Læsetid: 5 min.

Pelle Dragsted

— Fattigdomsdebatten efterlader det indtryk, at vi er blevet mindre solidariske med dem, der har mindst. Tror du, det er rigtigt, og hvordan vil du forklare det? Debatten, der fulgte den såkaldte Carina-sag, var dybt deprimerende...
Pelle Dragsted. Født 1975. Arbejder som presserådgiver og strategisk rådgiver for Enhedslistens folketingsgruppe og har desuden fungeret som frivillig kommunikationsrådgiver for forskellige organisationer, blandt andet under foreningen Kirkeasyls kampagne for udviste irakiske asylsøgere.

Pelle Dragsted. Født 1975. Arbejder som presserådgiver og strategisk rådgiver for Enhedslistens folketingsgruppe og har desuden fungeret som frivillig kommunikationsrådgiver for forskellige organisationer, blandt andet under foreningen Kirkeasyls kampagne for udviste irakiske asylsøgere.

Sofie Amalie Klougart

21. januar 2012

— Fattigdomsdebatten efterlader det indtryk, at vi er blevet mindre solidariske med dem, der har mindst. Tror du, det er rigtigt, og hvordan vil du forklare det?

Debatten, der fulgte den såkaldte Carina-sag, var dybt deprimerende. Det lykkedes borgerlige meningsdannere at skabe en opdeling mellem de ’hårdt arbejdende lønmodtagere’ og de ’dovne arbejdsløse’. Som om det var to statiske grupper. Virkeligheden er jo, at vi alle kan blive ramt af arbejdsløshed. Derfor har vi en fælles interesse i, at der findes et sikkerhedsnet, som griber os, når uheldet er ude. Men den solidaritet er lige nu under pres. Desværre synes jeg, at regeringen i alt for høj grad har været med til at sparke nedad.

 

— Hvad betyder ordet ’revolution’ for dig?

For mig betyder revolution grundlæggende forandringer af samfundets magtforhold — f.eks. de økonomiske. Når Enhedslisten kalder sig selv for et revolutionært parti, opfattes det desværre af mange som noget med kup og borgerkrig. Men i et demokrati skal grundlæggende forandringer selvfølgelig gennemføres ad demokratisk vej. Det er jo forskel på tsarens Rusland og et land med 100 års demokratisk tradition.

 

— Hvordan føles det som socialist pludselig at have en regering, man selv har stemt ind efter ti år med et borgerligt styre?

Det er lidt en blandet fornøjelse, synes jeg. På den ene side var det fantastisk at være med til at vedtage en finanslov, som for første gang i ti år ikke medførte nye angreb på indvandrere eller arbejdsløse. Samtidig synes jeg, det er dybt deprimerende at opleve en regering, som fortsætter med en borgerlig økonomisk tænkning — f.eks. den absurde fokus på at øge arbejdsudbuddet i en tid med høj arbejdsløshed. Det ville være rart, hvis socialdemokraterne faktisk førte socialdemokratisk politik.

Giver det mening at tale om kapitalismen i bestemt entalsform?

Vi skal i hvert fald være i stand til at erkende, at der er stor forskel på de samfund, som vi over en kam kalder kapitalistiske, f.eks. på USA og Danmark. Forskellen handler i høj grad om, hvor meget kapitalismen dominerer økonomien og samfundet. Når jeg f.eks. i Danmark tager på hospitalet, så skal jeg ikke betale for den ydelse, jeg modtager. Her har vi altså en del af samfundet, som ikke bare fungerer ud fra kapitalistiske markedsmekanismer. Jeg tror, det er vigtigt, vi anerkender dette; at samfundet ikke er lig med kapitalismen, men at det rummer fællesskaber og relationer, som ikke fungerer på efter kapitalistisk logik. For jeg tror på sin vis, at de relationer kan bære kimen til en socialistisk samfundsudvikling. At anlægge dette blik medfører også, at man måske kan forestille sig en gradvis socialistisk udvikling, hvor demokratiske beslutninger og fælleseje bid for bid vinder frem på bekostning af markedskræfter og private interesser, og i sidste ende helt fortrænger kapitalismen som det dominerende økonomiske princip.

