har netop defineret den skæve fordeling af husarbejde out of existence, HURRA!

Som sagt, ikke imponeret. De arbejder sig baglæns fra konklusionerne og skriver alle dele af virkeligheden bort, som ikke passer til.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for olivier goulin

Magen til fordrukkent sludder har jeg ikke læst længe.

Tage lige denne her:

"Kvinden får nemlig power med en bedre lugtesans, hun er mindre sårbar over for sygdomme, hun roder sig ikke ud i så mange ulykker, hun har mere fedt på kroppen og kan bedre klare sultperioder. Hun tilpasser sig nemmere nye omgivelser, er tættere knyttet til sit barn, kan bestemme sin graviditet selv, fordi kun hun ved, hvornår ægløsningen foregår, og hun lever længere end manden. Står der i bogen."

Lad os bare tage dem fra en ende af:

"Kvinden får nemlig power med en bedre lugtesans" Det lyder unægteligt som noget, der kommer fra et selvhjælps-powerkvindekursus: Men selv om det skulle passe - hvordan skulle det lige give kvinden i 2012 større fordele i forhold til mænd? Hvor har man brug for den kompetance?

Og videre: "Hun er mindre sårbare overfor sygdomme". Hvor har forfatteren det fra? Det strider i hvertfald stik imod mine erfaringer. Kvinder er generelt langt mere fysisk og psykisk intolerante, reagerer på selv mindre ubegeligheder, sygemelder sig mere, render mere til lægen, osv osv.

"Hun roder sig ikke ud i så mange ulykker". Muligvis sandt, men hun sætter sig generelt heller ikke så meget i situationer, hvor ulykker kan opstå. Hun er mere forsigtig, mindre udforskende, mindre eksperimenterende, afholder sig fra flere potentielt risikable opgaver, har mindre farlige jobs, osv. osv.
Så jo, færre ulykker - men også færre "gevinster".

"Hun har mere fedt på kroppen og kan bedre klare sultperioder". Igen som med lugtesansen - hvad er lige relvansen i forhold til en moderne "powerkvinde". Får forfatteren ikke blandet nogle helt irrelevante antroplogiske argumenter ind i debatten?

Og så den mest idiotiske: "kan bestemme sin graviditet selv, fordi kun hun ved, hvornår ægløsningen foregår".

Øh ja - det er hun indiskutabel bedre til end manden.

Flot gået.

Og lad os så blive fri for flere af disse idiotiske "Femina-artikler" i Information.

Christian Jensen: Nu må du altså hive dine folk lidt i ørerne!

/O

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anonym

Når jeg ser, hvad der bliver skrevet om powerkvinder, slår det mig hvor meget; magt, kulde, ligegyldighed, kontrol og power bliver rodet sammen i en stor rodebunke.

Og når jeg ser artiklens 3 mande kasser, syntes jeg at udsagnet siger meget mere om snæversyn hos den der kommer med påstanden, end det gør om mænd, hvor om alt er så kan jeg ikke genkende det.

Men jeg er helt enig i Camilla Kjems, udlægning om at puste sig op og laden som om.

Selv ser jeg det det som en bobbel, i lighed med boligboblen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for olivier goulin

Hele denne debat er tydeligvis ført af en lille gruppe kvinder, for hvilke kvindelig dominans over manden er en våd drøm.

De plejer deres fantasier og luftkasteller om moderne Amazoner, kæmpekvinder, som i den nærmeste fremtid vil sætte sig på samfundet, og gør mandekønnet til deres slaver.

Og for at underbygge og give troværdighed til dette fantasiprojekt, bliver al anvendelig statistik godt og grundigt manipuleret.

Det er jo ikke nogen ukendt pige/kvinde fantasi, at hun kan dominere og undertvinge sig manden. Og når det forekommer, som regel i leg mellem kønnene, far og datter, eller elskende - så leger manden frejdigt med, fordi tanken er jo meget sød og æggende.

Men I lever altså meget langt fra virkeligheden.

Fortsæt dog endelig drømmeriet.

/O

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Maj-Britt Kent Hansen

Denne artikel er nu ikke den værste, der har været bragt, men det er pseudo-problemstillinger, der dyrkes, og jeg får den mistanke - hver gang disse temaer dukker op, at de er udtænkt i redaktionslokalet.

Det klogeste, vi kan gøre, er nok at afholde os fra kommentere dem overhovedet. Tie dem ihjel!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anonym

@Ann Bille

Det har man gjort de sidste 40 år, og så vidt jeg kan se, har det skabt et samfund hvor intolerance, højrøvet og egoisme fylder lige så meget som lykke piller og dårligt selvværd, hos kvinderne

Hvis verden skal blive et bedre sted, skal der fokus på kvindens skyggeside.

Hun står for største parten af volden i hjemmet og samfundet bygger kvindehjem til hende.
Hun står for en uhyggelig stor del af overgrebene på børn og samfundet sætter mændene i fængsel.

Så den dag bogen "kvinde kend din skygge" udkommer, er verden klar til at blive bedre et bedre sted.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gissi Gadekat

Interessant artikel. Biologi lyver jo ikke, men hvordan vi fortolker biologi er en anden sag. Det irriteret mig lidt hvordan mænd bliver kategoriseret, kategorisering er fint nok i min optik, for at danne sig et bedre overblik, men hvad man kalder kategorien er en farlig kunst.. f. eks "Søde Jakob", kunne forfatterene ikke tage deres undersøgelse lidt mere alvorligt og giv denne kategori et mere bredt navn, så alle dem der hedder "Jakob" ikke føler at deres navn henviser til noget der er 'svagt'.
Og det er ikke bare kvinden, som har brug for en mand til at få et barn. Teknologi og økonomi åbner jo også døren op for mænd, som ønsker sig et barn, uden en kvinde. Hvordan ændre det kønnets 'magt-kamp'? Ved dagens ende er 'power-kvinden' en dygtig arbejder for samfundet, hun er bedre end manden, fordi hun kan producere mere og hun kan skabe børn, disse kvalitetter er meget mere værd for det produkt-fetich samfund, end hvad den biologiske mand kan nogensinde kan formåde.. men måske alligevel ikke, når mænd i fremtiden kan også skabe børn. Og til nogle af dem, som kommentere denne artikel: Kom nu ud af 90'erne kønsløse unisex cafe diskussion og tage videnskaben alvorligt og drop demokratisering af kønnet. Vi elsker jo sex forfanden (magtkamp). :)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Erika Grann

Der er gået totalt "Glamour" i kønsdiskussionerne her på Information (og de fleste andre steder).

Generaliseringer er stadig bare generaliseringer, ligegyldigt om du har udgivet dem i bogform eller fremsiger dem nede fra bænken på havnen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Majbritt Nielsen

Jeg har snart foremmelesen af at der er et råt lag af powerkvinder et elelr andet sted i DK.
Der åbentbart udgør en trussel for mænd.

Det er hvad jeg udleder af indlæggende.
Man skulle jo tro at der var en konspiration i gang for at mule mænnerne. ????

Og at der er så mange Søde Jakober. Den køber jeg ikk.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mareine Saberudo

Olivier Goulin;
lige den med sygdomme passer faktisk, da der ikke sidder nogen livsvigtige gener på y-kromosomet, så hvis en kvinde har en genetisk defekt på sit ene x-kromosom, vil det tilsvarende gen på det andet kromosom tage over. blødersygdommen er et godt eksempel på dette, da kvinder sagtens kan videreføre det defekte x-kromosom, uden selv at have symptomer for sygdommen. spermatozoer, der indeholder y-kromosomer er hurtigere end dem der bærer x-kromosomet, disse er til gengæld mere resistente. en smule biologisk blah blah, fra gymnasietiden, men ingen undskyldning for at skrive en bog på så usselt grundlag.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rannveig Marie Jørgensdotter Spliid

Læste overskriften. Det var rigeligt.
Fik vist også et glimt af ordet 'powerkvinder' da jeg scrollede ned.

Hvis kønsdebatten nogensinde skal blive seriøs, så er det altså tiltrængt at vi får fjernet al den dramatik.
For ikke at tale om krigsretorikken.

Førend det sker er ovenstående pointe mere eller mindre det eneste jeg føler jeg kan eller gider bidrage med på den front.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for ronni larsen

Hvis i ser lykkelig ulykkelig fra DR vil i forstå meget mere hele vejen rundt om disse nogle gange gode nok pointer men andre gange et miks af alt nyt og gammelt som så danner disse artiklers forkerte indfald og fejlberegnede præmisser :)

Det handler meget om de grundlæggende valg i livet, til og fra valg og hvad man synes er bedst og hvad man selv får mest ud af, selvom det er på bekostning af partner osv... Ligegyldighed..

