Nyhed
Læsetid: 5 min.

’Merkel har svigtet’

Nyt opråb fra den tyske venstrefløj kræver totalopgør med Merkels krisepolitik og slår i stedet et slag for et socialt Europa. Kampen om velfærdsstatens europæiske fremtid er for længst skudt i gang
Nyt opråb fra den tyske venstrefløj kræver totalopgør med Merkels krisepolitik og slår i stedet et slag for et socialt Europa. Kampen om velfærdsstatens europæiske fremtid er for længst skudt i gang
Moderne Tider
7. april 2012

Tysklands krisepolitik har kastet Europa ud i en alvorlig eksistenskrise, der har været ledsaget af en forunderlig tavshed fra kontinentets venstrefløj. Men nu skal det være slut med at se til.

»Krisen er forårsaget af en neoliberal dereguleringspolitik og en samvittighedsløs og grådig finanselite, der spekulerer mod kriselande og vil påtvinge dem en finansmarkedskonform politik.« Sådan lyder den klare diagnose fra en gruppe fremtrædende venstreorienterede stemmer, heriblandt filosoffen Jürgen Habermas, økonomen Rudolf Hickel og fagforeningsbossen Frank Bsirske. Hertil kommer en lang række repræsentanter for store tyske fagforeninger som Ver. di og IG Metall.

I et opråb med titlen En ny begrundelse for Europa kræver underskriverne et radikalt kursskifte og et opgør med Merkels hidtidige krisepolitik, der ifølge medunderskriverne er »økonomisk kontraproduktiv«, fordi den undlader at adressere krisens årsager. Krisepolitikken betegner de samtidig som »socialt ansvarsløs«, fordi den uden at medtænke fyldestgørende vækstinitativer lader den europæiske socialstat forvitre og overlader en hel generation af europæere til udsigtsløs ungdomsarbejdsløshed. Endelig er den tyske krisepolitik, der er blevet rodfæstet i finanspagten, »demokratipolitisk destruktiv», fordi den kortslutter demokratiske processer og dermed underminerer mange års velfærdspolitiske forhandlingsresultater.

Med det klare budskab til Tysklands politiske establishment er der åbnet en ny front i den europæiske debat«, vurderer sociologen Hauke Brunkhorst, Flensburg Universitet.

»Det har hidtil ikke været muligt at formulere et alternativ og overhovedet få gang i en debat. Merkels politik har fungeret på den måde, at hun har sagt: ’Ingen indvendinger, vi klarer den. Og i offentligheden står jeg som den store manager’. Og det gør hun så med den tyske stormagt i ryggen og den magt, som hegemonen kan smide i vægtskålen.«

Brunkhorst er ikke alene om at se behovet for alternativer til den ensidige debat om Europas fremtid. »Det er klart, at man i øjeblikket spørger sig selv: Sparetiltag, er det virkelig alt?« siger EU-eksperten Ulrike Guérot fra tænketanken European Council of Foreign Relations. Guérot betragter initiativet som en tiltrængt galvanisering af en europæisk debat, der er er sandet til i fastlåste positioner.

»Vi oplever i stigende grad, at venstrefløjen fremfører argumenter, der i lang tid har været fraværende i debatten.

»Det handler blandt andet om omfordeling. Er det skatteyderne eller bankerne, der skal betale for krisen. Det handler blandt andet om bankregulering,« siger Guérot. »Ikke om, hvorvidt grækerne eller tyskerne skal betale for krisen, men om, hvem i Tyskland og i Grækenland der skal betale. Fra venstrefløjen ser vi et par velkendte argumenter, der imidlertid har været marginaliseret. Vi må hen til en debat, hvor vi finder ud af, hvilket Europa vi ønsker, og hvor socialt det skal være.,« Ulrike Guérot mener, at højre-venstreskemaet har godt af at blive hævet op til europæisk niveau. »Først dermed kan vi gentegne de europæiske institutioner.«

Trojkaens kvælergreb

Om En ny begrundelse for Europa er startskuddet til en ny tysk krisepolitik, der tager udgangspunkt i europæiske reformer snarere end reformer af et affældigt græsk skattesystem er for tidligt at sige. Ved eurokrisens begyndelse blæste Angela Merkel til kamp for Europas overlevelse. Falder euroen, sagde Merkel dengang, falder Europa. Ifølge initiativtagerne er det imidlertid Merkel selv, der har svigtet kontinentet.

Eurokrisen er nemlig ikke produktet af en række uansvarlige græske politikeres manglende mod til at se deres vælgere i øjnene. Det er tværtimod trojkaen bestående af EU-Kommissionen, IMF og Den Europæiske Centralbank, der aktuelt holder Grækenland i et »kvælergreb«, skriver initiativtagerne, der efter eget udsagn tager fat på en mere vidtgående diagnose af krisens årsager. En diagnose, der adskiller sig markant fra den officielle fortælling om manglende finansiel disciplin. I stedet er der behov for vækstinitiativer, en europæisk skat på finanstransaktioner og et kollektivt ansvar for kontinentets samlede gæld.

Det er en udlægning, der finder støtte hos sociologen Hauke Brunkhorst: »Det store trick har været at præsentere krisen som en statslig gældskrise i stedet for en økonomisk krise, en finanskrise. Man har ikke præsenteret et alternativ og har udeladt at tale om behovet for investeringer i blandt andet infrastruktur. Først må man sørge for at sætte gang i de sydeuropæiske økonomier. Derefter kan man sætte gang i reduktionen af gæld. Dette alternativ må præsenteres i offentligheden, således at den som politik kan vælges. Denne chance er opstået nu.«, siger Hauke Brunkhorst med henvisning til opråbet.

Vækstinitiativer og finansskat alene kan imidlertid ikke gøre det, skriver opråbets bagmænd. EU må vove at gå skridtet videre og forvandle sig til en ’overførselsunion’ med regler for udligning mellem eurozonens fattige og rige medlemsstater. Ved at benytte det tabubelagte begreb om en overførselsunion risikerer man imidlertid at støde store dele af den tyske vælgere fra sig, siger Sebastian Dullien, der som økonom både er tilknyttet tænketanken European Council of Foreign Relations og det tyske socialdemokrati. »Når man taler om en ’overførselsunion’, gør man sig potentielt meget upopulær i den tyske debat. Reformer af den monetære politik og en overførselsunion er ikke noget, der kan samle et flertal i Tyskland lige nu.«

Ifølge sociolog Hauke Brunkhorst er omfordeling imidlertid en uomgængelig bestanddel af et velfungerende demokrati: »Europæisk demokrati må praktiseres ved hjælp af nye europæiske institutioner og en reform af de eksisterende institutioner. Det kan kun udformes ved hjælp af et vist mål af omfordeling. Det er imidlertid blevet benægtet i Berlin.«

Opfordringen til at fokusere på de sociale dimensioner af det europæiske fællesskab kommer i kølvandet på nyheden om rekordhøje arbejdsløshedstal i Europa. I februar stod 10,8 procent af eurozonens arbejdsdygtige befolkning uden job. I alt 17 mio. arbejdsløse europæere. Godt halvanden mio. flere end forrige februar. Ifølge initiativtagerne til En ny begrundelse for Europa gør finanspagten sig skyldig i at se bort fra kommende problemer med ungdomsarbejdsløshed.

For økonomen Sebastien Dullien er det tydeligt, at socialstaten derfor vil komme under pres som følge af krisen. »I Tyskland er det mindre klart end i andre lande. Når man ser på, hvor statsgælden i de forskellige europæiske lande stammer fra, er det ikke fra udgifter i forbindelse med sociale ydelser. Når man ser på Grækenlands nationale budget i forhold til eksempelvis Danmarks, vil man hurtigt kunne fastslå, at grækerne bruger færre penge på sociale ydelser.«, siger Sebastian Dullien. »Det er nærmest perverst at gøre socialstaten til hovedsynderen i gældskrisen.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Brian Pietersen

»Det er nærmest perverst at gøre socialstaten til hovedsynderen i gældskrisen.«

helt enig.

Poul Simonsen

Der er på tide, der kommer reaktioner fra den venstreintellektuelle fløj.
Beklageligvis har monetaristiske økonomer ensidigt sat dagsordenen både på de økonomiske uddannelsessteder og i samfundet. Prisen har været større ulighed og mindre demokratisk magt.
Selv såkaldte socialdemokratiske og socialistiske politikere besidder ikke økonomisk indsigt, så de kan se anden økonomisk vej, end den bankøkonomerne og deres herre præker.

Michael Kongstad Nielsen

Man skal ikke omfordele mellem rige og fattige lande i Europa, men mellem rige og fattige borgere i de enkelte lande. Man skal tage pengene, der hvor de er, hos de rige, ved at beskatte dem hårdt og effektivt. Så får man penge til offentlige projekter, der kan skabe arbejde og sætte gang i økonomien. Men det tør fagforeningsbossen Frank Bsirske og fagforeningsrepræsentanter fra Ver. di og IG Metall slet ikke foreslå.

Deres (og Jürgen Habermas´) forslag er ikke det mindste preogressivt, da det blot tværer gældsproblemet ud over hele fladen, men ikke gør noget alvorligt ved problemets rod, og ikke vil ændre grundlæggende på gini-koefficienterne (fordelingen af landets rigdom).

Forslaget "En ny begrundelse for Europa" vil opbygge stærkere integration og nye stærke institutioner i Europa - men det er lige det modsatte, vi har brug for. Mindre integration, mere frihed, selvstændighed og ansvar til de enkelte lande.

Brian Pietersen

Jeg vil stadigt ud af børnehaven EU

Linda Thorsen

God nyhed, tænk man glemmer helt et øjeblik ,hvorfor det er, at den republikanske valgkamp i USA er så vigtig for DK, at der sjældent lades plads til noget som ovenstående.

Ole Brockdorff

En af hovedsynderne i den europæiske gældskrise er i sandhed også de socialdemokratiske og socialistisk ledede regeringer op igennem 1990`erne, der stod i spidsen for 13 ud af 15 medlemslande i EU, og som aldrig gjorde noget som helst for i denne vigtige periode, at regulere finansmarkederne gennem anstændig lovgivning, fordi den toneangivende europæiske venstrefløj har solgt deres oprindelige idealer om økonomisk lighed og retfærdighed ud til de værste superkapitalister i USA og Europa samt Asien.

Superkapitalisterne og supersocialisterne spiller i dag sammen i et stort beskidt globalt spil, hvor de opfatter hele kloden som èn stor markedsplads med fri bevægelighed af kapital, arbejdskraft, varer og tjenesteydelser. Begge parter er hamrende ligeglade med de enkelte landes historisk-kulturelle baggrund, og går i et modbydeligt fascistisk samspil efter at nedbryde samtlige nationalstater og demokratiet som politisk styreform overalt på jorden.

Middelklassen og menneskerettighederne skal udryddes.

Det er fantastisk at følge med i socialisternes/kommunisternes omklamring af den frie markedsøkonomi anno 2012, altså den ærlige, hæderlige, anstændige konkurrence imellem mennesker, firmaer og lande, når man tænker på den ubestridelige historiske kendsgerning, at deres politisk-ideologiske filosofi altid har været en konsekvent nedkæmpelse af kapitalismen med henblik på overgangen til et planøkonomisk samfund uden privat ejendomsret, og dermed også demokratiet og folkestyret som politisk styreform.

I dag prøver socialisterne/kommunisterne i de 27 medlemslande under EU, at bilde 500 millioner borgere ind, at de er meget bedre til at bruge milliarder af skattekroner til fordelingspolitik end de millioner af private arbejdsgivere og lønmodtagere, der hver morgen står op og går på arbejde i det private erhvervsliv. Men sandheden er desværre, at de socialistiske/kommunistiske regeringer i EU bare sidder hver dag og stjæler over halvdelen af de arbejdende velfungerende menneskers løn, så de kan uddele masser af penge til de ikke-arbejdende borgere i den erhvervsaktive alder.

”Giv mig kontrollen over en nations penge, og jeg er fuldstændig ligeglad med, hvem der laver dets love”, sagde den hårdkogte bankmand og finansfyrste Amschel Mayer Rothschild (1744-1812), og i dag kontrollerer hans efterkommere sammen med andre verdenskendte globale familiedynastier som Rockefeller klodens pengemængde sammen med de værste olierige islamiske regimer og de kommunistiske totalitære nationer med Kina i spidsen.

Så, nej, socialisterne/kommunisterne i Europa har trods alt ikke noget at lade den anden part høre, fordi de gennem de sidste 30 år har ladet sig endegyldigt korrumpere af de globale kapitalistiske forretningsmæssige konglomerater, der grundlæggende hader den anstændige konkurrence imellem firmaer og lande, mens den europæiske politiske venstrefløj hader og foragter politisk anderledes tænkende mennesker.

Næh, lad os èn gang for alle få brudt konstruktionen Europas Forenede Stater ned, og konsekvent finde retur til nationalstaternes sunde indbyrdes konkurrence med tusinder af små og mellemstore privatejede firmaer, som vi oplevede det i de første 30 år efter 2. verdenskrig, og så vi på den måde undgår, at det er nogle ganske få hårdkogte superkapitalister i samspil med nogle få hårdkogte supersocialister/superkommunister, der styrer hele kloden med frygt og angst.

Supersocialisterne/superkommunisterne, der i dag elsker den private ejendomsret med hus, have, ligusterhæk, friværdi og høje lønninger, har aldrig nogensinde udvist blot et minimum af vilje til et regulere finansmarkederne grundigt igennem demokratisk lovgivning, selvom de sidder på magten, for kun på den måde kan vi få kontrol med de mange superkapitalistiske møgmennesker, der drømmer om èn stor global markedsplads og èn global regering inden for de næste par år.

Ellers mister vi mennesker demokratiet og friheden.

Robert Ørsted-Jensen

Åhh endelig!

Robert Ørsted-Jensen

Du glemmer lige Brockdorff at det først og fremmest var borgerlige regeringer der kørte Grækenland i sænk

Claus Sønderkøge

Denne artikel må vist være en forsinket aprilsnar.

Der er ikke et sådant opråb i de førende tyske
medier.

Ingen laster Merkel for disse forhold, man laster Gerhard Schröder, Tony Blair, Poul Nyrup Rasmussen, Wim Koek og Franz Vranitsky.

Den anførte kritik har uden dansk viden hærget i Europa i snart 5 år. Debatten har været ført af internationalt kendte økonomer, som desværre er helt ukendte i Danmark.

Det er Danmark som er et provinshul.

Omfordeling er OK, men at omfordele til et land som Grækenland med korruption, skattesnyd, populistiske og uvederhæftige folkevalgte politikere, der giver elendig regeringsførelse ,er hen i vejret.

Det vil også være sygt at forestille sig, at man skulle omfordele til Italien som følge af, at den demokratisk valgte Berlusconi og en række andre inkompetente politiker har misrøgtet økonomien .

I øvrigt, så har Grækenland og de øvrige dårligt kørende lande hele tiden haft de samme regionale og globale vilkår at arbejde på, som f eks Tyskland, Danmark, Holland , Sverige o s v

Grækenland, Italien m fl har også på demokratisk vis - ligesom i f eks Danmark - frit kunnnet etablere effektiv skatteopkrævning, bekæmpe korruption, lave indkomstudligning via skattesystemet , give ordentlige vilkår for uddannelse o s v - men de har bare ladet stå til.

Og i demokratier, kan man som vælger ikke skyde ansvaret for dårlig regeringsførelse over på udlandet og dermed blandt andet på andre demokratiers vælgere.

Jørn Andersen

Uden det enkelte egostyrede menneskes begær og behov , og trangen til at få disse tilfredsstillet så hurtigt som muligt stort set uden skyldig hentagen til andre individer , ville alle disse kalamiteter ikke være mulige.

Ifølge Ole Brockdorff skal konglomerater, kommunister, finansfyrster, socialistiske politikere, arbejdsløse, jordløse, borgerlige politikere, fagforeninger, fattige, økonomer, skattevæsen, toldere o.a. bare holde sig væk fra markedet og lade virksomhederne, forbrugerne og de ansatte om at klare ærterne....

....eller er der noget jeg har misforstået?

Problemet for venstre fløj er desværre at deres to foretrukne metoder for løse problemer ikke længere virker...

Metode 1: Lån flere penge!
Virker ikke mere. De fleste europæiske stater (navnlig de store) er i dag så forgældede at de ikke kan låne flere penge i et omfang der batter uden at presse renten på resten af deres lån op i et ikke-holdbart leje.

Metode 2: Beskat de 'rige'!
Desværre er både mennesker og arbejdspladser i dag så flytbare at det heller ikke virker. Sæt skatter op så det batter, og se arbejdspladser og de bedste folk smutter over grænsen.

Det medfører (nøjagtigt som i dagens Danmark), at selv socialistiske regeringer er tvunget til at føre hvad der traditionelt bliver kaldt borgerlig (jeg selv foretrækker ordet 'ansvarlig') politik :-)

Som Margaret Thatcher sagde:
"The problem with socialism is that you eventually run out of other people’s money."
... og det er det der er sket nu!

Så venter vi kun på bankerne løber tør.

Michael Kongstad Nielsen

Metode 1 duer ikke, enig.

Men metode 2 duer skam. Kun dårlige og demagogiske undskyldninger står i vejen. Indkomst- og ejendomsbeskatning er fuldt ud funktionsdygtig. Alle de rige grækere kan ikke flytte til Schweitz på éngang, og de fleste vil savne deres kære fædreland og tonerne fra bouzoukien inden længe, og deres ejendomme kan de heller ikke flytte.

