Læsetid: 9 min.

’Succes er at være lykkelig’

Brian Sørensen startede med at skubbe indkøbsvogne i barndommens supermarkeder. Så begyndte han at arrangere sine egne fester og drev de vildeste diskoteker i Aarhus. Men der var et problem. Folk gik for tidligt hjem – derfor opfandt han en energidrik
/h4> ’Hvis du støder på en forhindring, hvad gør du så? Lægger du dig under dynen, eller kæmper du med næb og klør for det, du synes, er det rigtige? Jeg gør det sidste. Jeg tager tyren ved hornene og giver den gas,’ siger Brian Sørensen, grundlægger af Cult.

/h4> ’Hvis du støder på en forhindring, hvad gør du så? Lægger du dig under dynen, eller kæmper du med næb og klør for det, du synes, er det rigtige? Jeg gør det sidste. Jeg tager tyren ved hornene og giver den gas,’ siger Brian Sørensen, grundlægger af Cult.

Jakob Dall

21. april 2012

To slanke, solbrune kvinder omfavner hinanden. Øjeblikket før deres tunger mødes i et kys, er de fotograferet, og med armen dækker den ene sin venindes brystvorter, med hånden har hun fat i hendes afblegede nakkehår. Veninden holder mellem den andens ben om en flaske cider, som var den en stor, stiv pik.

»Shake it baby,« står der.

Det er en knap otte år gammel reklame for den alkoholholdige drik Cult Shaker. Dengang krævede Selskab for Ligestilling reklamen fjernet, og den virkede ifølge Forbrugerombudsmanden »kønsdiskriminerende og på grænsen til det seksuelle«.

Det var kun begyndelsen på en lang debat og stadig flere og mere provokerende reklamer. På den ene side stod feminister, der råbte ’sexisme’, og andre borgere, som var forargede på deres børns vegne. På den anden side stod debattører, der frygtede en nymoraliserende bølge og anklagede feministerne for at overse reklamernes humor og klicheer.

Og så var der manden bag kampagnen, Brian Sørensen. Han er kendt som grundlægger af virksomheden Cult, der producerer Cult Shaker, Mokaï og adskillige energidrikke. Han er vokset op nær Aarhus, i dag bor han i London, med hvem eller hvordan vil han ikke fortælle, men han bruger byen – samt Ibiza og USA – til at spotte nye tendenser blandt unge festgængere. Han er imod nypuritanisme og jantelov, men for liberalisme og frigørelse, og han har aldrig været bange for noget som helst, siger han. Heller ikke sine kritikere.

»Jeg har haft så mange udfordringer med virksomheden her, at jeg er fuldstændig overbevist om, at der er en løsning på alting. Hvis der er en frygt, er den meget kortvarig. Jeg har altid haft evnen til, at hvis noget negativt kommer snigende – du ved, noget, der kilder i maven – så har jeg altid ladet fornuften sejre.«

Hemmelig agent hos Crazy Daisy

Det regnede altid i midtfirsernes Egå, dengang den 13-årige Brian Sørensen arbejdede i det lokale supermarked, hvor hans job mest handlede om at pakke poser og skubbe indkøbsvogne. Hans chef var altid sur på alle. En dag Brian, gik og skubbede vogne, besluttede han sig for, at han aldrig igen skulle have en sur chef. Hvis alle chefer var sure, skulle han slet ikke have en chef, så skulle han hellere selv være chef, tænkte han.

»Og det har sådan set holdt stik lige siden,« siger han.

Han sidder ved et sort, skinnende bord i et stort mødelokale i Cults internationale hovedkvarter i Risskov ved Aarhus. Under den opknappede skjorte blottes et solbrunt bryst, og på væggen bag ham hænger avisudklip fra »nok alle mulige aviser«, herunder Ekstra Bladet og Århus Stiftstidende. Foran ham er en iPad, der blinker og vibrerer om kap med en iPhone. Og en hvid dåse Cult Energy Activator, som han nipper til i sine få talepauser. Den ejendommelige limeagtige duft af energidrik fylder hurtigt rummet.

»Det er sjovt, fordi vores første energidrikke smagte ikke særlig godt,« siger han.

Som 17-årig kom Brian Sørensen på handelsskolen, og det var et problem, for som 17-årig kan man ikke tage i byen og købe øl. Han kunne ikke være den eneste med det problem, tænkte han, så han fandt tre papkasser og skrev med overstregningstusch på dem:

»STOR FEST PÅ VESTERGADE 58.«

Billetterne kostede 20 kr., og der kom 400 mennesker til festen.

Det kørte for ham et par år, hvor han slap for fritidsarbejde ved at tjene penge på at holde fest. Lige indtil 1994, da diskotekskæden Crazy Daisy kom til Aarhus.

»Jeg tænkte, at det var en kæmpekonkurrent, for jeg var jo stadig på Vestergade. Men jeg tænkte, hvad gør du, if you can’t beat them? Du joiner dem. Så jeg tog en samtale med dem og ville høre om deres planer og tænkte lidt, at jeg var en undercoveragent inde i fjendens lejr,« husker Brian Sørensen.

Han speedsnakker på aarhusiansk, og det eneste, der afslører, han ikke længere bor her, er engelske gloser, der indimellem infiltrerer ordforrådet.

Til samtalen gik det hverken værre eller bedre, end at han fik at vide, at han så for ung ud til at være bartender – til gengæld kunne han blive dj. Så Brian Sørensen vendte plader i nogle år og blev efterhånden integreret i holdet omkring Crazy Daisy. Det havde nu aldrig været hans ambition at bestyre »sådan en lille rock og rul-bar«, så en dag i 1994 luftede han en idé for sine kompagnoner: Han ville ombygge en storebæltsfærge til et diskotek, og det skulle være Danmarks største diskotek.

Resten af holdet fra Crazy Daisy var med på den, og i løbet af kort tid var diskotek M/F Broen en realitet. Det blev en succes, men diskoteksgæsterne opførte sig anderledes end i dag, hvor folk ankommer hen over midnat, så når stedet åbnede klokken 23, stod allerede tusinder af mennesker i kø. Fuldt hus hver aften.

»Udfordringen var, at de var trætte klokken 4, og så gik de hjem. Vi havde bevilling til klokken 5. Så hvis man regner ud, at vi havde to åbningsdage om ugen med seks timer hver dag, og folk gik hjem klokken 4, så manglede vi en time – en sjettedel af omsætningen forsvandt, fordi folk gik hjem. Og det er jo ikke særlig sexet at servere en kop kaffe, så hvad gør man lige,« spørger han.

Han husker, hvordan han gik og grublede over en måde at holde kunderne vågne på, og at han på en skiferie pludselig fik åbenbaringen: energidrik! Hvorfor kan man ikke købe dem i Danmark? Straks solgte han sine aktier i M/F Broen og gik ud for at lancere Cult.

»Vi kunne jo ikke være det eneste diskotek, der havde det problem, at folk gik tidligt hjem,« tænkte han.

Begyndte i fars garage

Foran den store bygning på Sindalsvej i Risskov holder et dusin helt nye biler parkeret. Alle er sortlakerede og har røde Cult-stafferinger på siderne. Bilerne skinner i solen. Det er Cults hovedkontor, som kun er flyttet nogle få kilometer fra udgangspunktet i Brian Sørensens forældres garage. For efter at have kæmpet med indviklede og svært gennemtrængelige distributionsregler fik Brian Sørensen i 1998 endelig lov til at fremstille og sælge Cult-energidrik i Danmark. Og for at holde udgifterne nede drev han virksomheden i sine forældres garage i Egå.

»Jeg tænkte, at fars bil bare kunne stå uden for garagen, og så kunne jeg have Cult derinde,« siger han.

