Læsetid: 9 min.

Frygt ikke Den Arabiske Vinter

Det Arabiske Forår var i modsætning til revolutionen i Iran ikke religiøst inspireret. De islamistiske valgsejre i Tunesien og Egypten indvarsler ikke en islamistisk kontrarevolution – demokratiseringen er irreversibel, skriver mellemøstkenderen og islamforskeren Olivier Roy
Retter ind. Selv salafisterne, der her agiterer op til valget i Egypten, har taget springet ind i det politiske felt og dannet partier, skønt de i islams navn bestrider selve ideen om politiske partier. Men de ved, at uden parlamentarisk repræsentation, mister de deres indflydelse.

Retter ind. Selv salafisterne, der her agiterer op til valget i Egypten, har taget springet ind i det politiske felt og dannet partier, skønt de i islams navn bestrider selve ideen om politiske partier. Men de ved, at uden parlamentarisk repræsentation, mister de deres indflydelse.

Ed Ou

25. februar 2012

Med Det Arabiske Forår er en ny generation trådt frem på den politiske scene, og bruddet med Mellemøstens dominerende politiske kultur i de seneste 60 år er definitivt, navnlig for Egyptens vedkommende. Også selv om det ikke blev de revolutionære, der tog magten — fordi de ikke kunne, og fordi de ikke ville.

Som forudset blev det de islamistiske partier, der triumferede ved valgene i Tunesien og Egypten. Med dybe rødder i et traditionsbundet samfund og med den legitimitet, der følger af årtiers politiske opposition, forsvarede Ehnada i Tunesien og Det Muslimske Broderskab i Egypten de konservative og religiøse værdier, der deles af et flertal af befolkningerne. Men når Broderskabet formåede at tiltrække stemmer langt uden for sin ideologisk hårde kerne, var det også, fordi det lignede et troværdigt regeringsparti. Mere overraskende var den stærke tilslutning til Egyptens salafistiske al-Nour-parti. Selv om salafismen har været på fremmarch i Egypten i nogen tid, er det svært at se, hvad der kan have motiveret så mange til at stemme på al-Nour. Var det proteststemmer eller en oprigtigt længsel efter sharialovgivning? Det vil tiden vise.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Corinna Voelker

”Skakmat” til politisk islam skrev Oliver Roy selvsikkert i 1993. ”Ja, den politiske islam er stendød”. Da de nuværende arabiske opstande førte til, at ”islamister” nu får større indflydelse, så må Oliver Roy jo sadle om, og bortforklare det med, at islamister alligevel er demokratiske. Logikken er pludselig gået hen og er blevet: ”Jo mere islamistisk desto mere demokratisk”. Kære Oliver Roy du har ret i, at islamisterne du omtaler er pragmatiske, men erkend nu, at politisk islam alligevel har fået større indflydelse. Erkend nu at du fejlede i 1993. Det er helt menneskeligt at fejle.

Jeg bryder mig meget, meget lidt om det Muslimske Broderskab og alle de andre religiøse partier, der er ved at blomstre i Mellemøsten.

Når det så er sagt, så er det nødvendigt at borgerne i Mellemøsten finder deres egen måde at have demokrati på. Et frit samfund er ikke noget, der kan bygges op fra oven af oplyste enevoldsherskere eller besættelsesmægter (begge dele som regel meget uoplyste, forresten).. Det er noget, der kan skabes gennem folkelige organisationer og et civilt samfund.

Styrkes islamisterne ved de kommende valg, så er det noget borgerne i Mellemøsten selv må forholde sig til. Vore lande skal kun blande sig uopfordret i alleryderste nødstilfælde.