Læsetid: 11 min.

»... du kan kalde det kursændring, men jeg kommer ikke til at bruge det ord«

Ugens socialdemokratiske kovending i spørgsmålet om kvindekvoter i erhvervslivets top møder undren både blandt kritikere og tilhængere af kvoter.

Ugens socialdemokratiske kovending i spørgsmålet om kvindekvoter i erhvervslivets top møder undren både blandt kritikere og tilhængere af kvoter.

Lisbeth Holten

28. april 2012

Det var, som om han lige havde opdaget den. Det var, som om socialdemokraternes ligestillingsordfører Rasmus Horn Langhoff netop havde fundet ud af, at erhvervslivet værger sig imod et statsligt krav om mindst 40 procent kvinder i virksomhedsbestyrelser. Som om erhvervslivets modstand mod kønskvotering var helt ny, da han i weekenden vendte 180 grader og sagde, at Socialdemokraterne ikke længere gik ind for kønskvotering i bestyrelser i private børsnoterede virksomheder efter den model, man har i Norge, hvor virksomheder, der ikke lever op til kravet, risikerer tvangsopløsning.

»Det har erhvervslivet stillet sig på hælene over for, og det må vi tage til os,« sagde han og påpegede, at modstanden oven i købet kom fra den progressive del af erhvervslivet. Det var den del af erhvervslivet, forklarede han, der i udgangspunktet gerne vil ligestilling, og som kan se en gevinst i egne rækker ved at begge køn kommer i spil til direktør- og bestyrelsesposter.

»De virksomheder, som jeg opfatter som progressive, oplever jeg stå i denne her klump, som har stillet sig på bagbenene over for kvoter. Det gør indryk. Det er en af flere årsager til, at jeg har lavet den udmelding på vegne af mit parti, som jeg har,« siger han.

Men modstanden fra erhvervslivet er der intet nyt i, konstaterer Caspar Rose, professor ved Institut for International Økonomi og Virksomhedsledelse ved Copenhagen Business School.

»Man kan ikke sige fra regeringens side, at der er kommet en ny modstand. Den har været der hele tiden, regeringen skulle bare have en forklaring der skulle passe. Sådan er det,« siger han

»Vi har ikke ændret holdning,« lyder det da også fra forskningspolitisk chef i Dansk Industri Charlotte Rønhof: »Vi har hele tiden sagt nej til kvoter, men her på det seneste har modstanden både i erhvervslivet og i befolkningen virket massiv.«

Og erhvervskvinden Stine Bosse er enig: »Der er intet nyt under solen her,« siger den tidligere direktør i Tryg: »Intet.«

»Det er at opfinde en begrundelse for at droppe det,« lyder konklusionen fra Anette Borchorst, professor ved institut for statskundskab ved Aalborg Universitet.

»Det her kan måle regeringens ligestillingsvilje. Der er mange ting, hvor man kan sige, at der er modstand, og der er modstand mod kvoter i Danmark. Men det, der undrer mig mest i det her er, at man har sagt det så klart tidligere, at man ville indføre kvoterne uanset hvad.«

Progressivt erhvervsliv

I årevis har Socialdemokraterne da også ment noget andet, modstand eller ej. I 2008 for eksempel, da Helle Thorning-Schmidt på kvindernes internationale kampdag lovede, at der ville komme kønskvotering, hvis hun blev statsminister. Eller i 2010, da Socialdemokraterne i samarbejde med SF, de radikale og Enhedslisten fremlagde et fælles ligestillingsudspil, hvor de krævede, at danske børsnoterede virksomheder senest i 2015 skal have mindst 40 procent kvinder i bestyrelsen. Eller senest i begyndelsen af marts 2012, da EU-Kommissionens næstformand Viviane Reding meldte ud, at hun ville overveje et lovkrav om kønskvotering. Dengang, altså for halvanden måned siden sagde Langhoff, at »det sagtens kan være«, at det ender med kvoter. »Det er for tidligt at sige endnu. Men personlig tror jeg, vi bliver nødt til at have et indgreb.«

I dag er der intet tilbage af noget indgreb, og i stedet har regeringen nu brug for et »erhvervsliv, man kan spille bolden op ad«.

