Punk 2012
Læsetid: 8 min.

»Der er nok nogen, der tænker, at jeg er ballademager«

De er teenagere, og de klæder sig i læder, jern og sort. De hører hård musik og giver ikke en skid for systemet. Fire af dem fortæller her
De er teenagere, og de klæder sig i læder, jern og sort. De hører hård musik og giver ikke en skid for systemet. Fire af dem fortæller her

Tine Sletting

Moderne Tider
28. april 2012

Theis Bahne Bresson Böttcher

16 år. Er fra Tønder, men bor i sin mormors lejlighed i Dragør

»Hvis jeg skal kalde mig noget, må det være punker. Men der er ret meget stilforvirring. Jeg har oplevet folk, der har kaldt sig selv punkere, men som mere har tilhørt en emokultur eller goth. Så kan jeg nogle gange godt blive sådan lidt: ’Hvad har I gang i?’ Ikke fordi der skal gøres forskel på folk eller noget, men der er bare nogle, som giver sig ud for at være noget, de ikke er.«

– Hvad tænker folk om dig?

»Der er nok nogen, der tænker, at jeg er ballademager. Det er i hvert fald mest den slags kommentarer, jeg får på gaden. De råber og siger en masse ting, men der er aldrig decideret sket mig noget. Folk har spyttet efter mig og kastet sten og flasker efter mig, så jeg har nogle gange været lidt bange for at gå på gaden.«

– Hvorfor ser du ud, som du gør?

»Jeg synes, det er pænt. Det er ikke for at være en attention whore, jeg gør det mere for min egen skyld. Selvfølgelig er der nogle dage, hvor jeg ikke har lyst til at blive kigget efter så tager jeg mere afslappet tøj på. Andre dage er jeg panget op, det er afhængigt af mit humør. Men det er jo ikke anderledes end andre mennesker, som tager til fest og tager make-up eller fine sko på.«

– Hvad siger dine forældre til din stil?

»Min mor siger, at mine piercinger er flotte. Det synes min far også, men han er bange for, at der sker mig noget, fordi jeg ser ud, som jeg gør. Vi har haft mange snakke om det, og han er nået frem til, at det er ligegyldigt, om jeg har piercinger i ansigtet eller en stor fed jakke – hvis nogen har noget imod det, vil de nok gøre mig noget uanset hvad. Og så har han sagt, at han egentlig er glad for, at jeg ser sådan her ud, for han vil hellere have en punker end en eller anden slipsedreng.«

– Hvad synes du om samfundet?

»Ikke specielt godt. Jeg synes, der er meget ulighed, og jeg synes ikke, det er okay at gøre forskel på folk. Om de har penge, om de er fattige, om de har den ene eller anden hudfarve. Min ultimative drøm er, at alle kunne enes, og at der ikke blev gjort forskel på dem. Sådan er det ikke i dag.«

– Hvem er den største modstander?

»Nazismen. Det er den helt modsatte tankegang af min, og jeg oplever meget opblomstrende nazisme og racisme i Danmark. Desværre.«

– Hvad er du bange for?

»Jeg tror, jeg er bange for at få tæv. Det kan jeg ikke lide. Jeg har aldrig fået tæv, men jeg er bange for det – især fordi jeg har så mange piercinger. Det er ligesom en kæmpebonus for folk, der har lyst til at tæve mig, fordi de kan bruge dem som et slags våben, da der altid er nogle af dem, der gør lidt ondt.«

Melaika Christensen 

17 år, er lige flyttet i kollektiv i Roskilde

»Min stil vil jeg nok kalde … En blanding af punk og metal. En afslappet blanding.«

– Hvad tænker folk om dig?

»At jeg er en freak. Folk, jeg ikke kender, sender mig altid blikke og tænker, at jeg er vildt mærkelig. Nogle tror, jeg dræber børn om natten ude i en skov. Der er de vildeste fordomme. På min efterskole var folk sådan helt: ’Wow, jeg havde aldrig troet, jeg skulle snakke med sådan en type som dig – du er jo sådan en farlig én. Bagefter sagde de så, at jeg jo egentlig var helt normal.«

Tine Sletting

– Hvad synes din mor om din stil?

»Hun er ikke glad for den. Faktisk synes hun, det er pinligt at blive set sammen med mig, så det vil hun helst ikke. Hun har gjort det meget klart, at hun gerne ville have, at jeg havde langt lyst hår og gik i kjole. At jeg var en ’rigtig’ pige. Hver gang hun ser en eller anden pige, hun synes, ser almindelig ud, siger hun: ’Kunne du ikke have set sådan ud?’«

– Hvad for noget musik hører du?

»Jeg har en bred musiksmag. Jeg hører de fleste former for metal. Dødsmetal, heavy metal og sådan. Så hører jeg rimelig meget punk. Det eneste, jeg ikke hører, er klassisk musik, opera, country, Medina, Rihanna og sådan noget.«

– Hvad læser du?

»Jeg gider ikke rigtig bruge min tid på at læse. Hvis jeg kan se filmen, så gør jeg hellere det. Jeg læser heller ikke avis eller ser nyheder, for man finder jo alligevel ud af de ting, der er vigtige på en eller anden måde.«

– Hvad synes du om samfundet?

»Jeg hader samfundet. Det er så forkert, og der er så mange åndssvage ting, der er totalt hul i hovedet. Små åndssvage regler. Der er aldersgrænser for alting, men alder har jo ikke noget at gøre med udvikling og personlighed. Det handler om, hvad man kan, og hvad man vil. Man skulle tage at rydde alle regler og i stedet kigge på, hvad flertallet syntes.«

– Hvem er den største modstander?

»Reglerne. Folk sætter hele tiden nye regler op for hinanden. Vi er forpligtet til en masse ting, som bare ikke er særligt vigtige, for eksempel at man skal gå i skole så og så mange år. Man burde kunne vælge mere selv.«

Martin Bo Andersen

19 år, bor hos sine forældre i Ishøj

»Inde i mit hoved vil jeg gerne sige, at jeg er punker. Men det lyder mærkeligt, når man siger det, det lyder lidt, som om man siger det for at være sej. Men … jeg tror, jeg er punker.«

– Hvad tænker folk om dig?

»En del kigger mærkeligt på mig, og de tænker sikkert, at jeg er en syg satanist. Men der er også en del midaldrende, som siger: ’Ej, hvor er det fedt’ og sådan noget. Jeg tænker ikke så meget over det, og det er jo heller ikke sådan, at jeg har fået trusler eller noget.«

– Hvad siger dine forældre til din stil?

»Når jeg kommer hjem med en ny tatovering eller piercing, siger mor altid: ’Ej Martin, hvorfor gør du det ved din krop?’ Det er ikke, fordi hun ikke vil være sammen med mig eller noget, hun elsker mig stadig, men hun spørger mig, hvornår jeg tager det ud og bliver normal. Jeg er så køn uden og alt det der.«

Tine Sletting

– Hvad for noget musik hører du?

»En masse forskelligt, men for det meste punk. Meget anarkistisk punk, men jeg er også begyndt at høre meget hardcore. Og jeg hører sådan noget, der ikke er fra min tid, og en masse nyt. For eksempel Nightfever.«

Hvem stemmer du på?

»Jeg stemte på Enhedslisten, men jeg tror ikke, jeg har tænkt mig at stemme fremover. Det her repræsentative demokrati holder ikke. Der er stadig en elite, der bestemmer, og hvis der er noget, jeg gerne vil have gennemført, hvad skal jeg så gøre? Der er ingen af politikerne, der har samme interesser som mig – de mener stort set alle sammen det samme. Jeg har slet ikke tiltro til politik.«

– Hvem er den største modstander?

»Det må være samfundet. Hele systemet. Jeg har en helt anden idé om, hvordan tingene skal være. Der skal ikke være penge, og folk skal arbejde for at leve i stedet for at arbejde for at tjene penge og bekæmpe hinanden med konkurrence. Det er, som om penge har stoppet menneskehedens videre udvikling. Det koster penge at redde folk, og man vejer hele tiden liv i penge. Hvad sker der for det? Penge gør, at vi umuligt kan skabe et godt samfund, hvor alle er lige.«

Stine Obitz

18 år, bor hos sine forældre i Helsingør

»Jeg kalder ikke rigtig min stil noget. Men det er sjovt, at folk har en tendens til at gå langt mere op i, hvordan jeg ser ud, end jeg selv gør. Jeg ved godt, at jeg sender nogle stærke signaler, men jeg tænker bare, at det er sådan, jeg ser bedst ud. Om morgenen kigger jeg mig i spejlet og tænker: Du ser godt ud sådan her.«

– Hvad tænker folk om dig?

»Det er meget forskelligt, men man skal eddermame høre meget. Nogle reagerer positivt og spørger ind til, hvorfor jeg gør, som jeg gør. Andre bryder sig ikke synderlig meget om det. Tit er jeg blevet råbt efter, spyttet efter og skubbet til. Engang blev jeg overfaldet på Nørreport Station af en nazitype, som råbte, at vi var landsforrædere, nogle fucking autonome, og at vi forpestede hans land.« 

Tine Sletting

– Hvad siger dine forældre til din stil?

»De har heldigvis aldrig sat grænser for, hvordan jeg skal se ud. I min folkeskole havde jeg en veninde, som så op til mig, og på et tidspunkt havde hun revet et lille bitte hul i sine bukser ved knæet. Da hun næste dag kom i skole, havde hun nye bukser på, fordi hendes mor var gået fuldstændig amok over det. Jeg har tit flænset og klippet kæmpe huller i det tøj, min mor har givet mig, men hun har aldrig sagt noget. Så længe jeg har villet gå i det, har hun sgu været ligeglad.«

– Hvad synes du om samfundet?

»Jeg er rimelig utilfreds, og derfor er jeg holdt op med at støtte det ved at boykotte aviser og tv. De kører altid skræmmekampagner om, at vi skal være bange for nye sygdomme, nye terrorister og jeg ved ikke hvad. Jeg tror ikke på det, de skriver, og det, de siger.«

– Hvem stemmer du på?

»Jeg stemmer ikke, og jeg kunne ikke drømme om at melde mig ind i et parti. Det er alt sammen det samme, og det er lige meget, hvad man går ind for – der sker alligevel aldrig en skid. Rød og blå er de samme åndssvage ting, og de lover og lover, men der sker ingenting. De lovede billigere transport, flere penge til børnehaver og skoler, men hvad er der lige sket? Jeg tror ikke på politik.«

– Hvem er den største modstander?

»Nazisme. Min største modstander er nazismen, og det er også samfundets. Se rundt på verden – se, hvordan det hele er eskaleret. Hvordan det fremmede er blevet farligt. Vi skal hele tiden være bange. Det er også derfor, jeg ikke læser aviser, for der står bare, at vi skal være bange.«

– Hvad er du bange for?

»Jeg er bange for fremmedhad og nazister. Desværre. Jeg er ikke bange for at få tæv, jeg er bange for den indflydelse, de har. Og så er jeg bange for medierne, fordi de fylder folk med frygt.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her