Interview
Læsetid: 5 min.

Mattias Tesfaye

»Det er misforstået, at SF er i fløjkrig. Men det er korrekt, at der er forskellige holdninger til, hvordan SF skal genvinde sin styrke. Jeg er i den forbindelse endt midt i orkanens øje. Det har jeg det temmelig dårligt med«
Moderne Tider
14. april 2012
Arbejder. Mattias Tesfaye, født 1981, er murer og kandidat til næstformandsposten i SF. Tidligere medlem af DKP/ML og faglig sekretær i 3F. Skrev i 2008 ti omdiskuterede teser for praktisk socialisme.

Arbejder. Mattias Tesfaye, født 1981, er murer og kandidat til næstformandsposten i SF. Tidligere medlem af DKP/ML og faglig sekretær i 3F. Skrev i 2008 ti omdiskuterede teser for praktisk socialisme.

Tine Sletting

— Forstår du, at du er blevet beskyldt for mandschauvinisme?

Nej. De seneste par uger har jeg hver dag kunnet læse artikler, hvor jeg føler mine holdninger misforstået og i flere tilfælde bevidst fordrejet. Mine håndværkervenner morede sig f.eks. kosteligt, da de læste, at jeg skulle være mandchauvinist. De altid har ment, at jeg var lige lovlig rødstrømpeagtig, når jeg nægtede strippere til en polterabend, hang andet end side 9-piger op i skuret eller gav de offentligt ansatte kvinder ret i, at de blev diskrimineret på lønsedlen.

— Hvad er den bedste avis i Danmark for en socialist?

Børsen.

— Hvad er det bedste, du kan sige om kommunisme?

Da jeg gik i folkeskole, var vi en større gruppe børn, der løb rundt og legede på et område, vi kaldte containerhavnen. Folk drak Lambrusco fra Netto og forsøgte at nærme sig det andet køn. Pludselig rejste en af mine klassekammerater sig op på en sandkasse og sagde: »Vi skal have et samfund, hvor enhver yder efter evne, og modtager efter behov«. Jeg har nogle bekendte, der er meget kristne. De fortæller nogle gange om øjeblikke, hvor de har følt sig i kontakt med Gud. Denne udtalelse fra en småfuld jævnaldrende i joggingbukser strejfede mig lidt på samme måde. Det er en fuldstændig vanvittig radikal utopi, hvis du tænker den igennem. Men jeg mener, den er smuk og angiver retning.

— Fløjkrigen i SF er i fuld gang, din rolle deri er ikke ubetydelig. Hvordan har du det med det?

Det er misforstået, at SF er i fløjkrig. Men det er korrekt, at der er forskellige holdninger til, hvordan SF skal genvinde sin styrke. Jeg er i den forbindelse endt midt i orkanens øje. Det har jeg det temmelig dårligt med. Ikke personligt, men politisk. Fordi jeg mener ikke, de seneste ugers offentlige polemik har gavnet partiet. Tværtimod.

Vi er tusindvis af SF’ere, der bruger hver eneste dag på at forandre hverdagen skridt for skridt. Det kræver tålmodighed og bemærkes sjældent af medierne. Og det bliver absolut ikke lettere at få fortalt den historie, når spalterne er fyldt med interne personkampe, der bygger på modsætninger, som er blæst helt ud af proportioner.

— Når du siger, at SF skal være et arbejderparti, betyder det så, at det ikke er et parti for akademikerne?

Nej. Det betyder, at vi også skal være et parti for lønmodtagere med kort uddannelse og lav løn. Dem har vi for få af som vælgere, som medlemmer, som tillidsvalgte i partiet og som politikere. Det har landsledelsen i årevis erkendt som et problem. Det er jeg enig i.

I dag foregår der en heftig politisk kamp om Europas sociale og politiske udvikling. På størstedelen af kontinentet har det resulteret i enorme sociale kløfter, hvor en fjerdedel af befolkningen er udstødt fra arbejdsmarkedet og lever i fattigdom. En anden fjerdedel arbejder 60-70 timer om ugen på bunden af arbejdsmarkedet uden at kunne frigøre sig fra fattigdom – de såkaldte working poor. I toppen lever 25 pct. i mere rigdom end før med gode jobs og mulighed for at tilkøbe sig private serviceydelser til meget lav pris. Den sidste fjerdedel er en klemt middelklasse, der både føler truslen om at blive suget ned i working poor og muligheden for et liv på toppen.

