Læsetid: 4 min.

I virkeligheden

Hvem er du i virkeligheden? Og hvordan er du ellers?
Hvem er du i virkeligheden? Og hvordan er du ellers?
25. februar 2012

I et interview i TV 2’s nye weekendhygge-program for et par uger siden fortalte komikeren Lasse Rimmer om sit forhold til de sociale medier. Interviewerne spurgte, hvordan det kunne hænge sammen, at han var så grov og direkte på f.eks. Twitter, mens han virkede så rar og omgængelig, når man sad der i sofaen og talte med ham. Da var det, den dekorerede IQ-mester gav den kun umiddelbart uskyldige og ved nærmere eftersyn filosofisk temmelig sofistikerede selvbeskrivelse: »Jeg er langt mere tilbageholdende i virkeligheden, end jeg ellers er.«

Der er flere måder at læse dette udsagn på, men ingen, der ikke rummer en lille filosofisk gåde. Udtrykket »end jeg ellers er« siger for det første noget om en undtagelse fra en i øvrigt generel tilstand. »Peter er mere genert over for piger på hans egen alder, end han ellers er«, kan man f.eks. sige, eller »Gladbach spiller bedre mod de store hold, end de ellers gør«.

Det er genertheden eller storspillet, der i disse tilfælde udgør undtagelserne, mens den afslappede Peter og Gladbachs mere middelmådige spil er det ’normale’. Som regel vil man forstå virkeligheden som det normale (i modsætning til en situation ud over det sædvanlige), men for Rimmer er det omvendt. Umiddelbart siger han netop, at ’virkeligheden’ er en form for undtagelsestilstand, hvilket har noget kontraintuitivt over sig. ’I virkeligheden’ er han, som han ellers ikke er, dvs. at den, han ellers, i øvrigt, normalt er, står uden for eller over for ’virkeligheden’.

Dette ’ellers’ er altså på én gang det normale; undtagelsens modsætning; og det ’uvirkelige’, i det det netop modsættes ’virkeligheden’.

Uvirkeligheden

Eftersom emnet for samtalen som sagt var de sociale medier, er der selvfølgelig en oplagt ligefrem fortolkning at finde, som allerede rummer en sandhed, næsten à la en fortalelse: Det, Rimmer siger, er, at han som hovedregel ikke befinder sig i virkeligheden. Heri kunne så ligge en delvist uerkendt selvforståelse af, at han bruger for meget tid i den virtuelle verden, f.eks. på Twitter og Facebook, eller måske endda af, at han i det store og hele befinder sig i en kunstig og abstrakt verden af dårlig humor og selvhøjtidelig verdensfornægtelse i slænget omkring det usædvanligt uinspirerende satireprogram Live fra Bremen. I virkeligheden, når han undtagelsesvis ikke er optaget af at skrive vittigheder eller fremføre dem, er han langt mere tilbageholdende, end han ellers er.

Hvad der imidlertid også ligger i Rimmers visdomsord, er en indikation af, at det, vi betragter som ’virkeligheden’, næsten altid er relativt til, hvem vi betragter os selv som. For lederen i den multinationale virksomhed er ’virkeligheden’ markedet og den globale konkurrence, i modsætning til velfærdsstatens romantiske forestillinger om at alle bare kan få det, de ønsker. For socialrådgiveren er virkeligheden den umulige ligning i at få hensynet til borgerne til at gå op med kravene fra staten om dokumentation og rapportering, i modsætning til politikernes populistiske krav om mere håndfasthed og føling med de udsatte familier. For ngo-arbejderen er det måske fattigdommen på Afrikas Horn i modsætning til de overfladiske og virkelighedsfjerne diskussioner, der venter herhjemme, når man vender tilbage fra felten.

Men netop virkelighedens relativitet viser også dens universalitet. I forhold til hvad der er mest virkeligt, er der faktisk ikke nogen forskel på hverdagen for en fisker i Thyborøn og et jobkursus for en dagpengemodtager i Slagelse. Virkeligheden er det hele. Der er ikke noget, der ontologisk gør en fattig afrikaner mere virkelig end en rig nordsjællænder. Men hvorfor er der så denne deling mellem virkeligheden og … sådan som jeg ellers er?

Det reelle

Den franske psykoanalytiker Jacques Lacan skelnede mellem realiteten og det reelle. Realiteten er den sociale virkelighed, det hele, sådan som den foreligger. Det reelle derimod er det, der modsætter sig denne virkelighed. Det reelle er ikke virkeligheden, men virkelighedens eget problem med sig selv: Dét som aldrig kommer med, når man forsøger at beskrive hvem man er, eller når man indtager en rolle i det sociale. Dét som sproget og de ivrige gestikulationer må give fortabt overfor. Realiteten rummer sine egne paradokser og ufuldstændigheder, og dét er netop det reelle, som vi som regel undgår at konfrontere. Her har vi altså en ny diagnose af Lasse Rimmers problem: Han har et problem med sin egen virkelighed. Det er dette problem alene, der viser sig som det reelle. Netop i virkelighedens paradoksale status som undtagelse (i forhold til, hvordan han ’ellers er’) ligger en sandhed om, at Rimmers virkelighed er ude af trit med sig selv. Det afgørende er ikke, hvordan han ’i virkeligheden er’, (er sofaen i tv-studiet mere virkelig end Facebook?), men at der indskriver sig en modstrid mellem to udgaver af det, der udgør og beskrives som hans virkelighed: ’Virkeligheden’ og ’som han ellers er’. Denne modstrid er det reelle, og jo mere der tales, jo mere fremstår det reelle som selve det, at der aldrig er tale nok; at noget synes at blive ved med at undslippe.

Dermed viser Rimmer og hans samtalepartnere i talkshowet også en mere generel pointe om identitet, virkelighed og de sociale medier. Den profil, man har på de sociale medier, er ikke på et lavere værensniveau og heller ikke på et højere end det, man er ’uden for’ de sociale medier. Hvis man skriver en beskidt kommentar på Facebook, er den lige så virkelig, som hvis man siger den i kantinen. Men det, der af og til stiller sig som et spørgsmål i alle sammenhænge, er: Er det virkelig den, jeg ønsker at være?

 

Center for Vild Analyse

CVA har eksisteret som et sted for tænkning siden august 2006.

CVA analyserer kulturelle og politiske fænomener under parolen ’hvis du vil vide det modsatte’, ofte med inspiration fra psykoanalysen.

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

I virkeligheden erkender han vel bare at han spiller en rolle som han har brug for at tage afstand fra, ved at delagtiggøre os andre i at han ikke bryder sig om den, - og som i øvrigt får mig til at slukke tv'et!

en formodning:

i virkelighed( en / erne ? )
er det tænkeligt: at cva,
i det mindste af vanvare,
af og til forholder sig til virkelighed( erne / en ?).

Som lejlighedsvis Buddhist vil jeg hævde, at det giver ingen som som helst mening at diskutere virkelighedsopfattelsen i et vestligt Neu-Liberalt / krybdyrshjerne-tanke præget samfund.
Lige så lidt som det giver mening at udspørge Eloider om Morlock's. (se H.G Wells - Tidsmaskinen).

Hvis man virkelig mener det alvorligt med at diskutere virkeligheden kan man jo begynde at forholde sig til f.eks H.A.A.R.P. projektet som er ligeså langt ude af fokus i vores vestlige virkelighed som Morlock's er usete i Eloidernes virkelighed. (Hvilket reelt er mere uhyggeligt end hele handlingen i bogen 'Tidsmaskinen'. Den er dog kun Fiction.)