Læsetid: 8 min.

'De taber ikke, fordi de er drenge'

Vi har haft taberdrengen på besøg i de seneste år, men han er forsvundet igen. Han er en konstruktion og en statistisk fejlslutning, som er lige så ugyldig som den feminiserede folkeskole. I stedet bør man tale om taberbørn
Historien om taberdrengen er en sejlivet fortælling, men den er ikke rigtig. Hverken den feminine skole eller den uregerlige dreng er tilstede i skolen i dag.

Historien om taberdrengen er en sejlivet fortælling, men den er ikke rigtig. Hverken den feminine skole eller den uregerlige dreng er tilstede i skolen i dag.

Jakob Dall

14. januar 2012

Pigerne for sig og drengene for sig. To timer om ugen hver onsdag i et skoleår i undervisning i dansk for 9. klasse på Skovshoved Skole i Gentofte.

»Vores tanke var, at drengene nok ville være bagefter pigerne, når eksperimentet var slut. I danskfaget taler man jo også tit om, at pigerne er bedre til analyse og fortolkning. Men efter hver uge med kønsopdelt undervisning var vi nået præcis lige langt med drengene og pigerne, så de nåede det samme,« siger Jesper Brinck, der har været lærer på Skovshoved Skole i 10 år. Han læner sig frem over den hvide bordplade i mødelokalet og ligner det modsatte af den damedominerede folkeskole. Der er ikke meget rundkreds og runde kanter over ham. Kort, mørkt hår, sort t-shirt, grå pæne bukser og sorte sko. Markerede arme, et stort ur og ’ikke noget pis’-attitude.

»Dem, der taber i skolen, taber ikke, fordi de er drenge,« siger Jesper Brinck.

»Drengene i dag får et væld af tilbud til at lære noget på deres måde, ligesom pigerne gør, og jeg er ikke stødt på drenge, der ryger ud af skolen, fordi de er drenge. De taber i skolen, fordi de i forvejen er marginaliserede.«

Taberdrengen ind på scenen

Vi har lært taberdrengen at kende i de seneste fem år. Han er løbet ind i overskrifter og offentlige debatter uden en stemme, men med masser af blinkende faresignaler. Taberdrengen er ham, der aldrig får en uddannelse, sjældent et job og endnu mere sjældent et liv med tryghed, kone og indkomst. Han bliver kriminel, han bliver voldelig, han bliver misbruger. Selv om han først dukker op som begreb i avisartikler i 2007, har han hængt godt ved, og da hans drengehjerne ifølge neuroforskere og biologister er indrettet anderledes end pigernes, har der været mange forskellige forklaringsmodeller på, hvorfor han skulle gå hen og tabe.

Den mest fremherskende forklaring er den feminiserede folkeskole. I takt med at folkeskolen har fået flest kvindelige lærere i de seneste par årtier, har kvindelige værdier vundet ind i undervisningen. Og dem har drengene sværere ved at ind-ordne sig under end pigerne. Det er svært at sidde stille, når man hellere vil løbe rundt. Det er svært at være stille, når man hellere vil råbe højt. Og det er svært at være omhyggelig, når man hellere vil have fart på. Siger forskerne i 00’erne. Men allerede i 1970’erne og 80’erne bliver drengen betragtet som vild og voldsom i forhold til den rolige skole. I 1990’erne forsøger man at se børn som neutrale i forhold til køn, men i 00’erne bliver der igen stor forskel på drenge og piger, og der er stadig ikke plads til et højtråbende drengebarn i folkeskolens livmoder.

Det er en sejlivet fortælling, men den er ikke rigtig. Hverken den feminine skole eller den uregerlige dreng er tilstede i skolen i dag.

»Vi har én mand i indskolingen, to i mellemskolen og otte i udskolingen. Hvis skolen var negativt domineret af kvinder, burde man kunne aflæse det på vores resultater af eleverne, men de klarer sig godt i forhold til de nationale test på alle niveauer. Pigerne har ikke et bedre uddannelsesniveau, bestemt af om der er flere mænd,« siger Jesper Brinck.

»Måske er det vigtige, at eleverne har god kontakt til to voksne udover deres forældre, som teorien bag sociale relationer understreger, og ikke om de to voksne er en mand og en kvinde,« tilføjer han.

»Man kan ikke meningsfuldt tale om, at skolen er feminiseret,« siger Jo Krøjer, der er lektor ved Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning ved RUC og forsker kønnets betydning i skolen.

»Selv ikke, hvis man går ind på præmissen om, hvad det feminine, kan man kalde folkeskolen feminiseret. Den er traditionel i forhold til gamle ideer om kønsroller, men det er ikke sådan, at de feminine værdier har fået overtaget i folkeskolen. Det er stadig de traditionelt maskuline værdier, der bliver belønnet, ligesom det oftest er de mandlige lærere, der varetager undervisningen i fag med højest prestige.«

Mændene har de fag, der bliver betegnet som hårde f.eks. naturvidenskab og it, mens kvinderne underviser i kreative og sproglige fag.

Den nye tænketank ’Viden om Mænd’ dømmer også den feminiserede folkeskole ude.

»Der er heller ikke belæg for, at forandringerne skyldes en såkaldt ’femininisering’. Der er ingen tegn på, at drenge tidligere har klaret sig bedre i skolen end pigerne — dog med undtagelse af de naturvidenskabelige fag, hvor de i visse lande er blevet overhalet af pigerne. Det har ikke betydning for skolepræstationer, om underviseren er mand eller kvinde. Det afhænger snarere af forventninger til eleverne og undervisningsstilen. Desuden falder drengene primært fra inden for de traditionelle mande-fagområder, hvor der også er et overtal af mandlige lærere,« hedder det i tænketankens anbefalinger til ligestillingsminister Manu Sareen.

Hjulpet frem af statistikker

Men hvis den vigtigste årsagsforklaring til taberdrengen hurtigt kan fejes væk, hvorfor har han så fået lov at leve?

»Der er mange muligheder for fejlfortolkning, når man laver statistisk over, hvordan drenge ender i uddannelsessystemet,« siger Inge Henningsen, der er statistiker og seniorforsker ved DPU.

Hun peger på den måde, man måler drenges uddannelsesniveau efter folkeskolen, hvor kun bestemte uddannelser tæller i statistikken, mens andre kompetencegivende aktiviteter ikke tæller med. Metodikken har været med til at gøre gruppen af såkaldte taberdrenge større. På samme måde tager frafaldsstatistikker på tekniske skoler f.eks. ikke tager højde for, at mange, efter at være droppet ud, skifter til en anden uddannelse, bl.a. fordi de ikke kan få en praktikplads, men stadig tæller i frafaldsstatistikken, også selv om de senere hen får en uddannelse. Igen får man konstrueret et tal, der er højere, end det egentlig er. Der er tale om frafald fra enkeltuddannelser, men ikke fra uddannelse.

»Taberdrengen er en klasseretorisk konstruktion, som nogen kan se en interesse i. Det er bekvemt med et begreb at kunne sparke til dem, der ligger nederst, som man ikke ønsker at hjælpe,« siger Inge Henningsen.

Taberdrengen er blevet hjulpet frem af statistikker, men stereotype kønsrollemønstre fra folkeskolen har også hjulpet ham til at vokse op.

»Jeg har aldrig mødt taberdrengen. Jeg kender kun begrebet fra medierne, og jeg har aldrig hørt det i skolen. Men jeg har mødt mange drenge og piger, som har det svært i skolen, og som skolen har svært ved at hjælpe,« siger Anne Wind, der er læreruddannet og medredaktør på antologien Åbne og lukkede døre om køn og pædagogik.

Hun vurderer, at drengene på nogle måder faktisk har det svært, fordi de skal leve op til nogle stereotype ideer om at være drenge, som de ikke rigtigt passer ned i, og at det kan få dem til at se ud som tabere.

»Den stereotype idé om den rigtige dreng er en, der er god til at spille fodbold, klatrer i træer, tør råbe op i klassen og overtræde reglerne, men gør det med et glimt i øjet. Stereotypen er indarbejdet i hele skolens måde at tænke på, og det gør måske, at drengene føler, at der er forventninger til dem ud over de faglige, om at agere på en bestemt måde,« siger Anne Wind. Hun vurderer, at lærerne i dag ikke er klar til at tænke ud over kønsstereotyperne, og det er et problem — især for de drenge og de piger, der ikke har gode sociale forhold, når de starter i skolen.

Begge køn i pjalteproletariatet

Drengene kan lide under kønsstereotyperne og på den måde falde igennem i skolearbejdet, men det kan pigerne i lige så høj grad, påpeger Jo Krøjer: »Ideen om, at pigerne er rigtig gode til at sidde stille i ubegrænset tid, giver rigtig store vanskeligheder for de piger, der ikke passer i den kategori,« siger hun.

Ligesom det kan være svært for begge køn at passe ned i en bestemt kønskasse, er det også begge køn, der taber, og ikke kun drengene. Begge køn kan komme fra en underklassebaggrund, og det er det frem for kønnet, der giver udslaget, mener professor i sociologi ved Aalborg Universitet Martin D. Munk.

»Du kan ikke tale om taberdrengen ud fra en kønsforskel, du er nødt til at tage et parameter med, som hedder social klasse. Dermed kan man se, at også piger taber,« siger Martin D. Munk.

I en måned gammel undersøgelse viser han i en statistisk undersøgelse af danske 11-åriges formåen i 2007 i en sprog og en logisk test, at forældrenes indkomst er den altafgørende faktor for, hvor godt børnene klarer sig i skolen, idet forældrenes uddannelse også stadig er vigtig. Det er ikke tidligere påvist, at forældrenes kroner og øre er så afgørende for børnenes karakterskala, og det er overraskende i et land, som Danmark, hvor især velfærdssamfundet er prist for at være noget af det mest lighedsskabende.

»Tidligere ville man have kaldt taberdrengene for pjalteproletariatet. Dem, der taber i dag, gør det ud fra nogle helt grundlæggende levevilkår. De er i bunden af samfundet, og derfor er der stor risiko for, at de ikke klarer sig godt,« siger Martin D. Munk. Han vurderer, at ideen om taberdrengen er stærkt overdreven, og at man bør passe på med både ham og hans ældre version — tabermanden.

›Der er et problem med mennesker, som klarer sig dårligt, men det er ikke en stor gruppe drenge, som man tidligere har talt om, også fordi forældregenerationen af ufaflærte med børn er blevet mindre over tid. Samtidig er det et problem, som er et symptom på klassesamfundet, men samtidig et symptom, man kan behandle og ikke bør dømme ude.«

Pigerne vandt heller ikke

Kollega til Jesper Brinck på Skovshoved Skole, Anne Nørregaard, har undervist i 34 år i tysk og idræt. Hun synes ikke, at der gennem årene har været forskel på drengene og pigernes præstationer. Taberdrengen er ikke begyndt at gå i hendes klasser. Men hun kan se, at drengene ikke taber, men kommer bagefter i forhold til pigerne, når det kommer til de ting, der ligger uden for skolens område.

»Pigerne og drengene har opført sig på forskellige måder altid, men nået samme resultater for folkeskolens krav. Men nu er kravene til at være ung generelt blevet meget hårdere. Man skal have sin seksualdebut meget tidligt, man skal være god til sin sport, man skal være online og så videre,« siger Anne Nørregaard.

Hun mener, at ungdomsidealet har ændret sig mærkbart inden for de seneste fem år, og at pigerne er bedre til at opfylde det end drengene.

»Drengene bliver nemmere forstyrret af alt det, de skal nå socialt og i fritiden. Pigerne når nemmere det hele, selvom jeg også ser klasser, hvor det er drengene, der kører med klatten.«

Ifølge Anne Nørregaard og Jesper Brinck er der kun et sted og niveau på skolen, pigerne og drengene ikke deles om. skatebanens udfordringer.

Serie

Seneste artikler

  • Den kvindelige leder bliver følelseskold

    21. januar 2012
    Den kvindelige leder bliver traditionelt kaldt følelsesladet, men hun kortslutter i mødet med lederrollen og kommer til at fremstå som det modsatte. Følelseskold
  • Liderlige mænd og selektive kvinder

    31. december 2011
    Mænd vil have sex, kvinder vil have romantik. Mænd kan lide porno, kvinder kan lide kærlighedsfilm. Sexologer som Joan Ørting, Carl-Mar Møller og Robert Lubarski har gjort det biologiske syn på køn mainstream. Men det er et forældet – ja, et nærmest sexistisk billede på køn, lyder kritikken. Vi siger det, fordi det er sandt, lyder modsvaret
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Inger Sundsvald

Til en afveksling en artikel om kønsstereotyper, som er værd at læse i kønsdebatten.

Det er helt utroligt, at medier i et oplyst land som vores, i årevis kan hoppe på alle de myter og fejlagtige statistikker der bliver produceret. Statistikker som kan afvises af alle, der er gamle nok til at huske, at der altid har været både piger og drenge i enhver klasse, der klarede sig dårligt, og at det ikke er forbigået opmærksomheden, at det meget ofte hang sammen med klasser i samfundet.

Jo tak for æ jawten - jeg husker nok, hvem der i sin tid blev smidt over i 1. Frimellem, den eksamensfri mellemskole efter 5. klasse, det er der ingen grund til at pære mere i - det var dem fra underklassen.

Nå jo, så var der også lige en Marianne Helved - undskyld Jelved ...

Esben Maaløe

Jeg forstår ikke sammenhængen: En fejllæsning af statistikker der medfører at man taler om 'taberdrenge' - selvom det så er forkert - så lyder det som en anerkendelse af at nogen drenge er udsat for systemssvigt - hvordan bliver det til et ønske om at sparke nedad?

Min præmis er naturligvis at anerkendt svigtede skal hjælpes, men det er måske der jeg tager fejl?

Jeg er ikke kritisk eller retorisk, jeg forstår bare ikke den forbindelse?

