Læsetid: 3 min.

Et liv er forbi: Inger Brylle

Campingvogn og kolonihave: Inger Brylle Petersens liv begyndte i trange kår, men fulgte velstandsstigningen i samfundet, og hun fik både campingvogn og kolonihave. Selv om hun havde sår på sjælen, var hun taknemmelig og glad for tilværelsen
Campingvogn og kolonihave: Inger Brylle Petersens liv begyndte i trange kår, men fulgte velstandsstigningen i samfundet, og hun fik både campingvogn og kolonihave. Selv om hun havde sår på sjælen, var hun taknemmelig og glad for tilværelsen
Moderne Tider
7. januar 2012

Da Inger Brylle Petersen under krigen mødte sin kommende mand, gjorde hun tjeneste i det bedre borgerskab. Inger skulle kende sin plads, og fruen i huset kontrollerede, om husarbejdet blev gjort godt nok.

Forholdene var strenge. Inger brød sig ikke videre om behandlingen, så om aftenen sneg hun sig ud af vinduet for at møde sin søster, der også var tjenestepige. Sammen tog de ud og morede sig i København om natten. Penge var der ikke mange af, og derfor dansede de i stedet for at købe dyre drinks. For hendes kommende mand rakte pengene heller ikke langt, så han løb ved siden af sporvognen, når han efter nattens dans fulgte hende hjem.

Trange kår kendetegnede opvæksten på Sjælland. Inger Brylle Petersen blev født på Lolland, hvor familien boede nogle år, inden de flyttede til Slagelse. Forældrene arbejdede ufaglært som lastbilchauffør og på fabrik, og med seks barnemunde at mætte var der nok at skrabe sammen til. Inger var andet barn i rækken, og da hun var 16 år, blev hendes yngste bror født. Da begge forældre arbejdede, måtte Inger tage sig af sin lillebror, fra han var helt lille. Man sagde i Slagelse by, at hun var som en mor for ham.

De trange kår fik en ende, da Inger blev gift og stiftede familie. Hendes mand kom fra en bedre stillet familie og arbejdede i sin fars gas- og vandmesterfirma. Fra 1950’ernes Nørrebro flyttede de med deres ét-årige søn til et socialt boligbyggeri på Emdrupvej for senere at flytte til rigmandskvarteret i Søllerød, hvor hendes mand kunne få en lejlighed.

Med kun ét barn og en mand med fornuftig indkomst behøvede Inger ikke arbejde. I stedet indtog hun hjemmet, hvor hun gjorde en dyd ud af at være husmor med syltning, rengøring og mad fra bunden. Der var ordnede rammer, og de traditionelle kønsroller blev holdt i hævd. Køkkenet var ubetinget hendes domæne, og hver dag, når hendes mand kom hjem, stod den danske aftensmad på bordet.

Venedig og vennerne

Det var det gode, borgerlige liv, de stræbte efter, og i takt med at familien steg op ad den sociale rangstige, fik de både campingvogn og kolonihave. Især kolonihaven var Ingers ønske, og her dyrkede hun grøntsager, blomster og bær.

Ud over det havde Inger ikke hobbyer eller interesser. Hun holdt af at læse de bøger, hun modtog fra sin bogklub nu og da, og ellers fyldte teltturene med familien om sommeren meget. Da teltet blev skiftet ud med en campingvogn, blev de fastliggere på en campingplads i Dronningmølle på Nordsjælland. Her opholdt Inger sig hele sommeren med sin søn, mens hendes mand pendlede til og fra arbejde. Når han fik ferie, tog de sammen med campingvenner til Venedig.

Det var en god tid, og de andre fastliggere på campingpladsen blev nogle af de tætteste venner, Inger fik. Campingvennerne forsvandt dog sammen med campingvognen i 1970’erne, blot for at blive erstattet af kolonihaven og nye venner fra kolonihaveforeningen.

Få følelser

Det var et godt liv udadtil, men under overfladen kæmpede Inger Brylle Petersen med et vanskeligt sind. Hun kunne ikke selv få børn, og derfor var hendes adoptivsøn den eneste, hun fik. Han fik til gengæld al den kærlighed og omsorg, hun kunne mønstre, mens hendes mand måtte tage skylden for mange ting.

Om dårlige oplevelser fra barndommen, som aldrig blev bearbejdet, var årsagen til den til tider dominerende opførsel over for manden, kom aldrig rigtig frem. Følelser fyldte ikke meget i hjemmet, og på trods af at Inger var god til at skabe kontakter og få nye venner, var det få i hendes omgangskreds, hun delte sine tanker med. På samme måde var det kun inden for hjemmets fire vægge, man talte om, at sønnen var adopteret.

Sorgen over ikke at kunne få egne børn, kom til gengæld til udtryk, da hun fik sit barnebarn. På vej til hospitalet nærmest hoppede og dansede hun af glæde.

I pensionistårene forstærkedes det sociale liv, og når foråret kom, kunne hun og manden ikke vente med at tage i kolonihaven, som de besøgte næsten hver dag i sommerhalvåret.

Kolonihaven måtte dog sælges, da Ingers mand døde. Savnet af ham kom samtidig bag på Inger. Selv om hun havde været dominerende over for ham, havde han samtidig været en tryghed for hende, og for første gang satte hun for alvor pris på ham. Erkendelsen gjorde kun mere ondt, eftersom hun nu ikke kunne fortælle ham det.

 

Serie

Et liv er forbi

På denne plads fortæller vi hver uge om en afdød person på basis af samtaler med de pårørende.

Hvis du har mistet en, som du synes, at Informations læsere bør kende til, så skriv til modernetider@information.dk.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her