Danske politikere er glade for bankpakker. Hver gang økonomien er ved at falde fra hinanden, vedtager partier fra højre til venstre nye pakker, der skal rette op på den håbløse situation. Og det ser ud til at virke. Pakkerne hjælper bankerne til overlevelse. Regnskabet mellem stat og bank går næsten i nul. Det lyder godt, og det er godt — men det kunne have været meget bedre: Pakkerne kunne have tjent milliarder ind til staten.
Enhedslisten er det eneste parti, der har stået uden for alle de brede forlig omkring bankpakkerne. Finansordfører Frank Aaen begrunder det med, at de har tjent bankerne frem for staten.
»Vi er meget utilfredse med, at man ikke har brugt chancen til at lave nogle omfattende forandringer af bankerne. Bankerne kører videre efter samme model, og pakkerne har været med til redde spekulanterne og sikre, at bankerne kører videre med høje lønninger til direktører og ansatte,« siger Frank Aaen, der er finansordfører for Enhedslisten.
Kun få økonomiske eksperter mener at kunne gennemskue bankpakkerne, og endnu færre har lyst til at vurdere effekten af den nye type finansiel regulering, som pakkerne har medført. Men ét ord går igen, når bankpakkernes tilblivelse og virkning beskrives: Nødvendighed.
»Ser man tilbage, var bankpakke 1 den aller-allermest nødvendige,« siger Jesper Rangvid, der er professor i finansiering på CBS og for nylig blev udpeget til formand for et ekspertudvalg nedsat af erhvervsministeren, som skal undersøge årsagerne til finanskrisen og dens effekter i Danmark.
»Der var vitterligt gigantiske problemer. Det kan næsten ikke overdrives, hvor vanskelig situationen var.«
Historien om bankpakkerne er historien om hastepolitik. Den begynder i efteråret 2008; det amerikanske boligmarked er et ragnarok, og da investerings- selskabet Lehmann Brothers går konkurs den 15. september 2008, står det klart, at den verdensøkonomiske virkelighed har ændret sig drastisk.
Danske politikere frygter, at en række banker og især Danske Bank kan komme i alvorlige vanskeligheder, fordi den ikke har likviditet til noget så simpelt som at drive sin bankforretning. Ingen eksperter, ingen embedsmænd i ministerierne, ingen politikere og ingen bankfolk har nogensinde prøvet noget lignende.
Bankpakke 1 bliver vedtaget den 5. oktober 2008. Den er resultatet af pionérarbejde for alle implicerede, og til sidst i processen tæller hver enkelt time. Får bankerne ikke øjeblikkeligt penge, bryden den danske økonomi sammen. Bankpakkens indhold bliver, at staten kommer til at stå som garant for bankkundernes penge, omvendt bidrager bankerne til ordningen.
Selvforståelsen blev rystet
I dag har bankpakke 1 givet staten et overskud på 2,5 milliarder kroner, og især den pakke har forandret banksektorens selvbillede, forklarer Per H. Hansen, professor i økonomisk og finansiel historie på Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på Copenhagen Business School.
»Bankpakkerne har rystet hele mentaliteten og selvforståelsen hos bankerne. Man har haft en forestilling om at kunne klare sig uden statens hjælp, men når det hele så pludselig er ved at falde fra hinanden, lige fra Danske Bank til mange af lokalbankerne, som har haft en særlig rolle i lokalsamfundet, så ændrer status sig,« siger han.
Kun fire måneder efter bankpakke 1 træder bankpakke 2 i kraft — den 18. januar 2009. Igen er den daværende regering, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti med i forliget, der denne gang også tæller Liberal Alliance og SF.
Bankpakke 2 kaldes kreditpakken. Formålet er, at sunde banker kan få kredit hos staten. Efterfølgende bliver politikerne kritiseret for, at pakken udelukkende bliver realiseret, fordi Danske Bank har så massive økonomiske problemer. De kreditter, der bliver givet, bliver givet som hybrid kernekapital. Det vil sige, at staten giver kredit som kapitaltilførsel og ikke for eksempel ved at købe sig ind som aktionær. Staten låner altså penge ud, men får ikke medindflydelse for pengene. Ud af de 43 milliarder kroner, som kreditten er på, bliver 24 milliarder givet til Danske Bank.
