Læsetid: 7 min.

Fem stemmer mod betalingsringen

I byer som Stockholm, Oslo og London reducerer trængselsafgifter både biltrafik og køtid, og den miljøundersøgelse, som blev lavet i januar, konkluderede, at en betalingsring i København, der følger Københavns kommunegrænse inklusive Amager, vil betyde 91.000 færre bilture pr. døgn. Vi har spurgt fem kritikere af ringen, hvorfor de egentlig er så kritiske
Trafikken. Hvis nogen oplever, at der er trængsel i København, så skyldes det noget andet end antallet af biler, siger Ventres trafikordfører, Martin Geertsen.

Trafikken. Hvis nogen oplever, at der er trængsel i København, så skyldes det noget andet end antallet af biler, siger Ventres trafikordfører, Martin Geertsen.

Mads Nissen/Ritzau Scanpix

11. februar 2012

Ole Bjørstorp, Borgmester i Ishøj (S)

Det er forkert at flytte ringen fra Ring 2 og ud til kommunegrænsen. Det er reelt en flytning af et københavnerproblem, der bliver til et problem for Københavns omegn, der ikke har noget problem, for trængsel er et problem inde i København. Nu bliver det så vores problem. Det er fuldstændig vanvittigt.

Man har ikke sørget for, at de grundlæggende rammer for en betalingsring er i orden, nemlig et veludbygget kollektivt trafiksystem, som de for eksempel har i London og i Stockholm. Man har ikke et udbygget metrosystem, det er man først ved at lave, man har ikke et letbanesystem, det skal man også først til at bygge, og så har man ikke tilstrækkelig togkapacitet. Og så er der en helt basal ting, nemlig at der bør indrettes nogle pendlerparkeringspladser, hvor man kan holde gratis, hvis man tager toget videre ind. Og så bør man sætte prisen for at benytte det kollektive system væsentligt ned, i stedet sætter man den op.

Forskere peger på, at der er kapacitet nok i togene ...

Nu kender jeg til et område, nemlig mit eget, sydgrænsen, hvor folk pendler fra Ishøj og ind. Da må folk stå op i togene om morgenen. Mange tusindvis af borgere i Ishøj kommune arbejder i København, hvis flere tager toget, ja, så har man et problem.

Men når du er kritisk over for, at man formentlig vælger at lægge den på kommunegrænsen, handler det så ikke om, at det er et problem for dig som borg-mester i Ishøj?

Trængsel er ikke et problem herude, så hvorfor skal ringen lægges her? Hvorfor siger man én ting den ene dag, og så laver man det om, når københavnerne begynder at protestere?

Harry Lahrmann, Lektor på Institut for Planlægning, Aalborg Universitet

Jeg er ikke kritisk. Det, jeg har sagt, er, at effekterne i forhold til de mål, politikerne har sat op for transportsektoren i forhold til trængsel og CO2-udslip, ikke er ret store. Og hvis man endelig vil lave det, man har lagt op til i København, så må man kunne lave det på en smartere måde.

Hvordan?

Man kunne lave tilstedeværelsesafgifter, det vil sige, at hvis man er inden for en given zone inden for et døgn, betaler man et givent beløb — lige som i London. Det har den fordel, at man ikke behøver at lægge sig fast på grænserne på forhånd, for hvis du laver en bom, så flytter du den ikke igen, når den først er lavet.

En betalingsring derimod løser kun trængselsproblemerne inden for ringen, men der vil stadig være trængsel på Køgebugtmotorvejen, på Holbækmotorvejen og i Hillerød og Helsingør. Uden for ringen reducerer den trængslen lidt nogle steder og forøger den andre steder. Inden for ringen er den effektiv, det viser erfaringen fra London, Stockholm og Oslo, men det, jeg påpeger på, er, at den ikke løser ret meget andet. Og hvis man lytter til politikerne i andre sammenhænge, så siger de, at vi har et stort problem med transport og CO2-udledning, men det er fuldstændig marginalt, hvad sådan en betalingsring betyder i den sammenhæng.

