Læsetid: 9 min.

Hyldest til kærligheden

Mange mennesker kender ikke til kærlighed, de kender kun til seksuel nydelse, siger Alain Badiou, der anses for Frankrigs vigtigste, nulevende filosof. Men at begrænse sig til seksuel nydelse narcissistisk. Man behøver ikke at indgå nogen forbindelse med den anden, men kan nøjes med at tage, hvad man vil have, siger han
Alain Badiou. Født 1937.  Hovedværk: ’L’être et l’événement’, (Væren og begivenheden) 1988. På dansk er bl.a. udkommet ’l’Ethique’, 1993 (Etikken), ’Abrégé de métapolitique’, 1988 (Grundrids af metapolitikken), og ’Manifeste pour la philosophie’, 1993, (Manifest for filosofien).

Alain Badiou. Født 1937. Hovedværk: ’L’être et l’événement’, (Væren og begivenheden) 1988. På dansk er bl.a. udkommet ’l’Ethique’, 1993 (Etikken), ’Abrégé de métapolitique’, 1988 (Grundrids af metapolitikken), og ’Manifeste pour la philosophie’, 1993, (Manifest for filosofien).

Eric Fougere

26. maj 2012

Kærlighed er ifølge Frankrigs største, nulevende filosof »ikke en kontrakt mellem to narcissister. Det er mere end det. Det er en konstruktion, der tvinger parterne til at overvinde over deres narcissisme. For at kærligheden skal vare ved, er man nødt til at genopfinde sig selv.«

Den 75-årige Alain Badiou, ærværdig maoistisk 68’er og fordømmende revser af Sarkozy og Hollande, smiler sødt til mig over sofabordet i sin pariserlejlighed:

»Man siger, at kærlighed handler om at finde den person, der er den rigtige for mig, og at alt derefter vil være i skønneste orden. Men sådan er det ikke. Det kræver arbejde, siger en gammel mand til dig.«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anders Holst
Anders Holst anbefalede denne artikel

Kommentarer

Inger Sundsvald

Åh, ja.
Og det er skønt at høre – fra en mand – at kærlighed ikke har noget med sex at gøre.

Når man (som Alain og jeg ;-) kommer op i årene, så priser man sig lykkelig over at have kendt den ”diminutive form for kommunisme”. Og det er den man savner, når den er væk, og ikke sex.

Det sociale engagement mellem to mennesker, samhørigheden, de fælles sociale eller politiske mødepunkter, det at få eller give et kram uden (seksuelle) bagtanker, uden at føle sig ”brugt” som et middel til tilfredsstillelse og ro for drifterne – dér hvor venskab, solidaritet og tillid, MÅSKE fører til sansernes dans – og måske IKKE – men uden at det på nogen måde er vigtigt for samhørigheden i den ”lille kommunisme” – dér er det værd at satse alt, og dér er det store tab, når det mistes.

For yngre mænd end Alain Badiou, og også mange ældre (og for den sags skyld også kvinder) som muligvis aldrig har investeret i ”den diminutive kommunisme” er det nok lidt surt, for de har ikke engang minderne.

Personligt kunne jeg godt tænke mig at opleve det igen, men mere end to gange kan man/jeg nok ikke håbe på. Min mand døde i 1992, og en 13 år yngre mand døde sidste år.

Maj-Britt Kent Hansen

Jeg stejlede først lidt over, at en 75-årig filosof "fniser" og "smiler sødt".

Nu ved jeg, at det hidrører fra den engelske tekst, som er oversat her, og så må vi vel leve med det.

Det er formentlig kun mig, der forbinder fnisen og søde smil med unge piger.

Men ellers en god artikel.

Poul Erik Hornstrup

På billedet smiler han da sødt. Jeg har ikke nået at læse artiklen endnu, men det må jeg nok se at få gjort.

Gert Nielsen

Jeg har da også svært ved at se hvorfor det skulle være så umuligt med en fnisende og sødt smilende mand.

Bortset fra det er det skønt at få talen drejet hen på kærlighed der er alt for meget fokus på sex.

Inger Sundsvald

Jeg kunne muligvis også gribes i at fnise. At smile sødt kommer nok an på øjnene der ser. Og så er vi hende i det der med essensen igen.

Martin Haastrup

Ååh, endelig en som siger det! Jeg vil kommentere mere uddybende senere men her og nu anbefale Fransecco Alberonis bog Forelskelse og kærlighed Citat fra bogen Man forelsker sig ikke , hvis man er bare nogenlunde tilfreds med sig selv og sin tilværelse. Forelskelsen udspringer af en depressiv overbelastning, som igen skyldes manglende mulighed for at finde noget af værdi i den daglige tilværelse" = Når alting går op i narcissistiske engangs-knald og ego-bekræftelse.

Alberoni definerer iøvrigt forelskelsen som udbrudstadium for to. Og sammenligner den med større udbrudsstadier for mange, det kollektive udbrudsstadium, forelskelsen for mange, det revolutionære projekt. Og karakteriserer den dynamik som består i at med succes omforme udbrudsstadiets kraft til institituion, for to, til ægteskab, for mange til en ny og bedre verden - og peger på at selvsamme dynamik igen kalder på at instituionen må udfordres før eller senere af et nyt udbrudsstadium, for ellers stagnerer den.

I min optik er vi på alle måder både som individ og som kollektiv bevidsthed på det sidste nivau: Institutionens magt må rystes i sin grundvold noget så¨eftertrykkeligt, på individuelt nivau og på kollektivt niveau af adskillige udbrudsstadier for to og for mange og i processen med at føre dette udsbrudsstadium til succesfuld fornyet institution kan vi lære af artiklens forfatter: Kærligheden koster mere end en egoistisk forelskes-fases-energi - den er det lange seje træk - hvor man overvinder narcissismen i sig selv - Af fuldkommen egen fri vilje - i kærlighedens metamorfiserende hellige navn. Hvid magi. Alkymi.

Nå så fik jeg kommenteret alligevel, ha ha haa...8-)

Lis Kyllikki Turunen Pedersen og Mads Østergaard anbefalede denne kommentar