Læsetid: 4 min.

Socialiseret til druk

Danskerne er stadig verdensmestre i druk – en kultur og et fællesskab, som starter i folkeskolen med forældrenes diskussion om antal genstande, stikker af til gymnasiefesterne og fortsætter ufortrødent på universiteter og i resten af livet
Ikke en gymnasiefest uden druk, lyder danske elevers mantra. I dansk kultur er alkohol en uafvigelig del af hygge, fællesskab og socialt samvær – her  er der fest på Shakers i Kolding.

Ikke en gymnasiefest uden druk, lyder danske elevers mantra. I dansk kultur er alkohol en uafvigelig del af hygge, fællesskab og socialt samvær – her er der fest på Shakers i Kolding.

21. april 2012

Gå ned i fredagsbaren, din redningsplanke hver freda’. Vi har dejligt kolde øl, og det er det, du skal ha´da! Så står du i kopirummet og gir et lille suk, så kom ned til organiseret hyggedruk!

Sådan står der i introduktionspjecen til nye studerende på et af landets mest eftertragtede universitetsstudier. På et andet universitet starter hyggedrukken med gode øltilbud allerede torsdag formiddag i selve undervisningsbygningen, mens »konceptet for den nye fredagsbar er helt forskelligt fra det, vi kender fra torsdagbaren. Der er lagt op til en hygge-lounge stemning, hvor det er meningen, at man kan komme og drikke en øl eller en cocktail efter timerne eller som opvarmning inden en bytur«.

Men også inden universitetsalderen er der udskænkning på uddannelsesinstitutionerne. Man kan ofte kun vælge mellem øl og almindeligt vand til gymnasiefesterne. De få, der vil have vand, kan typisk få et plastikglas og hente sig noget fra vandhanen.

»Vi drikker ret meget for at kunne miste hæmningerne og for at nærmest slå os løs,« forklarer en gymnasieelev, mens en anden mener, at »ideen med festerne går ud på – i mine øjne i hvert fald – at man kommer, og så drikker man, og så bliver man åbne overfor hinanden«.

Hygge, hæmningsfrihed og social åbenhed. I dansk kultur lærer man tidligt, at alkohol er en slags flydende fællesskab på flaske. Når man drikker sammen, knytter man an til hinanden. Ligesom ved fordums nadver i kirken. Fælles indtag af substanser, som på forskellig vis deles i gruppen, er samlingspunkt i alle menneskelige samfund: fælles mad, fælles vanddunk, fælles kage, fælles smøger, fælles vin, fælles chillum, fælles kaffe. Vores øl.

Alkohol som sammenhængskraft

Måden, hvorpå man sammen konsumerer, er kulturelt bestemt, og det kræver opdragelse at mestre den. Når det gælder mad, hedder det bordmanerer og madvaner. I Danmark lærer man at spise med kniv og gaffel, og så lærer man tidligt drukmanerer og alkoholvaner. »Til de fester, vi lige nu har på gymnasiet, er det nødvendigt med alkohol, for at de fungerer og hænger sammen. Det er det, der binder dem sammen,« mener en gymnasieelev, der dog godt kan forestille sig fester uden druk, hvis de blev organiseret anderledes.

Allerede i 8. klasse mødes forældrene rundt om på de danske folkeskoler for at enes om fælles regler for podernes alkoholiske dannelse og spørger hinanden: »Hvor meget synes vi, de skal drikke?« (Ikke om de skal drikke. Hvor meget.) »To øl til hver« (efter konfirmationen). »Det er da rigeligt til en hel aften. De drikker jo alligevel.«

Ved forældremødet i 9. klasse viser det sig måske, at aftalen fra sidste år allerede er brudt. »Vi har altid kolde øl i køleskabet, som drengene selv kan tage. Det er da bedre, at de drikker herhjemme. Så ved vi, hvad de drikker, og hvem de er sammen med.« Ved den fælles forældreskovtur er der hyggelig vin til forældrene, så de kan blive rystet sammen. Hygge og social åbenhed.