Man skal have defineret, hvad man vil. Men politikerne har sagt at vi vil have en betalingsring med den teknologi, de har i Stockholm og Oslo. I stedet mener jeg, at de kunne starte med at spørge til, hvad det er for et problem, de vil have løst.

Claus Bøgelund Kegel Nielsen, Vicedirektør, De Samvirkende Købmænd

Vi frygter, at de butikker, der ligger tæt på betalingsringen på både den ene og den anden side, kan miste omsætning, fordi forbrugerne ikke kommer til at ville betale penge for at krydse betalingsringen for at komme til deres favoritbutik. Det er ikke noget problem for kædebutikker som Hennes og Mauritz, for du kan lige så vel gå ind i den ene som i den anden, men for de mange selvstændige erhvervsdrivende, for de mange forskellige smalle butikskoncepter er det ikke ligegyldigt, om kunderne stopper med at komme eller køber mindre på grund af en betalingsring.

Et andet problem er vareleveringer. Et supermarked får varer fra mange forskellige leverandører hver eneste dag og flere gange hver dag. Jo flere omkostninger leverandørerne får, jo dyrere bliver varerne ude i butikkerne, og det vil ende med den situation, at varerne bliver dyrere for alle forbrugere, uanset om den enkelte forbruger går, cykler, bruger kollektiv transport eller kører i bil. De omkostninger, som leverandørerene får, gør varerne dyrere, fordi det gør butikkernes indkøbspris dyrere, og hvis butikkens anskaffelsespris bliver dyrere, må forbrugerne betale mere.

I Stockholm frygtede man den slags konsekvenser, men de har vist sig at være mindre end antaget. Hvad siger du til det?

I Stockholm og London er prisen en helt anden end den, man forestiller sig i København. Den højeste pris i Stockholm er på 15 svenske kroner, det er dobbelt op, hvis man taler de 25 danske kroner pr. passage, som man regner med at skulle betale i København. Vi har ikke noget erfaringsgrundlag for den høje pris, man vil komme op på herhjemme. Et andet problem er mobiliteten. Hvis du bor på Amager, og du arbejder i Høje Taastrup, er det rigtigt svært at komme på arbejde med kollektiv transport. Skal du bruge over en time på det, vil folk enten kræve højere løn, ellers må de flytte efter det arbejde, der er ledigt.

Martin Geertsen, MF, trafikordfører, hovedstadsordfører for Venstre

Vi vil gerne angribe præmissen om, at der skulle være kommet mere trængsel i København som følge af, at der skulle være kommet flere biler. Tallene viser faktisk noget andet, nemlig at antallet biler henover kommunegrænsen er faldet siden 2006 og i indre by siden 2003. Derudover synes vi ikke, at betalingsringen virker efter hensigten. Den er kommet til for at bekæmpe trængslen, men Vejdirektoratets egne tal viser, at hvis du for eksempel tager en tur mellem Hillerød og København i morgenmyldretid mellem syv og otte, så vinder du som bilist kun tre minutter. Tallene viser også, at miljøgevinsten er til at overskue. Og desuden har betalingsringen en social slagside. Hvis man skal sætte en overskrift på, så bliver det sådan, at de rige får mere plads på vejene, og de fattige får mindre plads i busserne. Uanset hvilke parametre man kigger på, er betalingsringen en dårlig idé.

Du har selv sagt engang, at trængsel i København var et problem. Hvorfor gør du ikke det længere?

Det, jeg har sagt, er, at hvis nogen oplever, at der er trængsel i København, så skyldes det noget andet end antallet af biler. Nu gætter jeg bare på, hvad det kan være for nogle forhold, for regeringen vil ikke undersøge det, men kunne det være, at det skyldes, at man er i gang med at bygge en metro, der endevender mange gader og stræder i byen, at der er andre typer vejarbejde og fjernvarmearbejde? Det kunne også godt være de højere parkeringsafgifter og reduktionen af antallet p-pladser igennem de seneste 10 år. Det kan også være, at Københavns Kommune har indsnævret en række gader og stræder. Det er dokumenterbart ikke antallet af biler, der er skyld i det. Det, den socialdemokratiske regering er ved at gøre, er at lappe på noget, som det socialdemokratiske flertal på Københavns Rådhus har været i gang med at indføre igennem de seneste 10 år.Du er selv hovedstadsordfører for Venstre. Du afviser, at der er et problem med trafik i København?Ja, i hvert fald hvis du sammenligner København med så mange andre hovedstæder. Da synes jeg ikke, problemet er så stort, og det skyldes i hvert fald ikke antallet af biler.

 

Simon Richard Nielsen, Bilpendler dagligt 22 kilometer mellem hjemmet i Trørød og København K

Jeg kan slet ikke se, hvad den skal gøre godt for. Man siger, at man gerne vil tilskynde folk til at arbejde mere, man laver en skattereform, der skal sænke skatten på arbejde, men så vil man indføre en betalingsring, der i sidste ende er en skat på arbejde. Det er sådan, jeg ser på den. Jeg bruger min bil på at komme på arbejde, så det er ren skattestigning på arbejde for mig. Den hæmmer mobiliteten.

Jeg synes, det er en middelalderlig løsning, lidt lige som i middelalderen, hvor man havde bymure og told og afgifter, inden man kunne afsætte sine varer. Det sender alle de forkerte signaler.

Kommer du til at sadle om til offentlig transport?

Det kunne jeg aldrig drømme om af rent praktiske årsager. Fra dør til dør er det langt hurtigere for mig at tage bilen. Jeg elsker min bil. Og så vidt jeg kan se, kommer den ikke til at betyde det store rent praktisk for mig. Det kommer selvfølgelig an på, hvordan man har tænkt sig at gøre. En løsning som på Storebæltsbroen er et rædselsscenarie, hvor man først holder i kø for at komme igennem betalingsmuren og så ind til byen, hvor man holder i kø igen. Men det lyder til, at de finder på noget smartere. Ellers sparer man da slet ikke noget.

Jeg har ikke noget imod at betale penge, når jeg kører over Storebælt, fordi jeg får en ydelse: Jeg skal over på den anden side af vandet. Men betalingsringen er en ren skat for mig, fordi jeg ikke får noget for de penge, jeg betaler. Det er penge lige ned i statskassen, uden at jeg får noget til gengæld, for vejene er der i forvejen.

Men er det ikke en ydelse at køre på statens veje, lige som man betaler for at køre på vejene i Norge?

Jamen, har de lige så høje bilafgifter i Norge?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Paul Richardt Metelmann

Der er ikke så meget nyt i artiklen. Jeg savner at Information gå lidt mere flæsket på de almindelige mennesker, de interviewer. Uimodsagt får de lov til at hævde at det er meget hurtigere at tage bilen. Men der er ingen faktisk undersøger om den holder. Kan Simon R. Nielsen virkelig komme hurtigere ind til byen i sin bil i myldretiden? Eller er det hans egen opfattelse? Tidligere på året havde TV2 et indslag om en ansat i ISS, der ville skulle betale mange penge for krydse ring
På sin bopæl på Amager. Vi så et skud af hende i hendes bil, men det var næsten ikke til at se det men hun kørte faktisk i en firmabiler! Er det så overhovedet hende der skal betale? Den slags spørgsmål ville jeg ønske, at flere journalister ville stille - de såkaldt almindelige danskere...

Der sidder alt for få mennesker i de pendlende biler. I alle henseender ville en højere grad af samkørsel være en god idé. Som beskrevet i Ingeniøren den 10. februar kunne en RejseApp på mobilen gøre samkørsel let og fjerne køerne. Danmark har brug for mobilitet - især mellem ørerne!

Det er mig stadig en gåde, hvordan den betalingsring kan være et nationalpolitisk problem. Iflg. EB kommer den til at berøre 142.000 mennesker...altså ud af godt 5,5 mio. mennesker! Løseligt regnet ca. 2.5% af befolkningen. Til sammenligning har vi en arbejdsløshed i nærheden af 6% på landsplan...på landsplan er 4.4% af befolkningen førtidspensionister...ca. 17% er folkepensionister...

En helt anden gåde er...og nu nævner jeg så lige, at jeg bor ude i fjerde kartoffelrække på den vestlige side af Storebælt...men set herfra, virker det som om, at alle bilister i hovedstadsområdet er trætte af at spilde deres tid i en bilkø, men fastholder samtidig, at de ikke kan undvære deres bil. Argumentet er, at der ikke er et alternativ...og lige der stopper jeg op...hmm..s-tog, bybusser som kører hvert 8. minut, metro...Det er cirka 100 % mere kollektiv trafik end der er tilgængeligt her!

Hvorfor er det lige, at det øjeblik man sidder i førersædet i en bil, så er man rendyrket egoist? "Grunden til at jeg sidder i kø er, at alle de andre også kører i bil! Jeg er ikke en del af problemet selv."

Lad os dog komme igang med at løse de landspolitiske problemer i stedet for at bremse det hele pga. en lokalpolitisk tvist om, om bilkøerne i Kbh. skal udbygges eller ej...!!

Mads Kjærgård

Der er faktisk foretaget undersøgelser, Ekstrabladet lavede en test, der viste at fra Amager til Roskilde ville det tage ca. 35 min mere hver vej med offentlig transport og en anden undersøgelse foretaget af Søndagsavisen viser det samme! Dvs. det er næsten en arbejdsdag om ugen .Og det er jo vel og mærke under forudsætning af, at det offentlige kører til tiden. Selv har jeg regnet på min famile og vi skal enten betale eller bruge sammenlagt 5 timer ekstra om dagen på transport!

@Mads Kjærsgård

Altså du referer til en artikel i go'e gamle blå Berlingske, som har testet 5 (fem!) adresser!! Sikke et statistisk grundlag!! EB har påpeget, at det drejer som 142.000 mennesker, så det statistiske grundlag du forholder dig til er 0.003% af de berørte!

@ Jakob Sylvest Vierø

"Respondenterne er blevet spurgt til, hvor lang tid de bruger på en biltur i dag (i minutter), og hvor lang tid, de forventer at skulle bruge på den hurtigste kombination af alternative transportformer."

Hvornår er sætningen "hvor lang tid de forventer at skulle bruge" blevet et validt empirisk grundlag?? Forventer? Er det fakta eller formodninger?

Kraka kalder sig en uafhængig tænketank, men så vidt har de ikke bare én gang udgivet noget som helst, som er renset for politisk ideologi!!!

"Analysen kan således ikke an vendes til at afdække respondenternes præferencer eller betalingsvillighed for alternative transportformer generelt."

Citat fra undersøgelsen...

I rest my case!

Paul Richardt Metelmann

@ Jakob Sylvest Vierø
Ja jeg kan kun give de andre ret - faktisk kunne den næsten støtte min historie. Den afdækker folks forventning, men de ved måske ikke hvad deres reelle rejsetid er og hvad den ville være.
Men der er selvfølgelig en masse mennesker, der må køre i bil. De skal bare betale lidt for det, når de forurener den by jeg lever i og fylder op så busserne ikke kan komme frem.
Men vi kan da snakke om at stryge transportfradraget i stedet. Den trængselsafgift er blevet betalt af os andre flere gange....

"...de rige får mere plads på vejene, og de fattige får mindre plads i busserne."

Hvem sagde det? Johanne Smidt Nielsen eller Martin Geertsen.

Jeg bruger det offentlige hver dag, og vil ikke ikke have flere passagerer i det offentlige før det er udbygget og mere stabilt.

Så kan de beskatte lige så tosset de vil.

Jakob Sylvest Vierø

@ Paul Richardt Metelmann .

Enig: Vi kender først den reelle rejsetid, når regeringen har undersøgt rejsetid med det offentlige på rejseplanen.dk vs rejsetid med bil på ruteplanen.dk på baggrund af arbejdsstedsadresse og arbejdsgiver adresse, på som indtastet på SKAT.DK i forbindelse med udregning befordringsfradrag.

(Hvor arbejdsstedsadresse og arbejdsgiveradresse ligger på hver side af ringen forstås)

olivier goulin

"Man skal have defineret, hvad man vil. Men politikerne har sagt at vi vil have en betalingsring med den teknologi, de har i Stockholm og Oslo. I stedet mener jeg, at de kunne starte med at spørge til, hvad det er for et problem, de vil have løst.

Det er altså såre enkelt: Politikerne vil have flere penge i den umættelige statskasse.

Man kan ikke sætte skatten på arbejde op; den skal tværtimod ned, og kommer det, når (og hvis) vi får en skattereform til efteråret.

Ejendomsskatten, som alle vismænd peger på bør reguleres, vil regeringen ikke røre ved foreløbigt.

Og så er der stort set kun brugerbetaling og forbrugsafgifter tilbage.

Al snak om miljøforbedringer er rent spin. Man kan ikke sælge betalingsringen på dens sande begrundelse.

Nu har vi så fået en række punktafgifter på fødevarer, også solgt på nogle ædle spin-argumenter - og næste skridt bliver så betalingsringen.

/O

Jakob Sylvest Vierø

@Mikael Petersen

Jeg køre til dem der kan lave en "kombi", så jeg håber virkeligt at der bliver plads til min cykel i S-toget

Som jeg ser det: Drop betalingsringen og piv ALDRIG mere over, at du spilder din tid i køen, at luftkvaliteten i Kbh. er dårlig etc...Eller: Indfør betalingsringen nu. Sjovt nok hører man i de fleste interviews, at det ikke vil få folk til at vælge kollektiv trafik i stedet...må men, så er problemet vel ikke så stort...I hvert fald ikke stort nok til, at man vil undvære bilkøen..

Jakob Sylvest Vierø

@Oliver

Enig - Ringen løser ikke miljøproblemer:

En forudsætning for betalingsringens miljøforbedringer er at bus- og lastbilstrafik holdes konstant!!. Stiger bustrafikken det mindste vil luftforureningen øges i forhold til i dag!

Kun trafikministeren kan tro at trafikken kan afvikles kun ved at opføre parkerings pladser ved stationerne, og metro trafik om X antal år. Selvfølgelig vil vi se stigninger i bustrafik gennem København hvis ringen indføres!

Selv om lastbilstrafik kun skal beskattes med 50 kr pr tur og en varevogn skal beskattes med 25 kr. estimere miljørapporten med NUL stigninger lastbilstrafikken. Man må formode at megen varetransport omfordeles fra varevogne til lastbilstrafik da 1 kilo gods transporteres markant billiger med lastvogn.

Der vil selvfølgelig ske stigninger i både bus og lastbilstrafik, da der på denne måde vil kunne spares mange penge, selv om dette vil medføre massiv omvejskørsel og omladninger af gods og personer inden for ringen.

Forudsætningerne i disse miljørapporter er helt hen i vejret!

Uden betalingsring,
uden kontrol med landbrugets pestisid- og penicilinforbrug,
uden kontrol med hvad som helst, der produceres på profitkapitalens betingelser,
må vi alle hver dag, hver time forvente kræftdommen.

Lennart Kampmann

@ Ivan Gullev

Det er ren FUD (slådet op!)

Stranguleringsmuren er ren strafbeskatning af bilister. Kollektiv trafik kan ikke konkurrere med bilen når man taler om børnefamilier der bor i omegnen af København. Det tager simpelthen for lang tid at besøge to forskellige institutioner og når på arbejde bagefter.

Personligt ser det ud til at komme til at koste mig ca. 8000 kr ekstra om året at komme på arbejde - og jeg forlader endda byen!

Med venlig hilsen
Lennart

Michael Kongstad Nielsen

Det er lettere ubegribeligt at høre, at bilernes ejere er så forgabte i deres biler, at følelsen for bilen tilsidesætter al sund fornuft, og at de tilmed bruger hensynet til deres børn som forsvar for deres bilfølelser, selvom alle ved, at børnene ikke har særligt godt af at indånde bilernes udstødning eller i det hele taget være involveret i al den trængsel, bilerne skaber.

Sund fornuft er at tænke sig om, ikke give svaret før man har stillet spørgsmålet og ikke tilbyde et alternativ, der ikke eksisterer.

