Læsetid: 5 min.

Læserne spørger: Ib Michael

Ib Michael besvarer læsernes spørgsmål
Ib Michael besvarer læsernes spørgsmål
21. april 2012

— Hvad er den mest erotiske by i verden?

Rom. Sanselig, farvemættet. De okkergule mure, krogede og labyrintiske stræder. Når man så endelig har fundet red light-distriktet, og lampen uden for er tændt, viser det sig at være en antikvitetshandler! Rom er så erotisk først og fremmest på grund af romerne og det, man går og fantaserer sig til – og så på grund af sin historie. Kejserorgiernes by, gladiatorernes by, skøgernes by. Det samme kunne man næsten sige om Venedig, så det gør jeg rask væk – det ene skal jo som bekendt ikke udelukke det andet.

— Hvad er dit livs motto?

Hugget fra Gunnar Ekelöf, Non Serviam. Jeg vil ikke tjene. Uddybes på www.gyldendal.dk/ib-michael

— Hvordan havde du det med at blive gråhåret?

Godt! Jeg kunne slet ikke mærke noget. Så længe jeg ikke bliver grå i hjernen.

— Hvorfor bliver ældre danske mandlige kulturpersoner inklusive dig altid fotograferet med bar overkrop til Politiken, hvordan har du det med det, og hvorfor smed du tøjet?

Det var fotografens ønske, han henviste til sin kunstneriske integritet, og hvem tør anfægte den? Jeg turde ikke. Det har jeg så fortrudt lige siden, for bladet bruger det først og fremmest til at dokumentere jeg ligner noget fra Fight Club, parat til at uddele øretæver i hvilken som helst anledning. Men i det mindste ligner jeg ikke en dannet idiot.

— Du lovede Weekendavisens Lars Bukdahl tørre tæsk, er det ikke lidt pubertært?

Sikkert. Men det hjalp jo – fem hjerter i Politiken, fem i Berlingeren og fem i MetroXpress!

— Hvem ser du op til? Som forbilleder og helte?

På lyrikfronten Gunnar Ekelöf, og på romanfronten Herman Melville. Maleren Gauguin, fordi han skriver så hensynsløst ærligt om sin livsløgn, lige inden han skal dø. På den politiske front holder jeg mest af Seneca (fordi han aldrig har vist sig på tv) og blandt fridykkere beundrer jeg min thai-ven, Chai, som uden flasker går ned på 30 meters dybde og harpunerer fisk, der er større end ham selv. Det var ham, kaptajn Akab skulle have haft ombord, da de jagtede Moby Dick.

— Hvad er det bedste ved at blive ældre?

Jeg havde frygtet, man blev klogere, men det er heldigvis ikke sket. For så holdt man jo op med at dumme sig, og så blev man i hvert fald ikke klogere. Og jo, modet til at sige noget åndssvagt i Information skal da også nævnes.

— Hvem er din yndlingspolitiker?

Han er død. Han levede som sagt i det gamle Rom. Og forresten, Tupac Amuru den Anden var heller ikke så tosset. De venlige spaniere i kolonitidens Peru endte med at tøjre en hest til hvert af hans lemmer, hvorefter de piskede på krikkerne indtil manden var fuldstændig splittet ad. Hvad angår behandlingen af vore hjemlige politikere og andre, så er medierne ved at komme efter det.

— Er du stadig meget utilfreds med avisernes dækning af bogstoffet?

Helt alvorligt, nej. Men hvis jeg var en bog, ville jeg nok se mig om efter andre platforme. Avisernes dage er talte, det kalder på helt nye strategier, og endnu har ingen fundet en sikker formel til at sprede sig i virale netværk. E-bogs-revolutionen, Gutenberg 2.0, kommer til at tage over. Jeg har en længere artikel om det på hjemmesiden. Det er et helt nyt game, og det bliver en svær overgang, ikke mindst for skønlitteraturen. Med selve udtrykket er ikke truet, det skal ’bare’ finde andre medier at udbrede sig i. Platforme vil komme og gå, og det vil fyge med nye betegnelser, streaming, self-publishing. Forfatteren er den eneste brik i det spil, som ikke kan undværes.