En nylig stikprøveundersøgelse ved flere gymnasiefester viste, at tre ud af ti gymnasieelever på et tidspunkt i løbet af aftenen kom op over én alkoholpromille – med et betydeligt hæmningstab og nedsat bedømmelsesevne til følge. Hæmningsfrihed og nedsat social dømmekraft er festidealer, som virker helt selvfølgelige i Danmark. Andre steder i verden kan en fest handle om at holde på formerne, for eksempel i fremførelsen af indviklede danse, sange eller ritualer.

En liter ren alkohol om måneden

Den seneste måned har der i København været afholdt to konferencer om alkoholkultur. Alkohol & Samfund diskuterede på Christiansborg danske unges alkoholvaner, og WHO Europe fortalte om alkoholforbruget i EU. En række undersøgelser om blandt andet alkoholreklamer og sundhedsskader blev fremlagt og debatteret. Hver dansker over 14 år drikker årligt 11-12 liter ren spiritus, svarende til cirka tre flasker vodka om måneden, og kombinerer den nord-skandinaviske beruselses-drikkekultur med sydeuropæisk hyppig-drikkekultur. Danskerne drikker altså både meget, ofte og intenst – og for at blive fulde.

Trods et lille fald i forbruget er danske unge stadig europamestre i druk. Omkring hver syvende pige mellem 16 og 20 år har fortrudt fulde-sex, og cirka hver sjette dreng har været i fuldemandsslagsmål, mens hver tiende dreng på grund af druk har været på skadestuen eller hospitalet. 15-årige danske drenge er fulde tre gange så hyppigt som jævnaldrende franskmænd og italienere. Og hvis man som ung har et stort forbrug af alkohol, så har man det som regel også som ældre. 3.000 danskere dør hvert år af direkte alkoholrelaterede sygdomme, som for eksempel skrumpelever. Alligevel er Danmark blandt de to-tre lande i EU, der ingen alkohol-handleplan har.

De seneste cirka 10 år er prisen på alkohol faldet med 10 pct., mens prisen på gulerødder er steget med cirka 25 pct. Vi har stadig alkoholreklamer og alko-lobbyisme, og det er blevet næsten umuligt at finde alkoholfri øl på udskænkningssteder og i supermarkeder. Ved konferencen på Christiansborg fik en række folketingsmedlemmer mulighed for at fortælle om deres partiers alkoholpolitiske visioner. De havde ikke så mange. Radikale Venstre ville have alkoholpolitik indført på alle uddannelsesinstitutioner og skille unges sport fra alkohol. Konservative lagde ansvaret på forældrene. SF problematiserede, at man kan købe alkohol i Folketingets egen kantine, og Venstre foreslog ud fra personlig erfaring, at »hvis vi nu alligevel ikke kan undgå at de unge drikker, kunne vi så ikke tage ansvar for, at det foregår under trygge rammer?«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Anders Jensen
Anders Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er da et kulturelt problem, at man skal forklare sig, hvis man IKKE ønsker at drikke alkohol til forskellige sammenkomster. Den kulturelle ballast skabes i familierne - ofte i en misforstået solidaritet med sit eget - halvvoksne - barn.
Jeg mener nu ikke at jeg er konservativ, omend de tilsyneladende mener det samme som mig. Jeg vil nu også udvide rammen for ansvarlighed til alle de voksne (især på uddannelsesstederne), som de halvvoksne mennesker omgås.

Brian Pietersen

længe leve ungdommen, de skal lære, lære af livet, de skal have en tryk opvækst og i den alder de er i i dette indlæg, er det for sent at opdrage på dem, det er bedre at give dem muligheder.

Steffen Gliese

Jeg stiller mig noget undrende over for, at Danmark skulle have en verdensrekord på dette område. Jeg synes ikke, at andre lande, jeg kommer i, lader Danmark noget efter.

Brian Pietersen

i 1800 tallet var alle på druk.

de var alligevel i stand til at komme ud af store problemer.

vi er mindre fordrukne, men på vej til de samfundmæssige problemer de havde, hvordan ser det ud???? sådan, statistisk???

jeg kan godt lave beregningerne, men alligevel er det godt med nogle input, man kan jo lave forkerte beregninger, selv i excel.

Brian Pietersen

Nu kan jeg med sindsro fortælle, at det er langt fra 50% af de studerende der kommer i fredagsbar der hvor jeg er.

De skal ikke være der for meget, så ved de godt hvad der sker.

c¨,)

Torben Knudsen

Sålænge pengene vælter ind i statskassen, sker der ikke noget radikalt.
Tobak og sprut, særdeles alvorlige størrelser, men er dette seriøs?t:
' Hver dansker over 14 år drikker årligt 11-12 liter ren spiritus, svarende til cirka tre flasker vodka om måneden, og kombinerer den nord-skandinaviske beruselses-drikkekultur med sydeuropæisk hyppig-drikkekultur. Danskerne drikker altså både meget, ofte og intenst – og for at blive fulde.'
Vi er vel omkring 5.240.000 og af dem er måske 4.500.000 over 14 (cirka). vil det sige , at der drikkes svarende til 162mio flasker vodka om året? (4.500.000 x 36 fl.) Stemmer det med statsregnskabets indtægter for spiritus afgift og moms? Hvad kan man slippe afsted med af udokumenterede påstande?.

Man kunne i hvert fald nemt starte med ikke at opfordre til den her form for druk i institutioner såsom skoler og gymnasier. Hvorfor skal 15-årige have øl på deres skole?!? Det er da legitimering af druk på den mest upassende måde.

Som regel kan man slippe ret godt afsted med udokumenterede påstande, Torben - lige som du lige gjorde. De nævnte tal for sprutforbruget har ligget ret konstant i en årrække, og er netop baseret på "det afgiftsbelagte salg af øl, vin og spiritus". som det er indberettet til Danmarks Statistik. Jeg kan ikke gennemskue din spritregning, men hvis en liter om måneden hos dig blir til tre flasker, kan det hurtigt løbe op - man skal ikke drikke og regne samtidigt.

Det totale tal er såmænd absurd nok op mod 50 millioner liter omregnet ren alkohol, svarende til ni liter per person uanset alder. Så må du selv omhælde det på flasker. Når tallet per drikkende dansker skal beregnes, så husk lige at trække mig fra statistikken - jeg er høj på livet, og behøver ikke distraherende tilsætningsstoffer.

Hans Jørgen Lassen

Konklusionen, som jeg tilslutter mig, er, at staten bør lukke Carlsberg, Tuborg, Wiibroe, De forenede spritfabrikker, og hvad der nu ellers findes af landsskadelig virksomhed.

Men det sker jo selvfølgelig ikke.

Jeg tror egentlig, at Karen Lisa Salamons overskrift er en vits og ikke skal tages for pålydende - for som hun selv skriver, drikker 7 ud af 10 gymnasieelever mindre end en promille til fester, svarende til to til tre øl. Seks ud af syv piger har ikke fortrudt fuldesex, hvilket tyder på en betydelig grad af selvstændighed og tagen ansvar for eget liv, ni ud af ti drenge har ikke været på skadestuen på grund af druk, og det er mange år siden, at delirium tremens blev nævnt som et problem. Det hænger selvfølgelig sammen med, at vi kun drikker, hvad der svarer til tre flasker vodka om måneden, 90 øl, eller tre øl om dagen. En øl til frokosten, en øl til middagen, og lidt mere i weekenden og til fester. Svarer det ikke meget pænt til de sydlige landes brug af rødvin? Det nævnes ikke, at der også er en glædelig udvikling i spritulykkerne, nu er det kun 16 % af ulykker med dødelig udgang, der har sprit involveret, hvor det før var 25 %. Det betyder til gengæld, at 84% af dødsulykkerne begås af pinligt ædru bilister, hvilket jo er chokerende. Men alt i alt må artiklen jo være en cadeau til danske forældre, der i det store og hele forstår at lære den opvoksende ungdom at omgås spritten med omtanke og varsomhed. Næste artikel kunne måske handle om den mulige sammenhæng mellem dette fænomen og danskernes gentagne udnævnelse til verdens lykkeligste folk?

Brian Pietersen

jeg synes vi skal ha indført, som der var engang, et kvantum øl til hver mens vi er på arbejde, det vil modvirke stress da vi ikke må lave noget når vi er fulde, det er en ren winwin situation, for så lever vi heller ik så længe, og dermed sparer jeg mine skattepenge til min egen pension.

" Trods et lille fald i forbruget er danske unge stadig europamestre i druk. Omkring hver syvende pige mellem 16 og 20 år har fortrudt fulde-sex, og cirka hver sjette dreng har været i fuldemandsslagsmål, mens hver tiende dreng på grund af druk har været på skadestuen eller hospitalet. 15-årige danske drenge er fulde tre gange så hyppigt som jævnaldrende franskmænd og italienere. Og hvis man som ung har et stort forbrug af alkohol, så har man det som regel også som ældre. 3.000 danskere dør hvert år af direkte alkoholrelaterede sygdomme, som for eksempel skrumpelever"

Hold nu kæft med alle de facts! Husk vi er verdens lykkeligste folkefærd!

Som etnolog må Karen Lisa Salamon altså vide at i andre kulturer end den danske, ja der drikker folk altså også, når de fester. Sådan er det i hvert fald hos regnskovens indfødte folk, hos karenerne i Thailand og hos aboriginerne i Australien mv. De drikker måske godt nok ikke så stærk alkohol som vi gør - men de drikker mere af den svage alkolhol, som de drikker. Og ja, faktisk er det en del af festen, at de skal overgive sig til rusen, til ekstasen, præcist som kvinder - og mænd? - gjorde i de dionysiske mysterier. Nu er de dionysiske mysterier blevet til rave-fester....hvor den appolinske ordensmagt dukker op....ikke for at deltage...nej for at sørge for at samfundets magt bliver opretholdt......gennem anholdelse af alle som har hårde stoffer på sig....
Men interessant nok kan de unge mennesker godt drikke igennem selvom alkohol bevisligt er langt mere skadeligt...

Mht. til det der med at drikke alkohol har jeg altså aldrig oplevet, at der er blevet set skævt til folk, som sagde, at de ikke drikker - alkohol altså. Danskerne var før i tiden, i hvert fald i 1970erne, gode til at indse, at nogle mennesker bare ikke drak, af forskellige grunde, eller ikke kunne tåle det, og derfor fik de da bare en sodavand i stedet. Om det stadig er sådan i dag aner jeg ikke - det ville være dejligt om det var.

Ang. unges druk mener jeg ikke det er så bekymrende igen; unge mennesker drikker under opsyn af voksne. Og det er altså bedre at de gør det end at de drikker hemmeligt; i USA og sikkert også i andre lande i verden skjuler unge mennesker deres drikkeri for forældrene. Og amerikanske unge drikker som svin, især når de kommer på college som 16-18 årige. Og hvorfor gør de så det?

Jo, de gør det, fordi de har fået en al for stram opdragelse hjemmefra, de kan således ikke styre dne frihed, de får, når de ankommer til deres første sted udenfor hjemmet. Et aspekt af dette er dette da.
Et andet aspekt er dette:

I Danmark, og i Norden, generelt opfordrer vi vore børn til at sige sandheden til os, dvs. de voksne, lærere, forældre mm. Og det gør de så, også i de her spørge-skema-undersøgelser, som bliver lavet - på skolerne. Af alle steder - på skolerne rundt om i Europa. Tror I mon ikke, at en stor del af de her unge mennesker mellem cirka 16 (måske 14) og 21 eller 23 år lyver om, hvor meget de drikker i løbet af ugen eller måneden? Min holdning er den, at selvfølgelig gør de det, de ved jo godt, at lærerne og inspektøren eller rektoren ser de her undersøgelser inden de bliver givet videre.......og hvorfor skulle unge mennesker være anderledes end deres forældre om hvem man også ved, at de lyver, når de skal fortælle, hvro sundt de lever i spørge-skema-undersøgelser om hvor sundt de køber ind...

Niklas Monrad

Jeg har både været involveret i et fuldemandsslagsmål og fortrudt fuldemandssex - det sidste endda adskillige gange - vågnet op med tømmermænd i tøj der stank af tobak og hash, sagt "aldrig igen" (og vidst med mig selv at det var løgn). Og hvad så?

En af de første branderter jeg havde var under en udflugt til Tyskland i syvende eller ottende med en eller anden lærer, som i sin uvindehed sagde at vi skulle holde os til hvidtøl, uden at vide at "weissbier" ikke lige præcis var alkoholfrit ...

Som teenager er man utroligt hæmmet og "forkert". Det værste er nok, at mens man er yderst bevidst om sine begrænsninger i den retning brænder det konstant i bukserne og man fantaserer om at nedlægge alt fra den søde pige i klassen, til naboens midaldrende kone. Den slags indre storme må og skal have en eller anden form for forløsning. Alkoholen er en glimrende formidler og det nærmer sig det umenneskelige at tage den fra de unge.

Jeg er ved at brække mig over det vatterede samfund nogen vil have vi skal skabe for fremtidige generationer, der helst hverken må slå hul på knæene på legepladsen, få en på kassen i skolegården, blive drillet eller skældt ud, mislykkes med noget eller kede sig.

De mennesker som tror, at vi skal holde alle ubehageligheder væk fra deres kære poder og at de skal lære af deres forældres fejltagelser er dem der er i skyld i at vi former svage mennesker uden modstandskraft, og ude af stand til at klare sig selv i livet fremover. Som velplejede dyr i en zoologisk have

@Niklas Monrad.

Bare så godt sagt det der.

Alligevel er det en lille bitte smule problematisk at man skal forklare sig hvis man ikke drikker til almindelige sammenkomster og fester, hvor der serveres alkohol.

Tænk bare på det antiklimatiske i at holde en rund fødselsdag uden at servere alkohol i div. baner. Man vil jo ikke fornærme nogen. Sådan virker det hvis man enkelte gange er med til fester uden at drikke.
Altså det virker fornærmende på "de normale" der pr. princip hælder i sig.

I øvrigt er jeg ikke asketisk, og mener som du at enhver skal prøve felterne a ´ for at blive et helt menneske!

Jeg har noget familie i USA, som bor i et område, hvor man lukker for spiritusudskænkning kl 02.00 på restauranter, klubber mv og hvor man skal være fyldt 21 år, for at få adgang til klubber o s v med spiritusudskænkning

Drikkeriet flytter bare til andre steder og bliver ikke mindre , og hvis det er besværligt at skaffe alkohol (flasketransport o s v ), så er der "venlige mennesker" , der er parat til at levere stoffer, som "slipper hæmningerne løs".

Man skal vurderer helheden "alkohol og stoffer" og passe på med at skyde på alkoholen før man har fjernet stoffrene som alternativ " hæmnings opløser".

Hellere nogle stangdrukne teenagere end nogle , der får "syret hjernen i stykker" af stoffer.

Masser af oplysning er vejen frem - og frem for alt saglig oplysning.

Iøvrigt er jeg ikke enig i , at danskerne drikker i et umådeholdent og ukontrolleret omfang .

Peter Günther

1. Det at vi eksisterer som mennesker vil føre til at vi assimilerer adfærd gennem andres eksempel, hvis vi ser den som fordelagtig.

2. Den unge generation har brug for gode eksempler i deres omgivelser.

3. Ungdomsmedierne er fulde af "forbilleder" som opfører sig netop som "problemet" skildres.

4. Det kan ikke være samfundets opgave at fratage forældre deres ansvar som rolle-modeller; er vi som voksne "ligeglade" prøver de unge at finde deres egen model, unanset om vi kan lide den eller ej.

jens peter hansen

Anders Krog hvad er det for skoler hvor der udskænkes alkohol???
JO på gymnasier, der drikkes så det står ud af knaphullerne, men ikke på folkeskolerne. Ret kritikken mod ungdomsuddannelserne som har profileret sig ved at fremhæve fester, læs sprut, og som er berygtede for deres rejser sydpå. To elever er lige slået ihjel, formentlig med en høj promille.

Freddy Andersen

Har unge mennesker ikke altid gjort, lige det modsatte af hvad deres forældre sagde de skulde, og er det ikke en del af at være ung.

Helle Thomsen

Måske lærer man som ung noget om at tage ansvar for andre når der bliver drukket. Man holder en venindes hår oppe af toilettet når hun kaster op, man følger hinanden hjem og prøver at forhindre dem, der tror de kan kører.
Måske lærer man også noget om sig selv når man dagen der på undres over at man øjensynlig har behov for at begå de samme dumheder igen og igen. Måske kan vennerne hjælpe med indsigt, når udskejelserne evalueres.

Og så kan man altså godt gøre dumme ting ganske ædru.