Når det er lykkedes Cameron, Sarkozy, Merkel og alle de andre konservative at vinde regeringsmagten, så skyldes det en politisk opgivenhed eller højreradikalisme blandt de udstødte, at den klemte middelklasse har vendt velfærdsstaten og de røde partier ryggen, og at toppen har opgivet at forsvare sammenhængskraften i samfundet. Lars Løkkes politiske projekt er stærkt inspireret af dette – at gøre den klemte middelklasse blå. Det er ham, de politiske strateger kalder ’Blå Metal-Bjarne fra Herlev’.

Dette er bagtæppet for de igangværende diskussioner om, hvem der er Danmarks sande arbejderpartier. Det politiske projekt, der vinder opbakning i denne klemte middelklasse, vinder også den politiske magt i Danmark. Denne kamp må SF ikke melde sig ud af. Fordi vi skal ikke ende som et opsplittet samfund med massiv fattigdom som England, Frankrig og andre europæiske lande.

— Hvorfor var det nødvendigt at opdatere dine 10 teser – og hvori består den mest nødvendige opdatering?

Fordi de gamle polemiske teser fra 2008 blev fremlagt som mit politiske grundlag i forbindelse med min opstilling til SF’s landsledelse. Det virkede absurd på mig. Særligt fordi jeg enkelte steder er direkte uenig i mit diskussionsoplæg fra dengang.

De vigtigste præciseringer er: Selvfølgelig er der plads til akademikere i ledelsen SF – jeg har aldrig ment andet. Selvfølgelig skal SF også arbejde for narkomanernes, hjemløses og arbejdsløses forhold – jeg har aldrig ment andet.

— Er du kommunist?

Nej. Jeg kan sagtens leve med at få påklistret mærkater. Det rører mig ikke. Men lige nøjagtig kommunismestemplet, gjorde lidt ondt. Jeg tror, det skyldes, at jeg har brugt så mange år på at vriste mig fri af netop dette.

— Er der helte I dit liv?

Ud over Zlatan Ibrahimovic?

— Hvornår har du det bedst?

Når jeg spadserer rundt i en fremmed by og kigger på arkitektur.

— Savner du ikke Stig Tøfting i AGF?

Jeg savner Stig Tøfting i AGF. Jeg savner Aretha Franklin på P3. Jeg savner Lilli Gyldenkilde i dansk politik. Jeg savner Volvo Amazon på landevejene. Jeg savner John Steinbeck i moderne litteratur. Jeg savner kort sagt nerve i moderne kultur.

— Hvornår bliver AGF et rigtig tophold igen?

Hvad mener du med hvornår?

— Hvad er det fede ved at være murer?

Sammenholdet i skurene. Det er uden sammenligning det stærkeste fællesskab, jeg nogensinde har oplevet. Jeg er som person formet af min opvækst i en fattigrøvsfamilie, hvor jeg lærte at gemme mig for kongens foged. I fodboldklubben, hvor min træner formåede at få stærke individualister til at fungere som et hold. På venstrefløjen, hvor det var tilladt at tænke ud af boksen. Og på byggepladserne, hvor jeg først og fremmest har lært om forholdet mellem ret og pligt.

— Hvad er de sjoveste, man kan mure?

Det fedeste, jeg har muret, var en kæmpe renovering af Ishøj-planen. Murværket fungerede både som klimaskærm og som kunstværk af Bjørn Nørgaard. Vi murede alverdens specielle mønstre – det var megafedt!

— Er det rigtigt, at murere drikker sig fulde i arbejdstiden og murer de tomme flasker ind i væggene?

Det er en gammel tradition, at der holdes rejsegilde, når huset har fået spær. Hvis bygherren nægter, har murerne flere snedige måder at hævne sig på. Andet vil jeg ikke sige.

Men hvis det hyler fra skorstenspiben i blæsevejr, kunne det måske være, I skulle have overvejet at købe lidt frikadeller og kartoffelsalat og fejret opførelsen af jeres nye hus med håndværkerne …

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her