»Jeg ved ikke, om man kan sige, at bankpakke 2 kun er lavet på baggrund af Danske Bank,« lyder det fra Per H. Hansen, »men der er ingen tvivl om, at det har været vigtigt for Danske Bank at få de penge, og meget vigtigt for staten, at Danske Bank ikke kom i vanskeligheder. Man blev fra statens side nødt til at komme med en idé, der kunne hjælpe Danske Bank. Det blev så bankpakke 2.«
Forløbet omkring bankpakke 2 beskrives af en kilde som »meget sensitivt«. Både på grund af bankpakkens store betydning for Danske Bank, men også fordi det med tilblivelsen af bankpakke 2 bliver politisk vedtaget, at staten ikke skal tjene på at redde bankerne. Fra politisk hold har man ellers hyret den internationalt anerkendte rådgivningsvirksomhed Rotschild, som foreslår, at der skal være en form for ’upside’ ved bankpakke 2. Med andre ord: Staten skal tjene penge på sine kreditter og få del i bankernes værdistigning. I sidste sekund af de politiske forhandlinger bliver den del pillet ud af aftalen.
Indadtil er der uenighed blandt partierne om modellen. Regeringen går ind for en redning af bankerne uden gevinst for staten. De røde partier er imod. Udadtil holder forligskredsen borgfred. I dag er det kun Enhedslisten, der kritiserer beslutningen og især Danske Banks rolle. Finansordfører Frank Aaen:
»Danske Bank er hovedproblemet. De andre banker har haft stor betydning for lokaløkonomien, men Danske Bank har national betydning. Den skulle have været sat under administration. Staten har givet Danske Bank garantier for mange milliarder. Det burde have medført statslig indsigt i bankdriften, så der kunne blive ryddet op i den. Der blev ikke sat tilstrækkelige betingelser op for garantierne og kreditten.«
Frank Aaen mener, det især er problematisk, at staten har reddet bankerne uden andet end symbolske renteindtægter til gengæld.
»I begyndelsen af bankpakkeforløbet tog staten det fulde ansvar for bankernes samlede indlån og udlån. Siden da er aktiekurserne jo steget — det burde staten have fået en andel af. Alle borgerne har reddet bankernes aktionærer uden at få noget til gengæld,« siger Frank Aaen.
Den optimistiske pakke
Kritikken af de to første bankpakker tages til dels til efterretning af den daværende regering, som med bankpakke 3 forsøger at rette op på statens udstedelse af garantier. Efter bankpakke 2 er Fionia Bank, Løkken Sparekasse, Gudme Raaschou og Capinordic krakket, men man forsøger alligevel i juni 2010 med bankpakke 3 at regulere statsgarantierne, så der ikke er ubetinget garanti for borgernes penge. Staten vil ikke stå på mål for alt. Men bankpakke 3 er ingen succes, forklarer professor Jesper Rangvid.
»Bankpakke 3 var for optimistisk. Man står i en situation, som stadig ikke er normal for de finansielle markeder. Man kan sige, at man tager to skridt frem, men da Amagerbanken og Fjordbank Mors går ned efter et halvt år, så bliver man nødt til at indføre bankpakke 4 i stedet. Den er et skridt tilbage mod statsgarantierne,« siger han.
Både kunderne hos Amagerbanken og Fjordbank Mors taber penge i 2011, da bankerne krakker. Derfor forsøger politikerne først at ændre på forholdene ved at lave justeringer af bankpakke 3, men man indser, at ad hoc-løsninger ikke er nok. Derfor bliver bankpakke 4 udformet og vedtaget i august 2011. Formålet med pakken er at tilskynde til fusionering af banker ved at tilbyde dem statsgarantier.
Siden bankpakke 4 blev indført er Max Bank gået ned. De sunde dele af banken blev solgt til Sparekassen Sjælland, mens resten af banken blev afviklet i statens afviklingsselskab Finansiel Stabilitet. Derudover har Vestjysk Bank og Aarhus Lokalbank, som begge er nødlidende, planlagt en fusion.
Bankpakkerne har ikke forhindret bankkrak. Men de er politisk jomfruarbejde i et felt, som hele tiden forandrer sig, og derfor er det for nemt bare at kritisere dem som utilstrækkelige, siger en iagttager og ekspert på bankpakkeområdet.
»Ingen har været perfekte, men ingen af os kunne være perfekte i en situation som denne,« siger kilden, der ønsker at være anonym.
Per H. Hansen, professor på CBS, vurderer, at bankpakkerne kunne være skruet samfundsøkonomisk kløgtigere sammen, hvis staten havde fået større mulighed for ikke bare at afvikle bankerne, som det sker i Finansiel Stabilitet, men også styre bankerne. Sådan foregik det i Sverige i begyndelsen af 1990’erne, hvor den svenske stat kom til at eje en stor del af Nordea. Lige nu har den danske stat knap 170 milliarder udlånt som statsgaranti til banker, men meget ringe indflydelse på ledelsen af de nødlidende banker.
»1 og 2 var absolut nødvendige bankpakker. 3 og 4 forsøger at reparere nogle ting. Man har meget bevidst fra politisk hold forsøgt at undgå at gå ind og eje bankerne. Man kunne have haft tillid til, at svenskernes model ville virke i Danmark, men der er åbenbart en forskel på, hvor langt man er villig til at gå. Man kan ikke udelukke, at det havde været en anden og mere hensigtsmæssig løsning på bankkrisen,« siger Per H. Hansen.
Bankpakke 1 og 2 skønnes fra Erhvervs- og Vækstministeriets side at give staten et overskud på knap 10 milliarder kroner. Med en anden bankpakkemodel kunne staten uden tvivl have haft en langt større kapital til at modstå den økonomiske krise.
»Skatteborgerne har løbet en stor risiko og burde have fået betaling for det,« har professor i finansiering på CBS Finn Østrup tidligere sagt til Information.
Andre eksperter fremhæver, at det er for tidligt og for nemt at uddele karakterer i bankpakkedisciplinen, når den er helt ny. Fra politisk side vil Enhedslistens Frank Aaen dog gerne fælde dom:
»Den næste bankkrise er allerede i gang med at blive opbygget. Vi har hjulpet bankerne op på hesten igen — det vil skabe flere store økonomiske problemer for staten.«
Hvis det er så svært for private at drive et bankvæsen, så bør vi nok nationalisere det.
Jeg tror, Frank Aaen har ret. Vi befinder os i en mellemistid mellem to bankkriser.
FIH Erhvervsbank er Danmarks 6. størstebank med en arbejdende kapital på 68 mia. kr. (meget større end Amagerbanken, Roskilde Bank osv.). Den er af Moody´s netop nedgraderet til junkstatus Ba1.
http://finanswatch.dk/Finansnyt/Pengeinstitutter/FIH_Erhvervsbank/articl...
Ca. 15 mia. af engagementerne er dårlige lån til ejendomssektoren. For at slippe af med dem har banken indgået aftale med staten om, at staten overtager denne del af banken og driver den videre med Nationalbanken og skatteyderne i ryggen. Den sunde del af FIH fortsætter som om intet var hændt (i håbet om at få forbedret junkstatusen).
Det er en helt ny type bankredning, ikke set før. Den er ikke forudsat i bankpakkerne.
http://borsen.dk/nyheder/finans/artikel/1/226243/fih_erhvervsbank_bekrae...
http://m.business.dk/touch/article.pml;jsessionid=9A5E6071259EB70CF79999...
Sjovt så travlt man har med at jage snyltere blandt enlige mødre og kontanthjælpsmodtagere mens de rigtige snyltere får foræret millarder i bankpakker og nordsøaftaler.
Bussiness as usual kan man vel sige. Hvorfor sikrede staten sik ikke aktier til gengæld for garantien overfor bankerne. De kunne så siden sælges når aktierne steg. Men det blev et tagselvbord hvor bankerne ikke har ydet en skid til det fælles bedste
Eller snarere, Bjarne Bisgaard, hvorfor frikøbte staten ikke de forgældede boligejere for pengene?
Tjah, hvad kan man forvente af VKO - der får masser af penge fra bankerne. De redder dem og lader folket betale. Og de Radikale gør det samme ...
Aktierne rasler ned med toppen får lønstigninger. Lækkert ikke. Og de er jo dygtige. Og brokker man sig over alt det dette er man bare misundelig osv.
http://mehmetozcelik.wordpress.com/2012/02/09/danske-bank/
Vælt regeringen!
Privatiser profitten, og socialiser tabene.
Investeringsbankerne spekulerede imod deres egne langsigtede aktiver fordi de var for store til at falde, og de kalkulerede ind i deres jagt på profit at staterne ville gribe ind og ikke lade dem falde.
Den regning de har efterladt i de tomme konstruktioner er bare så stor, at den kan trække staterne med ned hvilket man så i Island, og også ser i Grækenland, Portugal.. sågar i Spanien og Italien. Alt sammen med det sigte, at få euro'en til at bryde sammen. Som bankmændene selv sagde.. "Staterne reddede bankerne, men hvem skal nu redde staterne.."
