Læsetid: 4 min.

Kun hver fjerde lader sine efterlønspengene gå til forbrug

Siden 1. april har de, der er tilmeldt efterlønsordningen, kunnet hæve deres indbetalinger. Det har hvert fjerde allerede gjort. I Finansministeriet forudser man, at omkring en tredjedel har forladt efterlønsordningen inden 1. oktober. Langt de fleste sparer op eller får lappet privatøkonomiske huller med pengene
Siden 1. april har de, der er tilmeldt efterlønsordningen, kunnet hæve deres  indbetalinger. Det har hvert fjerde allerede gjort. I Finansministeriet forudser man, at omkring en tredjedel har forladt efterlønsordningen inden 1. oktober. Langt de fleste sparer op eller får lappet privatøkonomiske huller med pengene
12. maj 2012

I december viste undersøgelser, at 17 procent af dem, der kunne, ville have deres efterløn udbetalt efter 1. april 2012. Men på kun tre uger har hver fjerde meldt sig ud af efterlønsordningen. Det viser en undersøgelse, som Epinion har lavet for Nykredit.

I A-kassernes samvirke regner man med, at der skal udbetales omkring 20 milliarder kroner til medlemmerne inden 1. oktober, og i Finansministeriet forudser man, at omkring en tredjedel af alle medlemmerne har forladt ordningen inden 1. oktober i år. Den hyppigste forklaring er, at folk ikke regner med, at der er noget, der hedder efterløn, når de skal på pension.

Men det er ifølge undersøgelsen fra Epinion ikke rejser og forbrug, pengene går til. I stedet bruger folk pengene til opsparing og til at nedbringe deres gæld. 40 procent vil betale af på gælden, 26 procent vil spare op, og 23 procent vil sætte pengene ind på en pensionsopsparing, mens kun en fjerdedel har planer om at bruge efterlønsudbetalingen til forbrug. Det er især blandt de yngste, at efterlønnen bliver hævet, og blandt de 25-40-årige har 43 procent allerede fået efterlønnen udbetalt. 80 procent er under 40, mens kun to procent er over 56 år, lyder meldingen også fra en af landets største a-kasser, FTF-A.

Pengene varmer her og nu

»Folk der trækker pengene ud gør det af to grunde,« siger Søren Leth-Petersen, der er professor i økonomi ved Københavns Universitet.

»For de unge giver et ingen mening at have dem stående der. Og for dem, der er lidt ældre, og som trækker dem ud kan det være optimalt at gøre det på den korte bane, hvis de er i økonomiske problemer. Det giver dem ekstra likviditet, der gør, at de måske undgår at sælge deres hus eller skære ned på madbudgettet, men så må de give afkald på de goder, de penge vil give på den lange bane.«

Ringe økonomisk stimulans

Også Søren Leth-Petersens undersøgelser peger på, at kun omkring 20 procent vil bruge pengene på rent forbrug, mens resten vil placere dem. For det første har folk en tendens til at tænke sig grundigt om, når det gælder store beløb – og efterlønspengene er relativt store beløb for de fleste – mens folk har tendens til at bruge små beløb til forbrug. For det andet har man allerede tænkt på, at efterlønspengene skulle gå ind i den samlede pensionsopsparing dengang i ’98, da man oprindeligt skulle tage stilling til, om man ville indbetale til ordningen eller ej.

Men når kun hver fjerde bruger pengene på forbrug, får det minimal stimulanseffekt samfundsmæssigt.

»20 procent betyder meget lav forbrugseffekt. Det svarer til en dags forbrug i forhold til det samlede forbrug, der ligger på 900 milliarder om året,« siger Søren Leth-Petersen.

Cristian Hemdrup Rebedeu

46, livredder

Jeg flyttede dem i princippet bare fra den ene pensionsopsparing til den anden. Jeg fik ikke så meget, kun omkring 24.000, men det skyldes, at jeg kun har boet i Danmark i 14 år. Det er også derfor, jeg sætter dem ind på min pension; fordi jeg flyttede lidt sent til landet, så har jeg ikke sparet så meget op i pension, og den pension, jeg har sparet op i mit hjemland, Rumænien, er næsten ingenting. Jeg havde ikke overvejet at bruge dem til forbrug eller til rejser, jeg får hårdt brug for dem senere. Men hvis jeg var 20, var jeg sikkert bare rejst til Thailand for pengene.

Kirsten Lumholtz

36, advokatsekretær

Efterlønspengene røg direkte ind på min pensionsopsparing. Jeg havde ikke brug for dem lige nu, og når jeg i forvejen sparer op til pension, kunne de lige så godt stå der, så de kan blive investeret. Jeg har ikke brug for ekstra forbrug, og i stedet for at forsøde tilværelsen nu tænker jeg, at de skal forsøde tilværelsen, når jeg bliver ældre, da får jeg helt sikkert også bedre brug for dem. Det er nok krisen, der gør, at jeg tænker, som jeg gør, jeg tænker mig bedre om, det er den, der har gjort, at jeg tænker lidt mere fornuftigt og bruger mine penge med måde. Krisen har også ramt mig, jeg er arbejdsløs advokatsekretær, men lige nu er jeg på barselsorlov.

Allan Andersen

42, konditor

Jeg fik næsten 70.000 kroner i efterlønspenge, og dem har jeg brugt i min virksomhed. Jeg har et konditori, Konditori Antoinette i Pistolstræde, og der kom nogle uforudsete udgifter, et lille stormvejr, som man kalder det, på 108.000 kroner, så timingen kunne ikke have været bedre. De landede virkelig på et tørt sted. Nu er der lidt styr på økonomien igen. Man taler så meget om, at efterlønsordningen vil blive udvandet, når jeg går på pension, så jeg havde ikke overvejet at lade dem stå. Havde jeg ikke skullet bruge dem i min virksomhed, var de gået til at tage på ferie, men jeg havde brug for dem nu.

Dorrit Mark

48, hjemmehjælper

Jeg har tænkt mig at bygge en carport med det hele. Den trænger virkelig til en omgang. Jeg bor i et hus i Greve og fik omkring 62.000, så der bliver råd til alt. En dobbeltcarport, plads til begge biler, plads til vasketøjet og en lille gårdhave. Det har jeg længe ønsket mig. Det er mig, der er den praktiske i vores hjem, men jeg har allerede aftalt det med manden. Jeg havde ikke overvejet at lade pengene stå, til den tid er jeg stoppet på arbejdsmarkedet, det er jeg helt overbevist om. Vi mangler ikke noget, og rejser, gør vi alligevel. Vi tager af sted til Thailand i morgen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Inger Sundsvald

FOA Svendborg skriver:
"Efterlønspengene kan jo blive udbetalt nu her mellem den 02.04.2012 og til den 01.10.2012 uden at dette vil blive modregnet folk på kontanthjælp…troede vi.

Nu viser det sig jo at dem der modtager feks. Sygedagpenge i denne periode og i samme periode skal overgå til kontanthjælp, vil blive modregnet i kontanthjælpen, hvis de har hævet efterlønspengene mens de har modtaget sygedagpenge…

Dette har overhovedet ikke været meldt ud fra kommunerne, men nu siger kommunerne at sådan har man da hele tiden tænkt det…. Sikke noget pis, der har ikke på noget tidspunkt været nævnt noget om, at dem på sygedagpenge skulle passe på med at hæve deres efterlønspenge. Efterlønspengene skulle jo være fredet, men kommunerne prøver alt hvad de kan for at få fat på de efterlønspenge.”

Det er simpelthen en svinestreg!