Inger Sundsvald

@Jan Weiss
Det er nemlig rigtigt, Jan. Hvis man, som Marianne Jelved, ikke bestod prøven til mellemskolen, men til gengæld havde en far, der gik til skoleinspektøren og forlangte at hun kom i mellemskolen og ikke i fri mellem, så kunne det lade sig gøre. Andre kunne bestå lige så fint de ville, uden at komme i mellemskolen, hvis de var børn af enlige eller syge forældre. Dengang var der brug for fabriksarbejdere og husassistenter, og så var det jo ikke nødvendigt at have forventninger til alle og enhver.

Nu erindrer jeg, at Jelved selv har fortalt, at hun rent faktisk røg over i 1. Frimellem, men efter et år kom over i 1. mellem, det sidste står dog ikke så klart i min erindring, da læste det i et - dameblad ....

Anne Marie Pedersen

Esben Maaløe

Jeg studsede selv over den logik, men jeg læste det som om, at når vi ikke erkender, at det er socioøkonomiske/klasserelaterede problemer, så bliver det noget med, at nogen skal tage sig sammen. Om det så er skolelærerne eller drengene selv, det er så et åbent spørgsmål.

Tak for en artikel om køn, som er værd at læse.

Inger Sundsvald

Det er nu også Jelved, der selv har fortalt, at det var hendes far der tog affære. Om det først virkede fra det følgende år, ved jeg ikke. Men det er med garanti ikke i et dameblad jeg har læst det. Faktisk tror jeg det var i tv hun fortalte om sin ordblindhed, og om de forskellige ressourcer forskellige forældre har.

De forventninger der er til et barn hjemmefra, husstandens økonomi, lærerens dygtighed og pædagogiske evner er vigtige forudsætninger for at ungerne klarer sig i div. undersøgelser, hvor nogen så kan sidde og vurdere hvordan det går.

Selvfølgelig skal ungerne hjælpes (eller burde), men der er lige så mange opfattelser af hvad der skal til, som der er journalister med vinkler og dagsordener, og politikerne der halser efter og lovgiver om hvad grisen skal veje… undskyld barnet skal kunne efter en bestemt tid.

Iflg. denne artikel er ”taberdrengen/manden” en medieskabt person, som ikke findes. Det er nok ligesom med de arbejdsløse, som angiveligt er arbejdsløse fordi de ikke gider arbejde. Statistikken om de unge der ikke gennemfører en uddannelse, er også forkert, fordi alle der skifter til en anden uddannelse, som de gennemfører, tæller som ugennemført i den første uddannelse.

Esben Maaløe

Tak for det - men så er der jo tale om en klassefastholdende misforståelse, og ikke som citatet lægger op til: Den sædvanlige ansvarsforflygtigelse hvor de svage må holde for.

En anden sjov 'logik' i samfundet i øvrigt: De svage bliver holdt uden for indflydelse, men alt er deres ansvar.

Vi holder ikke op med skolegårdsmobning bare fordi vi bliver voksne ...

Jeg undrer mig over den med at der er flest mænd i udskolingen og at de der som regel beskæftiger sig med "mande"-fag. Det er da bare EN måde at beskrive femininiseringen på. Og da under ingen omstændigheder et tegn på at femininiseringen ikke eksisterer. Det største problem i folkeskolen er iflg. Niels Christian Sauer uroen som starter med lærerens ubehag ved at tage magten i klasseværelset. Og som regel er det drengene som først taber tålmodigheden/motivationen og sidst genvinder den. Men den problematik er nok ikke så fremherskende i Skovshoved som i andre områder, fx syd og vest for kbh.

Hvis skolen er så afbalanceret, velfungerende og der ingen ting er galt med skolens strategier, som artiklen her ser ud til at hævde.

Er der jo ikke noget at tale og skrive om, så er det jo bare at fortsætte som hidtil.

Hvis man fokuserer på hvorfor nogen lærer at tabe, så lærer man en masse om at tabe.

Måske skulle man fokusere lidt på hvad der skal til for at vinde, for jeg er ikke sikker på at det er forældrenes penge i sig selv, der giver deres børn de gode karakterer i skolen.

Forældrenes gode økonomi kan jo udemærket tænkes blot at være et symptom. Og et symptom behøver ikke at have en entydig årsag, men kan sagtens tænkes at være en kombination. F.eks. at en del af de velstående forældre rent faktisk bare er kloge og dygtige, at en andel del tilhører en social kultur hvor økonomiske og uddannelsesmæssige ambitioner har stort fokus, osv.

Og så kunne det være rart at vide:
- om undersøgelsen har vurderet effekten af forældrenes uddannelsesniveau?

- om undersøgelsen har foretaget en vurdering bopælsområdets indflydelse?

- hvor stor forskellen er imellem piger og drenge alene på basis af køn, set i forhold til forskellen indenfor den enkelte kønsgruppe set i forhold til forældres økonomi?

- hvorfor Information sætter en journalist med speciale i ord, til at behandle en undersøgelse hvor resultatet er udtrykt i tal?