Hvis du kender nogen som helst der er deprimeret eller tager den type piller, specielt fra "kvindekønnet" ;) , så prøv lige at give det her en kigger :

http://www.dr.dk/nu/player/#/lykkeligulykkelig/25966

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars Henning Osvaldsen

Anne Marie Pedersen siger :
""Jeg har set en rigtig tabermand og han var så tom i hoved af sin’ geners stand."
Se mig, jeg kan også sige noget klogt om taber mænd, kan jeg også snart få optaget mine guldkorn i informations spalter."

Se mig jeg kan også, bare om taber-kvinder :

Og så stod han med sin Brøndby-so
Der var lige så tom i skallen som en engelsk ko
Jeg så på hende, og sagde disse ord
af ordene hun fattede ikke et spor
Gå nu væk - Brøndby sæk -for du sniffer lim
når der ikke er mere tilbage, så tager du heroin
Og bistandshjælp - det synes du bare er sagen
Du sku ha' været pletten på et lagen

Michael Kongstadt Nielsen siger :
"Men hvorfor nu denne kønskamp?
Jeg troede, kønnene var glade for hinanden."

Det er vist mest biologisk og samfundsmæssigt dikteret hertillands .. Og tak for det, ellers fik vi mænd sgu aldrig noget Fi' ..

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ann Bille

@Jens Bruus: Hver gang en mand bliver udsat for

vold af en kvinde bliver 20 kvinder udsat for vild af en mand. Der er altså en grund til at der er noget der hedder kvindekrisecentre og at over 90% der bor sådanne steder er kvinder.

Mænd er bla fysisk stærkere end kvinder og det 'udnytter' nogen desværre.
Det er også mænd der voldtager, og primært myrder, røver, slås osv
Mænd ER bare mere kriminelle, kvinder ER bare merr fredelige.

Over 94% af dem der sidder i de danske fængsler er mænd.

Det er også mænd der hvert år myrder deres ekskoner, ekskærester og børn pga jalousi, skilsmisse etc.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Hightower

”Power kvinden” er ikke noget nyt. Jeg synes i øvrigt, at ”Alfa hunnen” er et mere rammende udtryk. Historien er fuld af dem. Det nye er især deres hyppighed og deres voksende økonomiske og politiske magt. For mit eget vedkommende, har jeg være gift med dem det meste af mit lange liv.

Grunden til at jeg blander mig er hensynet til den nye generation af unge mænd. De stærke kvinder er ved at løbe dem fuldstændigt over ende.
Her vil jeg blot nævne eksempler på personer, der underbygger min påstand:

Historiker Henrik Jensen, der i sin bog,”Det Faderløse Samfund” påviser, hvordan den maskuline hierarkiske vertikaliltet er forsvundet på bekostning af den dominerende feminine horisontaltet. Den væsentligste maskuline funktion ”var”, at modarbejde mødernes manglende evne i at skære ”navlestrengen” til børnene over og sætte dem fri.

Programøren Dorte Toft har med sin bog ”Lykkelig i Nørdland” stillet spørgsmålet: Hvorfor er der så få kvindelige naturvidenskabelige forskere? og fortsætter: De gode feminine hjerne spildes på bløde kommunikative og omsorgs fulde jobs, der er dårligt betalt og ringe betydning for valuta indtjeningen.

Det kunne også være Hans Bonde, idrætsmagisteren, der i sin bog, ”Det ekstreme køn”, omformulerer den moderne dansk ligestillings strategi, så den ikke kun rette sig mod, at få flere kvinder i toppen, men også få flere mænd væk fra bunden!
Det er typisk, at kvinderne forlanger kønsvotering i bestyrelserne, men er ligeglade med de mange andre vigtige områder, hvor kvinderne er i mindretal. (Ligestilling er ikke synonym med lige repræsentation.)

Sidst men ikke mindst, Martin Spang Olesen, stuntman/forfatter, der længe har plæderet for ”Den nye kropslige skole”, hvor drenge får en ærlig chance til fysisk læring i den gennem gribende feminiserede undervisnings kultur. Når 2/3 af drengene vantrives i skolen må der være noget galt! Og der er ikke nogen reelle tiltag til at ændre undertrykkelsen af drenge.

Kvinderne vil ikke tilstå, at yngel pleje er i alvorlig krise. Nu er de lige kommet så godt i gang. Blindheden overfor de voldsomt stigende psykiatriske lidelser blandt unge (1/10). Det selvopgivende dropper ud af uddannelse og arbejde, (1/5).
Dertil det store tabu, at den lave fødselsraten gør danskere mindre år for år.

