En rigtig mand kan ikke krænkes

Hvor var Kvinfo? Hvor var Albrightgruppen? Hvor var de »rødstrømpebeklædte kønsaktivister«, når man(d) bliver krænket, spurgte Jakob Engel-Schmidt, direktør i Dansk Iværk-sætterforening og medlem af Venstres hovedbestyrelse i ugens mest kommenterede debatindlæg på pol.dk. under overskriften ’Sexovergreb på Paradise Hotel mødes med rungende tavshed’.

Her havde vi for en gangs skyld et vaskeægte sexovergreb med ’omvendt’ fortegn, hvor to kvindelige deltagere i TV3- realityshowet Paradise Hotel havde kastet sig over en mandlig, og så kommenterede hverken kvindenetværket Albrightgruppen eller videnscentret Kvinfo episoden.

Men spørgsmålet er: Hvorfor skulle de? Hvorfor skulle de egentlig hidse sig op over — endsige koncentrere sig om — at den fnisende paradisedeltager Jeanette igen og igen spurgte veninden Sascha om de ikke skulle voldtage den sovende Julian, der var gået kold i druk og derfor lå hjælpeløs på en sofa.

Hvorfor skulle de skrive rasende kampskrifter om, at Sascha havde sat sig overskrævs på ham, mens Jeanette befamlede Julian i skridtet og forsøgte at kysse den sovende mand?

Hvis Jeanette havde været en mand, konkluderer Jakob Engel-Schmidt, havde »et samlet kor bestående af konsulenter fra KVINFO og verbalekvilibrister fra Albright-gruppen overfaldet ’Jeanette’, fyldt de sociale netværk med arrige kampskrifter om den moderne mands mangel på respekt for kvindekønnet og landets minoriteter — og ikke givet op, før en politianmeldelse var afsendt«.

Lige som det i januar skete i den brasilianske version af realityprogrammet Big Brother, tilføjede han. Her havde en mandlig deltager lagt sig ind til en døddrukken og sovende kvindelig deltager, hvorefter der under lagnerne foregik noget, der igennem kameraets linse lignede et samleje. En episode, der endte med en politiefterforskning og en udvisning.

Hvem vil ikke voldtages?

Så langt har han formentlig ret. Formentlig, for hvis Jeanette havde været en mand, var klippet nok aldrig blevet sendt, også selv om det ud fra tv-billederne er umuligt at afgøre, om der her reelt set er tale om et overgreb eller ej. I den sammenhæng er det ligegyldigt, at Julian ikke selv føler, at han er blevet udsat for seksuel chikane — eller at han, hvis han havde været kvinde, formentlig havde følt det som et overgreb. Fordi det som mand er flovt at være et offer, mens det for en kvinde er flovt at være billig. Paradise-producenten TV 3 havde aldrig accepteret formuleringen ’voldtægtspladsen’, som var det sted, hvor Julian faldt i søvn, hvis det var mænd, der havde brugt den. De havde formentlig heller aldrig vist et klip, hvori Julian igen og igen siger til sin meddeltager Niklas, at de sammen skal voldtage Jeanette, fordi hun var drattet omkuld på ’voldtægtspladsen’, også selv om det kun var for sjov. For TV 3 havde det med sikkerhed fået drastiske konsekvenser, hvis kanalen alligevel havde dristet sig til at vise et klip, hvori Niklas sætter sig på en sovende Jeanette, mens Julian prøver at stikke tungen ind i hendes mund og befamler hende mellem benene. Kanalen havde ikke blot kunnet bortforklare det med, at ordet voldtægt jo bare var en del af drengejargonen derinde. De havde ikke bare kunnet grine af, at drengene jo flere gange havde talt om, at de ville kaste sig over pigerne.

Det slipper de af sted med, fordi Jeanette og Sascha er kvinder. Fordi der alligevel ligger noget frækt i to kælne kvinder, der er sammen om en mand. Fordi kvinder ikke kan begå overgreb. Og fordi mænd altid har lyst til sex.

»Come on, hvem vil ikke gerne ’voldtages’ af to lækre tøser?« spørger Politiken-læser Jesper Kruuse-Jensen i en kommentar til Jakob Engel-Schmidts debatindlæg, hvor han konkluderer, at ’mænd gerne vil voldtages’, og at »man må acceptere, at der er forskel på kønnene og deres roller i det seksuelle samspil«.

For kvinder er passive, mænd er aktive. Mænd tager initiativ, kvinder holder sig tilbage. Mænd begår vold, kvinder bliver udsat for vold. Og mænd kan ikke være ofre, heller ikke når de sover.

De svage og minoriteterne

Spørgsmålet er så, hvorfor Jakob Engel-Schmidt beder Albrightgruppen, der beskriver sig selv som ’70 kvinder, der vil gøre en forskel for andre kvinder og i verden’, og Kvinfo, der er et videnscenter for kvinder og køn om en reaktion.

Hvorfor appellerer han ikke i stedet til Euromans chefredaktør Mads Lange, der er formand for Mandepanelet? Hvorfor beder han ikke mandenetværket K1 — et modtræk til kvindenetværket K2 — se på sagen? Når nu det er en mand, der er blevet krænket, burde de da skrive »arrige kampskrifter om den moderne kvindes mangel på respekt for mandekønnet og landets minoriteter«.

Men det gør han ikke, for han har ædt præmissen. På den måde bliver hans kritik af, at mænd ikke kan være ofre til en bekræftelse af det samme, nemlig at offerpositionen er kvindernes domæne.

Da tidligere ligestillingsminister Lykke Friis nedsatte sit Mandepanel, skrev hun, at »ligestilling i 2011 handler om at skabe lige muligheder«, og at regeringen derfor vil sætte fokus på de områder, »hvor mænd/drenge p.t. udsættes for barrierer; vel at mærke uden at fremstille mænd/drenge som ofre«.

Offerrollen er kvindens. En rigtig mand kan ikke krænkes, og derfor skal mændene have kvindenetværker og kvindecentre til at tale deres sag, hvis det alligevel mod al forventning skulle ske. Mandecentre, der taler krænkede mænds sag, findes ikke i dagens Danmark. Det er ligestilling i 2012.

Albrightgruppen har svaret, at de ikke kommenterer på enkeltsager og Kvinfo har indtil videre afholdt sig fra at forholde sig til kritikken. Og hvorfor skulle de egentlig.