Læsetid: 8 min.

Ingen rammer tonen — alle har rytmen

Den er noget særligt, vi har den alle – siden urtiden har menneskets fornemmelse for rytme hjulpet os med at overleve, kommunikere og feste. Rytmen er gud i legemet, og hvis vi gav slip og brugte den mere, kunne vi få et sjovere og gladere liv
Den er noget særligt, vi har den alle – siden urtiden har menneskets fornemmelse for rytme hjulpet os med at overleve, kommunikere og feste. Rytmen er gud i legemet, og hvis vi gav slip og brugte den mere, kunne vi få et sjovere og gladere liv
4. februar 2012

Lørdag aften på et diskotek i Aarhus. Der er pakket med mennesker, mest unge, og pludselig strømmer alle ud på dansegulvet. Rasmus Seebachs hit »Natteravn/Kalder på dig« kalder på fest og bevægelse.

Jeg flakker rundt

Jeg ved ik’, hvor jeg hører til

Dansegulvet er nu fyldt, og folk nærmest råber om kap, da sangen stiger i intensitet, og Seebach synger det første omkvæd.

Jeg kalder på dig

Jeg kalder på dig

Ja, jeg kalder på dig

Jeg kalder på dig

Og sådan fortsætter han til et kor af berusede festaber. Stort set ingen rammer en tone rigtigt, men alle er enige om rytmen i det fængende omkvæd. De kender ikke tonerne, men deres kroppe finder rytmen helt af sig selv.

Og det er der en grund til, fortæller Peter Vuust, der er hjerneforsker og jazzmusiker.

»Rytmik og taktslag er måske det mest basale, vi har i musik. Man kan godt forestille sig en rytme uden sang, men det er meget svært at forestille sig en sang uden rytme.«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Melodien der blev væk"

Dyrker vi et knæfald for tam-tam?

En dansk musikkonkurrence, for ikke så længe siden, blev vundet af, så vidt jeg husker 'Copenhagen Wardrummers'. Hvor blev de af? Er der nogen der kan huske noget af det?

Deres 'sejr' blev bl.a. båret af lys og billeder/bevægelse og trommer med varierende højder og styrker.

Det er sandt at alt (der kan beskrives) kan beskrives med binære mønstre med forskellig tæthed. Men først når dette føres ud i det ekstreme opstår toner, oktaver ( 'ord'?)
Så husker jeg meget tydeligere Safri Duo hvor det var mere melodi i trommerne.

»Rytmik og taktslag er måske det mest basale, vi har i musik. Man kan godt forestille sig en rytme uden sang, men det er meget svært at forestille sig en sang uden rytme.«

Tænk på sproget der består af lyde, taberdetsinmeningselvomrytmenudelades?

And when its translated into other languages (og får en anden rytme), går meningen så tabt?

Hvordan husker vi ting (og hvor mange 'ligegyldige' pop-tekster kan du selv huske?)

Det ville være spændende (og måske kilde til glæde) hvis vi kunne læse flere artikler om ord, musik og hjerner (rytmen kender vi efterhånde til hudløshed, der er nemlig ikke så mange arter). Hvad med Peter Bastian, og nogen der forsker i sprog og hjerner?

Forbinder 'musikken' fortid og fremtid?

Denne artikel er god nok, men lidt for meget tam-tam efter min smag. :)

Hippiesnak fra 70-erne.

Nogen har rytmesans - andre ikke. Sidstnævnte gruppe lærer det aldrig.

Påstanden om at alle har rytmesans irriterede, en gammel skolekammerat, der var født helt uden, så voldsomt at han endte med at blive rektor for Rytmisk musikkonservatorium i Ålborg.

Det er han så vidt vides stadig.

Det kalder psykologer for over-kompenserende adfærd.

Hvor man synes det næste slag skal ligge i et givet forløb veksler fra kultur til kultur. I Fjernøsten går man traditionelt efter en matematisk præcision, som for det vestligt/afroamerikaniserede øre (eller er det shake-bootyen måske egentlig ?) - lyder kantet og 'manieret'. men det er nu om dage de samme rytmeboxe der benyttes overalt, så det er mindre betydningsfuldt i det multikultiede enshed.
Og også fra person til person deroveni.
Det er derfor man har dirigenter i kor og orkestre.
Den 'tempererede' tonalitet er formuleret, men der findes ikke en rytmisk parallel. men det er muligvis også derfor at det rytmiske landskab har taget lidt længere tid at udtømme end det tonale. Men den 'rytmiske' musik er vist - også - efterhånden død som progressiv katalysator - af musik ihvertfald.

henrik darlie, skrev:

Det er sandt at alt (der kan beskrives) kan beskrives med binære mønstre med forskellig tæthed.

---------------
tjae? næppe

bemærkninger til det med rytme,
og til det med hævdelser såsom:

diskretheder, er, eller kan være, andet end de rene forstillinger forårsaget af overabstrakt tænkning

Hard and fast lines |Starre und feste Linien| mit der Entwicklungstheorie unverträglich - sogar die Grenzlinie zwischen Wirbeltieren und Wirbellosen schon nicht mehr fest, ebensowenig die zwischen Fischen und Amphibien, und die zwischen Vögeln und Reptilien verschwindet täglich mehr und mehr. Zwischen Compsognathus und Archaeopteryx fehlen nur noch wenige Mittelglieder, und gezahnte Vogelschnäbel tauchen in beiden Hemisphären auf. Das Entweder dies - oder das! wird mehr und mehr ungenügend. Bei den niedern Tieren der Begriff des Individuums gar nicht scharf festzustellen. Nicht nur, ob dies Tier ein Individuum oder eine Kolonie ist, sondern auch, wo in der Entwicklung Ein Individuum aufhört und das andre anfängt (Ammen). - Für eine solche Stufe der Naturanschauung, wo alle Unterschiede in Mittelstufen zusammenfließen, alle Gegensätze durch Zwischenglieder ineinander übergeführt werden, reicht die alte metaphysische Denkmethode nicht mehr aus. Die Dialektik, die ebenso keine hard and fast lines, kein unbedingtes allgültiges Entweder-Oder! kennt, die die fixen metaphysischen Unterschiede ineinander überführt und neben dem Entweder-Oder! ebenfalls das Sowohl dies - wie jenes! an richtiger Stelle kennt und die Gegensätze vermittelt, ist die einzige ihr in höchster Instanz angemeßne Denkmethode. Für den Alltagsgebrauch, den wissenschaftlichen Kleinhandel, behalten die metaphysischen Kategorien ja ihre Gültigkeit.

såvidt f.engels: naturens dialektik

et forsøg på at skitsere problemstillingeren der:

formodning:

de naturlige forløb, de verdenslige forløb, maskinerne, kroppene, dyrene, menneskene, naturen , verden; gør næppe spring;

forstillinger om dikskretheder, såsom bit der springer mellem et og nul, er netop kun visse it-folks eller matematikeres forstillinger eller alination eller fremgjorthed;
hvis de antager at det virkelig er sådan forløbene sker eller er.

@Henrik Darlie

Du forsøger meget godt, men manden har nu ret. Rytmen er grundlæggende. "taberdetsinmeningselvomrytmenudelades?"
Når jeg læser den op gør jeg det i stavelser, meget stakato. Om det så går hurtigt eller langsomt, det er en anden sag. Du husker måske ikke folkeskolens tidlige år hvor ord skulle klappes? Jeg vil mene at musik navnlig elektronisk, klassisk og rytmisk alle har rytme i sig.
Lyde er umiddelbart ikke musik. Men hvis man forstår toner naturvidenskabeligt, så ved man at de er rytmiske. Høje toner har højt tempo, dybe toner har lavt tempo :-) hertil kommer lydbølgernes udsving. Der er jævne mellemrum mellem bølgedal- og top. Der er tale om takter.