Min egen observation kan koges ned til een slagfærdig line:”De feminine værdier er de rigtige, fordi de er kvindelige!”
Jeg var selv en ung mand i de ”vilde 60'er” og faldt på maven for ethvert kvindeligt argument. Desuden ville en protest dengang omgående blive skudt ned som en reaktionær, patriarkalsk manifestation!.
50 år senere ser jeg sagtmodige mænd som hunde i snor følge deres alfa-kvinder, og de maskuline værdier er blevet til en vittighed. Er yngelplejen blevet bedre af det? Se lige på de faktiske forhold.

Det er på tide, at mændene kommer med kreativt modspil til kvinderne. I årtier har ingen sagt dem imod. De er uvant med modstand fra mændene.
Det er svært for mændene, fordi de i deres knogler ved, at kvinder har årtusinder lang erfaring i intime nærkampe, som mænd ikke har en chance for at vinde. De ved, at kvinderne på den lange bane ikke helmer før de får ret. Derfor vil enhver kamp i sove- eller børneværelset, i køkkenet, få mændene til at give op, bare for at få lidt fred!

Mit forslag er derfor, at tilskrøne enhver kvinde til at gøre fuld karriere på de valutaskabende og velbetalte erhverv, og de mange, mindre uddannede mænd, kan tage vare om børn og hjem. Og mændene skal gøre det på DERES måde. Generationer af den rette (kvindelige) måde er ikke ensbetydende med at den er rigtig. Kvinderne yngelpleje har ikke udvist . Det kan ikke blive værre end det er nu!

Jeg mener, at kvinderne er blevet trætte af deres feminine dominans, og savner et maskulint modspil. I min optik skal mændene tage meget mere plads i familiens dagligdag. Mændene skal fysisk være meget mere tilstede i hjemmet, og have ret til at gøre tingene på deres måde.

For mændene er der ingen fred. Ligegyldig hvad de gør, vil kvinderne fortælle dem, at de er uansvarlige, ufølsomme eller umulig.
Så vælg jeres kampe med omhug!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Guderup

Der skal nok findes en håndfuld "power-kvinder" derude. Deres drivkraft er nok nærmere ADHD eller kokain, og er næppe statistisk signifikante.

Selvopfattelsen, som værende power-kvinde, er derimod ganske udbredt. Damebladene og kvasi-indsigtsfulde talkshows serverer ugentlige reparationsbajere, så luftkastellerne fra "Sex In The City", "Ally McBeal" etc. ikke taber højde.

Hovedparten af disse indbildte "power-kvinder" er vellønnede "projektledere", "tovholdere" eller andre obskure offentlige jobbeskrivelser, hvor det gælder om at se ud som om man har ekstremt travlt med at løse kritiske, uopsættelige, og for menneskehedens fortsatte eksistens´, altafgørende opgaver.

Hvad de reelt udretter er, ganske ofte, uklart.

Meget af deres arbejdstid går med at harcelere over at mændene, rent karrieremæssigt, holder dem nede, selvom den eneste mand i afdelingen er en løntilskudsansat, ufaglært servicemedarbejder.

Fritiden går med en kombination af selviscenesættelse på cafeer, evig ekspansion af "uniformen" med taske-, tøj- og støvleindkøb samt "networking" og dating på de sociale medier.

De møder "deres livs kærlighed" 4-5 gange om året, og tilbringer således ganske mange søndage i træningsdragt (den dyre slags!) hos veninderne, med krokodille-tårer i øjenkrogen, sugende inspiration til mere tomgang fra endnu en "romantisk komedie".

I hjulsporet af mine helt igennem ikke-empiriske iagttagelser, må denne piedestalisering af kvinden, være en logisk konsekvens af en omfattende kommercialisering af kvindekampen, som har perverteret/reduceret kampens egentlige sigte (lighed) til at være en narcissistisk, materialistisk fodring af forfængelighedens bål.

Eller også er det bare kvindernes tur, til at føre sig lidt frem...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Kristensen

Jeg synes opdelingen af mænd i tre forskellige typer er spot on. For kvinder kunne den se sådan ud:

1. Intelligent, rig and sexy bitch.

2. Bitterfissen (som selvfølgelig er bitter fordi 1´rne sidder på alle de gode mænd, når de ikke sidder på deres rideheste.).

3. Carina.

anbefalede denne kommentar