Vi si'r tak for CDS'erne og ta'r en snaps til silden..
Borgerne reddede bankerne osv og får tæsk af VKO's reinkarnations-regering for det.
Hvad kan man lære af det? - Man skal aldrig vende den anden kind til eller det blinde øje.
Rækker man fanden en lillefinger tager han hele armen.
Brug istedet Andelssparekassen Merkur Bank.
RE; Martin E. Haastrup
Det man kan lære, står allerede skrevet i både biblen og koranen for nu at hive de to største frem. Gæld og renter en syndflod der kan udslette hele civilisationer og kun skaber strid og konflikter i et samfund af civiliserede rovdyr. Derfor forbuddet imod selvsamme.
Men folk holdt op med at lære af fortiden, man var blevet klogere. Det var jo bare myter og aldrig sket før. Ingen erfaringer bliver overleveret fra den slags primitive samfund. Der tog man fejl og nu står man med en gordiansk knude der ikke kan løses. Der er ti gange så meget gæld som der er penge til at betale med i de tomme konstruktioner som staterne har garanteret for. Der er en grund til at man taler om den magiske grænse på 7%.
Så nej, det finansielle system kan ikke reddes. Penge i sig selv er jo også bare tro og uden værdi i sig selv, derfor al den snak om 'tillid', Den moderne religion og den guddom er død. Vi mangler bare Moses der kommer ned fra bjerget og ser dem danse om guldkalven.. nu.
Finanskrisen er et kæmpe fup-nummer, der har til formål at genindføre slaveri.
Tak til Louise Vogdrup-Schmidt for en informativ artikel.
God artikel med forsøg på nuancer.
Frank Aaen kunne de gjort have udeladt, da han går i sort, når han hører ordet Danske Bank.
- Banditter i Habitter ?
Eller er kunderne bare for grådige selv ?
Hvis folk har ondt et vis sted - jamen så laver man ikke forretninger med banken.
- Undlad at låne.
- Undlad at lave spekulative opsarringer (Puljer)
- Undlad at overtrække kontoen
- Undlad gebyrhelvede
- Undlad overhovedet at have penge stående
- Undlad en bank der har erhvervskunder
Alternativt kan man gå sammen med naboen og andre i landsbyen, og lave sin egen andelskasse.
Den har de samme sikkerheder for konkurs, men den er drevet udelukkende for andelshaverne og ikke et eller andet aktionærvælde;
- Banditter i Habitter
Spøjs artikkel. Overskriften er "Pengene forsvandt", men det fremgår af brødteksten at bankpakkerne gav overskud til staten, så hvad er pointen med det?
Kritikken (fra Fran Aaen??) er åbenbart at man ikke benyttede chancen til at nationalisere bankerne, som man åbenbart har gjort i Sverige i en vis grad, men hvorfor skulle man dog det? For at forhindre den frie løndannelse på direktionsgangene, fair nok, men er der ikke vigtigere hensyn at tage, som eksempelvis den frie ejendomsret, retten til at drive virksomhed osv?
Bankerne, og måske ikke mindst min egen bank Danske Bank, har da sikkert god grund til rende rundt med røde ører som konsekvens af finanskrisen, men når man nu kunne lave en løsning der var omtrent udgiftsneutral for staten, så må det være fint nok. At bruge den internationale finanskrise som undskyldning for at nationalisere bankerne skal man da vist være hovedbestyrelsesmedlem i enhedslisten for at kunen se fornuften i. Eller måske bare søndagsabonnent hos Information? ;-)
Nu er der jo den fordel ved en nationalisering af bankerne, at de så rent faktisk giver et afkast til os allesammen og på den måde også kompenserer staten for de negative følger af gældsstiftelse.
Nu er der jo den fordel ved en nationalisering af bankerne, at de så rent faktisk giver et afkast til os allesammen og på den måde også kompenserer staten for de negative følger af gældsstiftelse.
@Steen
Enig, men prøv at forklare det for Trilateralisterne, en Bernstein eller Espersen fx....
Rockefeller-Rothschild All The Way!
Men ja, tiden for det private, aldeles kotrrupte pengesystem er for længst forbi. 1913-.2013 er længe nok!!!
Svenskerne var altså ligeså store økonomiske problemer som vi er nu engang for 20 år siden. Og dengang lærte svenskerne lektien, som bl.a. handler om at staten i en krise skal gå ind og overtage en del af aktierne i banken, ikke dem alle, men en del. Og for 20 år siden var der også en boligboble i Sverige - her lærte svenskerne at gå ind og styre, så man ikke lånte flere penge ud end til husejerne mm. end der reelt var basis for.
Og mht. til dem siger, at man bare kan lade være med at lave forretninger med bankerne, ja det kan man da. Men I (og vi) overser totalt, at f.eks. Morsø Bank gjorde det i ejendoms-spekulationer, det samme gjorde Danske Bank, FIH Bank og en masse andre banker - ganske enkelt fordi afreguleringen af bank-sektoren lod dem gøre det. Almindelig solid, gammeldaws bank-forretning blev blandet sammen med spekulations-forretninger, hvor bankerne spillede på f.eks. ejendomspriser, varemarkeder f.eks. om kaffe, appelsiner mv. Og de tabte en masse penge på det. Mon ikke en vis Bank i Danmark fortryder deres eventyr i Irland? Denne bank tabte en masse mia. kr. i dette land....og så vil den have, at skatte-yderne skal betale...
Uden at skatte-yderne, via politiske beslutninger, får indsigt eller indflydelse, eller del i de værdi-stigninger, der kommer....
"Sjovt så travlt man har med at jage snyltere blandt enlige mødre og kontanthjælpsmodtagere mens de rigtige snyltere får foræret millarder i bankpakker og nordsøaftaler."
It's the Wall Street Way...It has to stop!!! Corporate Welfare.
Danmark...rent Bilderberg foretagende siden 11. September 2001.
Læg forøvrigt mærke til at det netop var Rothschild, som anbefalede dette:
"Staten skal tjene penge på sine kreditter og få del i bankernes værdistigning. I sidste sekund af de politiske forhandlinger bliver den del pillet ud af aftalen." citat.
Så jeg ved ikke helt hvorfor alle mener, at Rothschild er onde; politikerne beslutter noget andet end Rothschild anbefaler - det er vel ikke Rothschilds ansvar...
Skrig!
Nu er konspirationsmystikerne også kommet ind i dansk politik!
Der skal se på årsagen.
Årsagen.
Motivet for deres bestræbelser er seksuel dominans og grusomhed, ledsaget af grådighed og egoisme. D.A.F de Sade.
Navn, berømelse, guld og nydelse. Swami Narajanananda.
Havesyge. Eric Fromm.
Lyst, begær, ønsket om.
Nationalisering af bankerne lyder som overvintret gammelkommunistisk ideologi. Men det er sund fornuft. Nationaløkonomisk er bankerne løsgående missiler. Bankerne har systematiseret udskrivelsen af lån med sikkerhed i fiktive værdier, og inddrager milliarder i renteindtægter på samme. Indtægterne investeres spekulativt, virksomheder købes og sælges og penge stampes op af jorden. Det går sålænge det går. Snubler bankerne, vælter hele læsset, og skatteborgerne bliver sorteper. Og Bankbosserne drager afsted med guldrandede bonusser.
Bankdrift er for vigtig til at overlade til bankfolk.
Den 29 februar udsender den europæiske centralbank pengesedler pålydene en værdi af 500 milliarder euro, bank of England sedler til en værdi af 50 milliarder pund, b.o.Japan 100 milliarder eeuro.
Indtil idag har E.C.B udsendt pengesedler lydene en værdi af 2,3 billioner dollar.
det var lene e som stod for bankpakkerne.
'nuff said
Karsten: Mit problem med den familie er deres insisteren på at skabe så meget gæld som muligt. Dermed indskrænker mulighederne for selvsamme politikere til at føre samfundsgavnlig politik samt deres historiske tendens til at korrumpere regeringer rundt om i verdenen. Det er ret veldokumenteret.
@Lars Hovesen
Spøjs kommentar.
"For at forhindre den frie løndannelse på direktionsgangene, fair nok, men er der ikke vigtigere hensyn at tage, som eksempelvis den frie ejendomsret, retten til at drive virksomhed osv?"
"Den frie ejendomsret" hvad i alverden er det? Jeg forstår godt ordet ejendomsret, men hvad er en ufri ejendomsret? Er det den gæld man pådutter os allesammen (og vore efterkommere for at det ikke skal være løgn). Forklar venligst.
"retten til at drive virksomhed" hvad i alverden er det? Er der nogen der ikke har ret til at drive virksomhed? (ja, det er der faktisk men det er bare omvendt af hvad du tror, det kan jeg skrive under på). Og hvad med f.eks. pligten til at drive virksomhed? Forklar venligst.
"Bankerne, og måske ikke mindst min egen bank Danske Bank, har da sikkert god grund til rende rundt med røde ører som konsekvens af finanskrisen"
En bank kan ikke have røde ører medmindre pengene er kommunistiske (kroner og ører). Og de der sidder på flæsket får aldrig røde ører, for de er totalt skamløse. Det eneste de får er fyldte lommer, og det er sandsynligvis også det eneste de forstår. "min egen bank" - haha tror du selv på det?
"men når man nu kunne lave en løsning der var omtrent udgiftsneutral for staten, så må det være fint nok."
Er løsningen udgiftsneutral for mig? Nej vel? Hvordan kan du mene at det så er fint nok? Eller det er måske dig der ejer banken alligevel?
"At bruge den internationale finanskrise som undskyldning for at nationalisere bankerne skal man da vist være hovedbestyrelsesmedlem i enhedslisten for at kunen se fornuften i."
Det er da højst tænkeligt. Og så prøv lige at reflektere over ordet undskyldning. For mig at se er det hele en stor undskyldning (skalkeskjul) for at tilrane sig mere og mere.
"Eller måske bare søndagsabonnent hos Information? ;-)"
Det er muligt det kan hjælpe på fornuften, men langt fra sikkert.
Mikael Petersen siger:
"Skrig!
Nu er konspirationsmystikerne også kommet ind i dansk politik!"
Tror du ikke de bruger horoskoper?
Tror du ikke at de har gjort det længe?
Tror du ikke at de konspirerer?
Tror du at de er hvad de giver sig ud for at være?
Ydmyghed ville klæde ledelserne hos mange banker, når lønforhøjelser kommer på tale. Specielt i disse tider. Men det kan jo være, at de lever i en parallelverden.
Det kan ikke undre at bestyrelserne giver gode lønforhøjelser til direktørerne. De har jo sikret aktionærernes investreringer ved at lade staten tage risikoen. Uden at få noget til gengæld.
Dygtigt...
DE lever i en verden hvor de er fløjtenden ligeglade med hvad du og jeg mener. De har os i fælden, enhver lønindkomst eller anden overførsel går lige gennem dem
Marie Spliid - Fedt! Sådan. Jeg har selv lige skiftet - det har længe været et ønske, men så skete det omsider i sidste uge. De er smadderflinke. Ingen talen ned til mig. Jeg følte mig simpelthen som ET MENNESKE IGEN!!!
Jeg har iøvrigt længe reklameret for andelssparekassen Merkur Bank - 'Et pengeinstitut med holdninger' - se feks tidl. artikler på information:
http://www.information.dk/288610
"Banker har glemt, hvor de kom fra"
'Skal vi genrejse en stabil og samfundsgavnlig finanssektor, skal bankerne tilbage til deres oprindelige rolle som formidler af lån fra dem, der har flere penge end ideer, til dem, der har flere ideer end penge? Kortsigtet spekulation, som alene skal gavne aktionærerne, skal lægges på hylden'
’Drop regulering — indfør folkebanker’
...
Det er mig altid en gåde, hvorfor man hører sådan et ramaskrig hver gang man ser sætningen "Nationaliser bankerne". Bankerne ER jo allerede nationaliserede. Når læsset er ved at vælte, så er det jo staten der smider penge i bankerne, mens bankerne for alt i verden vil undgå at spytte tilbage i kassen når det går godt.
Synes jo stadig, at det er tankevækkende, at det betragtes som et skuffende regnskab, når en bank kommer ud med et overskud i nærheden af 2 mia. (altså 2000 mio. dkr!) efter skat.
Jeg kan skam godt huske Danske Bansk finansielle eventyr i 1990'erne i Irland, investerede store summer gjorde de. Og de tabte også flere mia. kr. - var det over 10 mia. kr? de tabte....
Og bagefter kommer Danske Bank - og andre banker -og siger til staten 'please, bail us out.' Altså red os, thi vi haver investeret forkert.
Og ang. Rothschild så kan det da godt være, de er sådan, men alligevel er det dem, der foreslår, at staten skal have en vis hånd i hanke med, hvad der sker i bankverdenenen og få del i de værdi-stigninger, der måtte komme...
Tur Ramanov
Verden er ofte relativ, så selv om 2 mia. kr. er mange penge, så er det alligevel ikke mange penge.
Du skal sætte det i forhold til egenkapitalen, og jeg er som pensionsopsparer ikke tilfreds med 2 % i afkast - det kan jo få uden risiko.
Mikael Petersen, det er jo netop derfor, at man ikke skal investere i banker for at få udbytte, men for at melde sig ind i klubben, som kunde. Hvis vi kan komme tilbage til den gode model, vil bankerne reelt skrumpe til et håndtérligt niveau, og samtidig igen snarere varetage deres funktion i samfundsmaskineriet.
Louise Vogdrup-Schmidt krediterer helt fortjent Frank Aaen for mange kloge betragtninger omkring statens uegennyttige - eller nogen vil sige tossegode - bankredninger, men artiklens udmelding om at bankpakke 1 har givet staten et overskud på 2,5 milliarder kroner tager tilsyneladende ikke højde for at bankerne kan fradrage deres tab på skattebilletten og at staten dermed lider et tab - det sidste bud jeg har hørt var et tab på 7 milliarder kroner.
Det kunne også være interessant at have fået sat et tal på den kendsgerning at aktiekurserne jo er steget — det burde staten have fået en andel af.
Endvidere ville det være interessant med en redegørelse for hvad der er gjort for at tøjle bankerne i fremtiden - qua Frank Aaens udtalelse:
»Den næste bankkrise er allerede i gang med at blive opbygget. Vi har hjulpet bankerne op på hesten igen — det vil skabe flere store økonomiske problemer for staten.«
Information bør følge denne udmærkede redegørelse til dørs.
Peter Hansen
Jeg er ligeglad med bankens størrelse, men ikke forrentningen af mine penge.
Husk på, at jo rigere jeg bliver som pensionist jo færre offentlige ydelser!
At have holdninger til bankers størrelser er at bruge ideologi, hvor ideologi ikke hører hjemme.
Nej, Mikael Petersen, det er bestemt ikke ideologi, men en erfaring draget af udviklingen: pengeinstitutter af en størrelse, som et lokalsamfund kan bære, er naturligt underlagt de rammer og værdier, som tjener lokalsamfundet. Når banker begynder at vokse udover dette, ophører de typisk med at udfylde funktionen med at facilitere lokalsamfundets kreditbehov.
I forhold til samfundet som helhed bliver banker så store, at de ikke længre styres af loven, men styrer loven.
...jeg håber meget, at der kommer en forståelse for, at når vi som borgere, via staten, låner penge til private banker, så skal de betale for at låne. Vi er meget langt fra den situation idag, hvor de stort set får pengene sat ind på deres konto uden krav, hvis der bliver stillet krav, hvad er det for krav, hvorfor bliver vi ikke grundigt informeret om det.
Banker er private virksomheder, der tjener store penge på vores låntagning; men deres samfundsbetydning er så betydende, at de ikke får lov til at gå ned, som andre private virksomheder, hvilket er meget forkert, med mindre de vil betale den forrentning det koster, at på tilført disse enorme summer, via staten.
Det er dybt amoralsk, at vi skal stå model til det, og at de såkaldte røde partier står model til det. Efterhånden er det blevet sådan, at kapitalen er den eneste magt i samfundet, der sætter den egentlige dagsorden. Politikerne bukker, og mener åbenbart ikke, at det har en pris for de såkaldte "nødvendige" banker, at blive bragt til live igen, for borgernes penge. Herefter kan de fortsætte med deres tvivlsomme transaktioner, og pokeragtige spekulation, ofte med store konsekvenser for almindelige menneskers arbejdspladser.
Sådan er modellen, vil mange borgerlige sige; men jeg håber virkelig, der er nye tider på vej, hvor banker, der ikke kan overleve på grund af tvivlsomme spekulationer, går ned som en naturlig følge af deres overmod. Ligeledes burde enhver form for pokerspekulation være bandlyst, hvis det sætter arbejdspladser i fare, som vi fx. Har set med Danmarks største slagteri, som gik ned på grund af spekulation efter større og større gevinst. Hvor er det parti, der tager denne enorme om komplicerede problemstilling alvorlig, og sætter en reform i værk?
Det er vist ikke alle her, der forstår det her med risiko. Det kan godt være at staten på papiret har haft en lille fortjeneste på et par Gkr.
Det er ikke meget i forhold til den risiko, der er taget.
Hvis det havde været en god forretning, ville der være en kø af kapitalstærke fonde, for at investere/redde.
Når staten er nødt til at gribe ind for at redde de (privatejede) banker, så er det da ikke mere end rimeligt at staten i det mindste overtager aktiemajoriteten. Alternativet for aktieejerne vil jo oftest være en konkurs og dermed en nulstilling af aktierne.
At bankledelsen kan fortsætte efter en redning er jo uden for al fornuft. Bankledelsernes selvbillede er ofte helt uden for realiteterne når de siger deres lønninger er for små. Så flyt dog til udlandet hvis i tror at man der påskynder kuldsejlinger mere rundhåndet.
Henrik Darlie
'Finanskrisen er et kæmpe fup-nummer, der har til formål at genindføre slaveri.'
Noget tyder på det:
The “Global Crises of Capitalism”; Whose Crises, Who Profits?
Bankpakkerne er blot med til at udløse bankernes risikoadfærd. Der er jo masser af penge at tjene på tvivlsomme udlån (alias "investeringer") til Stein Bagger/Klaus Riskjær typer, og risikoen er lig NUL, for skatteborgerne betaler. Politikerne burde melde 100% klart ud at der IKKE bliver flere bankpakker.
Det er egentligt ligegyldigt om staten har tjent penge eller ej på bankpakkerne. Det der falder mig for brystet er at man valgte den amerikanske "too big to fail" panik-løsning.
De Danske bank-pakker var langt mere sobre end de Amerikanske - ikke en ren bortgivning af utallige milliarder, men der er dog nok rum for fortørnelse.
Hvorfor skal de Danske skatteydere overhovedet stå som garanter for private firmaer som Danske Bank og Nordea, som begge var på IMF's observationsliste over banker der havde over-spekkuleret i Baltikum?
Er det foreneligt med såkalt fri-markeds-tankegang at man i en sådan grad "gambler" fordi man ved at politikerne kan skræmmes til at betale? Hvis det går godt vanker der bonuser/afkast - hvis det går skidt betaler skatteyderne(og der vanker stadigt bonuser).
Ameriknaerne fik det heller ikke, men vi trænger alle til at diskutere hvad man gør med institutioner som er "too big to fail" - løsningen kan ikke være at bruge skatteyderne som sikkerhedsned, for det gør det alt for tydeligt for den almindelige borger at børsen er et statsgaranteret pyramidespil.
Lugter langt væk at bankerne malker staterne, og
befolkningen!
Seneste eksempel:
Lord James Black of Blackheat i Overhuset i Englands parlement d. 16 feb. 2012
http://www.youtube.com/watch?feature=player_embedded&v=AMccY_xXfCg
Han vil have undersøgelser af 15 billion lån ulovligt givet til Bank of Scotland af FED i New York i 2009.
Penge som ikke eksisterer højst sandsynligt, og hvorfor kan de så laves? Prøver de at lave falske penge til rigtige penge igennem normale banker?
3.25 kalder han Federal Reserve Bank i New York for "Celebrity Big Brother"......
Denne sag fra Lord Blackheat om de 16 billioner manglende dollars fra det amerikanske folk, og resten af verden er nu på det hvide hus' hjemmeside
:https://wwws.whitehouse.gov/petitions/%21/petition/investigate-federal-r...
Dette er også vores manglende penge.......i virkeligheden er der ingen krise.....ingen mangel.....mærkeligt at tænke på.....når vi nu har hørt det til bevidstløshed.......
Læg mærke til mainstream pressens larmende tavshed.......
https://wwws.whitehouse.gov/petitions/%21/petition/investigate-federal-r...
Det er vel først og fremmest en rådvildhed, vi står med, hvor den situation, at vi ikke behøver at slås for eksistensen, endnu ikke er gået op for politikere og de fleste af verdens folk.
Det er næsten mest tydeligt i de lande, hvor der er en betydelig forskel på rig og fattig: f.eks. Sydafrika og Zimbabwe, at det i høj grad er fordeling, der er problemet.
I april 2010 gik S og SF ind for en opsplitning af de 6 største banker i Danmark ved lov.
http://politiken.dk/indland/ECE952760/opsplitning-af-banker-paa-vej/
De var for store, og Danmark kunne ikke bære, hvis nogen af dem gik ned.
Nu, hvor S og SF har overhalet den gamle regering højre om, mener de sikkert det samme som Brian Mikkelsen dengang sagde, nemlig at det var typisk socialdemokratisk mistillid til store private virksomheder, se artiklen.
Men Danmark skulle selvfølgelig gøre som UK,dele bankerne i almindelige banke og investeringsbanker, med vandtætte skotter mellem de to typer.
Sider