Klumme
Læsetid: 4 min.

Kulturens byrde

Man skulle tro, at kulturens byrde handler om drifternes undertrykkelse i kulturen, men faktisk er det lige omvendt: Kulturens byrde er drifternes amokløb i og med selve kulturen
Moderne Tider
4. februar 2012

For nylig blev en række udenlandske medarbejdere ved Aarhus Universitet interviewet til bagsiden af et studenterblad om deres oplevelse af danskerne og dansk kultur. Interviewene var korte og letbenede, og de var tydeligvis ment som et fornøjeligt lille indslag. Ikke desto mindre kunne man netop her finde en præcis beskrivelse af, hvad kultur egentlig er — ikke mindst dansk kultur. Det var religionshistorikeren Mark Sedgwick, der pludselig rablede denne lille erkendelse af sig:

»Jeg har den teori, at ethvert land har et overskud af et eller andet, som kan ses når du går ned ad gaden. Spanien har for mange banker, Norge har for mange frisører, Egypten har for mange skobutikker, England har for mange pubber. Jeg har tænkt over, hvad Danmark har for meget af, og jeg tror Danmark har for mange thaimassører. Jeg er ikke helt sikker på, hvad det betyder.«

Er det ikke netop sådan, man skal analysere kulturer? Kultur er ikke bare, at min natur begrænses. Kultur er også, at naturen vender tilbage i selve kulturen. Men nu ikke mere som natur, men som nogle underlige overskud, der ikke umiddelbart giver mening, men giver os nydelse: Banker, frisurer, sko, øl og massage. Det var netop sådan, Freud i sin tid analyserede drift: Ikke som noget naturligt, der er indespærret i kulturen, men som selve kulturens nydelsesoverskud.

Freuds kongeeksempel handlede om menneskets seksualitet. Kulturen begrænser seksualiteten, men hvordan kan man egentlig sige, at den menneskelige seksualitet nogensinde har været naturlig? Et af det seksuelle forholds mest almindelige udtryk, kysset, er f.eks. netop en driftsmodus: Kysset har faktisk ingen rolle i forhold til, hvad man kunne kalde den naturlige eller funktionelle side af seksualiteten, alligevel har det en uomgængelig status i den vestlige kulturs seksualitet.

Vild med hvad?

Fra kysset kan vi gå direkte videre til andre kulturelle excesser. Er ikke dagens danseprogrammer på tv det bedste eksempel på drift, man næsten kan forestille sig? En gruppe voksne mænd og damer gnider og gnubber sig op ad hinanden i bedste sendetid. På den ene side er programmet en hyldest til det glade og festlige, og det sælges som et familieprogram, men på den anden side er der også en excessiv side til det: De meget intime forhold, som deltagerne får til hinanden; den meget håndfaste fordeling af manderoller og kvinderoller; den helt glatte, lakkede overflade, som danserne skal leve op til. Driften spiller hele tiden med som andenviolin: Flere historier fra de kulørte blade fortæller om efterfester med stoffer, mens Claus Elming nu konstant omtales som den ’pigeglade’ tv-vært. Sandsynligvis er der rent faktisk ikke noget om snakken om stoffer osv., men alene snakken, kunne man sige, giver en anden dimension til programmet og viser dets iboende exces.

Hermed kan vi gå direkte tilbage til Sedgwicks påpegning af den overdrevne tilstedeværelse af thaimassører. Ligesom i Vild med dans er der netop to ting på spil i fænomenet thaimassage: På den ene side går det for at være helt almindelig massage (ligesom Vild med dans går for at være et helt almindeligt familieprogram) — men på den anden side er der også en lille tvivl: Eller er det i virkeligheden noget andet? Det er blandt danskerne med andre ord ikke helt tydeligt, hvad massageklinikken er, hvad den betyder — der står måske nok en blomst i vinduet, men gardinerne er altid trukket for. Samtidig ser man stort set aldrig nogen gå ind eller ud derfra. Flere har måske været der og har fået en helt klassisk massage, men er stadig — hvis ikke de er blevet gjort helt klart, hvad det er for et sted — måske en lille smule forvirrede, når de går ud.

Symptomet

At vi har at gøre med en tvetydig praksis betyder netop, igen ifølge psykoanalysen, at vi har at gøre med et symptom. Det betyder ikke, som man måske skulle tro, at vi har at gøre med et symptom noget, som den klassiske udlægning ellers går. Symptomet er ganske enkelt blot en bestemt måde at indrette sin drift eller sin nydelse på. Symptomet udligner det faktum, at mennesket må opgive store dele af sin nydelse for overhovedet at komme ind i kulturen, f.eks. i forhold til at skulle overholde lovene, de almindelige, sociale spilleregler osv. En symptomhandling fungerer ved at være en tilfældighedshandling, som Freud siger. En handling, der er fuldt bevidst, men samtidig så ligegyldig og betydningsløs, at den uden at falde i øjnene alligevel kan understøtte menneskets nydelse. Det er også på den måde, at den i al ubemærkethed kan føre til excesser.

Det forklarer på et højere plan thaimassagens succes: På den ene side kan man jo ’lige tage sig en omgang massage’, mens man på den anden side kan forestille sig og fantasere om diverse meget mere direkte nydelser, mens det står på.

Ændr driften

Enhver kultur har sit overskud. Det er måske ikke til at sige med sikkerhed, hvad det betyder, at vi i Danmark har for mange thaimassører — men det er i hvert fald det rigtige spørgsmål at stille. Det åbner op for en undersøgelse af, hvordan vores nydelse er organiseret, og hvordan vores drifter får tilfredsstillelse i og med kulturen. Dette kunne også pege videre mod den vestlige kultur som sådan og alle dens mærkelige excesser: Hvorfor så mange thaimassører, hvorfor så mange banker, hvorfor så mange McDonald’s-restauranter, hvorfor så mange motorveje? Symptomer er måske nok ved første øjekast tilfældige og ligegyldige, men de er ikke uskyldige.

Hvad vi ikke skal ønske, når det handler om drifterne, er at ’befri vores driftsliv’, som det ellers har lydt blandt progressive i mange år. Langt snare må det handle om at ændre vores driftsliv.

 

Center for Vild Analyse

CVA har eksisteret som et sted for tænkning siden august 2006.

CVA analyserer kulturelle og politiske fænomener under parolen ’hvis du vil vide det modsatte’, ofte med inspiration fra psykoanalysen.

Serie

Center for Vild Analyse

Center for Vild Analyse har eksisteret som sted for tænkning siden august 2006.

CVA analyserer kulturelle og politiske fænomener under parolen ’hvis du vil vide det modsatte’, ofte med inspiration fra psykoanalysen

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Tak for et par seriøse latteranfald!

Grethe Preisler

Replik sagt af jysk lokalpolitiker (venstremand) under et udvalgsmøde om fordelingen af kommunale midler afsat til kunstneriske og kulturelle formål:

"Kunst det er noget vi betaler vi for, kulturen den laver vi selv."

Man skal lede længe efter noget, der er så studentikost som CVA.

@casper hou

det gør næppe så meget, for det er formodentlig tilsigtet at forsøge at rendyrke den stil

Martin Jeppesen

Skal det så forstås at Danmark ikke har for mange frisører? Eller pizzariaer? Det ville da være mit umiddelbare bud...

cva = bevidst studentikoskitch?

Niels-Holger Nielsen

Caspar Hou

Gør som jeg: Læs det en gang imellem, for at være helt sikker på, at det ikke er noget for dig. I dag har jeg fx. ikke læst artiklen. Centret optræder også på Radio 24/7. Der hørte jeg det en enkelt gang, det var nok. Men måske hvis man sidder i et tog til Frederikshavn, og har glemt læsestof.

Niels-Holger Nielsen

Kim Gram

Smag og behag er så forskellig.

Jeg morer mig godt nok, - synes det er herligt!
http://www.centerforvildanalyse.dk/

Jens Overgaard Bjerre

Jeg glædede mig til at læse artiklen, men desværre synes jeg at den er lidt tyndbenet; den kan ikke rigtig holde. Man mangler min gamle vejleder Willy Thrysøe som medlem af Center for Vild Analyse, da drift og psykoanalyse var hans speciale.

Det faktum, at Thaimassage i Danmark for 99 % vedkommende er bordeller, gør det med at fantasere sig til exeser lidt unødvendigt. Ihvertfald bliver det en meget specifik fantaseren. Og at sætte drift, psykoanalyse sammen med motorveje og banker, viser bare, at man skulle have forsket lidt mere i psykoanalyse og marxisme. Selvom mange psykoanalytikere sætter penge lig med afføring, så alligevel.

Grunden til at man kan hænge Freud op på næsten hvad vil, skyldes at han er meget omfattende og også meget svær at forstå. Øv, hvor ærgeligt, men på den igen inden vores indestængte, men normale drifter, kvæles i snerperiets dødedans.

Thomas Gitz-Johansen

Fedt nok med noget psykoanalyse. 'Thumbs up' til det!

Men CVA's stil minder mig om Stuart Halls kritik af post-modernismens uforpligtende akademiske leg med dekonstruktion:

“Anybody can do it, and on and on it rolls. No signifier ever stops; no-one is ever responsible for any meaning; all traces are effaced. The moment anything is lodged, it is immediately erased. Everybody has a great time; they go to conferences and do it, as it were.”

På grund af denne stemning af legende uforpligtethed, der på det seksuelle område kaldes masturbation, kan det der skulle være radikalt komme til at virke uvæsentligt.