Læsetid: 2 min.

På Skuldrene af hinanden

Som forfatter skylder man sine forgængere alt og lidt til, siger Astrid Saalbach, der selv er aktuel med romanen ’Fordrivelsen’
14. april 2012

– Hvilken bog ville du ønske, at alle ville læse?

»Imre Kertesz’ selvbiografiske roman, De skæbneløse, om en 15-årig dreng fra Budapest, der kommer i kz-lejr og, for at overleve, gør så meget for at tilpasse sig, at der bliver vendt op og ned på hans virkelighedsopfattelse. Da han endelig mirakuløst kommer hjem igen, er der ingen, der kan forstå, hvad han har oplevet, fordi der ikke er sprog for det. En kort, vidunderligt skrevet og, på en måde, letlæst bog, der til gengæld er umulig at glemme. Jeg følte det som en personlig fryd, da Kertesz fik nobelprisen.«

– Hvilken bog har haft størst betydning for dig?

»Der er mange! Strindberg er gennemgående, hans radikalitet og formsprog er en uudtømmelig kilde til inspiration, ligesom Inger Christensen og Virginia Woolf og Dostojevskij og Barthes og Bataille og Tjekhov, for ikke at tale om Shakespeare og Molière, jeg kunne blive ved hele vejen tilbage til de gamle grækere, og nu er det allerede gået galt, for man kan ikke nævne én, alle står på skuldrene af nogle andre, og man skylder dem alle sammen. I perioder, hvor jeg selv skriver intensivt, holder jeg mig til kunstbøger, fordi de inspirerer mig på en anden måde, mere konkret, uden fare for sproglig afsmitning. De ligger i beskyttende stabler på mit bord, øverst p.t. én om Marlene Dumas, hvis grove portrætter jeg ikke kan blive træt af at studere. Og under dén ligger en om Louise Bourgeois med et interview, jeg snart kan udenad, fordi det siger så meget om kvindelige kunstneres vilkår og om betydningen af at holde hadet ved lige.«

– Hvad er den værste bog, du har læst?

»Hm, man støder desværre på en del bøger, der virker ligegyldige og dårligt skrevet, synes jeg. Men den værste, jeg har læst, er nok en fagbog om epilepsi, der var så ynkende på sin målgruppes vegne, at jeg opfordrede biblioteket, hvor jeg havde lånt den, til at makulere den på begge ledder og allerhelst brænde den.«

– Hvilken type læser er du?

»Som det vist fremgår, springende, altædende.«

– Hvornår læser du?

»Om dagen eller aftenen, men sjældent i sengen.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu