Læsetid: 9 min.

De rige giver penge væk på en helt ny måde

At give er blevet en forretning. Den finansielle krise har pustet til en ny type filantropi, anført af folk som Bill Gates. Målet er overskud på bundlinjen – den sociale bundlinje
/h4> På samme måde som velhavende personer ikke længere bare overlader hele deres formuer til deres børn – de er blevet opmærksomme på effekten af at have for mange penge – er også filantropien blevet mere målrettet og strategisk.

/h4> På samme måde som velhavende personer ikke længere bare overlader hele deres formuer til deres børn – de er blevet opmærksomme på effekten af at have for mange penge – er også filantropien blevet mere målrettet og strategisk.

Perry Mastrovito

31. marts 2012

Kan autister være en god forretning? Kan investeringer i underprivilegerede unge give overskud på bundlinjen? Kan man tale om ’kapitalgevinster’, ’optrapning af investeringer’, ’fastsatte mål’ og ’forretningsplaner’, når det handler om at hjælpe børn med muskelsvind?

For en ny generation af velhavende filantroper er svaret ja. De angriber det at give til velgørende formål på præcis samme måde, som de angriber ekspansionen af deres virksomheder eller optimeringen af overskuddet på deres investeringer.

De vil se resultater og stræber efter at udvide forretningen. Finanskrisen – efterfulgt af gældskrisen – har pustet yderligere til denne tendens, der startede for 10-15 år siden i USA og nu er under opblomstring i Europa.

»Krisen har ført til en søgen efter kvalitet. Filantroper tænker mere over, hvad de vil støtte, og hvordan de får mest ud af deres penge. Hvis krisen har haft en effekt, så har den været til gavn for os,« fortæller Julia Grant, portfoliodirektør i den britiske Impetus Trust, der var en af Europas første såkaldte venture-filantropiske fonde, stiftet i 2002 af to succesfulde City-finansfolk med det formål af »bryde fattigdomscirklen«.

Impetus støtter først og fremmest organisationer, der har et vækstpotentiale, og hvor ledelsen er motiveret og modtagelig for rådgivning udefra, fortæller Grant.

En af disse er den britiske hjælpeorganisation Teens and Toddlers. Da den for to år siden indledte et samarbejde med Impetus, var det med en vis frygt for, at det ville føre til ekstraarbejde for den i forvejen lille organisations ledelse, indrømmer chef-fundraiser Elaine Bennett. Impetus ville nok bringe Teens and Toddlers hårdt tiltrængt økonomisk hjælp efter nedskæringerne i støtten fra det offentlige, men den ville også sidde med ved ledelsesmøderne, se forretningsplanerne og vurdere vækstpotentialet og mulighederne for at effektivisere og forøge bundlinjen.

»Hvis du skal nedfælde en vision, så tager det tid, så det betød mere arbejde. Men det har alt sammen været gode sager. Hvis man er forpligtet til vækst, som vi er, så går det op for dig, at du må have en struktureret strategi,« fortæller Elaine Bennett.

I år, to år inde i et treårigt partnerskab, forventer Teens and Toddlers at nå op på at støtte 1.000 unge mennesker i underprivilegerede områder rundt om i Storbritannien.

»Det er en fordobling i antal, siden vi begyndte samarbejdet,« tilføjer Bennett, der mener, at fremgangen er resultatet af Impetus’ mere businessagtig tilgang til filantropi.

»Venture-filantropi låner fra den private sektor. Den sigter efter vækst – ikke i finansiel forstand, men i form af social indvirkning og i indvirkning på den velgørende organisation, den støtter. Det gør den ved ikke kun at give økonomisk tilskud, men ved også at yde ekspertstøtte og engagere sig i hele organisationen for at finde ud af, hvad den har behov for, og hvordan midlerne kan optimeres,« forklarer Julia Grant og tilføjer, at for hvert pund, Impetus giver i direkte støtte, giver den tre-fire pund i ekspertbistand.

Plum Lomax arbejder for New Philanthropy Capital, en af de mange nye organisationer, der er skudt op som resultat af væksten i det, hun kalder for »strategisk filantropi«.

