Læserbrev
Læsetid: 3 min.

Brevkassen: Skal jeg holde op med at brokke mig over digitaliseringen?

Moderne Tider
10. marts 2012

Anders, specialestuderende

Jeg er 27 år og har egentlig ok it-kundskaber. Alligevel kan jeg ikke lade være med at have en afgrundsdyb skepsis over for alle digitaliseringsinitiativer. NemID, køb frimærker og busbilletter over din mobiltelefon, samlet login på borgerportaler, og hvad ved jeg.

Jeg hader det alt sammen og synes meget bedre om, dengang man kunne ringe til det offentlige i stedet for 77 forskellige loginsystemer, portaler, og hvad de ellers finder på. Mit problem er, at jeg snart er så rasende over det, at det generer mig i min hverdag.

Hver gang jeg skal hive mit plastik-nem-id-login-verifikations-nøglekort frem, føler jeg, at de vinder, og det irriterer mig grænseløst. Jeg bruger derfor hver en lejlighed til at brokke mig til min omverden. De indrømmer gerne, at de også synes, der er mange idiotiske ting ved digitalisering, der ikke gør noget smartere, men alligevel mener de, jeg kæmper en tabt kamp.

Jeg lyder som en gammel mand, der ikke kan vænne sig til fremtiden, siger de. Selv synes jeg naturligvis, at det er et latterligt argument, og at man ikke skal give op, bare fordi en ideologi er altomfavnende, men jeg vil gerne have flere bud, før jeg endeligt beslutter, om jeg skal holde op med at brokke mig.

Svar I:

Jeg forstår dig. Det trækker tårer, når Lise fra Skats søde rådgiverstemme fortrænges af bureaukrathjemmesider, hvor det eneste personlige islæt er din pinkode. Det er nærmest en hån at kalde vores samfund for ’servicesamfundet’, for borgeren gøres i stigende grad til statens arbejdsmand. Vil du serviceres, må du klare det selv.

Jeg har selv lige rodet med min forskudsopgørelse, og mens jeg kæmpede for at få lov til at betale skat, kunne jeg ikke lade være med at tænke over, hvad jeg mon får for pengene – i hvert fald ikke service, skulle jeg hilse at sige. Da jeg var færdig med at ironisere, måtte jeg dog indse, at jeg er en smule barnlig. Måske er det ok, at staten overlader noget af administrationen af mit eget liv til mig, hvis det sparer penge, som kan bruges på bedre skoler, sygehuse eller betalingsringe (nå nej!).

Jeg kunne imidlertid aldrig drømme om at opfordre andre til at følge mit eksempel og stikke piben ind. Så behold endelig dine maskinstormerambitioner. Hvis de skal bære frugt, skal du dog stoppe brokkeriet. Der er ingen, der følger revolutionens fane, hvis den bliver båret af en gammel sur mand. Du må hurtigst muligt i gang med en personlig rebranding, der kan forvandle dig til en digitaliseringens bonderøv.

Susan Knorrenborg

Svar II:

Det er udtryk for en fin dømmekraft, at du indleder dit brev med at angive din alder. Du er det angiveligt ikke, men du lyder som et surt gammel røvhul. Som mange gamle røvhuller ser du den helt nære fortid i et gyldent skær: I gamle dage var et høfligt svar fra det offentlige aldrig længere væk end et opkald på en drejeskivetelefon. Men det er naturligvis ikke, som du skriver: at et enkelt telefonnummer er blevet erstattet af 77 login-systemer.

Sandheden er, at det var sværere før. Og virkeligheden er den, at ingen har tvunget os til at dele al den viden om vores liv. Vi har selv valgt at lade os overvåge, fordi det var sjovere (Facebook), nemmere (Dankort) og mere praktisk (NemID). Vejen til helvedet er som bekendt brolagt med rationelle intentioner.

Jeg ved ikke om brok kan betegnes som en modstandsform, men det sjove er, at der er god grund til modstand. Der er eksempelvis ingen privat privatøkonomi længere, som det offentlige ikke har direkte adgang til – og hvis du da ikke betaler din polske rengøringsdame sort, ja, hvorfor skulle du så have noget imod det?

Det nye rejsekort sikrer, at myndighederne både ved, hvor du stod af, og hvor du stod på. Og bare vent, til der kommer roadpricing. Selvfølgelig er det en tabt kamp, selvfølgeligt vinder de med de rationelle argumenter. Men som det gælder for de fleste gamle røvhuller, så rammer du skævt og har alligevel helt ret.

Nikolai Thyssen

Serie

Brevkassen

Hver weekend besvarer Brevkassen to spørgsmål med to svar til hver. Det kan være alt fra personlige dilemmaer som kærester, der vil være sæddonorer, til etiske overvejelser om, hvorvidt man bør sælge sine Danske Bank-aktier efter hvidvaskskandalen.

Hvis Brevkassen ikke får nok spørgsmål, låner redaktionen andre menneskers dilemmaer og skriver dem om til spørgsmål.

Skriv – gerne anonymt – til: brevkassen@information.dk

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her