— Hvordan har du det med anmeldelser?

Godt, også hvis de er kritiske. Men når de udarter til hate-speech, så bryder jeg et tabu og siger klart fra.

— Er der blevet litterært højere eller lavere til loftet i din tid?

Klart lavere. Tiden råber ikke på satire, men på hån. Vi har fået lettere til tanteforargelse og snerperi. Vi hugger dørene i omkring os selv.

— Er den solbrune hippie et image, du har det godt med – eller kunne du godt tænke dig at blive fri for det?

Hippiebevægelsen droppede jeg ud af i sommeren 67, da menageriet for alvor blev overtaget af mode- og musikindustri. Jeg er klar over, at min hudfarve er et problem for enkelte kulturpinger, men jeg lever et udendørsliv, mange timer på havet hver dag, og går ikke så forfærdelig op i ansigtskuløren selv. Faktisk kan jeg slet ikke se den.

— Er du venstreorienteret, og hvad betyder det for dig?

Jeg har aldrig været venstreorienteret, men jeg har opgivet at forklare hvorfor. Der er alligevel ingen, der tror mig, jeg er født på den forkerte side af ’68.

— Hvorfor har du i den nye essaysamling ikke skrevet mere om tsunamien?

Det havde jeg rent faktisk også, især om dens efterspil. Men vi redigerede det ud, fordi jeg allerede havde skrevet så meget om emnet, at det kom til at virke som en gentagelse. Så kom gentagelsen, og sådan kan man hele tiden gå hen og blive klogere. Stykket har jeg nu lagt ud som bonusmateriale på hjemmesiden.

— Hvad for en bil kører du rundt i?

Alfa Romeo 156, 2,0 Twin Spark med trærat.

— Hvilken af dine egne bøger er du selv gladest for?

Spørg mig om mine børn og børnebørn, og du ville heller ikke få noget svar.

— Kan du leve af at skrive?

Ja.

— Hvor rejser du helst hen?

Kloden 7 grader nord eller syd for ækvator, hvor koralrev trives og havtemperaturen holder kroppen varm i timevis.

— Hvad ville du være, hvis ikke du var forfatter?

Indlagt.

— Hvem har du respekt for?

Min kone.

— Har du nogensinde uddelt tørre tæsk?

Aldrig, kommer heller aldrig til det. Jeg deler talemåder ud.

— Hvad inspirerer dig?

Alt hvad der knipser til mine hjernebølger og sætter dem i bevægelse.

— Hvad synes du om anmeldere?

Jeg synes de er søde, fem hjerter! Og de er heldigvis lige så forskellige som dag og nat og alle andre mennesker, jeg har venner iblandt.

— Findes der en øvre grænse for billedsprog og metaforer?

Ja, det tror jeg. Keep flying, så finder du den nok en dag.

Serie

Seneste artikler

  • Læserne spørger: Morten Sabroe

    18. maj 2013
    »Kvindelige litteraturanmeldere, har jeg hørt, skulle være meget tørre. Det gælder også de mandlige. Jeg tror, det var sidste år, at nogle videnskabsfolk gav en mandlig anmelder snorkel og briller på og lagde ham i vandbad i en uge. Da de tog ham op, var han nøjagtig lige så tør, som da de lagde ham i ...«
  • Læserne spørger: Pablo Llambias

    2. marts 2013
    »Jeg tror ikke, at jeg ville blive skudt for mit første kritiske spørgsmål, men jeg ville helt sikkert få internettets kærlighed at føle. Dét er der ikke mange, der kan holde til i længden. Hvad stiller vi op med dén trussel?«
  • Læserne spørger: Carl Pedersen

    22. september 2012
    Carl Pedersen besvarer læsernes spørgsmål
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu