Læsetid: 5 min.

Faner skaber folk

I traditionel flagsignalering er det tegn på alvorlig fare eller nød, når et flag vendes på hovedet. Det kan være lidt svært med et ensfarvet flag
Flagborg. Den røde fane stammer fra Den Franske Revolution, hvor den var et symbolsk krigsbytte kapret fra myndighederne, som bruget et rødt flag som advarselssignal.

Flagborg. Den røde fane stammer fra Den Franske Revolution, hvor den var et symbolsk krigsbytte kapret fra myndighederne, som bruget et rødt flag som advarselssignal.

Lars Møller

28. april 2012

Her for nylig, da Mærsk M. Møller døde, blev Dannebrog sænket til halv stang over rederiets hovedkvarter, men den blå firmafane med hvid syvtakket stjerne blev ikke sænket.

Måske gælder sørgereglerne ikke for virksomhedsflag, eller også lader Mærsk bare ikke sine faner sænke, sådan som det også gælder for det saudiarabiske flag. Det må nemlig ikke sænkes til halv stang, fordi det bærer den islamiske trosbekendelse og omgærdes af rituel lovgivning.

Den rituelle tyngde til trods, er hverken Mærsks eller Saudi-Arabiens faner særlig gamle. Ligesom andre flag er det saudiske flere gange blevet nydesignet i diverse varianter, hvoraf den aktuelle version blev lanceret i 1973 – vist faktisk samme år som Mærsks fane. Fanetraditioner behøver nemlig ikke at være særlig gamle for at blive urokkelige (når bare drivkræfterne bag er magtfulde nok).

Nu forholder det sig jo lidt anderledes med Dannebrog, der er verdens ældste, men stadig anvendte flag for en uafhængig nationalstat. Alligevel er mange danske flagtraditioner ganske nyopfundne. Det var først i 1948, at statsministeriet officielt meddelte, at »hvis der flages med udenlandsk flag, skal der samtidig flages med Dannebrog,« og samtidig lancerede en rangorden for opstilling af forskellige nationale flag, så »når Dannebrog hejses i forbindelse med andre staters flag, bør det altid anbringes på den fornemste plads«. Hvorvidt dette også gælder i opstilling med reklameflag fremgår ikke af den statsministerielle meddelelse. I praksis vajer McDonald’s røde fane med gylden måge i hvert fald ofte vældig højt i danske landskaber, sammen med logoflag fra Stark, IKEA, Punkt1 og Mærsk.

Symbolsk kraft

Reklameflagene markerer på samme måde som nationale faner – plantet eksempelvis på Månen, Sydpolen eller ved Camp Armadillo – en form for territorial besiddelse og symbolsk suverænitet. Ligesom militære standarter og faner fungerer logo-vimplerne som navigationsmarkører, der viser vej og sikrer, at man forstår, på hvis kampmark(ed) man befinder sig. Ikke alene købecentre langs motorvejen benytter sig af denne teknologi. Også ophedede fodboldfans kender holdfanernes tiltrækkende og samlende kraft og ved, at også forenings- og klubfaner kan indeholde trosbekendelser og andre værdibudskaber. Tilsvarende effekter kendes også fra firma- og religionsflag. Inden for buddhismen benyttes bedeflag som regel i sæt af fem forskelligt farvede vimpler, og i nogle kirker hænger forskellige typer korsfaner. Også Dannebrog bærer en slags trosbekendelse i det hvide, såkaldte galgekors, der også har inspireret udformningen af de øvrige nordiske flag, samt regionalfaner for Færøerne, Åland, Bornholm, Skåne, Shetland og Orkney. Trosbekendende nationalflag kan også bære halvmåner og stjerner, helgenskikkelser eller helgentilbehør, davidstjerner, hammer & segl foruden flere korsvarianter, eller de kan bestå af trosretningens logofarve og indgyde nationens ideologiske identitet med symbolsk kraft.