»Der er en global tendens til, at folk tænker mere over, hvordan og på hvilken måde, de skal gribe sociale problemer an. Kendetegnene ved strategisk filantropi er, at folk planlægger deres beslutninger, før de giver; at de informerer sig, før de træffer en beslutning, at der er et fokus for deres donation, og at de måler resultatet af donationen,« fortæller Lomax, hvis arbejdsplads rådgiver donerer og hjælper dem med at finde den rette sag og den rette måde at støtte på.

Blandt andet udbyder de nu kurser i at finde den rigtige organisation eller sag at støtte.

»Fælles for dem, der kommer til os, er, at de ønsker at maksimere indvirkningen af deres donation,« siger hun og påpeger, at det gælder både for mangemillionæren og den, der vil give ti pund om måneden.

Pengestærke givere

Når man taler om den ’nye filantrop’, er der dog ingen tvivl om, at det er gruppen af folk i Bill Gates-klassen – eller i hvert fald millionklassen – der tales om. En af dem, der søgte Lomax og kollegers hjælp, var den britiske forsikringsmillionær John Stone, der sammen med sin kone Vanessa ønskede at støtte gode formål i udviklingslandene med noget af deres mere end 100 millioner pund store formue. De vidste imidlertid ikke, hvad de skulle støtte og gennem hvem.

»Vi udarbejdede en rapport for dem med et udvalg af forskellige organisationer, der viste dem, hvor de kunne gøre en stor forskel. Det endte med at blive vand, de valgte at sætte fokus på,« fortæller Plum Lomax.

I dag har Stone femdoblet sin støtte fra én til fem millioner pund om året, fokuseret på vand- og sanitetsprojekter i Tanzania, Cambodja og Zambia, som han jævnligt besøger for at følge udviklingen.

Krisen er én forklaring på, at pengestærke filantroper er blevet mere opmærksomme på at få maksimal udbytte af deres investeringer, men det er ikke hele forklaringen, mener Plum Lomax, der peger på, at tendensen startede inden finanskrisen, hvor vi »oplevede en massiv vækst i rigdom«.

»Der er flere penge at give, selv efter krisen,« siger hun.

»Det handler også om, hvordan denne rigdom er blevet skabt. Der findes amerikanske undersøgelser, der viser, at det er tre gange mere sandsynligt, at entreprenører giver penge væk, end folk, der har arvet deres formue,« siger hun og peger på, at mens 75 procent af millionærerne på The Sunday Times’ Rich List for 15 år siden havde arvet deres formue, mens 25 procent selv havde skabt deres rigdom, så er de tal nu vendt på hovedet.

En anden årsag er, mener hun, at velhavende personer ikke længere bare overlader hele deres formuer til deres børn, »fordi de er blevet opmærksomme på effekten af at have for mange penge«. Som den amerikanske milliardær og filantrop Warren Buffett har formuleret tendensen, så tænker flere superrige nu over, at de bør »efterlade deres børn nok penge til, at de kan gøre alt, men ikke så mange, at de ikke gør noget«.

Endelig peger Lomax på, at pres fra ligesindede har haft en betydning:

»Vi kan give Bill Gates en stor del af æren for denne trend. Størrelsen på hans formue er måske nok ekstrem, men den måde, han giver på, kan blive kopieret til alle niveauer af donation,« påpeger hun. »Folk kan se, at hvis de anvender deres business-færdigheder, så kan de optimere deres resultater.«

Nu også i DK

Denne nye måde at tænke social udvikling og støtte på opstod i USA og er siden blevet populær i Storbritannien, hvor regeringen igennem forskellige initiativer forsøger at fremme en filantropisk kultur – bl.a. vil man fra april i år kunne få en reduktion i arvebeskatningen fra 40 procent til 36 procent, hvis man efterlader 10 procent af sin formue til velgørende formål.

I sidste måned kom venture-filantropien også til Danmark, da Lars Jannick Johansen sammen med TrygFonden – og med støtte fra advokatvirksomheden Accura og revisions- og rådgivningsvirksomheden KPMG – oprettede Den Sociale Kapitalfond. Gennem økonomiske lån såvel som ekspertstøtte til sociale virksomheder benytter den netop disse principper til at maksimere den sociale bundlinje. Lars Jannick Johansen, idémanden og fondens direktør, var inspireret af udviklingen i udlandet i sin søgen efter en måde at styrke udviklingen af det sociale iværksætteri i Danmark. At modellen er endt med lån frem for donationer hænger primært sammen med, at det var »dér, der var et hul«, forklarer han.

»Sociale virksomheder falder mellem to stole. De er for kommercielle til at få støtte gennem sociale puljer og for sociale til at være interessante for kommercielle investorer,« siger han og påpeger, at mens virksomhederne naturligvis skal være økonomisk solide, så er det »den sociale indvirkning af investeringen, der er det vigtigste«.

»Vi er en ’social first’-investor. Men selvfølgelig – jo flere penge vi får igen af investeringen, jo flere penge kan vi geninvestere, og jo større bliver den sociale bundlinje,« siger Johansen.

Som udgangspunkt har TrygFonden investeret 25 millioner kroner i Den Sociale Kapitalfond, fordi de synes, ideen er »spændende og nytænkende«. Den første sociale virksomhed, de har valgt at støtte, er it-virksomheden Specialisterne, der ansætter autister til at teste funktionalitet i software og hardware og laver dataregistrering for private og offentlige virksomheder.

»Vi synes, det var en ny måde at donere penge på og investere i samfundets udsatte. Vores håb er, at det kan skabe varig beskæftigelse og skabe et varigt løft for virksomhederne, så de bliver uafhængige af offentlige puljer og støtte. Der findes mange puljer, der støtter disse grupper, men når midlerne forsvinder, så forsvinder jobbene også,« siger direktør i TrygFonden, Gurli Martinussen.

»Hvis forsøgsperioden viser, at modellen holder, så vil vi bestemt overveje at brede det ud,« siger hun og tilføjer, at TrygFonden »tror meget på, at projektet er bæredygtigt«.

Hun håber, at modellen kan være med til at udklække uudviklet potentiale i samfundet.

Lars Jannick Johansen er ikke i tvivl om, at venture-filantropi vil blive mere udbredt i Danmark, »markedet skal bare være parat først«.

»Det er meget på vej frem. Verdens problemer er i vækst, og der er nu en intens jagt på nye løsninger,« siger han.

»Skellene mellem sektorerne, og hvordan de opererer, er under nedbrydning, og nye krydsfelter opstår – venture-filantropi er en af dem. Jeg vil ikke kalde det en bølge eller en trend – jeg vil hellere kalde det for en udvikling. Det er kun i vækst, fordi samfundets problemer er i vækst. Krisen har helt klart pustet til behovet for nye løsninger,« siger Lars Jannick Johansen.

Der skal stadig kunst på væggene

Beth Breeze fra University of Kent’s Center for Philanthropy, Humanitarianism and Social Justice er enig i, at det snarere er en udvikling end en ny tendens, vi er vidne til.

»Dengang aktieprincippet for virksomheder opstod, blev det hurtigt overført på velgørende organisationer, hvor folk begyndte at finansiere f.eks. et hospital sammen. I dag er det den mest almindelige måde at gøre det på, for ingen enkeltperson har råd til et hospital. Sådan har filantropi konstant genopfundet sig selv, så den passer til nye tider, nye mennesker, nye måder at blive rig på,« siger hun.

»For 100 år siden var filantroper mere idealistiske, men i dag er det måske mere sjovt, mere udbytterigt at give,« tilføjer hun om den strategiske filantropi.

»Det lyder nyt og sexet – og det er fint. Men det er en rebranding snarere end en ny form for filantropi,« siger Breeze, der heller ikke mener, at filantropernes rolle i dag – hvor staten i mange vestlige lande sørger for en vis omfordeling fra samfundets rigeste til de svagere grupper – er udspillet.

»Selv hvis staten leverer alt i sundhedsydelser til børn, hvem skal så tage dem med i Disney Land? Hvem skal hænge kunst på væggene? Der er altid mere, vi kan gøre.«

Lars Jannick Johansen er enig.

»Vi er et godt eksempel på, at også andre end staten kan støtte socialt arbejde. Vi har jo i Danmark en god tradition for socialt iværksætteri, og vi er en ny generation af den tradition,« siger han.

Elaine Bennett er i hvert fald ikke i tvivl om, at Teens and Toddlers ikke ville have været, hvor de er i dag, hvis de kun havde modtaget økonomisk støtte og ikke den praktiske hjælp, de har haft adgang til de seneste to år.

»Vi har fået eksperthjælp til at udvikle vores strategi, vores personalepolitik, vores kommunikation – masser af konsulentbistand, som en lille organisation som vores ikke ville have haft råd til, og som har været helt afgørende, mens vi har trappet op,« lyder det fra Bennett.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lobbyartikel for Løkkefonden...

...verdens rigeste kommer et Micky Mouse-plaster på det banesår de selv har tildelt velfærdssamfundene.

Steffen Gliese

Ja, Bill! Ved afsnitet om sygehusene var jeg, som det er jo er blevet så populært, ved at kaste op! De skal jo ikke bygges af folk i fælleskab, men af samfundet.

Det er så vigtigt, at socialhjælp er en menneskeret og ikke en almisse. Derfor er Løkkes indsats ikke noget der skal klappes af. Det skal buh'es ud.

Verden er ikke perfekt og det er fint at bruge pengene med omtanke på solidariske projekter i den 3. verden. Men der er tale om nødløsninger. Det er ad helvede til at folk kan tjene så mange penge at det ikke giver mening. Bill Gates er dog næppe kriminel, som mange endnu rigere oligarker rundt om i verden.

Lise Lotte Rahbek

Hvis man nu laver en lille sproglig korrigering af overskriften:

De rige giver penge væk på en helt ny måder
=
De rige får også noget ud af at forære penge væk.

Det giver lissom en anden nuance, ikk?

Lise Lotte Rahbek

@ Brian P.

Ej altså, rolig nu.
Man kan ikke bare sådan præsentere pæne rige mennesker for begrber som "skat" uden at advisere deres revisorer et par år i forvejen. I 5 eksemplarer.

Bortset fra det, så er der vel ikke noget underligt i, at mennesker forsøger at tjene penge og sørge for, at der er mad at putte i munden, senge at sove i, tag over hovedet til sig og familien, og toiletter under halen - når man har brug for det.

Det vi kan være uenige om, er mængden af mad, antallet af senge og værelser, kvadratmeterne af tage over hovedet og antallet af toiletter tildelt hvert enkelt røvhu. emn.. person set i forhold til andre mennesker født i samme verden.

Dorte Sørensen

Kan der ikke spørges på en anden måde. Er disse private fonde ikke udtryk for at erhvervslivet god vil betale til fællesskaber - Vil det så ikke være bedre for fællesskabet og de svage borgere, at fællesskabet får flere midler via skat så de bedre kan udfører disse opgave - som åbentbart også de mere velhavende og erhvervslivet ønsker løst.

Brian Pietersen

Dorte. .
altså, hvis jeg var amerikaner, ville jeg arbejde for det.

herhjemme, arbejde imod den måde det foregår på derovre.

Bjarne Bisgaard Jensen

Selvfølgelig skal de rige betale deres skat. Alle disse almisser tjener ikke til andet end selvpromovering, såsom den nye Løkkefond. 3 ugers summercamp så er problemet løst for de utilpassede unge. 8 ugers madlavningskursus så har vi klaret de hårdest kriminelle. Hvad fanden bilder de sig ind udover presseomtalen og deres såkaldte sociale engagement

Det er da en god nyhed!

Jo flere penge til filantropi må alt andet lige være bedre end færre?

Det er jo også et eksempel til eftertanke, at folk gerne vil hjælpe, og at der ad frivillighedens vej måske kan komme flere penge end af tvang.

Endelig ser det ud til, at markedet er bedre til at udnytte hjælperessoucerne end det offentlig, hvilket også er godt, da hjælpen jo er en knap ressouce.

Lars Kristensen

Ja, denne form for "udenom" betalt skat, er for mig at se en noget lurvet måde at betale til det globale fællesskabs bedste på.

På denne måde kan de rige selv bestemme, hvad deres penge skal gå til. Ikke noget med at pengene skal gives anonymt gennem skatter, næh nej, her skal der så sandelig også gerne gøres reklame for firmaet.