Regeringen havde simpelthen malet sig op i en krog, lyder CBS-professor Caspar Roses analyse. Den stod tilbage med en tabersag, fordi de havde meldt så klart ud, da de stod i opposition, og også i befolkningen har modstanden mod kønskvotering været massiv. Kort efter Viviane Redings udmelding svarede 79,6 procent i en meningsmåling lavet af Rambøll Management/Analyse for Jyllands-Posten, at de var imod faste grænser for antallet af kvinder i bestyrelseslokalerne. 75 procent af de adspurgte kvinder afviste kvoter, mens folk over 65 år er den aldersgruppe med færrest modstandere med 73,9 procent imod kvoter.

»Da regeringen sad i opposition sagde de, at kvoter for alt i verden skulle gennemføres. Det skulle ske med al magt, og den fik ikke for lidt, men da man lige pludselig fik regeringsmagten, fik man et chok, fordi man nu også skulle tænke på virksomhedernes konkurrenceevne og ikke bare på, hvad der giver stemmer,« siger han og påpeger, at erhvervslivet hverken er mere eller mindre progressivt, end det har brug for at være.

»Derfor giver det ikke mening, at tale om det progressive erhvervsliv, som Socialdemokraterne gør her. Erhvervslivet fungerer på markedsvilkår, og hvis de havde haft et økonomisk incitament til at få kvinder ind i deres bestyrelser, så havde de gjort det for længe siden. Dummere er erhvervslivet heller ikke.«

Men det er ikke til at finde ud af, hvem Rasmus Horn Langhoff mener, når han taler om det progressive erhvervsliv.

»Det er de virksomheder, der rent faktisk kan se en gevinst med ligestilling.«

Men hvem har I talt med?

»Det holder jeg for mig selv, jeg vil nødig sige, hvem jeg har talt med. Der er flere aktører, som har samtaler med forskellige erhvervsfolk, og vi har også haft repræsentanter for erhvervslivet i ligestillingsudvalget, og det er nogle af de overvejelser, der gør, at jeg nu kommer med denne her klare udmelding.«

Det nye er vurderingen

»Vi har da haft møder fra tid til anden,« siger Charlotte Rønhof fra Dansk Industri.

»Ikke så meget på det seneste, men vi har da talt – ikke bare med Rasmus Langhoff, også med andre ordførere – det gælder både ligestillingsordførere og erhvervsordførere – for selvfølgelig vil vi gerne have vores synspunkter gældende. Og når man er socialdemokrat må det da være noget af det allervigtigste at sikre vækst og arbejdspladser. Så er det måske ikke vejen frem at gøre det sværere at være virksomhed,« siger Charlotte Rønhof og påpeger, at hun glæder sig over, at man har ændret standpunkt.

»Det er da fantastisk, når man tør sige, at man er blevet klogere. Det er, som om alvoren nu er gået op for Socialdemokraterne.«

Rasmus Horn Langhoff afviser, at der er tale om en kursændring.

»I vores regeringsgrundlag står der, at vi vil vurdere kvoter i børsnoterede virksomheder. Og det er den vurdering, jeg giver udtryk for i søndags. Så kan du kalde det kursændring, men jeg kommer ikke til at bruge det ord,« siger han.

Når du går ud i søndags, så siger du, at det blandt andet handler om en ny modstand fra erhvervslivet. Hvor ser du denne nye modstand?

»Jeg forstår ikke spørgsmålet.«

Er der kommet ny modstand fra erhvervslivet mod kvoterne?

»Jeg forstår stadig ikke spørgsmålet. Det nye, jeg giver udtryk for er, at jeg giver udtryk for min og mit partis holdning.«

I sagde, I ville indføre kvoter, hvis I kom til magten, hvorfor har I ændret holdning?

»Kvoter er en teoretisk diskussion om midlet, og det, der ikke har ændret sig en tomme for vores vedkommende, er målet. Vi vil ligestilling i samfundet og i erhvervslivet, også i toppen. Det er målet, og det er det, vi har sagt lige fra det allerførste pip, men vi har en løbende diskussion om midlet, og det har vi haft hele tiden. Det er det, vi skriver i regeringsgrundlaget: at vi vil vurdere midlet.«

Rasmus Langhoff vil ud af kvotehullet, siger han. I stedet vil han tale om, hvordan man sikrer reel ligestilling på arbejdsmarkedet.

»Blandt andet om, hvordan mænd og kvinder får lige gode muligheder for at kombinere et aktivt arbejdsliv med et aktivt familieliv. Det er en større og vigtigere og en langt mere væsentlig diskussion for mig som socialdemokrat end en enkelt teoretisk diskussion om kvoter – en teoretisk diskussion om det overhovedet er ok at diskutere kvoter. Og i søndags er det nye så, at jeg giver udtryk for min vurdering og for mit partis vurdering.«

Også den radikale ligestillingsminister Manu Sareen siger, at den norske model er død.

»Men det er der nu ikke noget nyt i, det sagde jeg også den 8. marts,« siger han og forklarer, at den norske model ikke virker efter hensigten.

»Det er problematisk med en 40 procents målsætning for alle virksomheder. Der er nogle firmaer, der vil have svært ved at indføre det, den har slet ikke den fleksibilitet der kræves. Og så gør den ingenting for rekrutteringsgrundlaget i toplaget,« siger Manu Sareen, der senere i år kommer med sit udspil til en såkaldt ’dansk model’.

»De sidste 10 års diskussion har polariseret debatten. Jeg har sat fokus på at finde noget, der kunne blive bred enighed om; noget der kunne rykke noget, og som samtidig kunne bringe parterne sammen. Vi har udviklet noget, som vil virke. Vi har set på alle muligheder, og jeg kan love dig for, at vi er gået alt igennem for at finde den bedste løsning for Danmark. Det har jeg brugt de seneste fem måneder på.«

Stine Bosse, tidligere administrerende direktør i Tryg, bestyrelsesformand for bl.a. Det Kongelige Teater og Concito, p.t. medlem af 11 bestyrelser

Har erhvervslivet brug for kvoter.

Jeg må desværre konstatere, at det har vi. Lige nu. Jeg ved ikke, om erhvervslivet har brug for det, men det har vi som samfund. Vi er bagud i Danmark, og vi har ikke tid til at sige, at nu bliver det anderledes, det har vi gjort i så mange år. Under den borgerlige regering ville man enormt gerne gøre noget for at etablere kvinder, og lige meget har det hjulpet, så jeg mener, det er nødvendigt at gøre det her i nogle år, for at lave et breakthrough. Der sker noget, når kvinder er i bestyrelser. Vi er ikke bedre end mænd, og det ville være lige så forfærdeligt, hvis der kun var kvinder, men vi er enormt gode, mænd og kvinder sammen.

Hvad mener du om, at Socialdemokraterne har droppet kvoterne igen?

Jeg synes det er enormt ærgerligt. Man kunne have prøvet det, bare i nogle år.

Hvad er forskellen på den direkte kvotering og den kvotering, du selv er kommet ind på?

Jeg har selv mærket en efterspørgsel, også fordi jeg er kvinde, det er sandt, men det er ikke nok. Se på tallene. Det er ikke nok bare at sige, at kvinder får et fast skub i ryggen, jeg vil simpelthen se det, før jeg tror på det, og det har jeg ikke, selv om jeg har arbejdet med det så længe. Hvis det virkelig var sådan, at der lige nu blev rykket drastisk rundt på tingene; at der skete en opblomstring; hvis det, Carlsberg har sat gang i, spredte sig til en tre-fire af de store – så ville jeg sige, for guds skyld, lad være med at røre det lige nu. Men det, jeg oplever er, at man smiler lidt ad Carlsberg. Der er nødt til at ske noget, og det sker ikke af sig selv.

Mette Davidsen-Nielsen, administrerende direktør, Dagbladet Information

Har erhvervslivet brug for kvoter?

Det mener jeg. Det er over 10 år siden, jeg selv var inviteret med til de allerførste arrangementer, hvor man diskuterede kvinder i bestyrelser, og hvor man sagde, at nu skulle kvinderne se på sig selv og se på, hvad de selv kunne gøre for at komme ind i bestyrelserne, og lige lidt har det hjulpet. Det er et felt, hvor der er blevet snakket og snakket og snakket. Det er mest det, der får mig til at sige, der skal ske noget. Jeg kan slet ikke se, hvad der lige har ændret sig på de sidste fem minutter. Eller de sidste fem år for den sags skyld.

Hvad mener du om Socialdemokraternes holdningsændring?

Den er komplet uforståelig. Jeg kan slet ikke se, hvad der er sket, for problemet er netop, at der ikke er sket noget. Hvis du ser på de tal, vi har med at gøre, så er det klokkeklart, at vi har et problem, vi går glip af en masse talent. Kig på fakta, fakta har ikke ændret sig, der er ikke kommet flere kvinder, selv om der er masser at tage af, der er masser af dygtige direktører, som man ikke har fået øje på til bestyrelserne. I TV 2’s bestyrelse har man gjort sig lidt ekstra umage med at finde nogle kvinder, og de kvinder, man har fundet er superkvalificerede alle sammen. Det viser, at der er masser at tage af, hvis man bare vil.

Hvad er forskellen på den helt konkrete kvotering og på den indirekte kvotering, der allerede nu finder sted?

Jeg kan jo ikke udelukke, at jeg selv er kommet ind på den måde, selv om jeg ikke har oplevet det direkte, hverken i min nuværende eller i mine tidligere stillinger. Jeg er godt klar over, at kvoter ikke er noget, nogen ønsker sig, men for mig at se er de nødvendige lige nu. De, der påpeger, at de ikke er retfærdige, må også anerkende, at det, vi kommer fra, heller ikke er den højere retfærdighed. Er de, der sidder i bestyrelserne lige nu, de mest kvalificerede? Svaret er, nej. Det er dem, man har rekrutteret på det tidspunkt. Hvis man vil gøre noget ved mangfoldighed, så bliver man nødt til at have nogle snubletråde, ellers gør man det, man plejer. Så bliver det midaldrende hvide mænd. Sådan er det.

Elsebeth Budolfsen, tidligere administrerende direktør i ALK-Abello, medlem af 15 bestyrelser, bl.a. DONG, Ferrosan og forskningscenter Risø. Årets erhvervskvinde 1997

Har erhvervslivet brug for kvoter?

Ja, det mener jeg. Jeg har ændret mening til det i de seneste år. Jeg har været i erhvervslivet i så mange år, og jeg har set, at der ikke sker noget, hvis ikke der øves et pres. Der har været udtrykt mange gode ønsker og viljer, men der er ikke sket noget, og det får mig til at ønske kvoter. Ikke 40 procent som i Norge, men på et vist niveau, indtil man har nået et tilfredsstillende resultat.

Hvad mener du om, at Socialdemokraterne har droppet dem igen?

Et godt gammeldags ord er løftebrud. Det er en markant ændring, af deres tidligere politik, og det er synd, for her kunne de netop politisk komme med en virkelig ændring.

Hvad er forskellen på den direkte politiske kvotering, og den indirekte, du er kommet ind på?

Jeg mener ikke, den finder sted i dag. Bare se på en virksomhed som Novo Nordisk – bare det at få en kvinde ind har vist sig at være så utrolig svært, og det har taget så utrolig lang tid, på trods af, at utrolig mange ledere i Novo Nordisk er kvinder. Hvis du ser på ledelse, så afspejler ledelsen både medarbejdernes og kundernes ønsker, sådan er det ikke i bestyrelser, og jeg mener, den bedste model – både i ledelser og i bestyrelser – er, når mænd og kvinder er sammen. Den indirekte kvotering, som du kalder den, er pæne ord, men den er ikke noget, der virkelig gør sig gældende på nuværende tidspunkt, og derfor mener jeg, det er nødvendigt med en direkte kvotering.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg er ikke i tvivl om at en kvotering ville skabe ligestilling på papiret... men det er jo ikke helt det samme som ligestilling. Kvotering opfordre til forfordeling af en gruppe frem for en anden. Det nytter ikke noget at midlet til ligestilling ikke i sin natur er lige...

killing for peace is like fucking for virginity... eller forskelsbehandling for ligestilling...

Alt dette er ligegyldigt da de borgerlige politikere i EU kommer med at EU-direktiv som pålægger dansk erhvervsliv at indsføre kvorter for kvinder i bestyrelser.

Og så den der med at erhvervslivet fungerer på markeds-vilkår. Nej, det gør erhvervslivet ikke - mere.
Globale mastodonter, og globale koncerner er erhvervslivet i dag. De bestemmer stort set alt - også politikken her i landet ser det ud til.

Jeg forstår ikke, hvorfor man ikke her står lige fast som man gjort overfor de reakionære præster i folkekirken.

Hvor er kvoterne til kloakarbejdere? Vigtigere er det åbenbart ikke. Et finurligt sted at sætte ind, hvor det gavner en minoritet. Ligestilling kan det næppe være, da fordelingsnøglen bliver skæv.

Det virker lidt kommunistisk.

Johannes Nielsen

Ligestillingskvoter er en ekstremt dårlig ide ligesom en betalingsring og en millionærskat, og heldigvis er socialdemokraterne også på dette punkt blevet klogere. Det skal de ikke hånes men roses for...

40% er måske også lidt voldsomt. Hvad med at starte med f.eks. 25%? Så vil man langsomt få opbygget en kritisk masse af kvindelige ledere, og det er det der skal til, for at rekrutteringen af kvinder begynder.

Hvis der så stadig ikke sker noget med 25%, kunne man evaluere, om kvoteringen har været skadelig, og hvis ikke, så øge den til 40%.

Hanne Gregersen

LOL :o) Rasmus Horn Langhoff ligner en kloning af Jesper Petersen fra SF, da han gang på gang skulle forklare, hvorfor man 7 sekunder efter regeringstaburetterne blev indtaget havde skiftet mening til det dimentralt modsatte synspunkt af, hvad man havde inden valglokalerne lukkede --- hvordan kan de se sig selv i spejlet ??

Udover det, er det da fint, at fornuften sejrede, og man opgave den vanvittige idé om kvoter.....

For mig personligt, er det rigtig gode nyheder, da jeg sidder i to bestyrelser.

Hvis vi skulle have norske tilstande i Danmark, hvor kvinder automatisk ses som uegnede, da alle regner med de er kommet ind på de såkaldte "gratist-pladser", så havde vi skubbet ligestillingen ÅR tilbage.

Det er ikke noget problem i Danmark, at have respekt omkring sit bestyrelsesarbejde som kvinde, men det kræver den samme indsats som der lægges af mændene, hvilket jeg har det helt fint med. Det er i vid udstrækning det samme som "støttehjuls-professorerne" på KU. Ringeagt fra kollegaer og ringeagt fra studerende. Det kan dog ikke undre.

Jeg vil gerne bede socialdemokraternes ligestillingsordfører Rasmus Horn Langhoff bide mærke i at tusindevis af fleksjobbere, herunder også progressive, stiller sig på bagbenene overfor hans partifælle, beskæftigelsesminister Mette Frederiksens fleksjob reform.

Nu da det er sagt forventer vi at der sker en kursændring på fleksjob reformen også.

På forhånd tak,

Romed Bucher, progressiv fleksjobber

Bortset fra dette, har jeg altid syntes at idéen med tvungen ligestilling i erhvervslivets chefetager er hul i hoved.

Der findes langt vigtigere ligestillingsproblemer og langt mere demokratiske metoder end kvoter, for at løse dem.

Martin Jeppesen

Er det en form for trickle-down ligestillings-logik måske? Hvis eliten får ligestilling, så drysser den automatisk ligestilling og harmoni mellem kønnene ned over pøbelen? Eller hvad?