Morten Sørensen

Først udvider man vejnettet for flere milliarder, så endnu flere biler med enkeltpersoner kan komme frem til køen. Så vil man, helt uden infrastrukturelle parkeringsmuligheder, indføre en betalingsring for at begrænse den tilstrømmende bilisme.
Logikken minder lidt om dengang, man havde forkørselsret ind i rundkørslerne og alting gik i hårdknude.
Løsningsmodellen blev så - med vanlig politisk skarpsindighed - at erstatte rundkørslerne med datidens højteknologiske automatik i form af smarte lysregulerede kryds, som oven i købet kunne erstatte og frigøre de farverige trafikbetjente.
Efter nogle års "tænkning" fik et kvikt hovede så den indlysende ide, at vigepligt før rundkørsel ville afstedkomme et næsten uhindret flow i selv den tætteste trafik. Resten af historien om nutidens allestedsnærværende rundkørsler kender vi allesammen.
Betalingsringen er en politisk og for fremtidens trafikafvikling helt igennem primitiv og uigennemtænkt løsning med tåbelige politiske undertoner.
Problemet kunne løses hurtigere og billigere med den simple formel at stoppe udvidelsen af vejnettet og investere asfaltmilliarderne i en overflod af mere effektiv og prisbillig kollektiv trafik.
I takt med denne trafiks effektivitetsstigning, kunne vejnettet oven i købet stille og roligt "indsnævres," så den irrationelle privatbilisme helt af sig selv koger ind til det mindst mulige, mens der samtidig bliver rigtig god plads og uhindret, gratis fremkommelighed for leverandører håndværkere, erhvervsrejsende etc.etc.
I mellemtiden tænker nogen med teknologisk/logistisk forstand så stille og roligt over et road-pricing system eller lignende, så enhver med ubændig lyst til at møve sin bil ind i eller igennem byerne, må betale for det.
Skal der parkeres koster det.

Park and Ride er et gammelt og meget velfungerende lavteknologisk system som bl. a. Storbritanniens mange mellemstore byer længe har nydt godt af. Fra gratis, overvågede parkeringsarealer uden for byerne kan man med fem minutters pendlerbusser ganske billigt og mageligt blive transporteret nærmest uhindret til og fra city.
Vil man partout ind med sin privatbil, koster det.
Behøver jeg at nævne, hvor behageligt det er at gå rundt og handle i disse bilreducerede byer.

Der findes mange løsninger. Men når der går politisk dumstædighed og manglende omtanke i en principielt korrekt og meget nødvendig fremtidside om trafikregulering, ender vi jo desværre nok med igen og alt for hastigt med at rive "rundkørslerne" ned.

Hvis der er trængsel af biler i København er det jo nemt at indføre en afgift på 1000 kr pr måned for at have en bil hvis man bor i København.

Så lad os starte med at beskatte Københavnerne, dvs der hvor trængslen er, før man beskatter de som er tvunget til at benytte bilen grundet idiotisk trafik og erhvervsplanlægning.

Og så til de alvorlige:

Hvis man vil forureningen i København til livs så start dog med det som forurener. Forbyd lastbiler, busser, dieseltog, fly, skibe, brændeovne, Tyskland og Polen.

Disse er de helt store forurenere i København.

http://www.information.dk/telegram/291793

Og så det dagens retoriske spørgsmål:

Er partikelforureningen i det centrale København større eller mindre end for 10 år siden? Og hvor meget har den ændre sig?

Alle synes at have glemt at i Stockholm, London og også i Oslo, ja der har man et veludbygget kollektivt trafiknet med både busser, tunnelbaner, letbaner, sporvogne og skinnebusser (Oslo). Og at i hvert fald London og Stockholm kommuner er meget større end Københavns Kommune er.

Og ja, hvilket problem er det man vil have løst...det er nok så vigtigt at få defineret dette...

Jakob Sylvest Vierø

Hvilken offentlig transportform er mest miljørigtig?

Hvis folk tvinges fra bil over i bil over i dieselbus, er miljøgevinsten ved ringen forsvundet.

For at få miljøregnskabet til at gå op har man derfor i miljørapporten været nødt til at forudsætte at bus- og Lastbiltrafik ikke stiger når ringen indføres!

Hvis folk skifter fra bil til elektrificeret transport som metro eller letbane, ser miljøregnskabet meget bedre ud. Især hvis elektriciteten kan leveres fra vindmøller.

Problemet med Metroen er og at man er kommet til at bygge perronerne for korte og at frekvensen for togafgange maksimalt kan øges fra en afgang hvert 2 minut til en afgang hver 1.5 minut. Det er derfor minimalt hvor meget metroens kapacitet kan udvides hvis den skal kunne tage fra for biltrafikken.

Problemet med letbanen er at den ikke eksistere endnu.

Elbusser og sporvogne er desværre tabu på Københavns rådhus, så disse transportformer vil ikke blive etableret foreløbigt.

IC4 lader også vente på sig og regionaltogene er fyldt til bristepunktet i myldretiden.

Det eneste alternativ til privatbilen er på kort sigt dieselbusser. Uanset hvad regnedrengene bag Miljørapporten forudsætter omkring buskørsel, er vi nød til at lade bustrafikken stige og gøre som i Stockholm:

I Stockholm er den offentlige trafik steget med 6%. Man har indført dieselbusser ”direktbusser” som køre fra forstæderne ind til centrum. På denne måde har man aflastet regionaltogene, så regionaltogene kan servicere pendlere der kommer fra fjernere destinationer.

Det store miljøproblem I København er at ringens areal er meget større end både London og Stockholm. Derudover er befolkningstætheden og antal arbejdspladser pr. km2 også mindre i København. Der vil derfor der også være et stort behov for lokalbusser der servicere alle trængelszonens kroge på alle tidspunkter. Det vil være næsten umuligt at kapacitetsudnytte disse lokalbusser effektivt. Derfor vil busserne miljøregnskab ikke kommer i nærheden af privatbilens. Bus trafikken i København vil tilføre mere forurening i lokalområdet end en nedbringelse af biltrafikken vil kunne opveje.

Og når det er sagt så må vi huske at man på 15 minutter på regionaltogs perronen på Nørreport, bliver eksponeret for flere partikler end en hjemløs flaskesamler på København gader bliver på en uge.

Den eneste måde det totale trafikkaos og den oversete miljøkatastrofe kan undgås er enten at gøre ringens areal minder end RING 2 scenariet,..... eller vente med at indfør ringen til EFTER den offentlige transport er blevet elektrificeret.

Ellers er ringen en livsfarlig ide.

Derudover: Når man beskatter varebilkørsel uden tilsvarende at beskatte lastbilkørsel, opnår man reduktion i varebilkørsel og stigning i lastbilkørsel.

Til sidst en regneopgave til SF som tror at man vil kunne spare vejarbejde pga. mindre vejslid fra privatbiler: Hvis én lastbil slider på vejene som 10.000 privatbiler. Hvor mange privatbiler skal man så afskaffe for at opveje vejsliddet fra én ekstra bus?

Christian de Coninck Lucas

Problemet er ikke ringen, som er en naturlig del af en metropol fyldt med pendlere. Problemet er, at det nu af vores ansvarlige og teknisk begavede politikere er blevet et magtliderligt værdi spærgsmål, som i en storm af mega spin er kært helt af sporet.

Det er da helt grotesk at danskerne kan komme op af stolen langt fra København over dette, men til stadighed ikke vil tage en diskussion om hvad fanden vi lavede i Irak, hvad visse politikere laver til Bilderberg - og private centralbanks orienterede Trilateral Commision møder.
Det er mere eller mindre sammenligneligt med politisk apati i den amerikanske Midwest, hvor jeg har været flere gange.

Og kan selvbegejstringen over vores tidligerere stats - og skatte minister Anders Fogh Rasmussen's ophøjelse til chef-akolyt hos NATO for en aldeles fascistisk "Beltway Bandit" dagsorden ikke ikke afløses af sund, Machiavellisk mistanke for magt og autoritet?? Jeg synes det er dybt tragisk, at beviseligt forkerte forestillinger om vores historie, især siden starten af 1900-tallet stadig lever i bedste velgående og journalister er så arrogante, at de afviser al kritik af det officielle som konspirations teori.

Tak til Søren Mortensen for klar logik og henvisning til erfaring.
Altid rart at læse en anden, som tænker som èn selv.
Vand løber derhen, hvor det kan.
I Føtez vælger vi den korteste kø.
Er den for lang og vor tålmodighed for kort, handler vi et andet sted.
Få så gjort de igangværende vejarbejder færdige og indfør anlægsstop.

@Jakob Sylvest Vierø

Bingo:

"Til sidst en regneopgave til SF som tror at man vil kunne spare vejarbejde pga. mindre vejslid fra privatbiler: Hvis én lastbil slider på vejene som 10.000 privatbiler. Hvor mange privatbiler skal man så afskaffe for at opveje vejsliddet fra én ekstra bus?"

1. semester regne opgave på DTU. En af mine venner fortalte mig om det for 30 år siden da han startede på DTU.

En simpel løsning er datobegrænsning. Lige datoer kun adgang for biler med nummerplade der en der på lige tal og ulige datoer ulige tal. Politisk må man så beslutte hvilke adresser der skal et kort til at køre der hver dag.
Og lad personer med kørekort køre 125 ccm scootere eller større..

Måske sidstnævnte alene kunne løse meget.

@Jakob Sylvest Vierø

Og endnu en regneopgave:

Hvis 10.000 bilister hvert år opgiver det at have bil, hvor mange penge mangler finansministeriet i deres regnskaber om 5 år i forhold til i år?

Tip:
Energiafgifter på diesel og bensin er 80% af prisen.
Der er skat på forsikringer
Finansministeriet regner med ca 100.000 i registreringsafgift p. bil.
Der er moms på registreringsafgifter.
Finansministeriet regner med ca 1500 kr i skat på ansvarspligtige forsikringer.
Der er moms på forsikringer.
Der er moms på værkstedsregninger, bilsyn og reservedele.

Jeg syntes at man som menneske på planeten jorden skal tænke over følgende:

Når vi i et "oplyst" priviligeret, velorganiseret samfund som det danske end ikke er i stand til at diskutere noget så bagatelagtigt som en minimal begrænsning af individuel stærkt forurenende biltrafik uden at der hyles op som om selve himmelen falder ned.
Hvordan tror i så det kommer til at gå når vi for alvor skal ændre vores livsstil? Hvordan tror i det kommer til gå ude i den "store" verden hvor mange samfund ikke engang har det samme forudsætninger som i DK?

Hvordan kan det være at folk STADIGVÆK ikke har fattet hvad klimaforandringerne og ressourcemangel indebærer.
Hvad vil du helst - køre i bli på arbejde i en virksomhed der højst sandsynligt skader dig, dig familie og hele verden med sine uregulerede aktiviteter. Eller tror du at du evt. kan overkomme at tage toget, bussen, metroen eller sågar cyklen som dit meget lille bidrag til verden også holder dine børns liv ud??

Jeg ved hvad Venstre vil svare - Det må ikke være dyrere at være dansker - De radikale vil svare - ja ja men ikke uden resten af verden - S vil svare - ja men vi skal lige igennem krisen først. DF har intet svar....De er bare bekymrede for om der nu kommer flere busser og dermed flere chauffører af "fremmed" herkomst....

Lorteland..!!!

@Jens Nielsen

Jeg synes også at det er på tide at vi satser stort på diesel fremstillet af alger.

CO2 neutralt, vedvarende energi, svovl og NOx frit og til at understøtte en fleksibel infrastruktur.

http://en.wikipedia.org/wiki/Algae_fuel

"The United States Department of Energy estimates that if algae fuel replaced all the petroleum fuel in the United States, it would require 15,000 square miles (39,000 km2) which is only 0.42% of the U.S. map[9], or about half of the land area of Maine. This is less than 1⁄7 the area of corn harvested in the United States in 2000"

Christian Harder

@Olivier m.fl.

For tiden dukker dette citat ofte op i min hukommelse:

"Da al ting efterhånden er blevet belagt med skat, har man vænnet sig til at se på denne verdens goder, ikke som midler til menneskelig nytte og nydelse, men som skatteobjekter. Antræffer man en af Guds gaver, som ved et tilfælde endnu ikke er optegnet i skattelisterne, gør man anskrig, som om man havde truffet en gal og herreløs hund, og alle styrter af sted for at få den fanget ind" - Viggo Hørup

Citatet er fra 1893