Læsetid: 4 min.

Et liv er forbi: Niels Peter Fiil

Gensplejsningens pioner: Niels Peter Fiil var med til at introducere genteknologien i Danmark og sikrede på den måde Novo Nordisks overlevelse
/h4>Niels Peter Fiil, der gennem mere end tre årtier var forskningschef hos Novo Nordisk, var med til at indføre gensplejsningsteknologien i Danmark.

/h4>Niels Peter Fiil, der gennem mere end tre årtier var forskningschef hos Novo Nordisk, var med til at indføre gensplejsningsteknologien i Danmark.

Finn Frandsen

Moderne Tider
10. marts 2012

Der lå en artikel om krukkeroser i computertasken, da han døde. Der lå nogle videnskabelige artikler, som datterens chef havde skrevet. Der lå artikler om insulinfølsomhed og regulering, nogle, der handlede om, hvordan man skulle behandle den bøgehæk, der var blevet plantet ved skellet til naboen i familiens sommerhus. Universitetsloven lå der også. Den havde Niels Peter Fiil og hans kone, Berthe Marie Willumsen, været optaget af i forbindelse med hendes arbejde. Så lå der en artikel skrevet af Thomas Silhavy, der er professor i molekylærbiologi ved Princeton, som var en af de forskere, Niels Peter Fiil havde været gæsteforsker hos i USA. Der lå artikler om forhistoriske mennesker, hobitterne, denisova hominin, en slægtning til mennesket, og de australske aboriginere med de sekvensanalyser, der vurderede, hvor fjernt de lå fra homo sapiens. Der lå en artikel om pesten og om forskere, der havde prøvet at selektere de influenzavira, der smitter fra menneske til menneske – hvor der blev diskuteret, om forskere overhovedet skulle have lov til at publicere de præcise data på grund af frygten for, at nogen vil skabe et influenzavirus. Der lå et OECD-kompendium om patenter, og så lå der et print af nogle af maleren Edward Hoppers værker. Dem holdt han meget af og brugte de skiftende motiver som pauseskærm på sin computer. Computeren stod stadig fremme.

Computertaskens indhold var Niels Peter Fiil. Det viste, hvor præcist og omhyggeligt et menneske han havde været. Interesseret i verden omkring ham, i dem han holdt af, i dem, han havde arbejdet sammen med og fulgte og i det arbejde, han brændte for indtil det sidste. Han havde været forskningschef hos Novo Nordisk gennem tre årtier og en af grundene til, at Novo Nordisk overhovedet fik genteknologien introduceret, en pioner inden for genteknologi i Danmark, og det arbejde slap han ikke. Ikke engang, da han for et år siden blev syg.

Sikrede Novos overlevelse

Niels Peter Fiil var først og fremmest forsker. I 60’erne blev han specialestuderende i den verdenskendte forskergruppe på mikrobiologisk institut ved Københavns Universitet under professor Ole Maaløe, det første mikrobiologiske institut i Danmark, hvor Maaløe havde sammensat et team med over 60 udenlandske videnskabsfolk. Her forskede de i bakteriers cellevækst, i at forstå genernes mekanisme, bestemme deres sammensætning og evne til at flytte rundt på dem. Det var med den viden, han sidst i 60’erne tog til USA, til Harvard og Berkeley. Det var den basale grundvidenskab, der drev ham dengang, ikke de nye muligheder for at lave medicin baseret på genteknologi, og hans publikationer handlede om reguleringer af cellevækst i bakterier. Da han kom hjem i 1970, blev han ansat på Københavns Universitet, hvor han som en af pionererne indførte gensplejsningsteknologien i Danmark, og det var den teknologi, Novo Industri, som virksomheden hed inden den i 1989 fusionerede med Nordisk Gentofte, mente ville revolutionere produktionen af insulin og industrielle enzymer. Det var for at starte gensplejsningsteknologien op i virksomheden, at den ansatte Niels Peter Fiil i 1980, hvor han som forsker, chef og forhandler var med til at sikre virksomhedens overlevelse. I sidste ende var han med til at gøre Novo Nordisk til en global producent af insulin og industrielle enzymer ved hjælp af genteknologi.

Niels Peter Fiil indså hurtigt nødvendigheden af at samarbejde med virksomheder som eksempelvis Zymogenetics, hvis Novo Industri ikke kunne gøre det selv, og han etablerede samarbejder med internationale forskere. Han var en dygtig strateg, var god til at se, hvad det næste, Novo skulle interessere sig for, var, hvor teknologien var på vej hen, hvilke samarbejder virksomheden skulle indlede. De sidste 10 år i virksomheden arbejdede han med patenter, og han gik op i det.

Det, der manglede

Han var en leder, der krævede lige så meget af sine medarbejdere, som han krævede af sig selv. Han udfordrede de yngre forskere, der mødte ind på hans tilrøgede kontor, krævede, at de var velforberedte og fagligt stringente, og han stillede konsekvent de rigtige spørgsmål, udfordrede de rigtige steder. Hvad siger videnskaben? Hvad har du gjort? Hvad ville være rigtigt at gøre her? Det var kompliceret, og selv om man ikke altid fandt en løsning på det røgede kontor, fik han ofte sine forskere på rette vej. For han sagde det, der var nødvendigt, både i sit faglige og i sit private liv. Han var kontant og sagde, hvis han var utilfreds. Lige så varmt et menneske han var i det private, lige så ordknap kunne han fremstå som fagmand, og somme tider fik hans ansigt et lidt afvisende ansigtsudtryk. Det var, når han var koncentreret.

Ofte kom humoren på uventede tidspunkter. Når de færdedes i trafikken kunne han lige pludselig kommenterer på en bilist, der sneglede sig af sted, som en der ledte efter et transportabelt musehul, han kunne krybe ind i. Hans humor var tør, men fik alle til at grine.

Hjemme var der forståelse for arbejdet. Både den ene og den anden vej, for hans kone, Berthe Marie Willumsen, er professor ved biologisk institut ved Københavns Universitet – det sted, hvor de også i sin tid havde mødt hinanden. Der var forståelse for, at man somme tider måtte køre af sted fra hjemmet på Frederiksberg klokken 22 for at tage en gel af et eksperiment, og den forståelse voksede datteren, Berthe Katrine Fiil, op med. Hun er i dag post.doc. med samme uddannelse.

Niels Peter Fiil var ikke særligt optaget af sin kræftsygdom. Den syntes han ikke var nødvendig at diskutere, for den var som den var. I stedet talte han for eksempel om amerikansk politik, som han siden sin tid i USA have været optaget af. Og om den amerikanske diplomat Richard Holbrooke, som han netop havde læst en biografi om. Richard Holbrooke var det eneste, der manglede i computertasken.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her