— Hvad er dit bedste spin?

Jeg spinner aldrig ; )

— Mange venstreorienterede har klaget over, at de borgerlige dominerer i den offentlige debat. Er det også din opfattelse?

Ja, så absolut. Jeg synes i alt for høj grad, at den offentlige debat er præget af diskussioner mellem ultraliberale og socialliberale. Der er for få venstreorienterede eller for den sags skyld socialdemokratiske debattører og meningsdannere. Særligt debatten om økonomi har i flere år været helt ubalanceret. Ansvaret for den situation må efter min mening deles mellem venstrefløjen selv, der ikke har været dygtig nok til at blande sig i den offentlige debat, og medierne, som ikke har været opmærksomme nok på en rimelig balance.

— Carina og Sofie var ifølge de skarpe læserreaktioner rundtomkring ikke fattige. Har du nogensinde selv været fattig?

Vi havde ikke ligefrem mange penge i mit barndomshjem, da 1980’ernes arbejdsløshed satte ind. Men jeg har ikke følt mig fattig — måske fordi det var situationen for mange på det tidspunkt. Det er vigtigt at diskutere fattigdom, men egentlig synes jeg, at indkomst-ulighed er en mindst lige så vigtig diskussion. Jeg kan ikke forstå, hvorfor der skal være så store lønforskelle mellem f.eks. en pædagog og en journalist eller på en læge og en SOSU.

— Hvad betyder ’socialisme’ for dig?

I dag bliver det mere og mere tydeligt, at mennesker, som ingen har stemt på — f.eks. ratingbureauer og børsspekulanter — bestemmer mere end de folkevalte politikere. Det, tror jeg, er en uundgåelig konsekvens af en kapitalistisk økonomi. For når rigdommen koncentreres hos nogle få, så får de en enorm udenomparlamentarisk magt i samfundet. For mig betyder socialisme derfor ikke mindst en udvidelse af demokratiet — både i den forståelse, at folkevalgte organer får langt større indflydelse på økonomien, fordi de vigtigste dele af økonomien er ejet i fællesskab. Og i den forståelse, at mennesker får langt større demokratisk indflydelse i deres hverdag f.eks. på deres arbejdsplads. Det er da pudsigt, at vi lever i et demokrati, men at demokratiet ophører i det øjeblik, vi træder ind på vores arbejdsplads, hvor chefen bestemmer.

En mere demokratisk planlagt økonomi, er en forudsætning, hvis vi skal have stoppet rovdriften på vores naturgrundlag. Det tror jeg ganske enkelt ikke, vi kan, så længe private og kortsigtede profitmotiver spiller hovedrollen i økonomien.

— Hvad er din største frygt ved vores nuværende regering?

Min største frygt er, at den skuffer forventningerne. Jeg oplever, at mange — ikke mindst arbejdsløse — føler, at S og SF har svigtet deres løfter om at forbedre deres vilkår. En socialdemokratisk ledet regering burde vise, at den er lige så loyal over for lavtlønnede og arbejdsløse, som den gamle regering var over for velhaverne. Hvis mennesker ikke oplever en forskel, så fører det til politisk desillusion eller i værste fald fremgang til højrepopulistiske partier.

— Savner du i svage øjeblikke Anders Fogh — bare lidt?

Jo da. Jeg glæder mig til at se ham svede i vidnestolen, når vi får sat gang i vores kommissionsundersøgelse om Irak-krigen og fangeudleveringerne.

Næste uge:

Thor Möger Pedersen

Skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) svarer i næste uge på læsernes spørgsmål.

Send spørgsmål senest tirsdag til

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jakob Lindblom

Tak til Pelle for et godt interview med interessante pointer. Så er spørgsmålet jo, hvordan det udmøntes i praksis og her venter der en stor opgave forude.

Fx. er det min påstand, at S-SF direkte er med til at skade de hårdtarbejdende lavestlønnede, som de siger, at de vil hjælpe med skattelettelser ved at øge arbekjdsudbuddet, hvilket blot vil føre til lavere lønninger.

Tjek det ud i denne blog:

http://www.modkraft.dk/blogs/jakob-lindblom/article/sf-skader-de-lavestl...

God fornøjelse..!