I slutningen af 90’erne havde Cult kun 15 kunder, fire-fem diskoteker i de større jyske byer, og Brian Sørensen kørte selv ud med varerne til dem. Firmaet havde de første år et stort underskud, men hans forældre har altid bakket ham op, selv om de ikke havde nogen erfaring med iværksætteri. Faderen var smed, og moderen arbejdede på et behandlingshjem for alkoholikere. Af Brian fik de aldrig at vide, at kontoen udviste et minus på seks millioner, men han mener, de godt vidste, at »træerne ikke voksede ind i skyerne«, som han udtrykker det.

»Jeg boede i en lille lejlighed på 40 m og kørte i en gammel Toyota på det tidspunkt,« forklarer han.

Med biksen gik det siden stille og roligt fremad, og i løbet af 00’erne blev Cult efterhånden velanset i forretningsverden, særligt i forbindelse med lanceringen af den alkoholholdige Cult Shaker i 2003. Brandet blev først rigtig kendt, da provokerende reklamespot med veludrustede og afklædte modeller m/k pludselig fyldte bybilledet mange steder. Samtidig promoverede såkaldte ’Cult-piger’ energidrikken på diskoteker og festivaler, og blandt en del unge piger var det attråværdigt at være en del af banden.

»Nogle elsker mig, fordi jeg siger og gør tingene frit fra leveren. Det gælder også markedsføringen. Folk siger, det er frisk og skønt, og jeg fornemmer, at jeg er meget respekteret blandt iværksættere,« siger Brian Sørensen, som er hjernen bag reklamerne.

»Men det er klart, at hvis man tror på janteloven, så kan man ikke lide mig. For det er den lov, jeg prøver at udrydde. Men vi har aldrig lanceret en reklame for at gøre nogen sure eller kede af det. Vi lancerer vores reklamer, fordi de taler til målgruppen. Utilsigtet har vi stødt nogle, og de kan sikkert ikke lide mig.«

En god bieffekt

Fra 1. april i år er reklamereglerne strammet yderligere, så »kønsrelateret reklame skal være anstændig og udformet med social ansvarsfølelse«. Brian Sørensen fortæller, at blandt andet Pornofrit Miljø, men også reklamebrancheorganisationer ånder lettet op og siger, at det nu er slut med Cult. Han forstår godt, folk er blevet provokeret over de aggressive annoncer, men provokation har aldrig været målet:

»Bagtanken har været, at i stedet for at folk kigger i et splitsekund, skal de hellere standse op og studse over, hvad det mon er for et produkt,« siger han.

At medierne så fandt virksomhedens reklamer interessante, har været en god bieffekt.

»Da vi lavede den første reklame i 2003, som endte på forsiden af, jeg tror, alle aviser, blev jeg skræmt over, at nogen kunne tage det så nær. Det var ligesom en lavine,« siger han og forklarer, at det hele begyndte ’forkert’, fordi der både var blevet fremstillet en reklame med en afklædt mand og én med en afklædt kvinde.

Han ønskede for alt i verden ikke at blive beskyldt for kønsdiskriminering og sexisme, ligesom Arla tidligere var blevet det for at lave frække reklamer med tre kvinder. Men firmaet, der hænger reklamerne op, nægtede i første omgang at hænge manden op, og sådan blev Cult alligevel beskyldt for sexisme.

»Da vi så endelig fik manden op, skabte også dét stor debat. I Danmark har vi jo set piger uden tøj på siden 70’erne, men det med at se en mand uden tøj på, det var der jo også presse i. Og så var der nogle, der skrev ’klassens frække dreng’,« siger han og leder efter avisudklippet.

Han finder det og peger på det, som var det fidusbamsen fra en fodboldturnering.

»Jeg ved ikke, om jeg er stolt over at være klassens frække dreng,« siger han så. »Det har bare hængt ved.«

Alt man sender ud, får man tilbage

Hans rolige tilgang til pressen og kritikerne, mener han, kan forklares med en generelt liberal tilgang til livet.

»Forældre skal selvfølgelig tage ansvar for deres børn, men når vi bliver voksne nok til at have stemmeret, så er vi også voksne nok til at styre og leve vores eget liv. Vi skal ikke overvåges. Vi skal ikke holdes i hånden i alle mulige henseender,« siger han og holder en af sine sjældne pauser.

»Folk er mere selvstændige og kan mere, end politikerne tror, de kan.«

– Hvordan vil du gerne huskes?

»Den dag, jeg ikke er her mere, vil jeg huskes for at være flink, ærlig og reel. For altid at have holdt mit ord. Det er det vigtigste. Succes er at være lykkelig. Jeg tror ikke, at man grundlæggende kan være lykkelig uden at være ærlig og reel.«

– Kan man tjene penge uden at være ærlig og reel?

»Ja, det tror jeg godt, men så tror jeg, at ens levetid er begrænset. Jeg tror på, at alt det, man sender ud, får man selv tilbage. Hvis man sender noget godt ud, så får man også noget godt tilbage.«

– Er du religiøs?

»Nej. Jeg tror på mig selv.«

– Hvad er du bange for?

»Ingenting.«

– Ingenting?

»Næh.«

– Men har du aldrig prøvet at være bange for noget?

»Nej.«

– Er der noget, du fortryder?

»Jeg tror ikke på at fortryde,« siger han og holder en ny pause, mens han leder efter ordene.

»Jeg kunne heller aldrig finde på at gøre noget, som jeg fortrød bagefter, for jeg er ret overvejet i alle de ting, jeg gør.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Kristensen

Nogle er mere lykkelige end andre og jeg tror ikke det handler om hvor mange Cult du har drukket - eller solgt for den sags skyld. Jeg kan fx blive lykkelig, sådan lige pludselig over et glas mælk på en stille aften - hvis det er det jeg har lyst til. Men lige så snart jeg begynder at holde fast i fornemmelsen af lykke og analysere på den, siver den lige så stille ud, som om der er gået hul på en pose ris. Ikke at det gør mig ulykkelig, men så er jeg bare ikke direkte lykkelige mere; snarere sådan et sted midt imellem. Et langt liv uden objektiv succes har lært mig at holde af de små ting i livet: et barns smil, en hunds attitude, en hjælpende hånd eller at få lov til at give en hjælpende hånd. Lykke er en dejlig fornemmelse af at være i live, på den gode måde. Men også en meget flygtig fornemmelse: lidt ligesom når man har taget den første tår af en drink og mærker de indledende kildrende angreb fra alkohol på ens hjerneceller og man tænker: YES!

Fremragende... En mand der - uden at have alt for smalle solbriller på - rent faktisk tror på sig selv. Om han så gør det i alle andre henseender end lige nøjagtig hans forretning kan man kun spå om. Men kan man kanalisere det over til sig selv og sin selvopfattelse, kan man lære mere end man umiddelbart selv synes man er kompetent til - tror jeg.
God søndag!

Jeg beunder mange mennesker men en person hvis eneste præstation består i at have tjent penge som enhver bonderøv kan gøre er ikke beundringsværdi og slet ikke hvis man har tjent pengene på rent faktisk ved at gøre verden til et dårligere sted som at have skabt et tåbeligt produkt som cult. Og at bringe janteloven i spil siger mere om den som forsvarer sig på den måde. Du skal ikke tro du er noget. Det er man hvis man har bidraget eller skabt noget som er det værd. Man er ikke noget hvis man bare har tjent penge eller forurenet verden med mere dumhed eller underlødige produkter. Så jeg må nok inddrømme at mere end misundelse er min største følelse her medlidenhed. Tænk at have så små krav til sig selv og verden. Du har intet at være stolt over. Du er med til at gøre verden grim. Jeg ville ønske at folk før de startede ville spørge sig selv om verden virkelig har brug for det de vil sælge. Idioter som sælger idiotiske ting til idioter er der rigeligt af. Gad vide om en eneste læser af information har smagt cult? Tror det ikke men verden er sgu underlig

Brian Pietersen

Adam

jeg har ikke smagt Cult, bare reklamerne er nok til at jeg mister lysten.

Jeg er også helt ligeglad med den glorificering af personen, en ting er at sætte noget i gang, en anden om man rent faktisk gør noget samfundsnyttigt, så vil gerne vide om manden betaler rigtig skat i danmark eller ej.

men det får jeg jo ikke svar på her.

Brian Pietersen

Søren

Jeg er lykkelig med en fiskestang i hånden.

jeg har bare ikke rigtig tid endnu.
Det kan give mig lidt dårligt humør, men jeg bliver vel en dag færdig med at læse.

Søren Kristensen

Tak for oplysningen Brian,

Hvad er et vigtigste i verden: pengerigdom, visdom, skønhed (fortsæt selv rækken). Vil vædde på du ikke har gættet det: tid.

Tid er det vigtigste i verden. 7 millioner år tog det fx.at udvikle det moderne menneske og 4.5 milliarder år for at udvikle livet på jorden til der hvor vi er idag. Det hele styret af tilfældigheder og en lind strøm af fejlslagne men også succesfulde eksperimenter, hvis største kapital har været: masser af tid.

Hvad er den mest succesfulde organisme på jorden: græs. Det er i hvert fald den livsform der er mest af.

Så altså hvis der er noget virker så er det græs og tid. Gætter det er derfor så mange mennesker, inklusive mig selv kan blive tilnærmelsesvis lykkelig af at bruge tid på at slå græs. En lille drink, i en behagelig stol når det er overstået, gør det selvfølgelig endnu bedre.

Brian Pietersen

Søren

tid vigtigt. . . hvis man har det rigtig skidt, går tiden alt for langsom, hvis man har det godt, al for hurtigt.

generelt går tiden for stærkt, spændende om man synes man har haft tid nok, nogen når ikke at tage stilling, nogle har masser af tid til at tage stilling,

Mikkel Hansen

@ Brian Pedersen

"det eneste jeg er interesseret i at vide om manden, betaler han skat her i danmark??"

Du vil måske sikre dig Brian, at du får fat i hans penge?

Steffen Gliese

Jeg forstår ikke rigtigt, hvad folk skal bruge den slags drikke til. I Min tid gik vi uden problemer tiden ud, og i perioder var det hver nat.

Lise Lotte Rahbek

Det er fint, at Cult-manden er glad.
Det er jeg også.
Han har aldrig hørt om mig og i morgen har jeg glemt ham og denne artikel.
:-)

Succes? Thomas. Sælge læskedrikke til teenagere. Hmm vi har vist et lidt divergerende syn på succes. Men du mener måske at jeg er misundelig fordi han har en stor bil og sikkert spiller golf som de fleste med penge og uden hjerne. Det fortæller vist mere om dig end om mig.

Mikkel Hansen

@ Adam Brones

"Men du mener måske at jeg er misundelig fordi han har en stor bil og sikkert spiller golf som de fleste med penge og uden hjerne."

Kan du ikke forklare din relation mellem penge og ingen hjerne nærmere Adam?

Hanne Gregersen

@Adam

Åh ja...... jeg har en pæn bil og spiller golf indimellem, når tiden tillader, men jeg mener dog at have observeret en vis hjerneaktivitet indimellem på trods af ovenævnte karakteristika :o) Grow up, Mr Brones !

Morten Pedersen

Dygtig erhvervsmand, det er der også brug for.
Hans projekt er dog kun ham selv og han er ganske ureflekteret omkring alt andet end sin forretningsmodel og dens historik.
Således bygges der jo ikke mange broer til resten af verden og således er artiklen låst fast - dog kan man tænke over begrebet lykke, måske er det et så plastisk begreb at manden rent faktisk er lykkelig i et liv der for mig ville være uudholdeligt fattigt.