Læsetid: 3 min.

Brevkassen: Min ven kan ikke køre bil

4. maj 2012

Karsten, København
 

Jeg har den her ven, som ganske enkelt ikke kan køre på bil. Jeg kender ham helt tilbage fra gymnasiet og husker, hvordan han havde bøvl med overhovedet at tage kørekortet. Han er uopmærksom, ekstremt usikker og i det hele taget uden nogen følelse med trafikken.

For et års tid siden købte han og hans kone så en bil, men de bor i København, så det er sjældent, at han kører nogen vegne. Det har dog ikke forhindret ham i allerede nu at påføre bilen et par småskader. Når vi er sammen nogle gutter, kan vi godt finde på at lave sjov med hans manglende køreevner, men ingen af os har turdet tale med ham om det i en alvorlig stund. Selv om vi nok burde.

Nu har han og konen så fået den groteske idé at køre til Italien til sommer. Jeg ved godt, at det selvfølgelig er op til ham at vurdere, hvad han er i stand til, men jeg er simpelthen bange. Bange for, hvad der kan ske med dem – og for at han kommer til at volde skade på andre på den lange tur. Bør/skal jeg gribe ind?

Svar I:

Det lyder, som om din ven slet og ret mangler rutine, og det vil han jo få mere af, hvis han styrer automobilen til Italien og hjem igen. Hvis han og konen overlever, vil han givetvis komme hjem som en bedre bilist. Men jeg forstår din nervøsitet, de tyske motorveje med én lang karavane af lastbiler i inderbanen og BMW’er og Mercedeser med 210 km/t i overhalingsbanen kan godt være lidt af en udfordring. For ikke at tale om at finde den rigtige bane uden om de store byer. Han kan selvfølgelig lægge sig bag en italiensk lastbil hele vejen, men hvis dine venner skal have en lidt mere interessant tur, synes jeg, du skal tage en snak med ham under fire øjne om, at han bør tage nogle ’opfriskningskøretimer’ samt nogle timer på et køreteknisk anlæg før afgang. FDM har køretekniske kurser. www.fdm.dk/fdms-koerekurser. Men gør det diskret, dårlige bilister kan være ret nærtagende. Du kan jo forklare, at du foreslår det, ’fordi han kører så lidt til daglig’ eller lignende. Råd ham også til ikke at køre mere end fire timer om dagen. Der er masser af hyggelige og billige overnatningsmuligheder i de små byer undervejs, så det kun vil være en ekstra feriegevinst. Resten må du krydse fingre for, da du jo dårligt kan tage nøglerne fra ham.

Karen Syberg

Svar II:

Naturligvis skal du ikke gribe ind. Bilen er det ultimative symbol på den personlige frihed. Det er bilen, der gør det muligt at arbejde langt fra vores bopæl, at nyde det helt stille liv på indfaldsveje til større byer, at ankomme til populære rejsemål i Sydeuropa på vores helt individuelle facon – med pauser på selvvalgte rastepladser og mulighed for at tisse i vejkanten på tidspunkter, der passer til netop os. Fransk eller almindelig hotdog? Det er et valg, du træffer, ikke en aldrende stewardesse på et lavprisflyselskab. Det kan godt være, at der mange danskere i vandkanten ved Gardasøen, men kun omkring halvdelen er ankommet som burhøns i et fly. Den anden halvdel har selv valgt at trykke på speederen og har selv lagt de tyske motorveje bag sig. De har stået fast på deres principper og uden tøven valgt at ignorere økonomi, komfort, fornuft. Dét er den personlige frihed, og den kan naturligvis ikke være betinget af den enkeltes evner til at koordinere rat og speeder. Jean Baudrillard beskrev i sin rejsebog ’Amerika’, hvordan biltrafikken i det frihedselskende USA er et kollektiv, mens bilen i et gennemreguleret Europa repræsentere den allersidste rest af personlig frihed. Hvilken ven ville du være, hvis du begyndte at være ærlig? Hvordan skulle vi nogensinde få bygget en bilbro fra Kalundborg til Aarhus, hvis du giver slip på denne sidste rest af frihed ved den mindste modstand?

Nikolai Thyssen

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu