Hvornår trådte Wilhelm Reich ind i de sindssyges rum? Måske — måske — tog han skridtet på en strand i Nordsjælland en dag i 1934. Edith Gyömröi og Otto Fenichel, to af Reichs mange centraleuropæiske psykoanalytiske og kommunistiske fæller, var rejst til Danmark for at besøge deres kontroversielle ven, som på det tidspunkt både var på flugt fra de tyske nazister og illegal indvandrer: Den danske socialdemokratiske regering havde efter seks måneder afvist at forlænge hans opholdstilladelse. På endeløse gåture langs de nordsjællandske kyster ved fiskerbyen Sletten, hvor Reich havde lejet et lille hus, diskuterede de tre venner fremtiden for den psykoanalyse, de alle levede og åndede for.
»Reich, som betød virkelig meget for mig på det tidspunkt, begyndte at fortælle os om nogle tanker, han havde om et bogprojekt,« fortæller Edith Gyömröi i journalisten Christopher Turners nye Reich-biografi Adventures in the Orgasmatron. Tankerne, som Reich samme år fremlagde ved den internationale kongres i Lucerne for psykoanalytikere i organisationen IPA, var opstået efter Reichs arbejde med en af hans danske patienter, som havde fået hold i nakken, efter psykoanalytikerens mening på grund af fortrængninger. Efter at Reich så »energisk« var gået til angreb på ham, var patienten angiveligt begyndt at skifte farve: »Hans ansigt begyndte at skifte kulør, hans hud blev plettet og mørknede ...« — en række symptomer såsom hjertebanken og diarre opstod, som Reich så som udslag af den seksuelle energis vegetative strømme. Det psykiske gav fysiske udslag: For Wilhelm Reich ville ideen komme til at stå som psykoanalysens indtræden i naturvidenskaben; for det meste af resten af verden kom den til at stå som Reichs afsked med rationaliteten.
Gyömröi beskriver sin rædsel ved vennens ord:
»Det var begyndelsen på hans orgonteori. Fenichel og jeg turde ikke se på hinanden, og det løb os koldt ned ad ryggen. Så stoppede Reich pludselig op og sagde: ’Børn, hvis jeg ikke havde følt mig så sikker på det her, ville jeg have syntes, det lød som en skizofren fantasi.’ Vi sagde ikke noget. Ikke engang på rejsen hjem. Det var et stort tab for os — og en stor sorg.«
Freuds arv
Op gennem 1920’erne var Wilhelm Reich radikal orgasmetænker, kommunist, psykoanalytiker og en af de stærke konkurrenter til tronen som Freuds arvtager. I 1934, året, hvor han ud over Tyskland og Danmark blev forvist fra sine to åndelige fædrelande — psykoanalysen og kommunismen— havde han efter egen mening ikke gjort andet end at tænke Freuds egne tanker til ende.
Den unge Sigmund Freud hævdede i sin berømte artikel Den kulturskabte seksualmoral og den moderne nervøsitet fra 1908, at tvangsmonogami, puritanisme og seksuel afholdenhed førte til neuroser, sadisme og truede menneskehedens overlevelse. Disse tanker fik i 1919 Wilhelm Reich til efter tre år i Første Verdenskrigs skyttegrave at opsøge Freud og i fællesskab med en række andre idealister og vilde tænkere at trodse hungersnøden i 20’ernes Wien for sammen med mesteren at gentænke menneskets rolle i universet.
Tilspidsede konflikter
Samtidig med at psykoanalysens disciple tænkte, arbejdede de for de fattige. Freud havde blæst til kamp i 1918: »Samfundets samvittighed vil vågne og minde det om, at det fattigste menneske burde have lige så stor ret til hjælp til bevidstheden, som han nu har til kirurgiens livreddende hjælp,« erklærede han i en tale, hvor han annoncerede åbningen af de gratis analyseklinikker, som Reich med sine stadig mere stålsatte teorier om orgasmens vigtighed og psykoanalysens pligt til at frisætte lysterne engagerede sig voldsomt i.
Det er umuligt at sondre mellem 1) periodens politiske konflikter, 2) det faglige opgør mellem Freud-lejren og Reich-lejren og 3) krisen i Reichs mentale sundhedstilstand.
I de 10 år op til Reichs skæbneår 1934 spidsede alle tre konflikter til. Wiens kommunister og socialdemokrater blev mejet ned af bevæbnet politi efter demonstrationer, som vakte væmmelse hos Freud, men eufori hos Reich (og Elias Canetti, som også deltog). Freud vendte sig fra sin tiltro til det seksuelle frisind hen imod opfattelsen af seksualdriften og dødsdriften som ligestillede kræfter i det menneskelige sind, og han tabte tålmodigheden med Reichs stadigt mere insisterende tro på, at psykoanalysen ikke blot skulle lappe skadede borgere sammen, så de igen kunne fungere i samfundet, men derimod forebygge og afskaffe neuroser helt fra barndommen med det formål, at mennesket rejste sig mod samfundets undertrykkende normer.
Bruddet med Freud
I sommeren 1930 erklærede Freud, at Reichs synspunkter ikke længere var kompatible med psykoanalysens hovedkurs. Det blev startskuddet til en eliminering af Reich, der med Anna Freud som dirigent gennemførtes med en ufattelig nådesløshed. Psykoanalytikerne kæmpede mod den politisering af deres felt, som Reich stod for. Under fascismens pres var deres kon-krete fysiske overlevelse på spil, og de var villige til at ofre hans og sørgede blandt andet for, at han ikke fik visum til Storbritannien på sin flugt fra Hitler. Parallelt med det blev de rettroende kommunister trætte af Reichs opsætsighed.
I 1934 kom Wilhelm Reich i konflikt med sine to store fortællinger. Den psykoanalytiske magtbase ekskluderede ham fra IPA ved kongressen i Lucerne, og det danske kommunistparti foranledigede samme år hans eksklusion fra Komintern, den internationale kommunistiske bevægelse.
I Lucerne startede samtidig paranoiaen. Den blev med tiden blot ét af Reichs stadig mere vanvittige træk ledsaget af megaloman rablen og psykotiske fantasier. Christopher Turners biografi viser eminent og foruroligende, at de opstod i tæt dialog med en brutalt omskiftelig verden.
Parallelt med det udviklede Reich sin nye teori om en i laboratorier observerbar livgivende energi, en slags grundstof for psyken såvel som det biologiske liv. Den var kernen i Reichs tænkning gennem resten af hans stormfulde liv frem til den store mands ensomme, ynkelige død på en cellebrix i det føderale fængsel i Lewisburg, Pennsylvania i 1957. Orgonkasserne var Reichs særligt byggede skabe til inddampning af livsenergien, og generationer af fritænkere fra pædagogen A.S. Neill til digteren William Burroughs henslæbte timer, dage og uger af århundredet med at meditere, onanere, kede sig og mærke strålerne i orgonskabe, som både kunne give totalorgasme og helbrede kræft. Orgonteorien blev via beatnikkerne Wilhelm Reichs vej til visse dele af mainstream. For andre var den en tragisk blindgyde, som førte væk fra Reichs egentlige sag. For psykoanalytikernes afsked med Reich blev i sidste ende en afsked med menneskets frisættelse som formål for det psykoanalytiske projekt.
Et vanvittigt århundrede
Wilhelm Reichs grundige, empatiske og eminent skrivende biograf Christopher Turner noterer sig, at hver bog om Reich indeholder et skæringspunkt, efter hvilket forfatteren mener, at hans hovedperson er blevet sindssyg. For psykoanalytikerne er det Lucerne, for nogle er det orgonkasserne, for andre noget tredje. Lige meget hvor, forblev Reichs kraft stærk nok til, at hans bøger blev brændt af to samfund: først af nazisterne og siden af USA’s forbrugermyndigheder. Noget af det smukke ved Turners biografi er, at han holder fast i sit vilde subjekt hele vejen fra en blodig barndom til en ukontrollabel alderdom. Og derigennem får vist, at også et helt århundrede på sin vis kan være vanvittigt.
Christopher Turner
Adventures in the Orgasmatron: Wilhelm Reich and the Invention of Sex.
532 sider, 16,50 pund
Fourth Estate
drømmen om kommunisme forsvinder aldrig, desværre er det ikke lykkedes at indføre den noget sted, men kommer tid kommer råd.
bare rolig orgonenergiovertro og andet astrologi, skal communismens spøgelse såmænd nok forsøge at få manet bort.
"Reich -Tilbragte syv år i Norge og Danmark på flugt fra nazismen, og blev derved lidet flatterende portrætteret som Dr. Riege i Hans Scherfigs ro-man ’Idealister’."
Tak for den interessante oplysning.
Nu var Scherfig jo angiveligt kommunist. Hvor meget kommunist han var; ved jeg ikke, men logisk at "Kommunisten Hans Scherfig" må påtage sig det hverv at skildre Reich som Dr. Riege - men ikke skildret udelukkende negativt.
Negativt however er det at den eneste salgs "Totalorgasme" der formentligt var tilladt det i det kommunistiske Ruslands fangelejre i Sibirien var at tage "en ridetur" på koncentrationslejrenes elhegn.
Med sikkert døden til følge.
At Reich's bøger blev brændt i Tyskland og USA antyder blot at Reich var på sporet af noget der bør udforskes nærmere. Og som sikkert bliver det eller allerede er blevet det i det hemmeligt-stemplede Area 51 i Nevada eller et lignende sted.
@kasper olsen
det må da være ment som en spøg kasper?
Kim Gram
Hvor ser du vittigheden ?
Beskriv.
@kasper olsen
måske en så overdreven seen bort fra kildekritik, at den overdrivelse må være ment som en spøg.
Kim Gram
- "den overdrivelse"
Vær flink og beskiv "den overdrivelse" så jeg ved hvad du præcist mener.
uden vidre at beskriver konflikter og problemstillinger som næppe er særlig sandsynlige i samfund som sovjetunionen m. fælleseje til de fleste af de væsentligste produktionsmidler.
Kim Gram - vælg "en spøg" relateret til Rusland.
1.. at “Kommunisten Hans Scherfig” må påtage sig det hverv at skildre Reich som Dr. Riege i bogen Idealister - men så vidt min opfattelse alligevel ikke skildret udelukkende negativt.
2.. at den eneste slags “Totalorgasme” der formentligt var tilladt det i det kommunistiske Ruslands fangelejre i Sibirien var at tage “en ridetur” på koncentrationslejrenes elhegn.
Med sikkert døden til følge.
@kasper olsen
hint: det burde ikke være særligt svært at tænke sig frem til at de rygter om sovjetterne, sandsynligst og mestensdels er netop kun rygter.
Kim Gram ; "rygter om sovjetterne, sandsynligst og mestensdels er netop kun rygter."
Nu har jeg så også hørt gode ting om det kommunistiske Sovjet som jeg stadig tror er sandt den dag idag.
Skulle jeg mistænke "Sibirien-konzentrationslejr" rygterne for at være sande kunne jeg nok lægge vægt på hvad kunne observeres om de russiske ledere.
Da der ikke (Aldrig) var nogen smukke moderlige kvinder tilstede på Magtbalkonen ved 1.maj-paraderne i Moskva kunne man forfalde til at mene at Rusland var et patriarkat.
Den slags magt-konstruktioner tillægger jeg fordomsfuldt allehånde former af magt-idioti og ondskab -med det resultat, at jeg finder rygterne om koncentrationslejre i Sibirien mere end sandsynlige - formentlig ligefrem virkelige.
Konflikter beskrevet i årtiers aviser om hjemlige danske patriarkater i større eller mindre grupperinger har fungeret som et sekundært pejlepunkt og fastsat en stor sandsynlighed for at nogle af rygterne om Rusland taler sandt.
Skulle du en dag finde eksempler på kommunisme noget sted - styret af et matriarkat - så skriv om det ?
Kommer lige til at huske en polsk SF-film som handlede om et netop matriarkat der havde overtaget alt og overflødiggjort og afskaffet alle mænd.
Børn blev sågu født på nærmest "samlebånd" men alle drengebørn blev "kasseret".
Indtil en dag hvor en kvinde blev "svag" og gemte en dreng der blev voksen og selvfølgelig ødelagde han hele dette ellers meget velfungerende kommunistiske matriarkat - bestående af lutter kvinder.
Strengt taget var Reich vel ikke mere skør i bolden end f.eks. Claus Hjort Frederiksen,.
Ex-finansministeren, der i ramme alvor mener, at langtidsledige på kontanthjælp, som har fået kuk i kysen af at løbe panden mod en mur, hver gang de prøvede at få fodfæste på et arbejdsmarked, der var lukket for dem p.g.a. opskruede krav som følge af "globaliseringen", manglende tilbud om relevant efteruddannelse og bristede bobler i den finansielle sektor, der udløste en verdensomspændende økonomisk recession, kan kureres ved at blive tvangsindlagt i de orgonskabe, vindskibelige private aktører stiller til rådighed for staklerne i form af offentligt finansierede pipfuglekurser.
Kaspar Olsen:
"...at skildre Reich som Dr. Riege i bogen Idealister - men så vidt min opfattelse alligevel ikke skildret udelukkende negativt."
Schefig opstiller en modsætning mellem de to "idealister" dr. Riege og Kados, og fremstiller det som en slags duel mellem disse og deres kamp om sjælene. Af disse to er der ingen tvivl om at Scherfig beskriver Kados med langt større sympati og menneskelighed. Kados, den
verdensfjerne, men inderst inde hjertensgode, troldmand, som sidder i sin hjørnelejlighed på Vesterbro, placeret over det ismejeri han ejer, men som konen driver. Modstillet den smarte solbrændte dr. Riege, som på stribe forfører byens kvinder og udfører tvivlsomme "eksperimenter" med dem. Og som trods alt sin snak om sexualitetens psykologi selv ikke udviser mere empati end seriemorderen Dexter.
Scherfig var ikke enig med hverken Kados eller Riege, men han havde en vis sentimental sympati med førstnævnte overfor den følelseskolde modernitet som dr. Riege personificerede.
At jeg selv synes at hans karakteristik af Reich i denne figur er fuldkommen fortegnet er en anden sag. Reich var faktisk ophavsmand til en del mesterværker i sin tidlige periode, ikke mindst "Fascismens Massepsykologi", inden han i efterkrigstiden nok må siges at have gået overbord rent mentalt.
Det kan dog på ingen måde retfærdiggøre den amerikanske stats afbrænding af hans dokumenter, en handling der kun kan sammenlignes med den afbrænding nazisterne to årtier før havde foretaget med Institut für Sexualwissenschafts arkiv, og ligesom f.eks. McCarthyismen altid vil være en skamplet på den ellers så højt besungne amerikanske ytringsfrihed.
Der er sket en stor fejl hér: det er vitterlig ubegribeligt, hvordan det kan være gået hen over hovedet på Information og Lotte Kaarsholm, at Turners 'Orgasmatron'- bog er intet andet end en stort anlagt, ren og skær smædekampagne ! Det er 500 siders fuldkommen uvidenskabelig og gennemført manipulerende fusk, som i løgne, udspekuleret tilsvining og konsekvent udelukkelse af kildekritik ikke adskiller sig det mindste fra den smædekampagne, man iværksatte i 50'ernes USA, indledt af stalinisten Bradys artikler og videreført af DFA. Den bog - som oveni købet kalder sig en autoriseret biografi - skulle ganske enkelt aldrig have været anmeldt:
- den er blottet for enhver seriøs tilgang til Reichs egne tekster,
- den forholder sig overhovedet ikke til den eksisterende, videnskabelige litteratur om manden, hans værk og forskning,
-den er så spækkeet med misinformation, uvidenhed og fordrejning, at dem, der ikke allerede kender Reichs værk, er sikret livslang immunitet overfor ét af det 20.århundredes største videnskabsmænd.
Den er med andre ord så åbenlys en intellektuel skamplet, at det går over min forstand, hvordan
Information har kunnet falde for dette billige trick ?? ( Pudsigt nok er Turners eneste merit at ha' skrevet Phd i 'The cultural History of Disgust'.. ).
Havde man bedt en kompetent Reich-kender om dette job, var det med garanti aldrig blevet udført ! Intet mindre end en pinlig fadæse, kære gamle Information. En offentlig undskyldning vil være på sin plads, - af ren og skær intellektuel formidlings-skam. På forhånd tak.
Jeg er forvirret.
@Kaspar Olsen
Har du hørt om Alexandra Kollontai, der i 1919 blev verdens første kvindelige minister - blot fire år efter at danske kvinder fik stemmeret, og fem år før Nina Bang.
Nu har jeg.
Wiki skriver; 1917 blev Kollontai det første kvindelige medlem af bolsjevikregeringen, som folkekommissær for socialvæsenet. Der tog hun til orde for "fri kærlighed", forenklet ægteskabslovgivning, nemmere adgang til skilsmisse og ophør af skammen knyttet til børn født udenfor ægteskab.
Da Stalin kom til magten, sendte han hende ud som diplomat. Hun blev dermed verdens første kvindelige ambassadør. Fra 1923 til 1925 holdt hun til i den sovjetiske ambassade i Uranienborgveien 2 i Oslo, og omgikkes Martin Tranmæl og andre medlemmer af den norske arbejderbevægelse. Derefter var hun i Mexico frem til 1927, tilbage i Norge frem til 1930, og så i Sverige fra 1930 til 1945.
Vi lærer af Wiki at Stalin fjernede hende fra en funktion hun åbenbart bestred godt og gav hende en narrehat-post som diplomat hvor hun tabte al positiv indflydelse.
Min fordomme om Patriarkatet i al almindelighed og i Rusland her dermed fået endnu en spand kul at leve af.
Kollontai spiller også en rolle i bogen. Reich tager jo på pilgrimstur til Sovjet, som i hans øjne i begyndelsen af revolutionen netop forener psykoanalysens indsigter om nødvendigheden af ligestilling og seksuel frihed med den kommunistiske sag. Han tager dertil sammen med Annie Reich i 1929 for at opleve de seksualpolitiske liberaliseringer, som Kollontai står i spidsen for, inkl. eksperimenterende børnehjem og skoler. Men hendes ligestillings- og liberaliseringsreformer bliver ret hurtigt rullet tilbage af Stalin, og Turner mener egentlig heller ikke at Lenin på noget tidspunkt brænder særlig intenst for dem.
i de omfange reich, mht. orgon, talte om noget virkeligt, og det gjorde også reich af og til, var der næppe noget nyt, for communister, i det han der påpegede.
------
og mht. beretninger om div. rædsler:
man kan jo så påpege at også h. scherfig kendte til den dårlige propaganda om sovjetterne og sovjetunionen, og scherfig ændrede jo ikke derefter sine meninger; s. må jo så have genenmskuet det som netop kun propagandistiske dårlige omtaler af sovjetunionen og sovjetterne.
------------
var h. scherfig for godtroende
overfor sovjetterne og sovjetuninionen?
der er jo mange new agere som hævder at h. scherfig var for godtroende og troede på mange skrøner: såsom materialisme, communisme dialektisk materialisme osv.
( enkelte kunne mumle: at new agere mht. at beskylde andre for godtroendhed, kaster med sten selv om de selv bor i glashuse )
@Lotte Folke Kaarsholm. Angående de seksualpolitiske liberaliseringer og Lenins holdning til samme se det lille hæfte af Clara Zetkin ”Uddrag Af Min Dagbog”, Kvindefrontens Forlag 1979. Heri diskuterer Clara Zetkin disse forhold med Lenin. Lenins slut replik er: ”Kommunismen vil ikke bringe afholdenhed, men livsglæde, livskraft, og et tilfredsstillende kærlighedsliv vil bidrage hertil.” Lenin selv læge vægt på det sociale perspektiv som mange overser når talen er om seksuallivet. Lenin påpegede overfor Clara Zetkin: ” I kærligheden drejer det sig om to liv, og et tredje, et nyt liv, der opstå. Det er dette der giver den (kærligheden) dens sociale interesse, der afføder en pligt mod fælleskabet”.
@ Kaspar Olsen. I stedet for Wiki skulle du læse Kollantajs egne erindringer som findes på dansk:
Alexandra Kollantaj: ”Mit Liv – kvinde og kommunist. Gyldendals Uglebøger 1974. Så få du en noget anden historie!
