Baggrund
Læsetid: 7 min.

Pengene forsvandt ind i det blå

Bankerne blev reddet, aktiekurserne steg, men skatteborgerne fik slet ikke belønning som fortjent, lyder kritikken af de mange bankpakker, der med få justeringer kunne have rustet den danske statskasse til at modstå fremtidige kriser
Gavebod. ’Alle borgerne har reddet bankernes aktionærer uden at få noget til gengæld,’ mener Enhedslistens Frank Aaen, der kritiserer bankpakkerne for ikke at rydde tilstrækkeligt op i driften af bankerne – her Saxo Banks hovedkvarter i Hellerup.

Gavebod. ’Alle borgerne har reddet bankernes aktionærer uden at få noget til gengæld,’ mener Enhedslistens Frank Aaen, der kritiserer bankpakkerne for ikke at rydde tilstrækkeligt op i driften af bankerne – her Saxo Banks hovedkvarter i Hellerup.

Torben Klint

Moderne Tider
25. februar 2012

Danske politikere er glade for bankpakker. Hver gang økonomien er ved at falde fra hinanden, vedtager partier fra højre til venstre nye pakker, der skal rette op på den håbløse situation. Og det ser ud til at virke. Pakkerne hjælper bankerne til overlevelse. Regnskabet mellem stat og bank går næsten i nul. Det lyder godt, og det er godt — men det kunne have været meget bedre: Pakkerne kunne have tjent milliarder ind til staten.

Enhedslisten er det eneste parti, der har stået uden for alle de brede forlig omkring bankpakkerne. Finansordfører Frank Aaen begrunder det med, at de har tjent bankerne frem for staten.

»Vi er meget utilfredse med, at man ikke har brugt chancen til at lave nogle omfattende forandringer af bankerne. Bankerne kører videre efter samme model, og pakkerne har været med til redde spekulanterne og sikre, at bankerne kører videre med høje lønninger til direktører og ansatte,« siger Frank Aaen, der er finansordfører for Enhedslisten.

Kun få økonomiske eksperter mener at kunne gennemskue bankpakkerne, og endnu færre har lyst til at vurdere effekten af den nye type finansiel regulering, som pakkerne har medført. Men ét ord går igen, når bankpakkernes tilblivelse og virkning beskrives: Nødvendighed.

»Ser man tilbage, var bankpakke 1 den aller-allermest nødvendige,« siger Jesper Rangvid, der er professor i finansiering på CBS og for nylig blev udpeget til formand for et ekspertudvalg nedsat af erhvervsministeren, som skal undersøge årsagerne til finanskrisen og dens effekter i Danmark.

»Der var vitterligt gigantiske problemer. Det kan næsten ikke overdrives, hvor vanskelig situationen var.«

Historien om bankpakkerne er historien om hastepolitik. Den begynder i efteråret 2008; det amerikanske boligmarked er et ragnarok, og da investerings- selskabet Lehmann Brothers går konkurs den 15. september 2008, står det klart, at den verdensøkonomiske virkelighed har ændret sig drastisk.

Danske politikere frygter, at en række banker og især Danske Bank kan komme i alvorlige vanskeligheder, fordi den ikke har likviditet til noget så simpelt som at drive sin bankforretning. Ingen eksperter, ingen embedsmænd i ministerierne, ingen politikere og ingen bankfolk har nogensinde prøvet noget lignende.

Bankpakke 1 bliver vedtaget den 5. oktober 2008. Den er resultatet af pionérarbejde for alle implicerede, og til sidst i processen tæller hver enkelt time. Får bankerne ikke øjeblikkeligt penge, bryden den danske økonomi sammen. Bankpakkens indhold bliver, at staten kommer til at stå som garant for bankkundernes penge, omvendt bidrager bankerne til ordningen.

Selvforståelsen blev rystet

I dag har bankpakke 1 givet staten et overskud på 2,5 milliarder kroner, og især den pakke har forandret banksektorens selvbillede, forklarer Per H. Hansen, professor i økonomisk og finansiel historie på Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på Copenhagen Business School.

»Bankpakkerne har rystet hele mentaliteten og selvforståelsen hos bankerne. Man har haft en forestilling om at kunne klare sig uden statens hjælp, men når det hele så pludselig er ved at falde fra hinanden, lige fra Danske Bank til mange af lokalbankerne, som har haft en særlig rolle i lokalsamfundet, så ændrer status sig,« siger han.

Kun fire måneder efter bankpakke 1 træder bankpakke 2 i kraft — den 18. januar 2009. Igen er den daværende regering, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti med i forliget, der denne gang også tæller Liberal Alliance og SF.

Bankpakke 2 kaldes kreditpakken. Formålet er, at sunde banker kan få kredit hos staten. Efterfølgende bliver politikerne kritiseret for, at pakken udelukkende bliver realiseret, fordi Danske Bank har så massive økonomiske problemer. De kreditter, der bliver givet, bliver givet som hybrid kernekapital. Det vil sige, at staten giver kredit som kapitaltilførsel og ikke for eksempel ved at købe sig ind som aktionær. Staten låner altså penge ud, men får ikke medindflydelse for pengene. Ud af de 43 milliarder kroner, som kreditten er på, bliver 24 milliarder givet til Danske Bank.

»Jeg ved ikke, om man kan sige, at bankpakke 2 kun er lavet på baggrund af Danske Bank,« lyder det fra Per H. Hansen, »men der er ingen tvivl om, at det har været vigtigt for Danske Bank at få de penge, og meget vigtigt for staten, at Danske Bank ikke kom i vanskeligheder. Man blev fra statens side nødt til at komme med en idé, der kunne hjælpe Danske Bank. Det blev så bankpakke 2.«

Forløbet omkring bankpakke 2 beskrives af en kilde som »meget sensitivt«. Både på grund af bankpakkens store betydning for Danske Bank, men også fordi det med tilblivelsen af bankpakke 2 bliver politisk vedtaget, at staten ikke skal tjene på at redde bankerne. Fra politisk hold har man ellers hyret den internationalt anerkendte rådgivningsvirksomhed Rotschild, som foreslår, at der skal være en form for ’upside’ ved bankpakke 2. Med andre ord: Staten skal tjene penge på sine kreditter og få del i bankernes værdistigning. I sidste sekund af de politiske forhandlinger bliver den del pillet ud af aftalen.

Indadtil er der uenighed blandt partierne om modellen. Regeringen går ind for en redning af bankerne uden gevinst for staten. De røde partier er imod. Udadtil holder forligskredsen borgfred. I dag er det kun Enhedslisten, der kritiserer beslutningen og især Danske Banks rolle. Finansordfører Frank Aaen:

»Danske Bank er hovedproblemet. De andre banker har haft stor betydning for lokaløkonomien, men Danske Bank har national betydning. Den skulle have været sat under administration. Staten har givet Danske Bank garantier for mange milliarder. Det burde have medført statslig indsigt i bankdriften, så der kunne blive ryddet op i den. Der blev ikke sat tilstrækkelige betingelser op for garantierne og kreditten.«

Frank Aaen mener, det især er problematisk, at staten har reddet bankerne uden andet end symbolske renteindtægter til gengæld.

»I begyndelsen af bankpakkeforløbet tog staten det fulde ansvar for bankernes samlede indlån og udlån. Siden da er aktiekurserne jo steget — det burde staten have fået en andel af. Alle borgerne har reddet bankernes aktionærer uden at få noget til gengæld,« siger Frank Aaen.

Den optimistiske pakke

Kritikken af de to første bankpakker tages til dels til efterretning af den daværende regering, som med bankpakke 3 forsøger at rette op på statens udstedelse af garantier. Efter bankpakke 2 er Fionia Bank, Løkken Sparekasse, Gudme Raaschou og Capinordic krakket, men man forsøger alligevel i juni 2010 med bankpakke 3 at regulere statsgarantierne, så der ikke er ubetinget garanti for borgernes penge. Staten vil ikke stå på mål for alt. Men bankpakke 3 er ingen succes, forklarer professor Jesper Rangvid.

»Bankpakke 3 var for optimistisk. Man står i en situation, som stadig ikke er normal for de finansielle markeder. Man kan sige, at man tager to skridt frem, men da Amagerbanken og Fjordbank Mors går ned efter et halvt år, så bliver man nødt til at indføre bankpakke 4 i stedet. Den er et skridt tilbage mod statsgarantierne,« siger han.

Både kunderne hos Amagerbanken og Fjordbank Mors taber penge i 2011, da bankerne krakker. Derfor forsøger politikerne først at ændre på forholdene ved at lave justeringer af bankpakke 3, men man indser, at ad hoc-løsninger ikke er nok. Derfor bliver bankpakke 4 udformet og vedtaget i august 2011. Formålet med pakken er at tilskynde til fusionering af banker ved at tilbyde dem statsgarantier.

Siden bankpakke 4 blev indført er Max Bank gået ned. De sunde dele af banken blev solgt til Sparekassen Sjælland, mens resten af banken blev afviklet i statens afviklingsselskab Finansiel Stabilitet. Derudover har Vestjysk Bank og Aarhus Lokalbank, som begge er nødlidende, planlagt en fusion.

Bankpakkerne har ikke forhindret bankkrak. Men de er politisk jomfruarbejde i et felt, som hele tiden forandrer sig, og derfor er det for nemt bare at kritisere dem som utilstrækkelige, siger en iagttager og ekspert på bankpakkeområdet.

»Ingen har været perfekte, men ingen af os kunne være perfekte i en situation som denne,« siger kilden, der ønsker at være anonym.

Per H. Hansen, professor på CBS, vurderer, at bankpakkerne kunne være skruet samfundsøkonomisk kløgtigere sammen, hvis staten havde fået større mulighed for ikke bare at afvikle bankerne, som det sker i Finansiel Stabilitet, men også styre bankerne. Sådan foregik det i Sverige i begyndelsen af 1990’erne, hvor den svenske stat kom til at eje en stor del af Nordea. Lige nu har den danske stat knap 170 milliarder udlånt som statsgaranti til banker, men meget ringe indflydelse på ledelsen af de nødlidende banker.

»1 og 2 var absolut nødvendige bankpakker. 3 og 4 forsøger at reparere nogle ting. Man har meget bevidst fra politisk hold forsøgt at undgå at gå ind og eje bankerne. Man kunne have haft tillid til, at svenskernes model ville virke i Danmark, men der er åbenbart en forskel på, hvor langt man er villig til at gå. Man kan ikke udelukke, at det havde været en anden og mere hensigtsmæssig løsning på bankkrisen,« siger Per H. Hansen.

Bankpakke 1 og 2 skønnes fra Erhvervs- og Vækstministeriets side at give staten et overskud på knap 10 milliarder kroner. Med en anden bankpakkemodel kunne staten uden tvivl have haft en langt større kapital til at modstå den økonomiske krise.

»Skatteborgerne har løbet en stor risiko og burde have fået betaling for det,« har professor i finansiering på CBS Finn Østrup tidligere sagt til Information.

Andre eksperter fremhæver, at det er for tidligt og for nemt at uddele karakterer i bankpakkedisciplinen, når den er helt ny. Fra politisk side vil Enhedslistens Frank Aaen dog gerne fælde dom:

»Den næste bankkrise er allerede i gang med at blive opbygget. Vi har hjulpet bankerne op på hesten igen — det vil skabe flere store økonomiske problemer for staten.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Som den gode kapitalist jeg er mener jeg at man skal lade falde, hvad ikke kan stå.

Er danske bank m.fl. ikke gode nok til at skabe overskud, skal de have lov til at gå konkurs.

Det ville sikkert skabe et incitament til en mere bæredygtig forretningsstrategi.

Michael Pedersen siger:

Sjovt så travlt man har med at jage snyltere blandt enlige mødre og kontanthjælpsmodtagere mens de rigtige snyltere får foræret millarder i bankpakker og nordsøaftaler

+++

Uden at være alt for spydig så vil jeg tro at grunden er, at den enlige arbejdsløse mor anses som værdiløs (hun er i hvert fald kun en udgift for staten set fra Christiansborg) og bankerne udbyder arbejdspladser.

De udbyder stadig flere end arbejdsløse kontanthjælpsmodtagere.

Nej, arbejdspladserne er forbeholdt dem med evner, uddannelse og arbejdsomhed.

Lidt ligesom mulighederne i samfundet kunne man sige.

Christian De Coninck Lucas

http://gizmodo.com/5888440/wikileaks-reveals-private-cias-dirty-laundry-...

"Wikileaks says that the emails also reveal the creation of a parallel organization called StratCap. Apparently, this organization would use Stratfor network of informants to make money in financial markets. Wikileaks claims that the emails show how then-Goldman Sachs Managing Director Shea Morenz and Stratfor CEO George Friedman put StratCap in motion in 2009."

Læs denne artikel igen, og skift ordet 'staten' ud med ordet 'skatteyderne', borgerne eller befolkningen:
Eksempel:
"Bankpakkerne har rystet hele mentaliteten og selvforståelsen hos bankerne. Man har haft en forestilling om at kunne klare sig uden skatteydernes hjælp, men når det hele så pludselig er ved at falde fra hinanden, lige fra Danske Bank til mange af lokalbankerne, som har haft en særlig rolle i lokalsamfundet, så ændrer status sig,.."

Den gammel-populistiske modsætningen mellem Staten og Folket kører som en understrøm: Stat=Ond - Folk=God. Så når vi modstiller Stat og Bank kommer Banken til at fremstå, som God - alene fordi den har taget Folkets position i modstillingen.

Et virkningsfuldt retorisk trick.

randi christiansen

Når staten redder banker med indskud af enorme summer, er det mærkeligt, at det ikke modsvares af tilsvarende medbestemmelse over det, man har betalt for ? Det er en helt uvant version af markedsmekanismerne - nærmest socialistisk, idet begrundelsen er, at bankerne er ´too big to fail´ og som sådan arbejder for det fælles bedste.

Men når det kommer til f.eks. fastsættelse af løn, har fællesskabet ikke noget at skulle have sagt, men er til grin for egne penge.

Banker, som har fået statsstøtte, bør ikke kunne tillades at aflønne sine (vild)ledende medarbejdere i en størrelsesorden, som er groft fornærmende overfor almindelige lønmodtagere, arbejdsløse og andre. De selvsamme mennesker, som har kautioneret for bankerne, og som nu ovenikøbet også af deres egne politikere bliver bedt om at vise løntilbageholdenhed.

Det er røveri ved højlys dag – afsted til andelskasserne.

@randi christiansen:

Som aktionær er jeg godt tilfreds med bankpakker. Som privatansat i en branche, der bl.a. lever af en sund finansiel sektor er jeg godt tilfreds med bankpakker.

Som privatperson har jeg ikke mine penge i en bank, der også beskæftiger sig med spekulation. Jeg opfatter ikke sund bankforretning og spekulation som værende forenelige størrelser. Når jeg ser ud over privatkunde markedet kan jeg se det er et synspunkt jeg kun deler med meget få, hvilket ofte har undret mig.

randi christiansen

John Hartfelt : Jeg undrer mig over, at så mange penge gives, uden at tilsvarende indflydelse erhverves.

Men det er jo en diskussion, om hvorvidt man har tillid til, at den finansielle sektor virkelig også er så sund, at den kan håndtere sin staus til fælles bedste. Det, synes jeg, ikke er tilfældet.

Burde i øvrigt være indlysende at sund bankforretning og spekulation ikke er forenelige størrelser

Det her med at oprette sparekasser har jo været prøvet før.

Mange små sparekasser slog sig sammen i 3 landsdels-sparekasser, der igen slog sig sammen til sparekassen SDS, der igen blev en del af Unibank og endte som Nordea, der vist ikke har meget med en sparekasse at gøre.

Sparekassen Bikuben endte som Danske bank.

Sparekassen Nordjylland endte som Sparnord bank.

Der sikkert andre eksempler.

Jeg synes ikke just at erfaringerne er gode! (Det har vist noget med Marx at gøre ;O)

Danske Bank har dd lånt 30 mia dkr til en rente på 1% i Den Europæiske Centralbank, skriver Finanswatch. Nordea takkede nej. Direktør og chef for group treasury i Danske Bank siger bl.a.:

”Man har jo set, at nogle banker bruger pengene til ren spekulation og bare køber obligationer og lægger dem som sikkerhed. Det er nok mere naturligt for eksempelvis spanske banker, hvis egne statsobligationer jo giver er noget bedre afkast end de danske. Det er selvfølgelig en god carry trade. Men det er ikke noget, vi gør.”

Jeg spørger: Kan man stole på det?
http://finanswatch.dk/Finansnyt/Pengeinstitutter/article3002826.ece

Christian De Coninck Lucas

http://www.youtube.com/watch?v=BQZbOY5Q3ZU

Lord James of Blackheath: 15 Trillion Dollar Federal Reserve Fraud Exposed in UK Parliament

Christian De Coninck Lucas

‎"The Federal Reserve Bank is like Celebrity Big Brother...it's got three words it its name and none of them are true."

Ebberød bank-nationalisering

Mange tale for en nationalisering af de danske banker og de er nu blevet delvist imødekommet. Staten har påbegyndt en nationalisering af bankernes risikable udlån. Den første bank der nyder denne service for skatteydernes penge er FIH Erhvervsbank, der sælge for 15 milliarde kroner dårlige boliglån til Finansiel Stabilitet. Flere banker vil følge efter.

Information skylder deres læsere et grundigt indblik i de faktiske forhold i Danmarks finansielle sektor.

Sider