Læsetid: 6 min.

Superligaen er blevet kedelig

For få penge, for få profiler, for få tilskuere – Superligaen er i såvel økonomiske som sportslige vanskeligheder, mener eksperter, der efterlyser mere mod og talentdyrkning, hvis ligaen skal tilbage på det høje niveau fra før finanskrisen
Gab. Brøndby har oplevet stor tilskuerflugt de seneste år, men også FC København har svært ved at lokke folk til bold. For tre år siden havde FCK et gennemsnit på over 20.000 tilskuere til deres hjemmekampe, mens Brøndby havde 17.000. I dag ligger begge klubber cirka 5.000 under det niveau.

Gab. Brøndby har oplevet stor tilskuerflugt de seneste år, men også FC København har svært ved at lokke folk til bold. For tre år siden havde FCK et gennemsnit på over 20.000 tilskuere til deres hjemmekampe, mens Brøndby havde 17.000. I dag ligger begge klubber cirka 5.000 under det niveau.

Kristoffer Juel Poulsen

7. april 2012

»Det er blevet mere frustrerende at se på,« siger Jesper Smed Jensen.

Han har sammen med sin far fulgt FCK fra tilskuerpladserne i hele klubbens levetid. Oven på en række gode år er kvaliteten nu dalet, mener han:

»Efter min mening peakede Superligaen i 2001-2005. Der opstod noget, som for alvor var interessant, og som mangler i dag.« Jesper Smed Jensens iagttagelser fra sidelinjen stemmer overens med flere førende fodboldeksperters vurdering – blandt andre DR Sportens Jan Kalborgs:

»Niveauet er helt klart faldende, det mener jeg ikke, at der kan være tvivl om,« siger han. Samme indtryk har BT’s fodboldredaktør, Morten Crone Sejersbøl:

»For nogle år siden var der en optur i dansk fodbold. Der var mange hold, der toppede sportsligt. I dag er der ingen, der er på toppen,« siger Morten Crone Sejersbøl, som dog – ligesom de øvrige kommentatorer – fremhæver FC Nordsjælland som et lyspunkt. Således også den tidligere fodboldspiller og nuværende kommentator på Viasat Per Frimann:

»FC Nordsjælland spiller underholdende og attraktivt. De har virkelig fået det til at fungere. Men ellers er det kreative niveau bestemt ikke imponerende. Det er, som om man fokuserer så meget på de sportslige resultater, at der ikke er frirum til at spille frigjort og kreativt,« siger han.

Antallet af tilskuere er også faldende. Superligaen har i flere år haft et gennemsnit på mellem 8.000 og 9.000 tilskuere per kamp, men i sidste sæson blev kampene kun set af 7.049 i gennemsnit. I denne sæson fortsætter tendensen. AGF, som traditionelt trækker mange tilskuere til, trækker kun 7.137 tilskuere per kamp. Det er næsten 1.700 færre end i sæsonen 2008/2009. Og det er der en klar grund til, mener Politikens fodboldredaktør, Søren Olsen:

»Jeg var i Parken og se kampen imod FC Midtjylland. Det er jo i virkeligheden en topkamp for et FCK-hold, der er på vej imod et mesterskab. Der var kun 14.400 tilskuere. Det er skuffende. Men det er jo fordi, de spiller kedeligt. Det er ikke interessant nok at se på,« siger Søren Olsen.

FCK og Brøndby er dem, der har oplevet den største tilskuerflugt. I sæsonen 2008/2009 havde FCK et gennemsnit på over 20.000 tilskuere til deres hjemmekampe, mens Brøndby havde 17.000. I dag ligger begge klubber cirka 5.000 under det niveau. Trods den hårde udmelding er Søren Olsen dog ikke helt så kritisk over for niveauet som flere af sine kolleger:

»Jeg synes også, man kan vende den om og sige, at der sker nogle positive ting. Især i FC Nordsjælland og Horsens. De tager over, hvor de andre tophold skuffer,« siger han.

