Læsetid: 3 min.

Brevkassen: Fri mig for sociologernes hierarki

Katrine N., København
5. maj 2012

Jeg har et problem med mine lommesociologiske venner, der tolker på alt, hvad jeg foretager mig, og elsker at placere mig i deres sociologiske skemaer, som de har læst om fire minutter på RUC for ti år siden.

Jeg kan ikke længere høre et stykke musik, uden jeg føler mig som en del af en tendens, og jeg kan ikke længere købe en madvare, uden jeg føler, at jeg forsøger at udtrykke noget. Alt hvad jeg gør bliver tillagt en eller anden social betydning.

Jeg forsøger ikke at udtrykke noget eller vise hverken smag eller afsmag, når jeg forbruger, men når jeg er sammen med mine venner, føler jeg ikke, jeg har noget valg. Hvordan gør jeg mig fri af den følelse – den er der i øvrigt også, når jeg er alene.

Svar I:

Du peger på noget, som er en af nutidens svøber, en slags moderne forurening, nemlig at det umiddelbare forhold til livet, stort set er væk i vores del af verden. Min gamle mor talte med hjertesuk om den vidunderlige tid, hvor man end ikke kendte ordet ’problem’.

Dit aktuelle problem handler ikke kun om, at de sociologer, du kender er meget hurtige til at rubricere, kategorisere og katalogisere andre mennesker, men, som du selv antydningsvist er inde på, også om, at man mere og mere oplever alting gennem et filter, som består af de talrige segmentanalyser, forbrugerundersøgelser og forskningsresultater, vi hele tiden præsenteres for, og som sætter os i bås.

Kritisk skal man også være – med hensyn til om man nu også gør det rigtige i forhold til sig selv og samfundet. Alt bliver målt, vejet og vurderet. Man kan dårligt spise en almindelig sildemad uden at tænke på, om den er sund (det er den), eller drikke en snaps til uden samme overvejelse (den er sund, hvis man nøjes med et enkelt glas).

Altså: Vi har spist af æblet fra Kundskabens Træ og dermed mistet vores uskyld, måske for altid. Kun hvis man er eneboer eller flytter til et øde sted, kan man undslippe sværmen af oplysninger, hvis man altså også lige river stikket ud til tv-apparatet og dropper mobiltelefonen.

Det nemme svar på dit spørgsmål er: Få nogle andre venner! En anden og bedre mulighed er at lade være med at lægge så pokkers meget i, dels hvad sociologerne kommer op med, dels den følelse, du har af, at du bliver medlem af en bestemt ’forening’ eller trend, når du hører en bestemt slags musik osv. Tag det fra oven og ned og gerne med humør, når sociologerne kloger sig på din bekostning. Andet kan ikke svare sig.

Kristen Bjørnkjær

Svar II:

Jamen, det kan du desværre ikke. Problemet er, at dine venner jo har helt ret – ligegyldigt hvor irriterende studentikose og måske skrupforkerte deres analyser er, er det netop hvad du er: en stor blævrende, bævrende, omvandrende tendens. Og hvis du ikke falder til ro med det, bliver det et værre stress at være dig.

Jeg måtte f.eks. for nylig erkende at selv de ting, der som små sommerfugle rører mit hjerte intenst er en plat og sikkert forbigående tendens. Som når jeg drejer ned ad indkørslen i min ødegård i citroënen med bagsmækken fuld af bornholmske haner, som jeg skal simre, og indiske boligtekstiler, som jeg skal spendere weekenden med zen-agtigt at gøre til smukke bløde omgivelser for næste generation, ja, så kunne man vække Anne Glad midt om natten, og hun ville med sin lille fine mund, der aldrig lugter, mumle:

»Dansk krea-klasse, i franske biler, til svenske huse, med italienske fantasier om fællesskab, bornholmsk autenticitet og et skvæt orientalisme for at det hele ikke bliver for nært.«

Og ja, det kan da gøre ondt at tænke for meget over, men prøv at vend det om. Dit behov for ikke at være en tendens afspejler jo en helt ekstrem individualisme.

Hvorfor ikke omfavne, at du er en del af en stamme, der deler og skaber nye riter og materielle praksisser? Se, Anna von Sperling har også gået på RUC! Synes bare, at der var så fucking langt derned, at jeg desværre kun nåede den forelæsning om oprindelige folk. Men vis mig en forskel/floskel.

Anna von Sperling

Serie

Brevkassen

Hver weekend besvarer Brevkassen to spørgsmål med to svar til hver. Det kan være alt fra personlige dilemmaer som kærester, der vil være sæddonorer, til etiske overvejelser om, hvorvidt man bør sælge sine Danske Bank-aktier efter hvidvaskskandalen.

Hvis Brevkassen ikke får nok spørgsmål, låner redaktionen andre menneskers dilemmaer og skriver dem om til spørgsmål.

Skriv – gerne anonymt – til: brevkassen@information.dk

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu