Læsetid: 2 min.

En laaangsom læser

At læse bøger hurtigt svarer til at se film i ’fast forward mode’ – det holder ikke, mener operasanger Stig Fogh Andersen, aktuel i rollen som Parsifal i Operaen
31. marts 2012

— Hvilken bog ville du ønske, at alle ville læse?

»At høre, hvad seriøse kandidater til det højeste embede i USA kan få sig selv til at sige om kristendom, får mig til at gyse. Derfor burde alle enten læse Thorkild Grosbølls En sten i skoen eller se Parsifal, som også rammer lige ned i dén diskussion.«

— Hvilken bog har haft størst betydning for dig?

»Måske jeg skal gribe tilbage til ’de gode gamle dage’ og finde Zen og kunsten at vedligeholde en motorcykel af Robert M. Pirsig frem. Jeg læste den i en periode af mit liv, hvor jeg ’sad fast’ – jeg kunne ikke udvikle min sang, havde besvær med mine venner og familie, og nærede et brændende ønske om at flytte mig, komme videre. Bogen gav mig et pusterum og nye synsvinkler, og den hjalp mig til at finde den arbejdsmetode i mit job som sanger, jeg bruger i dag. Men også Sam Besekows indsigtsfulde bøger, eksempelvis samlingen At ane kraniet bag alle masker, står meget højt placeret på listen.«

— Hvad er den værste bog, du har læst?

»Den værste bog, jeg har læst, har jeg aldrig læst – hvorfor dog spilde sin tid med det?«

— Hvilken type læser er du?

»Jeg læser laaaangsomt ... Jeg nyder selve processen at læse, nyder, at bogstaverne føjer sig til en mening, ønsker for enhver pris at forlænge nydelsen ved en god bog. At øve sig i at læse hurtigt er fuldstændig absurd, når man som jeg ønsker at lade sig fylde af forfatterens ord og få alle nuancer med. Det svarer til at se alle film i ’fast forward mode’.«

— Hvornår læser du?

»Jeg læser, når jeg har tid. Om man så bare har fem minutter, kan man nå at læse et par sider. Selv ventetiden i en lufthavn eller en sygdomsperiode kan blive til en velsignelse med en god bog. Jeg glemmer aldrig, da jeg som ung mand fik fåresyge og ikke kunne gå ud i en uge af frygt for at blive steril (det skete ikke, kan mine fire børn bevidne!). I min reol stod Knud Rasmussens samlede værker i tre enorme bind. Hvilken fryd var det ikke at kunne læse det hele i ét langt stræk!«

Serie

Læser du bøger?

Seneste artikler

  • Tone Frank Dandanell: »Jeg kan ikke udholde magisk realisme«

    1. juni 2019
    Filosoffen Tone Frank Dandanell kunne i sidste weekend opleves på natur- og videnskabsfestivalen Bloom i Søndermarken i København. Ifølge hende efterlader Jonathan Safran Foers ’Om at spise dyr’ læseren med netop den kvalme, vores klima og vores verden har brug for
  • Özlem Cekic: »Alle bør læse Flemming Roses ’Hymne til friheden’«

    18. maj 2019
    Özlem Cekic er med i juryen, der hver uge under valgkampen hædrer en eller flere politikere med Politikens dialogpris, og hun anbefaler bøger, der burde være på alle skolers pensumlister for at forebygge had og hævn
  • Asger Techau: »Rigtig meget bavl for tiden«

    11. maj 2019
    Asger Techau, der er bedst kendt for sin tid som trommeslager i Kashmir, har fået godt gang i solokarrieren og er for tiden pladeaktuel med albummet ’Descendence’. Når det kommer til bøger bliver det mest til biografier af musikere og krimier, og så er han godt træt af tidens happy-go-lucky-tekster i musikbranchen
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu