Læsetid: 12 min.

Danmarks lange krig mod Taleban er forbi

Nedtællingen til 2014 er i gang. NATO regner med at afslutte sine kampoperationer i Afghanistan i løbet af det kommende år. Men i Helmand har danskerne for længst lagt den aggressive kurs på hylden. Vi er ikke længere i Afghanistan for at bekæmpe Taleban, konstaterer chefen for den danske styrke
Taleban eksisterer fortsat et sted derude. Men ifølge den danske operationschef, major Uffe Pedersen, minder de tilbageværende mest om ’en motorcykelbande fra Tølløse, der kommer drønende ned gennem Helmand-dalen på deres motorcykler for at afpresse og terrorisere de lokale opiumbønder’.

Taleban eksisterer fortsat et sted derude. Men ifølge den danske operationschef, major Uffe Pedersen, minder de tilbageværende mest om ’en motorcykelbande fra Tølløse, der kommer drønende ned gennem Helmand-dalen på deres motorcykler for at afpresse og terrorisere de lokale opiumbønder’.

Ditte Valente

26. maj 2012

Helmand, Aghanistan – Budskabet er klart, lige fra vi lander i Camp Viking, de danske soldaters hovedlejr midt i Helmands bagende ørken.

Krigen mod Taleban er ovre for Danmarks vedkommende. De store konfrontationer, som har kostet 37 unge danskere livet og såret hundredvis af andre, er forbi. Ingen forventer, at de danske lejre bliver angrebet af andet end sandstorme. Og kampe med Taleban er der stort set ingen af.

På paradepladsen foran den danske militærlejr, taler et mindesmærke bygget af kampesten og med et simpelt messingkort på toppen sit eget sprog. Antallet af dræbte danske soldater er dalet drastisk. Hold 11 og hold 12 har kun mistet en enkelt mand hver. Det nuværende hold 13 slet ingen.

Forklaringen kommer øverstkommanderende for danske soldater i Afghanistan oberst Jan Hansen med allerede næste morgen i det kompleks af sandfarvede tunneltelte, der udgør danskernes militære hovedkvarter.

»Vi er ikke længere i Afghanistan for at bekæmpe Taleban,« erklærer han kort og godt. »Det her er en træningsmission, ikke en kampoperation.«

På papiret slutter den danske kampoperation i Afghanistan først i 2014, men i virkeligheden er det allerede sket, fortæller oberst Hansen.

Tilskuere

For de 720 danske soldater i Afghanistan er krigen mod Taleban reelt slut. De danske soldater skal ikke længere ud i Green Zone og provokere Taleban til kamp. Hvis de kommer i føling, som soldaterne kalder det, når kuglerne flyver om ørerne, er det nærmest en fejl, forstår man.

Selv kampkompagniet Bravo Coy, som bor ude i patruljebasen Hazrat på kanten af Green Zone sammen med en deling fra den afghanske hær, har tilsyneladende ordre til at holde sig så meget i baggrunden som overhovedet muligt.

»Det er de afghanske soldater, der går forrest, når vi er ude. Vi danner bare bagtrop og sikrer lidt, når der er brug for det. Vi er først og fremmest rådgivere, ikke kampstyrker,« fortæller Bravo-kompagniets næstkommanderende, major Jesper Rune.

Også de store Leopard-kampvogne, som Danmark har i Afghanistan, har fået langt mindre at lave.

I dag er det ikke længere meningen, at de skal skyde Talebans stillinger i smadder.

»De skal faktisk helst bare stå på high ground og true,« siger Jan Hansen og fortæller om den seneste »meget vellykkede« opgave, kampvognene var på. Her stod de parkeret på kanten af Green Zone i tre lange uger uden at løsne et eneste skud.

»Det var rigtig godt klaret af kampvognsenheden, og det har jeg rost dem for. De løsnede ikke et eneste skud, selv om de blev beskudt,« siger den danske styrkechef.

Mange danske soldater i Bravo-kompagniet og i kampvognsdelingen er heller ikke specielt tilfredse med den nye tilskueropgave.

Ingen vil åbent kritisere strategien, men privat er mange af soldaterne dybt frustrerede. De kan se, at der stadig er store områder, hvor Taleban har frit spil. De ved præcis, hvor talebanerne holder til, men kan for det meste intet stille op – bl.a. fordi oprørerne normalt holder sig uden for den linje af patruljebaser, der som en prop blokerer Helmand-dalen cirka 10 kilometer nord for Gereskh.

Afghanerne først

Det hører i dag til de absolutte sjældenheder, at danskerne opererer nord for denne linje, der markerer den nye, stærkt reducerede zone, som NATO mener er den realistiske grænse for, hvor den afghanske regerings kan opretholde sin indflydelse. Den grundlæggende idé er, at afghanerne skal lære, hvordan de selv holder Taleban stangen.

Og til den lektie hører, at de ikke skal regne med at have hverken kampvogne, mulighed for at tilkalde bombefly eller få hjælp af NATO’s mange eyes in the sky, når de 30.000 amerikanere, briter og danskere, som stadig befinder sig i Helmand, tager hjem.

Med til lektien hører også, at det i langt højere grad end hidtil er afghanerne selv, der skal tage eventuelle tab. Og den del af strategien har i hvert fald virket.

»I april har den afghanske hær haft lige så mange tab på en uge, som ISAF-styrken har på en måned,« siger oberst Matt Redding, chef for NATO’s træningsmission i Helmand. Oversat til tørre tal betyder det, at den afghanske hær i øjeblikket mister mindst 40 mand om ugen.

Ude i patruljebasen Hazrat er der ikkekun begejstring for den nye afghanerne-først-strategi blandt de afghanske soldater.

Og slet ikke, når det betyder, at nogle af deres folk bliver dræbt eller såret.

Sådan som det f.eks. skete i midten af maj, da de var på patrulje sammen med Bravo-kompagniet i en landsby uden for Hazrat.

Afghanerne gik som sædvanlig forrest, fortæller operationschef Uffe Pedersen. Og – måske på grund af en misforståelse – ventede de afghanske soldater ikke på, at området blev sweepet – undersøgt for miner, før de gik igennem en passage, der var mineret. En afghansk soldat blev alvorligt såret.

Efter den oplevelse ville den afghanske enhed ikke mere og vendte rasende tilbage til Hazrat.

De syntes, at det var de danske soldaters skyld, at de ramte en mine.

Næste dag er kommandanten for den afghanske styrke ikke på talefod med sin danske kollega, der på sin side mener, at det var afghanerne, der begik en fejl ved ikke at vente på sweeperen.

Senere samme dag er det danskerne, der går på en mine, og en af Bravos folk bliver såret.

Kampene med Taleban er ikke det eneste, der er blevet væsentligt færre af. Også de vejsidebomber, som i årevis har været de danske soldaters værste fjende, er på retur.

Taleban

For to år siden var flere danske baser reelt været pakket ind i Improvised Explosive Devices eller IED’er. Men det er ikke længere tilfældet.

»Truslen fra IED’er er lav,« lyder den overraskende melding fra sikkerhedsofficeren, da Informations udsendte ankommer til den fremskudte Price-lejr efter en klaustrofobisk tur i en såkaldt PAX-container – et ekstremt højhjulet militærkøretøj, der er så kraftigt pansret, at passagererne kun kan følge med i, hvad der foregår udenfor på en lille, flimrende tv-skærm.

»Den seneste IED blev fundet engang sidste år, halvanden kilometer herfra,« meddeler officeren. Længere ude i terrænet er der stadig miner, som Taleban har lagt ud i løbet af den 10 år lange krig, men antallet af ofre er styrtdykket, efter at de danske soldater har fået minesøgere, der kan scanne jorden for »unormale« genstande og finde selv en tom plastikflaske under en hårdttrampet sti.

Alligevel har hold 13 kun fundet ganske få miner, siden de kom til Helmand i februar.

»Under 10,« mener chefen for de danske ingeniørsoldater K. Blicher.

Det er vanskeligt at få et nøjagtigt billede af præcis, hvor stærk Taleban efter tre års amerikansk surge er.

Sidste år anslog NATO, at Taleban og deres allierede rådede over en styrke på cirka 25.000 mand plus et større antal weekendkrigere. Men det tal tror ingen på længere. De seneste to år er tusindvis af Taleban-kommandanter fanget eller dræbt af ISAF’s specialstyrker, siger en kilde med kendskab til de kontroversielle capture or kill-operationer, som har vakt så meget harme blandt den afghanske befolkning.

Og derudover har de konventionelle militæroperationer i Helmand og Kandahar bragt store nye områder under regeringskontrol.

Fokuserer man på Helmand-provinsen, hvor de militante oprørere indtil 2009 styrede størstedelen af landdistrikterne, er det heller ikke muligt at få et klart svar fra de danske eller amerikanske militære chefer.

Det nærmeste, den danske operationschef, major Uffe Pedersen, vil komme det, er at beskrive de tilbageværende talebanere som »en motorcykelbande fra Tølløse,« der som et andet Hells Angels har en rockerborg oppe i det nordlige Helmand, og hver morgen kommer drønende ned gennem dalen på deres motorcykler for at terrorisere og afpresse de lokale opiumbønder.

En plage, javist, men næppe noget match for de 29.000 ISAF-soldater og 15.000 afghanske soldater, som p.t. befinder sig i Helmand.

Fremgang i Gereshk

Et besøg i distriktshovedstaden Gereshk giver også et fingerpeg om, at det går fremad. I hvert fald for byens egne indbyggere.

Langs Helmand-floden og den nyrestaurerede NEP-kanal, der forsyner bønderne uden for byen med vand til deres marker, blomstrer forretningslivet. Tusindvis af små boder og butikker er åbne og gaderne myldrer med folk, der er ude at købe ind, børn på vej til og fra skole og kvinder både med og uden den traditionelle lyseblå burka, som stadig er normen, så snart man bevæger sig uden for de afghanske byer.

Unægtelig et andet billede end da Informations udsendte sidst besøgte Gereshk for tre år siden. Dengang kontrollerede Taleban store dele af byens yderkvarterer – og om natten i øvrigt også resten af byen.

I den nordlige del af Gereshk, der er på størrelse med Kolding, var det særlig slemt. Så snart de danske eller britiske soldater, der dengang stod for sikkerheden i området, viste sig, var gaderne støvsuget for folk.

Efter få minutter i området blev den første drage sat op som en advarsel til Taleban om, at der var udenlandske soldater i området. Og kort efter kørte de første fjendtlige observatører forbi på motorcykel.

I dag er stemningen anderledes fredelig, selv om Udenrigsministeriet fortsat udstyrer besøgende journalister med bevæbnede vagter fra det private sikkerhedsfirma GS4.

I den nordlige del af Gereshk springer en helt ny bydel frem af ørkensandet og buldozere, vejtromler og gravkøer flokkes på den nyasfalterede vej, der forbinder det nye bazarområde med Gereshks centrum.

Ingeniør Nawas, der står for vejbyggeriet er entusiastisk. Han skal være færdig med vejen i løbet af få dage, og hans folk arbejder dag og nat.

»Jeg har meget travlt, men hvis jeg bliver færdig til tiden, har jeg måske en chance for at kontrakt på den nye asfaltvej mellem gereshk og Musa Qala,« siger han.

Den har amerikanerne lovet at finansiere, inden de forlader Helmand.

Helmand-provinsen er langsomt men sikkert ved at blive bundet sammen af andet en støvede grusveje og æselstier. Men alt afhænger af, hvor længe den amerikanske dollar bliver ved med at flyde.

På denne uges NATO-topmøde i Chicago lovede flere lande at skrue op for den civile bistand til Afghanistan.

Men det er ikke den generelle tendens. Tværtimod regner det afghanske finansministerium med, at den årlige økonomiske vækst på 14 procent vil blive halveret, når det internationale samfund trækker sine 130.000 udenlandske soldater hjem.

For Danmarks vedkommende er den civile indsats i Helmand kraftigt for nedadgående.

Fra en stab på ni-ti udviklingsrådgivere i Helmand er Danmark nu nede på tre. Og også de er under afvikling.

Det sammen er tilfældet for det britisk ledede Provincial Reconstruction Team, PRT, der er i gang med at afskedige flere hundrede ansatte og overdrage ansvaret for færdiggørelsen af de resterende udviklingsprojekter til den afghanske regering og forskellige ngo’er.

Et af de sidste store projekter, Danida har i Helmand, er byggeriet af seks store kollegiebygninger, der skal huse i alt 2.000 gymnasieelever og studerende på lærerseminariet i provinshovedskaden Lashkar Gah.

Et projekt, som Danmark har givet omkring 4,5 millioner kroner til. Og som heldigvis er færdigt om få uger.

130.000 i skole

Indenfor på seminariet i Lashkar Gah er flere af klasseværelserne fyldt til bristepunktet, selv om det er lørdag og dermed normalt fridag.

På de tætte stolerækker sidder hundredvis af skolelærere, der er kommet for at få en formel læreruddannelse – og den hårdt tiltrængte lønforhøjelse, som lærercertifikatet giver.

En af dem er 32-årige Aisha, der udmærker sig ved at være en af klassens få kvinder – og tilmed iført en bemærkelsesværdig sort-brun læbestift, der matcher det moderne, sorte tørklæde.

»Jeg har været lærer de sidste fem år, men har aldrig fået en egentlig læreruddannelse. Det er jeg i gang med nu. Så for tiden underviser jeg om formiddagen og studerer om eftermiddagen,« fortæller hun.

I øjeblikket underviser hun 1. til 3. klasse på den relativt nye Shahid Mohammad Anvar Khan-skole i Lashkar Gah, der som mange byskolerne underviser drenge og piger sammen.

»Det giver ikke problemer hos os, så længe det bare er de små klasser,« siger Aisha. »Men når eleverne kommer i 6. klasse bliver de delt.«

På Aishas skole er det heller ikke noget problem at få pigerne i skole. Tværtimod.

»I mine klasser er der faktisk flere piger end drenge, men sådan er det ikke alle steder,« siger hun med et grin.

Ifølge det afghanske undervisningsministerium er det gået stærkt fremad med både pigernes og drengenes skolegang i Helmand det seneste år.

I dag går 130.000 børn i skole i Helmand mod sidste års 95.000, oplyser ministeriets repræsentant i Helmand. »Sikkerhedssituationen er meget bedre nu, og det kan vi mærke både på elevtallet og antallet af lærerstuderende.«

Ifølge Helmands PRT er der i alt 145 fungerende skoler i provinsen mod 47 i 2007, men på grund af den generelle mangel på kvindelige lærere er der stadig et stort antal piger på landet, som aldrig får lært at læse og skrive.

Af de 130.000 skoleelever i Helmand er kun 30.000 piger.

Hvide elefanter

I Lashkar Gah, der er på størrelse med Aarhus, blomstrer handelslivet også, gader er blevet asfalteret, lufthavnen tilbyder på daglige flyforbindelser til Kabul, stadig flere organisationer åbner kontorer her, ligesom banker, hoteller og indkøbscentre skyder op.

Men industri er det stort set intet af, hverken her eller i andre af Helmands byer.

Selv den simpleste forarbejdning af landsbrugsvarer har ikke fået fodfæste her, selv om den frodige Helmand-dal kan levere næsten hvad som helst i afdelingen for frugt og grønt.

Mens donorer og den lokale provinsguvernør Gulab Mangal har gjort en hel del ud af at overtale og true bønderne i de regeringskontrollerede dele af provinsen til at lægge opiumproduktionen på hylden mod at få del i det donorfinansierede hvedeprogram, har hverken de amerikanske, britiske eller danske udviklingsrådgivere i Helmand haft fokus på udvikling af en egentlig produktion.

Symbolet på de forsømte udviklingsmuligheder er den aldrig færdiggjorte Kajaki-dæmning i det nordlige Helmand, der som juvelen i turbanen skulle have leveret strøm – og udviklingsmuligheder – til hele det sydlige Afghanistan.

Det gigantiske elektrificeringsprojekt til en værdi af 1,5 milliarder kroner er aldrig blevet fuldført, simpelthen fordi det endnu ikke er lykkedes at skabe tilstrækkelig sikkerhed i området.

Da vandværkets tredje turbine skulle installeres i 2008 krævede det flere tusinde ISAF-soldaters medvirken, heriblandt de danske, der fik til opgave at narre Taleban, så den kilometerlange lastbilkonvoj med turbinen kunne nå sikkert frem.

Når turbinen en dag kommer i brug, skulle værket kunne levere 51 megawatt, men selv de mest optimistiske meldinger siger, at det tidligst vil ske i slutningen af 2013 – blot et år før de internationale styrker rykker ud.

I Gereshk har PRT’et besluttet at lappe på situationen med en større renovering af en lokal dæmning uden for byen, men det arbejde bliver tidligst påbegyndt i 2014.

En afghansk løsning

Som det fremgik på denne uges NATO-topmøde i Chicago, er ambitionerne for Afghanistans udvikling skåret voldsomt ned.

Overalt lyder det nye mantra: Vi skal have en afghansk løsning. Det kan godt være, det ikke bliver helt, som vi gerne ville have det, men det kommer til at fungere – i en afghansk sammenhæng.

I praksis betyder det, at kampen mod korruption, opiumhandel, klan- og mafiavælde, fattigdom, embedsmisbrug og kvinderettigheder om ikke opgives, så i hvert fald skaleres voldsomt ned.

»Korruption er i virkeligheden bare en anden måde at betale skat på,« forklarer den danske efterretningschef i Helmand f.eks.

»Det handler om at finde en politichef, der ikke er mere korrupt, end at lokalbefolkningen kan leve med det,« mener den danske polititræner Poul Severinsen.

»Den afghanske hær bliver ikke en hær, som vi kender det derhjemmefra, men den kommer til at fungere i en afghansk virkelighed,« siger chefen for NATO’s træningsmission, Matt Redding.

Budskabet er: Vi gør så meget, som det nu kan lade sig gøre inden tæppefald – og så må det blive så godt, som det nu kan.

Om to et halvt år har størstedelen af de 130.000 ISAF-styrker forladt landet – og formentlig også en stor del af de 35 milliarder kroner, som Afghanistan får i årlig udviklingsbistand.

Herefter holder alle vejret og håber, at alt det, de danske soldater, politifolk og civile rådgivere har været med til at bygge op de sidste 10 år, er stærkt nok til at holde Afghanistan relativt stabilt i en årrække – indtil Taleban og Al-Qaeda forhåbentlig mister pusten.

Og det vil helt bestemt ske, mener den danske efterretningschef i Helmand.

»Når først vi forlader landet, vil Taleban miste størstedelen af sin eksistensberettigelse« vurderer han.

»Når først vi er ude, er der ikke flere vantro, der skal fordrives fra muslimsk jord. Det vil fuldstændig ændre konfliktens karakter. Derefter bliver det et internt afghansk anliggende, muslimer mod muslimer. og så vil det alt andet lige blive væsentlig sværere at kalde til jihad.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik Darlie

»Korruption er i virkeligheden bare en anden måde at betale skat på,« forklarer den danske efterretningschef

Vi lader den lige stå et øjeblik.

Jens Overgaard Bjerre

Noget rigtigt er der da i historien:

»Korruption er i virkeligheden bare en anden måde at betale skat på,« forklarer den danske efterretningschef i Helmand f.eks.

»Det handler om at finde en politichef, der ikke er mere korrupt, end at lokalbefolkningen kan leve med det,« mener den danske polititræner Poul Severinsen.

Michael Kongstad Nielsen

Man griber sig selv i at spørge, hvordan verdens største militærmagt, USA, og verdens stærkeste militæralliance, Nato, sammen med en koalition af ialt ca. 50 lande under FN´s ISAF,
http://www.isaf.nato.int/troop-numbers-and-contributions/index.php
har kunnet bruge 13 år i Afghanistan på at bekrige en fjende, der allerede var nedkæmpet på kort tid, og til i øvrigt at opnå så relativt begrænsede resultater, at man nu ængsteligt kan gå og frygte, at det hele vender tilbage som det startede.

Else Damsgaard

Så lad alle de danske soldater rejse hjem, så der ikke er flere der dør i denne nytteløse krig. Landet vil jo ikke demokrati og er aldelses korrupt.

Morten Kjeldgaard

Gad vide hvad DF-strategiker Søren Espersen siger til det. Han er jo en af idémændene bag Afghanistan-missionen, og sagde dengang:

"Vi er i Afghanistan for at dræbe Talibanere."

Lars R. Hansen

Michael Kongstad Nielsen:

"Man griber sig selv i at spørge, hvordan verdens største militærmagt..."

Det er fordi man efter den indledende sejr over talibanregimet har valgt en politik og strategi, der overvejende ikke bygger på anvendelsen af militær magt, men en ide om at vinde afghanernes hjerter og sind i sådan en grad, at freden bryder ud - her har midlerne været gode intentioner om opbygningen af et afghansk demokrati, en afghansk retsstat og god afghansk regeringsførsel samt milde gaver i form af udviklingsbistand og nødhjælp overvejende gennem den suveræne afghanske stat - og altsammen i respekt for islam, den afghanske kultur og traditioner - den internationale militære tilstedeværelse har overvejende været et nødvendigt onde for at beskytte udfoldelsen af den nævnte politik mod de som endnu ikke har overgivet deres hjerter og sind.

Problemet har så været - at modstanden/ufreden ikke har ladet sig fuldstændig nedkæmpe af disse (normativt) gode intentioner og milde gaver - samt at den fysiske modstand, der er blevet militært nedkæmpet, er regenerativ som følge af kulturen.

Michael Kongstad Nielsen

Ja, Lars R. Hansen, det skal nok være noget i den retning. Problemet er så, at det er et meget ambitiøst og vel også naivt projekt, og at det var en sejrherre, det definerede betingelserne mens man stillede sig an med milde gaver og de bedste ønsker, samt at man blander sig i gamle etniske og stammerelaterede konflikter, som man ikke kender dybden i, og kommer med normer og sædvaner, som slet ikke findes på de kanter - bare for at nævne et par problemer. Dertil kommer skiftende krigeriskhed og at de afholdte valg efter det oplyste ikke har været uden svindel.

Maya Nielsen

Min fornemmelse siger mig at der snart bliver borgerkrig i Pakistan og at der bliver en åben krig mellem islamister og mere moderate muslimer og Afghanistan vil nok ende som en del af et fanatisk Kalifat om få år og med mængder af Afghanske flygtninge til følge og Pakistanske samme... Men please lad dem flygte til OMAN og Qatar, jeg orker ikke lfere halvfanatiske religiøse fjoldser i Danmark og resten af Europa, måsk vi kan betale Tyrkiet for at tage sig at flygtninge fra disse helligeogkrigeriske lande

Lars R. Hansen

Michael Kongstad Nielsen:

"Problemet er så, at det er et meget ambitiøst og vel også naivt projekt..."

Enig - men det var vel det rigtigste at gøre forsøget, når nu man havde bragt talibanregimet til fald - altså forsøge at hjælpe med at skabe et bedre Afghanistan for afghanerne?

Og noget er jo faktisk opnået på de økonomiske, sociale, uddannelses- og sundhedsmæssige områder for ikke at tale om en hele masse infrastruktur - men disse fremskridt kan ikke i sig selv skabe fred i landet - så for hvad angår de væbnede konflikter i landet er disse fremskridt tæt på irrelevante, men ellers ganske væsentlige for de afghanske indbyggere.

Selv hilser jeg den kommende mere realistiske og omkostningseffektive tilgang til de centralasiatiske trusler mod den internationale fred og sikkerhed velkommen.

Lars-Bo Abdullah Jensen

Man kunne jo også vælge at se det derhen, at når man trods en fantastisk kamp for hjerte og sind, ikke er lykkedes med at vinde freden mere sikkert, at der er en ønske i befolkningen om at måtte leve deres liv, på en anden måde end den som koalitionen af de villige ønsker at overbevise dem om er den bedste. Bør et sådan ønske ikke respekteres, såfremt det som det virker her, har bundt i befolkningen. Er det virkelig således at livet kun kan leves på den måde som man gør det i landene bag den villige koalition, de kan jo ikke selv fremvise en rimelig enighed om hvordan livet skal leves.

At taliban bliver ved med at hente støtte, skyldes jo erkendeligt flere faktore, deres evne til at bruge deres våben til at true sig til indflydelse i et givet område må man ikke være blind for, men man må heller ikke være blind for, at der er nogen der skal betjene de våben man truer med. Disse operatører syndes de ikke at lide af det store problem med at skaffe, modsat AQ, så er Talibanerne jo lokale, hhv. i Pakistan og Afghanistan. Når man således ikke ubetinget kan sælge en livsstil til befolkningen, som ligger dem fjern, må man vel erkende, at når netop det er lokale, der er en opbakning i befolkningen, stor nok til at efter 10 år, stadig at udgøre et problem for gennemførslen af en anden livsstil, at så var det måske på tide, at lytte til hvad folk der har af ønsker.

Lars R. Hansen

Abdullah Jensen,

selvklart - ligegyldigt hvormange 'brønde man borer og skoler man bygger' vil taliban o.l. ikke nedlægge våbene så freden kan bryde ud - men sagen er jo den, at der også før den internationale intervention var borgerkrig i landet, da havde taliban med Pakistan i ryggen bare overtaget i borgerkrigen.

Du synes at antage - at dersom den godt 50 nationers store internationale styrke rejser hjem, da ville afghanerne finde ud af at holde fred indbyrdes - og der mener jeg du tager ganske grundigt fejl.

Endvidere synes du at mene, det internationale samfund i Afghanistan forhindrer afghanerne i at leve deres liv på den måde som de nu ønsker - og her har du selvfølgelig en slags pointe - for taliban o.l. ønsker jo at leve et liv, hvor de hersker over deres landsmænd med guddommlig autoritet og med magt påtvinge deres landsmænd at efterleve en særlig udgave af islam - og der er ISAF naturligvis en hindring.

Men ellers tvinger ISAF ingen afghanere til at leve på nogen bestemt måde - ISAF tvinger fx. ikke afghanere til at sende deres pigebørn i skole eller afholde sig fra tvangsægterskaber e.l. - men medvirker med støtten til de afghanske myndigheder blot til at hindre taliban og andre kan påtvinge deres landsmænd deres vilje med våbenmagt.

Det er sgu da også dejlig nemt og bekvemt bare at kalde en artikel man ikke kan lide for en løgnhistorie. Men hvor mange af jer har rent faktisk været hernede og set fremskridtene? Set hvilken pulserende og livlig by Gereshk er blevet? Set børnene komme glade hjem fra skole? Snakket med lokalbefolkningen og spurgt dem hvad de synes? Gået i områder hvor der tidligere var garanti for enten Contact-IED eller kampføling, men som nu er fredelige og fyldt med liv?
Jeg ved godt at det er træls når en journalistisk historie ikke er på den måde man gerne ville have at den skulle være, men det er for let bare at kalde det løgn og latin, eller mene at den er ubrugelig bare fordi journalisterne har været afhængige af Forsvaret til sikkerhed, mad osv. For på trods af øget sikkerhed, er tiden endnu ikke moden til at hvide mennesker ueskorteret kan køre rundt i Gereshk i en åben bil og tage billeder.
Når vi har snakket med journalisterne hernede, er der ikke nogen grund til ikke at fortælle tingene som de er, som vi oplever det ude på jorden, og vi har fra starten fået af vide at vi for alt i verden ikke må lyve overfor dem. Så idéen med det medieundertrykkende militær holder sgu bare ikke.
Prøv at være lidt mere positive, det er rart engang imellem.

Maya Nielsen

MAN kunne også være realistisk Abdullah og indse atg Afghanerne og såmænd ogsp Pakistanerne er splittet i mange fronter men at hovedbruds-linien er omkring den uløselige konflikt om henholdsvis ønsket om individuel frihed og uddaNnelse og fremgang ad den vej og så et ønske på den anden front at skabe et islamistisk diktat/diktatur det på dikterende måde ensretter alle efter en meget fanatisk og ufleksibel sharialovgivning og ulovliggørelsen af alle der ikke underkaster sig og også enhver individuel handling der går denne "gud-givne" lovkonstelletion imod... sanktioneret af et diktatorisk og myrdende mindretal med kalasnikof-argumentet... om gud vil !

Michael Kongstad Nielsen

Lars R. Hansen (14.35), det tror jeg faktisk ikke. Jeg tror mere på, at det rigtige havde været: - hurtigt ind, og hurtigt ud.

Lars R. Hansen

Jeg mener man bliver nødt til at have en vis tilstedeværelse - for at håndtere de internationalt udfarende militante i regionen - men hele nationsbygningen og den store landmilitære operation for at opretholde ro og orden i landet er og var rigtig nok ikke en sikkehedspolitisk nødvendighed.

Lars-Bo Abdullah Jensen

Nej jeg er fuldt ud klar over, at Talibans måde at leve på, ikke er den universelle livsanskuelse i Afghanistan, men det er en, og tydeligvis en som har en bund i befolkningen. Lige som noget så tåbeligt som retten til at kræve sex af sin kone har det, hvorfor de havde balladen med lovforslaget om at måtte tæske hende til at magte ret, som så endte med at de "kun" måtte sulte hende, en egentlig, hvis ikke tragisk, så ganske sjov lov, idet der er stor sansynlighed for at hun tilbereder maden, hvor stor mængde prøvesmagning er tilladt for en kvinde der er på sultekur for at genvinde sin lyst.

Vi må erkende at der er andre måder, forståelige som uforståelige for os, at skrue sit samfundt sammen på, vi har på ingen måde retten til at sige at vi har universal løsningen. Det er jo både utroligt arrogant og direkte forkert.

At taliban vedbliver med at have støtter, trods at man viser dem lyset, må jo rent faktisk skyldes, at nogen i landet anser deres vej for den rigtige. Uanset om man kan lide det eller ej, så har de vel retten til at blive repræsenteret i et demokrati i et størrelsesforhold der svare til deres tilhængere i landet.

"Selvfølgelig" forventer jeg da at Afghanerne afklare det i fredelig sameksistens, jeg har flere gange hørt vores politikere udtale at de ikke tager tropperne hjem for tidligt, og at Afghanerne er klar til de nye tider, og vi ved jeg alle at vores politikere, som repræsentanter for befolkningen de er valgt af, aldrig tager fejl.
Nej lige som i Irak, forventer jeg at når først tropperne er ude, kan de komme igang med en oprydnings process de skal igennem. Tilstedeværelsen med kamptropper, udsætter bare den oprydning og den efterfølgende tilbagefalden til en eller anden form for stabil tilværelse. Irakerne vidste det, Afghanerne ved det, de fremmede rejser igen.
Nu er enhver politik jo at påvirke andre, og selvfølgelig bør en sådan påvirkning ikke være med våbenmagt, dog vil den altid have behov for at blive støttet med våbenmagt, og bliver det også i de lande som koalitionen af de villige kommer fra, på forskellige måder, og niveauer. Den våbenmagt som Koalitionen af de villige, tilføjer Afghanistan, er jo også til støtte for en politik, og virker også dræbende på en del af dem som ikke støtter netop den politik. Når politiken så er at udelukke den ene politiske part fra den verbale politiske deltagelse, Taliban har jo ikke været tilbudt indflydelse i demokratiet, så bliver det vel en undertrykkelse af demokratiet. Så længe de trods alt repræsentere en delmængde af befolkningen. Er de så slemme i Afghanernes opfattelse, ville de vel ende som Johnny fra Greve ender i det danske demokrati.

Jeg vil gerne endnu engang, slå fast at jeg finder meget lidt i Talibanernes verdens opfattelse som jeg kan være enig med, på samme måde som jeg finder meget lidt i andre politiske overbevisninger, men det medføre jo ikke at de skal forbydes, eller udelukkes, hvis de ellers kan opnå nogen indflydelse på reel vej. At de så udelukkes i et land, hvor præsidenten som får lov at sidde, er taget i groft valgsvindel, gør jo sagen mere bizzar.
Koalitionen af villige, har lige måtte erkende det, på samme måde som stort set alle andre har måtte erkende det, Afghanistan er så decentralt styret, at det er meget vanskeligt at finde en enkelt politisk vej, der tilfredsstiller hele landet, det bliver da ikke nemmere af at udelukket en åbenbart ikke ubetydelig del af befolkningen.

Så jo Lars, man må åbenbart forhindre nogen i at leve som man ønsker at leve. Ellers var der jo ikke behov for magt.

Lars R. Hansen

Som sagt forhindrer ISAF rigtig nok Taliban o.l. i at undertvinge afghanerne med våbenmagt - men hvis afghanerne ønsker at leve deres liv efter talibans udgave af islam - så kan de frit gøre det.

ISAF forhindrer i hvert fald ikke nogens livstil* - ISAF griber ikke ind overfor hustruvold eller håndhæver afghansk lov - ISAF støtter de afghanske myndigheder i deres myndighedsudøvelse.

Igen - ISAF påtvinger ingen i Afghanistan nogen livsstil - ISAF hverken tvinger piger i skole eller søndagslukkning. Det er helt op til afghanerne selv.

Og 'koalitionen af villige' var den indledende styrke i Irak, ikke den internationale styrke i Afghanistan - som du naturligvis kan kalde hvad du vil, men det vil nok ikke være unyttigt om du så valgte et andet navn til styrken i Afghanistan, hvis du ikke vil bruge det officielle navn for denne; ISAF - end det officielle navn for styrken i Irak.

*med mindre du vil kalde talibans undertrykkelse af deres landsmænd for en livstil.

Maya Nielsen

Maaske end af aarsagerne till at taleban ikke har vaeret indbudt till demokrati era at Deres argumenter Hele tiden har vaeret tvang krudt og Kugler og at de har erklaeret at democratic har deres storste foragt

Lars-Bo Abdullah Jensen

Lars.

Koalitonen af de villige, efter Gyldendal
Efter 11. september 2001 var der nogen usikkerhed omkring NATO's fremtidige rolle, idet USA – delvis baseret på erfaringer fra Kosovokrigen – foretrak at arbejde med en uformel koalition af ’villige’ lande både i Afghanistankrigen 2001 og Irakkrigen i 2003.

Du ved godt, at koalitionen af de villige eller ISAF afviste enhver dialog med Taliban i rigtig mange af årene, på det officelle plan. Hvorfor deres politiske gren også var frataget retten til at operere med hvad der eller ville være helt legale midler. Det var først efter kraftige opfordringer fra Afghanistans regerings partier at de blev indbudt til forhandlinger, og de er stadig ikke indbudt officelt til politisk indflydelse.
Jeg er ikke sikker på hvorvidt de gjorde samme svinenummer i Afghanistan som de gjorde i Irak, hvor alle tidliger medlemmer af partiet blev banned fra offentlige jobs og poster.

Ved at fratage dem deres stemme i forhold til samfundet gennemføre man en tvang, der gør deres synspunkter iligitime, når man samtidig kæmper imod dem når man møder dem, ligger man et særdeles kraftigt pres på den almindelige Afghaner for at distancere sig fra dem. Så jo man tvinger og forhindre.

Lars R. Hansen

Som din kilde nok også kan fortælle dig - så er ISAF en NATO-ledede styrke med FN-mandat - ikke en uformel koalition af villige under USA's ledelse.

Men det er korrekt, at ISAF ikke deltog i det indlednede angreb på talibanregimet - her deltog et mindre antal lande under USA's ledelse - og den styrke du omtaler er tydeligvis den nuværende internationale styrke i Afghanistan ISAF, ikke gruppen af lande som deltog i de indledende angreb på talibanregimet under USA's ledelse i 2001.

Fat dog, eller lad, mand.

Hvad angår taliban og tidligere talibanere - så er de velkommen til at indgå i det politiske og offentlige system - i Afghanistan har man ikke foretaget en aftalibanaisering a la Irak eller Nazityskland. (Stillingerne i Afghanistan fordeles efter stammeforhold nærmere end tidligere politiske tilhørsforhold en særegen bladning af korruption og nepotisme).

Det kræver kun at de nedlægger våbene og acceptere den afghanske grundlov - det er ikke de talibanske politiske/religiøse synspunkter, der er ulovlige eller specialt usædvanlige i Afghanistan - det er alene de midler de anvender (vold) for at fremme dem.

Og ikke så få af de ledende embedsmænd og offentlig ansatte iøvrig - er tidligere talibanere - hvoraf en del givetvis fortsat har sympati for taliban eller alt efter omstændighederne er villige til at skifte side igen.

Nuvel - jeg kan ikke opfatte dit standpunkt som andet end Taliban har ret til at undertrykke afghanerne - og vi ingen ret har til at blande os i det - ej heller hvis Taliban huser internationalt udfarende militante - har vi noget at gøre i landet.

Lars-Bo Abdullah Jensen

Du erkender altså at koalitionen af de villige, udgjorde en part i invationen af Afghanistan, de er altså ikke et rent Irak fænomen som du ellers efterlader indtryk af i din forklaring, da de stadig er del af styrken i Afghanistan, så må man vel med rimelighed kunne omtale dele af ISAF styrken som sådan, eller de er måske nu koalitionen af de villige med efterfølgende FN santionerede tilløbere, det ved jeg dog, at det stiller dem i et lys du heller ikke bryder dig om, da du argumentere at FN har været med hele vejen.

Som parti er et taliban politisk parti ikke tilladt i Afghanistan, der var tale om dette tidliger, men man kan ikke enes om hvilke betingelser der skal opfyldes før dette kan lovliggøres, hvorfor det endnu ikke er lovligt. Dette er selvfølgelig ikke kun den nuværende regerings skyld, der er flere parter i dette, også taliban som sætter ifølge min opfattelse urimelige betingelser. Feks. vil de ikke anderkende den Afghanske grundlov, og internationale aftaler som Afghanistan har indgået. Ligesom det er forholdsvis meget aktuelt at KADV vil tillade forhandlinger med dem.

Til din sidste kommentar, kan jeg kun ryste lidt på hovedet, jeg tager jo netop afstand fra brugen af vold, jeg gør dette med et fromt ønske om at det gælder begge sider. Så nej, jeg mener ikke taliban skal have love til med våbenmagt at undertrykke de andre i Afghanistan, og jeg vil egentligt gerne se dig fremhæve hvor jeg giver udtryk for dette.

Den med at huse internationalt udfarende militante, så tilbød de jo trods alt over flere gange udlevering, også af OBL, dog krævede de beviser for skyld, lidt i stil med hvad man må forvente af et retssamfund. Ingen tvivl om at det nok var for at trække tiden, men ikke destomindre et forholdsvis rimeligt krav.

Lars R. Hansen

Jeg kan dårlig andet end gentag;

1) Den internationale styrke i Afghanistans navn er ISAF - ikke koalitionen af de villige - sådan er det.

2) Sikkerhedsrådet godkendte efter 9/11-angrebet, at USA påberåbte sig Pagtens art. 51 - samt i efterfølgende resolutioner interventionen i Afghanistan - sådan er det,

3) Og nej - Talibanbevægelsen er ikke et lovligt parti i Afghanistan, men en ulovlig bevægelse, der med ulovlige midler forsøger at vinde magten over landet - hvis taliban holdt op med at bruge ulovlige midler ville de udmærket kunne blive et lovligt afghansk politisk parti, men det har de indtil videre valgt ikke at gøre. Og ISAF har ikke noget at sige om, hvilke partier er lovlige eller ulovlige i Afghanistan.

4) jeg kan kun opfatte dit standpunkt som - vi (det internationale samfund) ikke har ret til at blande os i de afghanske konflikter - at det er afghanernes ret selv at finde ud af det - også hvis det ender med et undertrykkende regime som taliban - der tilmed giver husly til internationalt udfarende militante.

5) Talibanregimet nægtede at følge FN's resolutioner om udlevering af Osama bin Laden - deres og dit sludder om beviser - er netop sludder, ikke noget rimeligt krav. Taliban vidste udmærket hvad ObL og AQ befattede sig med.

Jack Jönsson

En af de vigtigste ting i krig, er ikke krudt og kugler, men nogle gode PR-medarbejdere. Den lektie må man sige at amerikanerne og NATO har forstået. Det er jo vinderne der skriver historiebøgerne.

Lars-Bo Abdullah Jensen

Lars:

1.) Og består bla. af koalitionen af de villige

2.) Hvad USA påberåber sig, er jo egentligt deres sag, de påberåber sig også at kæmpe for et anstændigt samfund i Afghanistan, om så de skal bruge tortúr, og ofre civile for at nå det.

3.) Meget entydigt.
Lars den 27. maj kl. 19:26 Hvad angår taliban og tidligere talibanere - så er de velkommen til at indgå i det politiske og offentlige system
Lars den 27. maj kl. 23:42 Og nej - Talibanbevægelsen er ikke et lovligt parti i Afghanistan, men en ulovlig bevægelse

4.) Hvad du kan opfatte skal jeg selvfølgelig ikke kunne udtale mig om, men kort, lad dem som repræsentere folk, repræsentere folk. Er de så forfærdelige i forhold til hvad folk har af ønsker om samfundet, så får de jo stemmer ud fra det.

5.) Ja selvfølgelig er krav om bevis før man udlevere en person jo sludder, de skal bare udleveres, når det kræves. Alt andet er jo pladderhumanisme, bevis, hvad er det for urimelige krav.

Lars-Bo Abdullah Jensen

Lars:

Der er vel ikke nogen bedre kilde til navnet og at det er passende i Afghanistan end denne her.

http://www.centcom.mil/en/countries/coalition/

Fra Central Commandoen USA.

Hvis de selv bruger udtrykket, så kan det jo ikke være helt forkert, at det så er for langt for almindeligt brug, og derfor i daglig tale omtales ISAF, ændre jo ikke på at selv storebror stadig ser det som Koalitionen af villige.

Lars R. Hansen

Jamen så får du den engang til:

1) Navnet på den internationale styrke i Afghanistan er ISAF, ikke koalitionen af de villige. Og du har heller ikke fattet din seneste kilde, der anfører fx. Afghanistan, Egypten og Rusland som 'Coalition Countries' i kampen mod terror, som du sikkert ikke kan fatte er ISAF og den i din kilde omtalte koalition ikke en og samme styrke.

Et land kan være med i 'koalitionen af de villige' uden at være med i ISAF - din fortsatte brug af KADV i stedet for ISAF er således en af dine mindre udsalg af ringe fatteevne - fat det, menneske, eller lad vær.

2) Sikkerhedrådet godkendte USA's påberåbelse af art. 51 - samt den efterfølgende interventionen - sådan er det. USA's intervention i Afghanistan er således ikke sket i strid med international ret.

3) bemærk at jeg videre skrev: 'Det kræver kun at de nedlægger våbene og acceptere den afghanske grundlov' men dit citatfusk er ganske sigende.

4) Jeg deler ikke din opfattelse af taliban som de retmæssige repræsentanter for det afghanske folk, hvis dispositioner vi (det internationale samfund) ikke har ret til at blande os i militært.

5) Dit og talibans sludder om manglende beviser - kan jeg ikke rigtig tage alvorligt - men hvad er din kilde til de internationale arrestordrer og FN's resolutioner skulle bygge på manglende beviser? Er det bare noget du ud af den blå luft har bestemt dig for er tilfældet?

Lars-Bo Abdullah Jensen

Lars:

1.) Jo jeg har fattet, men du har åbenbart ikke fattet, at Koalitionen af de villige, stadig er del af styrken i Afghanistan.
Desuden var din oprindelige påstand jo først, at det var Irak og ikke Afghanistan, men selv US mill, placere styrken i Afghanistan, og ikke kun i Irak som du gav udtryk i din oprindelige protest over navnet.

2.) Hvor har jeg i denne debat omtalt strid imod international ret. Andet end når det drejer sig om drabene på civile, tilfældige anholdelser og tortur.

3.) Jamen selvfølgeligt, i over 10 år har den i øjeblikket største internationale samling af soldater, været i dit land, og jagtet dig hvor de kan finde dig. De har forbudt dine landsmænd at snakke politik med dig, efter de har væltet dig og dine ned fra ledelsen af landet. Når du flygter til nabolandet, sender de droner for at slå dig i hjel. Nu siger de at du skal nedlægge våbnet, fordi de er klar til at tale. Det virker troværdigt. Enhver ville stole på at de ikke blev nakket når de har lagt våbene.

4.) Det er selvfølgelig din ret.

5.) Selvfølgelig er det sludder at kræve beviser før man udlevere en person, enhver ved jo at man er så nøjeregnende med at beviser for ugærning, når det drejer sig om tredielandes statsborgere i USA, bare spørg alle dem som har været igennem møllen nede i Afghanistan, Irak og andre steder. Intet ondt kommer jo til at ramme uskyldige mennesker.

Lars R. Hansen

1) Nu må du sgu stoppe! Koalitionen af de villige er ikke én bestemt gruppe lande eller en bestemt styrke, men en benævnelse for grupper af lande, der har indgået i en koalition til et bestemt formål - i din seneste kilde bruges benævenelsen om de lande, som USA mener har støttede dem i krigen mod terror, og tæller en masse lande, der hverken er med i ISAF eller var med i Irak - ISAF er en bestemt NATO-ledede styrke med FN-mandat i Afghanistan.

Den pågældende styrke i Afghanistans navn er ISAF, ikke koalitionen,
forbundsfællerne, de allierede eller den internationale styrke - selvom ISAF-lande udgør en koalition, er forbundsfæller og allieret samt udgør en international stryke i Afghanistan - sådan er det.

Benævnelsen 'koalitionen af de villige' har i de seneste år mest været anvendt om den lille gruppe lande, der fulgte med USA i den indledende angreb på Saddams Irak - men man kan naturligvis bruge betegnelsen om alle mulige grupper af lande og internationale styrker - det være sig FN-styrken i Libanon eller EU-styrken i det indiske ocean.

2) Det har du ikke. Men er det da ikke din opfattelse?

3) Som nævnt skal taliban blot nedlægge våbene og acceptere grundloven - så er de velkommen til at opstille et politisk parti - og tidligere talibanere, der har opgivet de ulovlige midler, men fastholdt målene, er aktive i afghansk politik og samfundsliv.

4) Her er vi enige. Jeg har naturligvis ret til at mene - vi (det internationale samfund) godt må støtte den afghanske stat i deres kamp mod oprøret militært - lige så vel som du har ret til at mene, at vi ikke bør blande os i de afghanske konflikter militært.

5) Hvad angår påstået manglende beviser - så må vi blot konstatere, at FN fandt der var et tilstrækkeligt grundlag for resolutionerne samt at INTERPOL og en række nationale politimyndigheder fandt, at der var tilstrækkelig bevisgrundlag mod OBL - at taliban påstod det var tilfældet - tager jeg ikke for andet end deres nære forhold til AQ og OBL, der jo var i koalition mod Nordalliancen.

Forresten var det ikke kun bevisernes beskaffenhed talibanregimet mente ophævede FN's resolutioner og talrige internationale arrestordre - som muslim ville taliban kun overdrage OBL til islamisk retsforfølgelse - så det med beviserne kunne jo være ligegyldigt i forbindelse med de amerikanske begæringer, da USA jo ville retsforfølge ham i et verdsligt retsystem, ikke et islamisk.

Bo Stefan Nielsen

"...indtil Taleban og Al-Qaeda forhåbentlig mister pusten.

Og det vil helt bestemt ske, mener den danske efterretningschef i Helmand.

»Når først vi forlader landet, vil Taleban miste størstedelen af sin eksistensberettigelse« vurderer han.

»Når først vi er ude, er der ikke flere vantro, der skal fordrives fra muslimsk jord. Det vil fuldstændig ændre konfliktens karakter. Derefter bliver det et internt afghansk anliggende, muslimer mod muslimer. og så vil det alt andet lige blive væsentlig sværere at kalde til jihad.«"

_____

“Vi er i Afghanistan for at dræbe Talibanere.”
- Søren Espersen

_____

Skulle vi så ikke bare se at komme hjemad og love hinanden aldrig mere at tage til fjerne lande og udkæmpe USAs krige?

Poul Hansen

Da USA ville hjælpe de stakkels afghanere mod de onde soldater fra Sovjetunionen i 80,erne kaldte man de frihedselskende modstandsfolk for Muhajedinere. I dag kalder man de samme frihedselskende afghanere for Taliban og nu de blevet de onde, for de støtter ikke længere korstogsridderne fra vesten. Taliban kommer til magten igen om få år, og så kan vi se hvor mange danskere der er døde til ingen verdens nytte.

Lars R. Hansen

Poul Hansen,

Taliban fandtes ikke under Sovjetruslands intervention i Afghanistan - og af den tids muhajedinere er der i dag givetvis flere på regeringens side end talibans - og uden USA's accept kommer taliban ikke til at genvinde magten i landet .

USA kan med en minimal indsats holde enhver afghansk gruppering fra magten i landet - det er uendelig nemmere end at opbygge et fredeligt, demokratisk og velfungende Afghanistan - eller med andre ord; det er langt nemmere at ødelægge end opbygge fred og stablitet i Afghanistan.

Anne Marie Jensen

Sikke en fin nationalistisk glansbilledhistorie. Det kunne Reader's Digest og FOX ikke have gjort bedre.

Danmark har ikke været i krig mod Taleban. Danmark har deltaget som nyttige idioter i USA's verdensomspændende ekspansion. Baserne er der nu. Så kan vi tage hjem og vente på, at Washington ringer igen og i mellemtiden kan vi være åh så stolte over endnu en indsats. Der bygget skoler og Onkel Sam efterlader en motorvej, inden han pakker sammen. Så er alt jo godt.

Lars R. Hansen

Er der iøvrigt nogle som kan forklare, hvad loonierne mener er løgn i artiklen?

Hvad er det mon, der har kørt dem sådan op?

@Lars R. Hansen

Der er jo nogle der har har dristet sig at påstå, at der er noget der går fremad i Afghanistan. Det passer ikke helt med det billede nogen gerne vil tegne. Der skal det helst være værre i landet end det var inden 2001.

morten hansen

Når jeg læser artikler som disse, går der et terminologisk korrekturprogram, et simultanoversættelsesprogram i gang hos mig. Det starter allerede, når jeg læser overskriften: 'DANMARKS lange krig mod Taleban er forbi'.

Taleban / Afghanistan har aldrig nogen sinde erklæret krig mod Danmark, og Danmark har aldrig nogensinde erklæret krig mod dem / det. Det hele er bare kommet snigende, uerklæret, udefineret og umotiveret. Lige pludselig er JEG som dansker en del af en krig, jeg ALDRIG har NOGENSOMHELST aktie i. En krig, hvis inderste formål aldrig er blevet forklaret for danskerne. Og - hvilket måske er det sørgeligste - et absolut flertal af danskere aldrig har stillet spørgsmålstegn ved.

De småfede, smådumme, smådovne og - politisk altså - små-kujonagtige danskere har aldrig formået at gøre deres hjemmearbejde og holde deres seriøst fede, dumme, dovne og kujonagtige politikere ansvarlige for at involvere dem i en ANGREBSKRIG uden krigserklæring og afklaret motiv.

Og det er nu fjerde gang, det sker. Først Irak, så Afghanistan, så Libyen og nu Syrien. Next stop Iran.

Kender vores velfærdsforspisthed og stupiditet ingen grænser?

Og hvor blev den sensationshungrende, iscenesættende, luddovne skrivbordsfede presse af? De proppede såmænd et jackstik op i nummeren på sig selv, åbnede munden og sagde: 'Ngaa, ngaa, ngaa...!' De stillede sig som små ludere til rådighed for den korporatiske globale informationskanal, copy-pastede den linde strøm af løgn-fra-ende-til-anden (tilsat virkelige elementer, så hverken de eller deres læsere / seere / lyttere opdagede det), heppede fra sidelinien og tjente deres del af kassen.

Hver eneste gang denne presse og disse informationskanaler tilbyder en forklaring på tingenes tilstand i denne verden, så går alarmen i gang hos mig. Alle de ubesvarede spørgmål og hele den udebatterede præmis køres i stilling på et par sekunder.

Danskerne bliver de sidste, der vågner op til det globale mareridt, der køres i stilling i disse dage.

Carsten Hansen

Selvfølgelig er der sket små fremskridt siden Talibans rædselsregime blev fjernet.

Her er lidt fra sober kilde:

http://www.ms.dk/sw52516.asp.

Men det er nok ikke svært at forestille sig hvad der vil ske når koalitionen trækker sig ud.. Det er allerede godt igang.

Lidt mere fra anden kilde:

http://www.amnesty.dk/artikel/lovgivning/afghansk-lov-kraenker-sarbare-k....

Men ud skal koalitionen,; Den har ikke mere at gøre i landet ; En stor del af befolkningen vil så juble, mens en anden stor del af befolkningen vil græde.

Herhjemme vil mange , når de er færdige med at juble, nok begynde at skyde skylden på koalitionen for at dulme den dårlige samvittighed over jubelen, når kvinderne igen bliver stenet på en nedlagt sportsplads

Nic Pedersen

Ja, det er muligt!

Men faktisk tror jeg, AFG bare vil synke tilbage til den tilstand af fuldstændig upåagtethed, som det var i mellem den sovjetiske tilbagetrækning og 9/11!

Nic Pedersen

Carsten,

hvis nogen har dårlig samvittighed over noget, så må de jo dulme den, som det passer dem for egen regning!

Personligt har jeg ikke noget at dulme (ihvertfald ikke i fht. Afghanistan)!

Carsten Hansen

Nic.

Ja; Dem om det.

For de Afghanske piger og kvinder vil der nok være tale om en Pyrrhus-sejr, når koalitionen trækker sig.

Men verden må gå sin skæve gang. Oprør og demokrati kommer indefra og kan ikke tvinges ned over hovedet på folk.

Koalitionen ud nu.

Så må vi se hvad der sker.

Maya Nielsen

Lad os tage kvinderne der gemmer sig i fængslerne pga. At de er blevet voldtagne eller gift mod deres vilje, lad os tage dem med til Danmark som humanitære flygtning, og de kvinder hvis mænd er blevet dræbt, og som frem over nærmest er t vunget til at prostituere sig , lad os give disse kvinder en uddannelse her og et værdigt liv i stedet for at skulle slave sig ihjel i fornedrelse og slum...i et lorteland fyldt med ondskabsfulde mandschauvinister.