Flagenes logoer fungerer samtidig som en kondenseret udmøntning af alt og alle, som er samlet under netop denne fane. Fanemærket leverer yderligere symbolsk styrke til gruppen, og forbindes ofte med overnaturlig potens hentet hos særlige overmagter. Dannebrogs galgekors er eksempelvis tegn for den gud, som danerne antages at hente deres eksistenskraft fra, og samtidig fungerer tegnet også som symbol på selve gruppens eksistens. Netop derfor er flag ganske sårbare mod vanærende handlinger og andre former for aggression. Trods de potente symboler kan selve fanedugen jo ikke forsvare sig. Den er nem at kidnappe som symbolsk gidsel for hele den gruppe, som den repræsenterer. Flagafbrændinger eller nedtrampning af faner har en tydelig symbolik, som kendes fra blandt andet JP-karrikaturkrisen og den evigt verserende amerikanske debat om flagskænderi. I Indien kan fornærmelser mod nationalflaget straffes med fængsel i op til tre år, og flaget må aldrig røre jorden – eller bruges som forhæng.

Signalflag

Anderledes forholder det sig tydeligvis i Danmark, hvor Dannebrog figurerer på hver anden side i supermarkedernes tilbudsaviser og desuden personaliseres som den enkelte borgers fødselsdagssymbol, hjemkomsthilsen, hyggedekoration og sportsfane. Brogen plantes ikke alene i fødselsdagskager, men også – sandsynligvis afledt af denne folkepraksis – i hundeafføring, som demonstrativ markering af kritisabel hundeluftningspraksis. Danernes fane har således en folkelig allround signalfunktion, svarende til historisk tidlige kampfaners, våbenskjoldes og standarters betydning. Signalfunktionen kendes i nyere tid måske bedst fra maritime flag, svømmevimpler og gammeldags togsignalsystemer, der muliggør visuel kommunikation over længere afstande. Blandt andre berømte signalflag er den hvide fane, der internationalt betegner overgivelse, og det sorte piratflag, der signalerer ’ingen nåde’. Den sorte farves truende karakter udnyttes også af anarkister, eventuelt i kombination med rød og eventuelt hvid eller grøn – primærfarver som generelt er populære fanefarver, og også benyttes af blandt andet islamister og fascister. Mere sjældne er multifarvede eller ligefrem regnbuefarvede flag, der dog bruges til at signalere fred, åndelighed eller homoseksuel identitet. Og nu når vi så endelig frem til denne årstids signalflag; den monokromt røde fane, som i Danmark stort set kun ses her omkring 1. maj. Den stammer i sin nuværende form og betydning fra den franske revolution, hvorfra den skulle være en slags symbolsk krigsbytte kapret af oprørerne fra de herskende myndigheder. Disses soldater benyttede et rødt flag som advarselssignal mod forsamlingsforbud, inden de slog ned på folkelige oprør. Fanen blev sidenhen brugt af franske arbejdere ved revolutionen i 1848 og ved Pariserkommunen i 1871, og vandrede derfra videre som inspiration til utallige arbejderbevægelser og socialister. Også den danske arbejderbevægelse tog fra 1872 fanen i brug, trods politiets forbud. Politidirektøren anså den franske fane for ganske oprørsk, men sidenhen har dens virke mest udfoldet sig som ganske adstadig signalfane og traditionstungt logoflag for danske fagforeninger tilknyttet arbejderbevægelsen.

Den er i dag et sjældent syn blandt de politiske vimpler. Partiet Venstre uddeler rundhåndet mørkeblå papirfaner med hvid påskrift ved enhver given lejlighed og Dansk Folkeparti har ligefrem integreret to gange Dannebrog i deres egen fane. Regeringen uddeler gerne røde roser på torve og gader. Mon der skulle være nogen partier eller bevægelser her i landet, der med samme iver uddeler røde faner? McDonald’zs er rundhåndede med deres røde fane, men den kan vel næppe påstås at have overflødiggjort den ensfarvede, franske variant?

I traditionel flagsignalering er det et anerkendt tegn på alvorlig nød, når et flag vendes på hovedet og hejses i denne tilstand. Nu kan det være svært at se, hvad der er op og ned på ensfarvet røde faner. Men med lidt markering skulle det nok kunne lade sig gøre. Måske kunne det overvejes at trække på denne klassiske signaltradition i Fælledparken om et par dage?

modernetider@infor mation.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Heinrich R. Jørgensen

Dannebrog i denne aktuelle udformning er næppe verdens ældste, stadigt anvendte flag. Flaget er fra Reformationen (1536), hvilket ses af galgenkorset (ét ben længere end de øvrige).

(Længe) før Reformationen var sproget i danernes rige yderst forskelligt fra moderne sprog. Blev der talt/skrevet om en galge, så ville det være vanskeligt at vide at intentionen var at tale om en galge. Det samme ord blev også anvendt for et levende træ, en bom på en båd, en tværpind på et skib (en pind der var på tværs af masten), et krucifiks, eller en galej (et skib, drevet af slaver).

En mast var samme ord som stav, lederskab, og scepter.

Hvorfor det reformerte Dannebrog indeholder et "galgenkors", var historisk og etymologisk et interessant emne.

Den tidlige Dannebrog var kvadratisk, og havde et kors med fire, lige lange ben. Det såkaldte "livkors".

Fra livets kors til galgens kors, så at sige.

Det rykkede også i en flueknepper som mig, men Dannebrog bliver dog her ikke kaldt "verdens ældste flag", men omhyggeligt "nationalflag" og "stadigt anvendte". Sidste led er for at omgå nogle ældre nationalflag, der ikke har været permanent i brug. Men Danmark er fortsat "verdens lykkeligste land" efter en tvivlsom undersøgelse, så det og flaget har vi da at hævde os på.

Heinrich har helt ret i at flagets udformning og ogsåstatus er skiftet gennem tiden, om det nu var kongens eller landets eller begges. Selv aner jeg en fortsættelse af en stiliseret Ravnefane i Livkorsets form.

Heinrich R. Jørgensen

Tom Paamund:
"Selv aner jeg en fortsættelse af en stiliseret Ravnefane i Livkorsets form."

Den kobling er ikke umiddelbar indlysende...

Hvordan en ravnefane så ud, er vanskeligt at vurdere. Kilderne er vist sparsomme og tvivlsomme. Bayeux tapetet (1076) er én kilde, der minder om Lars R. Hansens avatar-fane. Jeg har læst en beskrivelse et sted (husker ikke hvor) hvor banneret beskrives som en mands skæggede ansigt, der ascenderer til himmels (meget lig LRH's banner, men med et skægget hovede i stedet for en ravn). Symbolikken mellem de to motiver er næppe voldsomt forskellige, formoder jeg.

Men interessant at banneret går fra et Horus/ravne motiv der handler om livets cyklus og/eller om erkendelse/indsigt (måske anvendt fra ca. 700 til muligvis 1347), til et livets eller naturens kors (solkorset (dog uden ring) eller livkorset), og siden afløst af "dødskorset" / crucifikset / torturinstrumentet / truslen.

Det kontinuitet de set fra ravnebanner til livkors, er det solmotivet (Horus -> solkors)?

Nah, min vinkel var lige ud ad landevejen, men tak for rundturen :). Ravnebanneret menes at have været trekantet, men jeg tror det var en mønt jeg har set, hvor ravnen var spredt ud på en cirkel. Her danner dens krop og vinger et naturligt kors, blot er den en anelse skævt vinklet, hvor korset ligger rent vandret.

I overgangsfasen mellem de forskellige flag, kunne det fikst have været brugt som mellemform (ellers vil jeg hermed skabe et sådant flag) - ligesom en del kan have valgt at læse det nye flag som et solkors. For hva faen tror folk på inderst inde - i hvert fald er det en klar myte, at Folkekirken har ret meget til fælles med tidligere tider under diverse korsbannere.

Høgni Mohr

"Også Dannebrog bærer en slags trosbekendelse i det hvide, såkaldte galgekors, der også har inspireret udformningen af de øvrige nordiske flag, samt regionalfaner for Færøerne, Åland, Bornholm, Skåne, Shetland og Orkney."

Forfatterens efternavn til trods henledes opmærksomheden på, at det må have knebet med viisdommen; i hvert fald momentant. Foruden at det kan føles kolonialistisk, for ikke at sige krænkende, at kalde det færøske flag, Merkið, en regionalfane, er det faktuelt forkert. I den danske udgave af paragraf 12 i den såkaldte hjemmestyrelov, står der nemlig, at "der anerkendes et særligt færøsk Flag…….I øvrigt er Bestemmelserne om det færøske Flags Anvendelse paa Færøerne ….. et Særanliggende."

En rettelse ville blive påskønnet.

Iøvrigt findes der ingen anvendte regionale faner i landet, Færøerne.