I stedet for at alverdens fonde og pengetanke bruger milliarder af Dollars på diverse hjælpeprojekter, så ville det være mere formålstjenligt om de i stedet for gav deres penge til en fælles kasse, som herefter fordelte pengene på en konstruktiv måde.

Nu kan alle de rige folk jo komme med den påstand, at de globale fælles kasser der ellers findes er fyldt med korrupte folk, hvad de rige folk desværre alt for tit selv kan takke sig selv for at have frembragt, så den undskyldning skal de på ingen måde fremkomme med.

Men nu findes der globale fælles kasser der ikke har de store mængder af korrupte folk indblandet og der kan de rige da fint putte deres penge ned i eller blot lægge dem i deres egne respektive hjemlandes fælleskasse - altså betale skat, som derefter så kan fordele dem til steder der er brug for dem.

Men det er selvfølgelig ikke ligefrem noget der vil kunne realiseret så længe vi har en politisk-økonomisk global verden, hvor det er pengene og kuroptionen (lobbyismen) der styrer verden.

Der er godt nok mange der har ondt i røven. .. rige mennesker er lysky kriminelle, og hvor vover de at dele ud af deres penge!!

Trist at møde så unuancerede holdninger :-(

Brian Pietersen

Morten..

det er ikke en unuanceret holdning, den er forstået og taget til efterretning og konklutionen kom straks derefter.

Frej Klem Thomsen

Filantropi kan, som så mange andre ting, være både godt og skidt, afhængigt af bl.a. hvad pengene går til. Når der, som i nogle tilfælde, er tale om virkningsløse symbolpolitiske reklamekampagner i humanistisk svøb er det utiltalende. Når der, nogle gange, er tale om oprigtige initiativer til at hjælpe på alvorlige problemer, så er det svært at mene at det i sig selv er skidt, når nu der er problemer som vi ikke har formået at løse i fællesskab (og givet den vigtige, men realistiske, antagelse, at i hvert fald nogle former for filantropi ikke i sig selv blokerer for udviklingen af bedre løsninger). Lappeløsninger er udmærkede mens vi venter på at få indført holdbare løsninger.

Det som det til gengæld er meget svært at mene er noget skidt er den rationalisering af hjælpen som er artiklens omdrejningspunkt, af den simple grund at alt for mange ressourcer i velgørenheds-regi bliver spildt på bagatelproblemer, eller brugt meget ineffektivt. Et forsigtigt gæt er at der er over en faktor 100 forskel på de mest effektive organisationers udnyttelse af deres ressourcer, og de mindre effektives samme. Det er altså forskellen på f.eks. at redde 1 eller 100 (sultende, tørstende, syge eller sikkerhedstruede) mennesker for den samme mængde ressourcer.

GiveWell (www.givewell.org) er et godt første stop hvis man vil se hvilke organisationer som er gode, og hvilke som er mindre gode, til at bruge pengene så de virkelig gør en forskel.

John Vedsegaard

Det er da godt vi ikke skal forlade os 100% på diverse foretagenders lyst til at give sociale bedrag. Betalte de bare den skat som er beskrevet i lovgivningen, ville der overhovedet ikke mangle penge noget sted!

Thomas Christensen

"[S]ygehusene ... skal jo ikke bygges af folk i fælleskab, men af samfundet."

Det er jo et fantastisk udsagn.

Nå. Artiklen illustrerer jo på fortrinlig vis, at der kan eksistere et samfund med retfærdighed og solidaritet uden statslig tvang (som fx skat). Men det er nok for hård kost for flertallet af debattører herinde.

Et spørgsmål: Hvem er bedst til at uddele penge til filantropiske/sociale formål: En flok anonyme bureaukrater, der ansvarsløst uddeler andres penge, eller en entreprenør, der deler ud af egne penge?

Tror man ville hjælpe verdenen bedre ved at sætte prisen ned på windows 7. Jamen hvad skal den lille Løkke dog gøre for at holde kontakten til mediecirkusset - nu når S og SF har sat sig for at jonglere med kegler der både indeholder deres egen og oppositionens politik - samtidig.

Majbritt Nielsen

Thomas Christensen
LOL
Det er ikke for hård kost, det med der kan eksestereet samfund uden skatte-tvang og alle hjælper uden at være grådig.

Meeen jeg kan garantere dig det ikke virker. For hvis det gjorde, så havde der jo nok været et land der levede den filosofi og kunne leve fint af det.

Så tilbage til utopia med den drøm, så længe vi er så forskelilige som vi er.
Sød men urealistisk tanke. ;) ;) ;) ;) ;)
Ellers var den realiseret for længst.( Men hov der er flere der har prøvet og har fejlet.)

Majbritt Nielsen

En anden konsekvens ved at der sidder en flok hattedamer i form af en bestyrelse og skal bestemme hvad pengene skal bruges på.
Er at de kan tvinge deres ekempelvis relgiøse syn på hvem der må bruges penge på.

For år tilbage gav en milliadær en ekstrem mængde penge på hjælp til et sted i Afrika.
Betingelsen var der ikke måtte være nogen som helst hjælp til at udbrede brugen af kondomer. Da det er forbudt i følge katoliker.
Hmmm, så er hjælpen jo ikke meget andet værd en symbolik og afladsbrev for giveren.
Jeg kan dælme ikke huske hvem det var.

Thomas Christensen siger:

Artiklen illustrerer jo på fortrinlig vis, at der kan eksistere et samfund med retfærdighed og solidaritet uden statslig tvang (som fx skat).

...sig mig er det ikke det der lige er blevet modbevist i Grækenland.

De græske 99% har tværtimod fået lov at hænge på regningen for de 600 mia. euro den græske 1% har gemt i de Svejtziske bankhvælvinger.

Menneskeheden er det mest tåbelige projekt Vor Herre til dato har søsat. Apropos Bill Gates - kunne han så afsætte sine milliarder på at udvikle en Planet Earth ver. 2.0 - Den nuværende beta version er under al kritik. Hvor h..... er nummeret på hotline - jeg vil ha en bytter incl. min egen avatar.

og hvis "trærødderne" "foræres" penge eller tilsvarende,
så kan man roligt formode at nogle af de velhavende så forventer at
"træets blade" efterfølgende så vokser så meget mere.

Morten Pedersen

@ Bill Atkins .."De græske 99% har tværtimod fået lov at hænge på regningen for de 600 mia. euro den græske 1% har gemt i de Svejtziske bankhvælvinger."

Så de 99% behøver ikke øve selvkritik for der er 1% rige dumme svin der har smadret det hele.

At rige personer prøver at definere deres medansvar er nødvendigt og behøver ikke betyde at skatte-systemet og samfundet som sådan eroderer. Det kan tværtom være en mere smidig model der kan inspirere og udvikle. Peter Gabriel tjente kassen på Sledge Hammer-albummet og brugte hele dynen på at opbygge WOMAD, et studie-kompleks og et mødested for alverdens musikere der i en snes år har mødtes og udviklet fantastisk musik. Havde han brugt pengene på skat havde det ikke været lige så gavnligt er min påstand. Hellere tænde et lys end forbande mørket, jeg opfatter mig som venstreorienteret men forbløffes over hvad jeg oplever som automat-reaktioner fra socialister der automatisk tænder af på private initiativer; vi har så meget brug for dem, og det betyder ikke at velhavende ikke skal betale skat, men lad dem endeligt også bruge deres virketrang uden at det er staten der definerer dens mål. Og jeg er overbevist om Bill Gates gode hensigter, han prøver og slår nogle skæverter, men han bør være et forbillede.
Amen.

Morten Pedersen, mæcener er gode når talenter skal udvikles, velfærd er godt når almenhedens evner skal plejes og udvikles. De to ting - mæcener og velfærd - supplerer hinanden.

I øvrigt udnyttede the one% i Grækenland, at de sad med regeringsmagten, og kunne optage gigantiske EU-lån til blandt andet OL 2004, til et sandt orgie af korrupt virksomhed. Se blandt andet den danske dokumentar: ”Den græske tragedie”

Der rige har for mange penge, så brokker vi os... De rige giver penge væk til dem der har bedre brug for dem... Ja, så brokker vi os også..

Thorsten Lind

Har du aldrig hørt om "skattetænkning" @Cris?
Du har en hær af revisorer og advokater,
som ikke laver andet.......for velhavere. Th