Interview
Læsetid: 6 min.

Kampen om fyret

Danskernes oliefyr er blevet en hjertesag for Venstre. Men ingen ved, hvor mange forurenende fortidsfyr der er, eller hvad det i sidste ende vil koste danskerne at komme af med dem. Og virkeligheden er ideen god nok, siger en af ejerne
Moderne Tider
25. februar 2012
Danskernes oliefyr er blevet en hjertesag for Venstre. Men ingen ved, hvor mange forurenende fortidsfyr der er, eller hvad det i sidste ende vil koste danskerne at komme af med dem. Og virkeligheden er ideen god nok, siger en af ejerne

10 kilometer sydvest for Fjerritslev i Nordjylland bor Gunnar Kjelstrup. Hele sit liv har han boet på landet, og han har altid haft et oliefyr. Regeringens plan om at udskifte landets oliefyr med vedvarende energi er som udgangspunkt en »god idé«, siger han. Men han bryder sig ikke om, at det skal foregå med tvang.

»Hvis det bliver et diktat, som alle skal rette sig ind efter, går det ud over huspriserne. Der er masser af huse i udkanten, som ikke er mange penge værd. Hvis man skal lægge 150.000 kroner oven i det, er de usælgelige, og så er folk stavnsbundet.«

Da Gunnar Kjelstrups hus blev renoveret i 2002, blev det gamle oliefyr erstattet af et nyt, fordi det var det billigste på det tidspunkt. Men siden er olieprisen steget, og det vil den sandsynligvis fortsætte med. Derfor synes Gunnar Kjelstrup, det er en god idé at finde billigere, vedvarende alternativer, og hvis det havde kunnet betale sig i 2002, ville han selv have gjort det. Problemet er bare, siger han, at alternativerne ikke er billigere for de fleste af de mennesker, som bor i området.

»Jeg kan ikke se vores muligheder. Det er unfair at pålægge os 150.000 kroner i udgifter, mens de, der bor i en landsby, kun skal af med en tredjedel eller mindre, fordi de kan kobles på fjernvarme. Hvis man i forvejen kan se, at udkanten smuldrer, synes jeg, staten bør hjælpe til.«

Mange huse i området er ifølge Gunnar Kjelstrup dårligt isoleret, og mange er så gamle, at en renovering ikke giver mening. Sådan er det mange steder i udkantsområderne, og derfor mener Gunnar Kjelstrup, at regeringens plan rammer skævt. For det er også et spørgsmål, om folk overhovedet kan låne til at erstatte deres oliefyr.

»Der bor masser af mennesker, der ikke har en indkomst. Det er et helt andet klientel, der er flyttet herud. Mange har ikke en indkomst, og selv hvis de har, er det ikke sikkert, de overhovedet kan låne penge. Det bliver ganske alvorligt, hvis man bare gennemtrumfer det.«

Ukendt antal oliefyr

Med sin bekymring for Udkantsdanmark rammer Gunnar Kjelstrup hovedet på sømmet i problematikken omkring udfasning af oliefyr. I hvert fald hvis man spørger Venstre, der i de nuværende energiforhandlinger har gjort oliefyret til en hjertesag.

Partiets energiordfører, Lars Christian Lilleholt, har meldt ud, at regeringens dødsdom over oliefyret vil skævvride Danmark. Ordførerens udmelding er et udtryk for en holdningsskifte i partiet, som for under et år siden selv ønskede at skrotte oliefyrene. Siden er man »blevet klogere«, forklarer Lilleholt, og partiet har således indset, at Udkantsdanmark ikke får råd til at udskifte oliefyr med alternative varmekilder.

Der er ingen, der ved, præcis hvor mange oliefyr, der er i Danmark, og hvad det præcis vil koste at erstatte dem med andre varmekilder. Det tætteste, man kommer, er en rapport udarbejdet af COWI for Energistyrelsen. Her anslås det samlede antal oliefyr i helårshuse i Danmark til at være 258.000, men det er et tal behæftet med nogen usikkerhed.

Hvor dyrt det vil være for borgerne at udskifte deres oliefyr, kommer an på en række ting. Først og fremmest forhandles der fortsat om oliefyrets skæbne, og det gælder løsninger på, hvordan overgangen til alternative, vedvarende energikilder kan finansieres. Enhedslisten har foreslået en klimafond, som kan tilbyde billige lån til borgere med oliefyr. En løsning, som umiddelbart har bred politisk opbakning. Regeringen selv har foreslået finansieringsmodellen ESCO, hvor private firmaer typisk betaler for alternativet til oliefyret, mod at borgeren afdrager via den besparelse, som udskiftningen vil give. Eksperter dog har sat spørgsmålstegn ved, om den løsning kan realiseres.

En anden ubekendt faktor er prisudviklingen for de forskellige alternativer frem mod 2030, hvor alle oliefyr skal være skrottet. Hvis olieprisen fortsætter med at stige, mens omkostningerne ved f.eks. at installere en varmepumpe falder, ser billedet noget anderledes ud.

Endelig har regeringen lagt op til, at der skal være en undtagelsesmulighed for de boliger, hvor der ikke er egnede alternativer til et oliefyr. Hvad det præcis indebærer, bliver der forhandlet om. Men muligheden vil sandsynligvis gælde bygninger, hvor det vil koste for meget i forhold til boligens værdi at udskifte oliefyret, eller hvor der rent teknisk ikke er nogen alternativer. F.eks. kan prisen for en varmepumpe blive for høj i forhold til boligens værdi, hvis boligen er under en halv million kroner værd og dårligt isoleret. Men den konkrete grænse for, hvornår der ikke er egnede alternativer, er endnu ikke besluttet.

Ingen kender prisen

Lige så svært det er at sige, hvor mange oliefyr der er i Danmark, lige så umuligt er det vurdere, hvad det vil koste at udskifte dem. Det kommer helt an på, hvor i landet man bor, og hvor godt isoleret ens hus er. Dyrest bliver det, hvis man skal have installeret varmepumpe i sin have og samtidig have forbedret husets isolering.

I COWI’s rapport undersøges mulighederne for at erstatte oliefyr med varmepumper. Ud af de 258.000 oliefyr er cirka 205.000 afskåret fra kollektive varmenet som fjernvarme, der er det billigste alternativ. Ud af de 205.000 boliger, vil det for en fjerdedels vedkommende kunne betale sig at erstatte oliefyret med en varmepumpe. Med hensyn til de resterende cirka 150.000 boliger vil det ifølge rapporten ikke være rentabelt, fordi værdien af boligen er for lav til, at et lån giver mening, og fordi det vil tage over 10 år at betale lånet tilbage.

Selv om der er tale om usikre vurderinger, er det det bedste bud på, hvor mange det kan betale sig for at investere i en varmepumpe inden for de vilkår og priser, der er i dag.

Men rapporten kigger kun på potentialet for varmepumper. Et andet alternativ til oliefyr er et træpillefyr, som ifølge Energistyrelsen koster cirka 70.000 kroner. Det vil kræve, at man har plads til at opbevare træpillerne, og at man er hjemme til at fylde dem på. Men har man det, er det i dag på papiret et billigere alternativ.

Det er især i udkantsområderne, det dårligst kan betale sig at erstatte oliefyr med varmepumpe, fordi boligpriserne her er lave. Som eksempel nævner rapporten Nordjylland, hvor omkring halvdelen af boligerne med oliefyr er så lidt værd, at en investering i en varmepumpe samt forbedret isolering ikke giver mening.

Frivillighedens vej

Da Gunnar Kjelstrup købte sin gård i 1970, gik håret til skuldrene. Det gjorde det også på John Lennon, som han og broren hilste på, da verdensstjernen var på besøg på Verdensuniversitetet i Vust tæt på Gunnar Kjeldstrups gård.

»Vi tog derop og stod og lurede lidt der, hvor vejen går op til huset. På et tidspunkt kørte de derfra i en bil, og så holdt han ind. Rullede vinduet ned og spurgte, om der var noget, vi ville.«

Gunnar og hans bror ville bare lige sige hej, lod de ham vide.

»Så sagde han hej til os, rullede vinduet op igen og kørte videre. Det var vældig sjovt.«

Nogle år senere fik Gunnar Kjelstrup så overtalt sin kone til at flytte ud på landet.

»Så fik jeg slæbt hende herud i 1974,« fortæller han og smiler til hende, mens hun serverer boller til kaffen.

I 2002 flyttede de fra gården, hvor de havde haft malkekvæg, og ind i det hus, hvor de bor i dag.

»Vi ville gerne bo 10 år mere på landet. Nu har vi lidt fedekvæg, og ellers har vi vores frihed.«

Gennem de 40 år de har boet her, har de set området forvandle sig til det, der i dag kaldes Udkantsdanmark. Klientellet er et andet, og betingelserne og begrundelserne for at bo her har ændret sig, siger de.

»For 25 år siden tjente folk herude deres penge på at bo på landet. Sådan er det ikke længere. Nu flytter folk herud, fordi de føler en frihed ved at bo her, og fordi det er billigt. For der er jo ingenting bortset fra naturen.«

Derfor vil de stigende huspriser, som et forbud mod oliefyr vil medføre, blot affolke området endnu mere.

»Der er i forvejen ingen bus, der kører herud, og du skal købe ind 10 kilometer væk. Der er så mange ting, man er afskåret fra. Men det skal være billigt at bo herude, ellers kommer der ingen,« siger Gunnar Kjelstrup og tilføjer:

»Man ønsker, at folk skal blive i udkanten, men med det her bryder man samtidig ned, og så batter det jo ingenting. Det er ikke, fordi jeg er imod ideen, det er bare måden med tvang, jeg er imod. Det plejer normalt at være frivillighedens vej, der er den bedste.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her