Historisk kedelige FCK

De skuffende klubber er først og fremmest Brøndby, OB og AaB. Hold, der traditionelt har været konkurrenter til mesterskabstitlen, men som ikke længere lever op til niveauet og i skrivende stund alle ligger i den nederste halvdel af Superligaen. Og selv om FCK ligger i toppen, er de også et godt stykke under sidste års niveau:

»FCK spiller det kedeligste fodbold i klubbens historie,« siger Morten Crone Sejersbøl.

Og det har betydning – ikke mindst for tilskuertallene, mener DR’s Jan Kalborg:

»Der er ikke de samme lokomotiver, som der var for nogle år siden. Derfor er det især svært at få nye fodboldtilskuere sluset ind i systemet. Jeg synes også, man kan mærke det, når man er ude og se kampe. Man ved godt, at man ikke får det samme produkt som for bare to år siden,« siger han.

Samme udlægning har Sejersbøl:

»Der er en stemning af, at der mangler noget. Der er ikke engang udsolgt, når FCK er på besøg på Brøndby Stadion.«

Jesper Smed Jensen og hans far har også flere gange talt om, at der ’mangler noget’, når de ser FCK i Parken:

»Vi savner i høj grad, at de andre tophold er bedre. I den her sæson er der krise i både Brøndby og OB. Så det ser ud til, at vi kan køre et nemt mesterskab hjem, selv om vi heller ikke spiller specielt godt,« siger han og tilføjer:

»Altså det er ikke fordi, vi er glade for Brøndby. Men det er bare sjovere, når der er skarp konkurrence, og det hele ender i en guldkamp mellem FCK og Brøndby i sidste runde,« siger han.

Morten Crone Sejersbøl er enig:

»Man må håbe, at nogle af topklubberne kan komme på fode igen, så vi får FCK og så to eller tre andre i toppen. Vi skal ikke have tolv klubber, der er én flad masse.«

Dårlig økonomi

Alle er enige om, at hovedårsagen til det lavere niveau er klubbernes økonomi. Efter flere år med overskud havde superligaklubberne i 2009 og 2010 samlet set underskud. I 2010 var det på 170 millioner, og kun to klubber havde overskud. Den samlede omsætning er også faldet markant:

»Grunden er først og fremmest den økonomiske krise. Dem med flest penge vinder flest mesterskaber. Det kan man se i udlandet,« siger Morten Crone Sejersbøl.

Og lige nu har klubberne ikke råd til at købe og holde på de store stjerner, fortæller Per Frimann:

»Der er færre af den slags spillere, der løfter niveauet i en kamp. Sådan en som Atiba Hutchinson,« siger Per Frimann.

Eksperterne savner også FCK-spillere som Jesper Grønkjær, Oscar Wendt og William Kvist.

Et af de bedste eksempler på dårlig økonomi er AaB, som netop har afleveret det tredje årsregnskab i træk med stort underskud:

»Man begyndte at investere i ejendomme, lige da det hele begyndte at gå galt,« siger Morten Crone Sejersbøl om årsagen.

Og den dårlige økonomi kan man i dag se på truppen, mener Søren Olsen:

»AaB stiller nogle gange op udelukkende med danske spiller i startopstillingen. Det er meget bemærkelsesværdigt. De må satse på de yngre talenter, for sådan er den økonomiske virkelighed.«

Andre klubber har lavet dårlige spillerindkøb, mener Jan Kalborg.

»I Brøndby har man sejlet rundt. Man har haft for mange chefer, der har købt spillere ind. Hver gang er der kommet tre-fire spillere til truppen, som er købt ind til en bestemt spillestil, og som derfor ikke passer ind i den næstes plan,« siger Jan Kalborg.

Samme udlægning har Per Frimann:

»Brøndby har skiftet for meget ud på trænerbænken,« siger han og tilføjer, at OB’s problem har været, at man ikke har fornyet sig nok:

»I OB har man været for reaktionære. Man har holdt fast i nogle gamle spillere, som har noget erfaring og et navn, men som ikke længere spiller specielt godt. Derfor har OB ikke spillet underholdende længe,« siger han.