Claus Sønderkøge

Morten Lynge det er noget sludder. I Tyskland kan de 10% rigestes formuer dække den samlede tyske statsgæld 2 gange. Så enkelt er det at løse gældsproblemet, iøvrigt en ide' Rudolf Hickel står bag.

Iøvrigt har du måske bemærket at den tyske skattestrid i øjeblikket handler om Schweiz. Det handler om skatteparadis og hvidvask af penge. De borgerlige er igen under pres fordi de har undergravet deres eget moralske fundament.

Det du benævner ansvarlig, er ganske enkelt ukvalificeret borgerlig sludder. Vi er slet ikke begyndt og beskatte immobile aktiver ej heller er vi endnu begyndt at indføre skatteprogression.

Så mulighederne er mange når vi får fjernet Helle Thorning, jo før jo hellere.

I kan have lige så høj en skat som i er villige til at betale for i arbejdspladser og de bedste skatteborgere :-)

Claus Sønderkøge

Det var bedre Morten Lynge.

Markedsøkonomi er ikke nødvendigvis bundet til et samfund hvor man gemmer og glemmer dem som har hjælp behov.

Michael Kongstad Nielsen

Måske Claus Sønderkøge har misforstået Morten Lynge (17.45)? Jeg tror, der tænkes på, at beskatning af de rige medfører færre arbejdspladser og hjerneflugt. Men det er der ingen somhelst empiri, analyse eller filosofisk holdepunkt for at hævde, kun demagogi som nævnt.

Omvendt, hvis den manglende beskatning af de rige skulle føre til arbejdspladser, hvorfor har vi så 17 millioner arbejdsløse europæere idag? Og migration af kloge hoveder ved højere beskatning? Det kan kun være folk, der alene tænker på egen berigelse, så de må gerne flytte til langbortiistan for min skyld.

Claus Sønderkøge

Michael jeg har ikke misforstået Morten Lynge. Jeg ønskede blot at komme fladpandede kommentarer om kommunisme i forkøbet.

Men det er da rigtigt at beskatningssystemer medfører ændringer i jobs, antal og art. Hvad optimum er findes der ingen facitliste for.

De kære økonomer, som tjener deres penge hos staten, har behov for at mystificere deres forudsigelser.

I virkeligheden er det hele jo ganske simpelt; uden børnefamilier ingen vækst.

Steffen Gliese

Den borgerlige strategi er altid at argumentere, som om venstrefløjen var ligeså ideologisk og radikal i sin fordring som liberalisterne. Men det er heldigvis ikke tilfældet, og når det kommer til'afskaffelse af privat ejendomsret', er det jo en grov fejlfortolkning, eftersom det kun er fælles ejendomsret til produktionsmidlerne, der er målet, og hvem kan være enige i det?

Steffen Gliese

*uenige* i det, skal? skal der stå.

Hugo Pieterse

Når nu kommentarer fra personer tilknyttet "European Council on Foreign Relations" (fejlagtigt kaldet European Council of Foreign Relations) indtager en sådan prominent plads i artiklen, ville det så ikke have været på sin plads at skrive lidt om hvad dette foretagende går ud på, og hvem der står bag? Finansmanipulatoren og samfundsomstyrteren George Soros / Rockefeller? Begynd her f.eks.: ECFR: EU Political Sect Fighting for One World Government: http://de-construct.net/e-zine/?p=2841

Peder J. Pedersen

Europæiske venstreorienterede, der formulerer alternativer til den kvælende nedskæringspolitik, skal da hilses velkomne. Det er en absurd ide, at EU kan skabe fornyet velstand ved at forhindre 25 mio. europæere i at arbejde, når ægte velstand netop skabes af menneskers arbejde.

Men hvor kan jeg læse opråbet? En søgning på „Eine neue Begründung für Europa“ gav intet resultat.

Party of European Socialists, PES, som blandt andre har de tyske og danske socialdemokrater som medlemmer, har også forslag til en mere progressiv politik i Europa, men den er der vist ikke mange danskere, der har hørt om. Her er et link til halvanden side med hovedpunkterne på engelsk.

http://www.pes.org/sites/www.pes.org/files/agreed_statement_eurozone_251...

Der er også en udgave med grafer for de mere nørdede:

http://www.socialdemokraterna.se/upload/Internationellt/2010/Policy_Brie...

Hvorfor har vores egne socialdemokrater ikke fortalt os noget om det?