Men tilbage til Reich. Det har altid undret mig at Reichs bog “Fascismens Massepsykologi” som også Sune Olsen omtaler, blev forbudt i USA – hvad var de bange for?
Altså Orgon-energi matcher i virkeligheden blot beskrivelsen af alt levendes energetiske legmer. Disse er beskrevet grundigt i James Redfields bøger, den niende og den tiende indsigt.
Ethvert menneske kan snildt, på få minutter, lære at se disse energilegmer. Og de nej de er ikke synsbedrag, idet at legmerne konsekvent er tyndere omkring eksempelvis alkoholikere, misbrugere, eller træer efter tørke. Ved synsbedrag ville de energetiske legmer være konstante i sin visuelle fremtræden.
At beskrive Reich som sindsyg, fordi han beskriver disse energetiske systemer, afslører i den sammenhæng blot en velkendt blindhed inden for forskningens verden.
En forskning der i vid udstrækning er delt i en stadig overvældende stor fløj af traditionalister, der stædigt holder fats i Newtons teorier om det døde mekaniske univers, på trods af at disse teorier er gennemhullet og pillet i småstykker tusind gange af dokumenterede resultater, frembragt af den anden, progressive fløj, der beskæftiger sig med kvantefysik, cellulær hukommelse mv.
Man må håbe på at de konservative tvangstanker inden for de mere rigide, uopdaterede, dele af forskerverdenen, snart når til erkendelsen af sine egne skadesvirkninger, ifht. at fastholde store dele af befolkningerne i den vestlige verden, i en tilstand af uvidenhed omkring egne egentlige egenskaber og potentialer.
For heri hviler den eneste egentlige sindsygdom.
materialister, især dialektiske materialister, communister, har ofte satirieseret over new ageres argumentationsfosøg:
i stil med:
mennesker er ikke kun skruer og møtrikker, altså må fortællingerne fra eller om:
åbenbaringerne på sinai og helligånden og hegel og muhammed...osv. passe
ok, man kan gøre selv skarn uret:
at Wilhelm Reichs grup-pe vildledte den amerikanske befolk-ning til at købe orgon-udstyret med falske løfter om helbredelse.
--------
at med den begrundelse for at retsforfølge reich, var og er der vist rigeligt også andre at retsforfølge først.
Sune Olsen ang. dit indlæg fra igår 23:45
Når oplysningen om at Reich var Dr.Riege i bogen "Idealister" er interessant er det fordi, at man andre steder i Hans Scherfigs forfatterskab kan se ham på mission for totalitære kommunistiske ideer.
Spørgsmålet er derfor om Scherfig hemmeligt "fik den sikkert lidet ønskede opgave" af "partiet" at latterligøre Reich og hans Totalorgasme- ideer m.m. Som set i bogen "Idealister"; der alligevel er en god bog især når læseren kan være uvidende om dette mulige kommunistiske rækkespil mod Reich og "Total-orgasmen" udført af Scherfig.
Men trods alt har Scherfig haft hjertet med i skriveprocessen.
Reich er ikke genkendelig som figur på trods af navnet Dr. Riege.
Men ingen tvivl om at nutidige negative personer der måske misbruger Reich's viden kunne blive set som Dr. Riege. In real life.
Deri ligger den reelle advarsel fra Scherfig.
En advarsel der har vist sig at være korrekt.
Nutidens levende Dr. Riege-kloner falder dog oftest på deres hensigter og plattenslageri.
Privat kan man så notere sig ved enhver lejlighed hvilken anden viden der ligesom Reich's viden bliver misbrugt af alverdens Dr. Rieger og Kados'er - ikke at forglemme Kados der sikkert idag hellere pusler med atombomber og psykotronvåben end med ild-salamandre. - Og guderne må vide med hvad ellers djævleskab.
Reichs Orgon-energi teorier er uden tvivl et sygt menneskes fantasier. At man fængsler ham for disse tanker, og forbyder hans bøger er, så et sygt samfunds respons! Men sådan er der så meget i den frie verden som jeg ikke forstå!
det er givetvis sådan at mange vil totalorgasme, men communister flest mener altså det er så som så mht. hvorvidt det kan være nogen pligt for samfundet at garrantere! hver totalorgasme.
http://www.information.dk/292188
kasper olsen, skrev: Men trods alt har Scherfig haft hjertet med i skriveprocessen.
Reich er ikke genkendelig som figur på trods af navnet Dr. Riege.
-------
ok, så lad os holde den sammenhæng hemmelig
@Claus Oreskov: tak for gode læsetips. Som Turner udlægger det, er de Lenintanker du citerer ret tidlige, og han bevæger sig derefter væk fra dem - eller kølnes i forhold til dem. Men det er dog Stalin der fuldfører den totale tilbagerulning af reformerne.
tjae, stadig må man undres pga. af at så mange "new ageprofeter" lusker rundt om den varme grød,
ofte fortier at løsningen på dårlig materialisme næppe bør søges i overtro, men snarere i bedre materialisme;
( mekanisk materialisme, borgerlig materialisme er for lette modsætninger at afvise,
imo: derfor nøjes de ofte med dem som modsætning ? )
tænkeligt kunne nogen af de
"new ageprofeter" virkeligt være uenige i den kritik
( og ikke blot fortie den ), men så burde de i det mindste nævne den kritik, og så forsøge at forklare hvorfor de alligevel insisterer på overtro.
Og det ligger sikkert stadig fjernt fra al gammel patriarkalsk kommunistisk tankegang, at udråbe ideer som man ikke forstår for sindsyge - ?
Ergo har der heller aldrig været koncentrationslejre i Sibirien hvor systemkritikere i en svæver vending kunne bruges som forsøgskaniner for elektrochok og anden opdragende behandling ?
Fra Rusland kendes således kun de gode ting som f. eks det muntre militær hvor man kunne ryge nogen fede og spille noget beatmusik selv om sergeant-sk'ien forgæves protesterede...
Kim Gram - (16:24)
Brug du hellere din tid på at udrydde overtroen om det patriarkalske kommunistiske russiske paradis.
Det er slemt at vrangforestillinger om kommunismen i Rusland stadig promoveres.
kasper olsen, skrev:
Det er slemt at vrangforestillinger om kommunismen i Rusland stadig promoveres.
---------
ja
Kim Gram
Kommunismen er fakta en glimrende ide, der dog ikke kan udføres til succes med de rene slyngler med roret.
Det er læren - fra Rusland
- Og fra Kina
- Og fra NordKorea
at nogle politikere og nogle intellektuelle og nogle debatører, ofte tydeliggør,
omend noget indirekte, og formodentlig:
ufrivilligt, uforvarende, uden deres egen vidende:
behovene for også og især: masselinien.
@Lotte Folke Kaarsholm. Hvorvidt Lenin blev køligere skal jeg ikke kunne udtale mig om, i en debat om totalorgasme – da må man søge kildemateriale hos Nadezhda Krupskaya og Inessa Armand.
Du må imidlertid godt præcisere hvad de er for reformer som du mener Stalin tilbagerullede!
En sjov lille anekdote vil vide, at Martov angiveligt engang skulle have sagt: ”Der er kun to virkelige kommunister i Rusland: Lenin og Alexandra Kollantaj”. Lenin lo hjerteligt da han hørte historien og kommenterede ”Han er ikke dum ham Martov”.
En anekdote ja men den siger noget om det tætte forhold mellem Lenin og Kollantaj og mon ikke hun har påvirket ham på mange områder!
Og så kører Kaspar Olsen rundt og rundt i den samme rille, hvor han gentager i det uendelige at Sovjetunionen var et patriarkalsk samfund. Jamen helle dusse da – sammenlignet med andre lande i begyndelsen af det tyvende århundrede var Sovjetunionen nærmest et kvindesamfund.
Lenin formulerede kvindens rolle i revolutionen: ” Proletariatet kan ikke nå fuldstændig frihed uden at vinde fuldstændig frihed for kvinderne”. Alexandra Kollantaj var den første kvinde i historien som var medlem af en regering! På et forslag fra Stalin vedtog Sovjetunionen følgende den 5. December 1936 (Artikel 122):
” Kvinderne i U.S.S.R. har samme rettigheder som mænd indenfor alle områder af det økonomisk, kulturelle, sociale og politiske liv”.
Kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet i Sovjetunionen langt før deres søstre i de kapitalistiske lande. I løbet af 7 år under den første og anden fem års plan fra 1929 til 1936, forøgedes antallet af kvindelige arbejdere med over 5. millioner. Ligesom kvinderne i denne periode gik over fra de mindre produktive områder til mere kvalificerede arbejde. Procenten af kvinder der studerede ved arbejderfakulteterne var kraftig stigende fra 1928 til 1936 (en undersøgelse fra 1936). Også politisk stormede kvinderne frem i Sovjetunionen. Ved den første al-russiske Sovjetkongres i 1924 var der 58 kvindelige delegerede (3,7% af det samlede antal delegerede). Men ved den 8. Sovjetkongres i 1936 var der 419 kvinder (20,7 % af de delegerede). Og sådan kunne jeg blive i det uendelige. F.eks. kunne kvinder der havde født mere end 4. børn blive pensionerede ved 50 års alderen, en lov som stadig gælder i det postsovjetiske samfund.
-"Og så kører Kaspar Olsen rundt og rundt i den samme rille, hvor han gentager i det uendelige at Sovjetunionen var et patriarkalsk samfund.
Ja, sandheden, den er altid er ilde hørt - også af kommunisterne
Men jeg gentager gerne synspunktet.
Lad os se et matriarkalsk styret samfund i Rusland.
Lad os se et matriarkalsk styret samfund på hele jorden.
Kunne blive godt med de rigtige kvinder i styringsgruppen.
Der er dog lige noget vildfaren og aldeles misplaceret Ny-Liberalisme der skal afvikles og fjernes først.
Lidt mere om Aleksandra Kollontai (1872-1952), der også betød meget for kvindebevægelsen i 1970'erne. En norsk historiker har skrevet om hendes betydning for den norske arbejderbevægelse. Hun var ambassadør i Oslo i to omgange i 1920'erne.
Kollontai var russisk delegeret på den socialdemokratiske kvindekongres i 1910 ledet af Clara Zetkin. Kollontai talte for, at den socialistiske kvindebevægelse skulle have andre opgaver end den borgerlige ligeretsbevægelse. Kampen om bedre sociale vilkår for kvindelige arbejdere, en kortere arbejdsdag, bedre uddannelse og ligeløn for kvinder. Under sin emigration fra 1908-17 udarbejdede hun en betænkning om kvinder og børn. Efter revolutionen i 1917 blev hendes bog "Moderskab og samfund" retningsgivende for den første sovjetiske lovgivning på dette område.
En fransk diplomat og journalist, Serge de Chassin, kendte Kollontai og skrev om hende i sin bog "Bag diplomatiets kulisser" fra 1941: "Den "røde" Minister indskrænker sig til at udfylde sin stilling som en særdeles dygtig Fagdiplomat og kunde tjene som Mønster for sine mange mandlige Kolleger.
Den moskovitiske Valkyrie har med held ført forhandlinger om Spørgsmål af ren politisk og handelspolitisk Art. Således ledede hun Underhandlingerne i forbindelse med Norges Anerkendelse de jure af Sovjetunionen; hun har udvirket Statskredit for Indkøb af norske Sild til Rusland; hun har skrevet særdeles overbevisende diplomatiske Noter i Spitzbergen-Spørgsmålet. Forflyttet fra Oslo til Stockholm er det lykkedes hende der at skabe sig en fremstående Stilling og hvem ved, om ikke Forholdet mellem Sverige og Rusland under den finsk-russiske Krig havde formet sig betydelig mindre tilfredsstillende uden hende".
"Det fortælles at den Dag i Efteråret 1917, da Madame Kollontay gik om bord i en krydser i Kronstadt for at belære Besætningen om den marxistiske Teoris grundsætninger, blev matroserne så imponerede, da hun stod dér i sin blaagraa Dragt, at de ikke turde raabe "Leve Kammerat", men i Stedet raabte "Leve Madame"!" (pp.27.28)
I 1947 blev Alexandra Kollontai foreslået til Nobels Fredspris, sammen med Eleanor Roosevelt. Kollontai fordi hun havde hjulpet med at afslutte den sovjetisk-finske krig.
Nej, vi skal ikke have et matriakalsk styret samfund.
Og vi skal, med al respekt, heller ikke dyrke enkelte kvinder som ikoner i historien. Herregud, de var flotte, på hver deres egen måde, men også bare små mennesker, der havde været børn og var blevet store. At opløfte det ene eller det andet køn, eller enkelte personer med en vis karismatisk stråleglans omkring sig, til historiske bærere af en politisk udvikling, er som at digte eventyr. Det kan være meget dejligt, men de holder ikke for morgendagens opgående sol.
Se også Clara Zetkins artikel om samtaler med Lenin om bl.a. kvindespørgsmålet:
http://www.marxist.dk/Home.php?Page=Artikel&ArtikelID=2415
Skal først indrømme, at jeg ikke ved meget om Wilhelm Reich og heller ikke om Orgon-energi.
Hvilket jeg forsåvidt er taknemmelig for, da det har været en større glæde for mig at læse bogen "Idalister" og således forholde mig til Hans Scherfigs fortælling og Dr. Riege figur uden at skulle mistænke Hans Scherfig for at på læsetids-punktet at være på ud-befalet eksercits for at massakrere Wilhelm Reich i skikkelse af sin romanfigur Dr. Riege.
Som interesseret i konspirationsteorier må jeg bemærke; falder den viden om Reich som man kan opnå ved kort at skimme WIKI ud således;
Reich er på sporet af noget Orgon- energi - som eneten manifesterer sig ved adskillelse fra det forurenede Alt (? ) via Reichs Orgonskabe - eller opstår det i skabene ?
Og bliver nu adskillelses princippet fra Reichs Orgon-skabe idag metodisk latterliggjort gennem vittigheden om "Sølvpapirhatte" ?
Et mægtigt godt spørgsmål er det - Om der findes hæmmende frekvens og energifelter som man med fordel kan og bør isolerer sig fra !
De mennesker der tror at kunstige skabte frekvensfelter i stor skala ikke eksister bør bekendte sig med HAARP.
Som er betegnelsen fra et kolossalt giga -udstrålingscenter med eget atomkraftværk som energi-leverandør.
HAARP er beliggende i Alaska.
Andre HAARP faciliteter (se også Nicolas Tesla) befinder sig i Rusland (Måske også i Australien og andre steder) .
Men hvad er pointen med HAARP ? ? ?
Studer det - eller tag sølvpapirshatten på nu eller kravl ind i et ORGON-skab; hvis jeg må dramatisere pointen.
Ved nogen debatører hvad meningen er med USA's HAARP - projekt i Alaska så lad os høre ?
Umiddelbart må jeg tvivle stærkt på at HAARP gør noget godt for jordboerne.
Videre om Reichs skæbne fra WIKI. Hans bøger brændes !
Er der nogen der kender til lignende bogafbrændinger i USA ?
At Tyskerne brændte bøger i NAZI- tiden er kun hvad man kan forvente sig i den slags forstyrrede diktaturer.
Men bogafbrændinger i frihedslandet USA ?
Meget belejligt var Reich i spjældet og afsonende straf for egentlig HVAD ?
Et emne der burde belyses og hvor WIKI ikke rækker såvidt min skimning.
I spjældet dør Reich meget belejligt få dage for sin løsladelse.
Mærkværdigheder er der nok af.
HAARP - Orgon Skabe Og Afbrændte bøger og en død forfatter - død i USA's varetægt !
Hvilket rejser en oftest ustillet spørgsmål om mystiske magtgrupperinger i USA.
Hvilken af disse myrdede Reich ! I så fald at han blev myrdet ?
Var det Reichs tidligere venner eller fjenderne ?
Begge grupper kan ofte findes at irritere sig over viden der slippes løs !
Angående HAARP
http://www.youtube.com/watch?v=dS_J6U4tg5g
Og den "officielle forklaring" fra History chanel;
The Military's Mystery Machine - Haarp Weather Modification Technology in Alaska
http://www.youtube.com/watch?v=jcmMtUb0mh8&feature=related
Ifølge WIKI bliver Reichs bøger brændt af FDA !
Fra WIKI;
He was sentenced to two years in prison, and in August 1956 several tons of his publications were burned by the FDA - a notable example of censorship in U.S. history.[2] He died in jail of heart failure just over a year later, days before he was due to apply for parole.[7]
FDA, Food and Drug Administration, regeringskontor i Washington, D.C., der administrerer lovgivningen om fødevarer og lægemidler i USA. FDA er oprettet i sin nuværende form i 1930 og er et direktorat under Department of Health and Human Sciences, der svarer til Sundhedsministeriet i Danmark. FDA ledes af en præsidentudnævnt direktør (commissioner) og er opdelt i flere afdelinger, herunder en til vurdering af fødevarer (Center for Food Safety and Applied Nutrition) og to afdelinger for lægemidler (Center for Biologic Evaluation and Research og Center for Drug Evaluation and Research). De sidstnævnte afdelinger svarer til Sundhedsstyrelsens lægemiddelafdeling i Danmark. FDA regnes for en af verdens grundigste lægemiddelkontrollerende instanser.
Måske husker nogen Dusan Makavejevkult film ”Orgasmes Mysterier” der fik kult status dengang i 70´erne. Filmen er en humoristisk karakteristik af Wilhelm Reich´s orgasme teorier, modstillede visse kommunistiske koryfæers virkelige eller indbildte syn på seksuallivet. Wilhelm Reich spiller sig selv i filmen!
@ Kaspar Olsen.”Er der nogen der kender til lignende bogafbrændinger i USA ?” Måske ikke ligefrem bogbrænding men så bøger der blev forbudt af politiske grunde f.esk. ” In the Spirit of Crazy Horse” af Peter Matthiessen. Bogen handler om FBI´s hærgen på lakota indianernes reservater i 70´erne. Om uran forekomsterne i lakota indianernes hellige bjerge (Black Hills) og om den politiske fange i USA Leonard Peltier.
diverse stjernetegnsfilm er lidt gammeldags,
fordi det er mere det moderne verdens"billede"
det communistiske verdensbillede
hvor solen er midte
hvor jordkloden drejer om solen
hvor jordkloden drejer om jordkloden
som er sagen
det er jo ikke de menneskelige kønslivsudøvelser som er ved at være lidt gammeldags, som marxister jo ofte har hævdet: er de jo "kommet" for at blive,
hvor imod pornografi og især astrologi, snarere ved at være lidt gammeldags
---
og i øvrigt
hævdelser såsom:
marxister er patriarkalske,
de passer næppe,
bla.a. er der jo mange kvinder med i the marx brothers filmene
Claus Oreskov skriver ; "Måske husker nogen Dusan Makavejevkult film ”Orgasmes Mysterier” der fik kult status dengang i 70´erne. Filmen er en humoristisk karakteristik af Wilhelm Reich´s orgasme teorier, modstillede visse kommunistiske koryfæers virkelige eller indbildte syn på seksuallivet. Wilhelm Reich spiller sig selv i filmen!"
Her linket til filmen i fuld længde;
W.R.: Mysteries of the Organism (1971)
http://www.youtube.com/watch?v=Rkup2yBMyoo
kasper olsen
det kommunistiske manifests skriftudgaver, har du rent faktisk læst nogle af dem?
moderne materialister’s ,
( som ofte communisters ),
ofte modsigen borgerlig materialisme;
havde, og har ofte, en så god en sag, også i offentligheden,
så borgerlige måtte forsøge sig med selv at modernisere borgerlig materialisme,
( vel især for at undgå en fuldere moderne materialisme ) især blandt offentligheden
bla.a. forsøges at bruge
materialismeudgaver af:
relativitetsteorien,
eller
såkaldt kvantelogik og kvantemekanik
eller wittgensteins lære,
som moderne borgerlig materialisme;
––––
det er meget ligesom:
at de borgerlige finder socialdemokrater for et mindre onde, for de borgerlige, end communister.
Sider