Det lave niveau kan få konsekvenser for den flotte placering, som Danmark i de gode år har opnået på UEFA’s koefficientrangliste – og som sikrer, at vinderen af årets Superliga går direkte i Champions League gruppespillet. Placeringen kan blive svær at holde, for Superligaen er ikke bedre end de øvrige små europæiske ligaer:

»Der har været en stemning af, at den danske liga var bedre end den i Schweiz, Belgien og Østrig. Der skal vi nok tilbage til et mere realistisk niveau igen,« siger Sejersbøl.

Per Frimann mener dog, at der er gode muligheder for, at Superligaen igen kan komme ud af krisen:

»Jeg tror, vi kommer op igen. Jeg håber, at klubberne vil give flere chancer til de unge spillere, for vi har mange gode. Årgang 94 er for eksempel fantastisk. De kan komme til at ændre det igen.«

Jan Kalborg er enig:

»Nød lærer nøgen kvinde at spinde. Og når man bruger spillere på 17-18 år, så er de parate tidligere end de kammerater, der først kommer på banen som 22-årige. Det kan være positivt på sigt,« siger Jan Kalborg og tilføjer:

»Vi er i gang med de magre år lige nu, men jeg er sikker på, at det bliver godt igen. På den måde er ligaen et spejl af erhvervslivets konjunkturer. Det fungerer på samme måde,« siger Jan Kalborg.

Magre år eller ej – Jesper Smed Jensen og hans far vil også til næste sæson være at finde på tribunen i Parken:

»At stoppe? Nej, nej. Det er vi ikke engang på vej til at overveje,« siger Jesper Smed Jensen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik Buchter

'FCK og Brøndby er dem, der har oplevet den største tilskuerflugt. I sæsonen 2008/2009 havde FCK et gennemsnit på over 20.000 tilskuere til deres hjemmekampe, mens Brøndby havde 17.000. I dag ligger begge klubber cirka 5.000 under det niveau.'

Trist at bruge FCK som eksempel her - og ikke nævne det i artiklen - når de har oplyst mellem 6 og 11% for høje tilskuertal fra 2006-2010 (http://borsen.dk/nyheder/investor/artikel/1/215834/parken_pumpede_sine_t...)

Bjarne Bisgaard Jensen

Dansk fodbold i den bedste række er ikke værd at se på, hverken spændingsmæssigt eller teknisk. Niveauet er simpelthen for lavt. Kvalitet og topteknisk fodbold findes generelt kun i sydeuropa

Jens Thorning

Hovedårsagen er efter min mening, dels at pengene afgør alt, dels at lokalpatriotismen forsvinder med de absurde fusioner, der nærmest følger kommunalreformen.

Dansk fodbold og danskerne i det hele taget nærer en desperat, ulykkelig kærlighed til alt engelsk og gør alt for at efterabe og importere uduelige britiske spillere, men danske fodbodlspillere er - med en uantagelig politisk ukorrekt betragtning - fysisk og mentalt langt nærmere på tyskere, hvilket også viste sig med Sepp Piontek.

Bundesligaen har næppe en eneste spiller med lokal forbindelse til sin klub, men publikum vælter alligevel ind på stadionerne, fordi klubtraditionerne bevares, fra Erzgebirge Aue til Hansa Rostock; klubnavnene forbliver intakte, og alle slår alle - med enkelte undtagelser.

Tysk fodbold er intens og kampivrig, ikke altid særligt velspillet, men et eksempel på at spænding kan opveje de tekniske mangler, som da Svebølle og Knabstrup leverede fantastiske lokalopgør i serie 3 eller deromkring i 1960'erne.

Talentudviklingen stoppede, så det er helt fint der rettes ind. Problemerne startede allerede ved Laudrup's afgang i Brøndby, udover 2007 cup pokal har det været den ene rutchetur efter den anden.

Klubben har nu været i problemer før, så mon ikke hvis de retter ind og udvikler igen, at resultaterne kommer. Det er jo en chance til at omstille sig til det potentiale klubben besidder, og ikke som hidtil; drømmer om.

Henrik Buchter

Hvis FCKs officielle tal er inkl gratister, så er det nok ikke helt ved siden af. Mit gæt er, at hver fjerde tilskuer er inde og se FCK i Parken ganske gratis igennem arbejde, sponsorat eller noget tredje. Og nogle gange er jeg forundret over de kanaler, jeg bliver tilbudt gratis billetter igennem.