Interview
Læsetid: 5 min.

Læserne spørger: Jacob Mchangama

»Jeg bliver ikke et bedre, mere tolerant eller empatisk menneske af at betale 60 procent i skat. Til gengæld må man også sige, at der er mange til højre for midten, som ikke har været gode nok til at formulere frihed som andet end økonomiske spørgsmål ...«
Moderne Tider
12. maj 2012
Jacob Mchangama. Jurist, debattør og forfatter, født 1978. Har siden 2008 været chefjurist i den borgerlige tænketank CEPOS. Har netop udgivet bogen ’ Fri os fra friheden – En dansk historie- om frihed i forfald’ om dilemmaerne i velfærdsstaten. Bogen anmeldes side 28-29

Jacob Mchangama. Jurist, debattør og forfatter, født 1978. Har siden 2008 været chefjurist i den borgerlige tænketank CEPOS. Har netop udgivet bogen ’ Fri os fra friheden – En dansk historie- om frihed i forfald’ om dilemmaerne i velfærdsstaten. Bogen anmeldes side 28-29

Kristine Kiilerich

— Er det ikke inkonsistent med den ene hånd at kritisere statsbureaukrati og regulerede markedsvilkår, mens man som liberalist samtidig konsekvent ser bort fra den autoritære virksomhedsstruktur og dens kontrolmekanismer?

— Jeg ved ikke hvilken autoritær virksomhedsstruktur, der sigtes til her, men langt de fleste brancher er jo i den grad regulerede. Men jeg synes da, det er positivt, når eksempelvis Top Danmark bliver dømt for ulovligt at overvåge kunder. Men i modsætning til virksomheder og finansspekulanter, der begår ulovligheder som Riskjær, Stein Bagger og Kurt Thorsen, bliver staten jo så godt som aldrig stillet til ansvar, fordi myndighederne optræder i overensstemmelse med loven, som i stadigt højere grad vægter hensynet til systemet højere end til borgeren.

— Jeg vil bede dig om, at redegøre for CEPOS’ økonomiske grundlag. Hvem betaler gildet?

Det gør i særdeleshed private sponsorer og fonde, der finansierer specifikke forskningsprojekter. Til gengæld modtager CEPOS ikke en krone fra politiske partier eller organisationer, så i modsætning til hvad man en gang imellem kan læse på Informations debatter, er CEPOS altså ikke forlovet med de borgerlige partier, som vi faktisk har kritiseret en hel del på en række områder, ikke mindst det retssikkerhedsmæssige.

— Hvornår har du sidst overvejet om du i virkeligheden var venstreorienteret?

Jeg har muligvis været blød radikal men aldrig rigtig venstreorienteret på trods af opvækst i venstreorienteret kollektiv (der findes sågar et billede af mig hvor jeg som baby bliver løftet op, og man kan se hammer og segl i baggrunden).

—Har du været udsat for racisme?

Nej, bortset fra nogle få dumme bemærkninger i min barndom. Biologisk racisme er efter min erfaring yderst sjælden i dagens Danmark, heldigvis.

— Hvad er det værste ved venstrefløjen?

Det værste er den totale konformitet og positioneren sig efter politiske modstandere: Uha, Dansk Folkeparti går ind for afskaffelse af blasfemiparagraffen, så må vi hellere være imod. Desuden kan jeg ikke se noget venstrefløjsparti, som tager friheden seriøst. Enhedslisten finder det problematisk med overvågning i terrorlovgivning, men har intet problem med at overvåge almindelige danskere i kampen mod socialt bedrageri, SF har helt opgivet oppositionstidens skepsis over for terrorlovgivning, og man skal virkelig gøre sig umage for at kunne se forskel på Morten Bødskov og Lars Barfoed. Endelig savner jeg frisindet: Hvor man før hyldede frisind i form af løsere seksualmoral og afkriminalisering af hash, er man nu blevet puritansk med forbud mod købesex, animeret børneporno, rygning og ’kønsdiskriminerende reklamer’. Vorherre bevares.

— Du argumenterer i din nye bog for at bevare 24-års-reglen ud fra en tanke om, at indvandrere ikke er så liberale som danskere, og derfor kan vi ikke lukke dem ind uden at underminere vores liberale enighed. Synes du selv, det er en liberal argumentation?

Jeg argumenterer for, at den var en nødløsning, fordi den hidtidige indvandring beviseligt medførte reelle skadevirkninger – også over for indvandrere, men at 24-års-reglen ikke kan forsvares på længere sigt. Jeg synes det er helt åbenlyst, at der er mange lande, hvor befolkningerne ikke er lige så liberale som os, trods den udvikling jeg beskriver i bogen, stadig er i Danmark. Når 70 procent af Egyptens befolkning stemmer på det muslimske broderskab og salafister, og 40 procent af de ellers relativt moderate tunesere stemmer på islamister, er det et klart udtryk for et værdigab mellem befolkningerne i disse lande og Danmark. Det betyder ikke, at muslimer som sådan er umodtagelige over for liberale strømninger, men man kan bare ikke komme uden om, at det – desværre – er en islamistisk vækkelse, der præger dagsordenen. Det må man som samfund forholde sig til.

— Hvad er det bedste ved den nuværende regering?

Det er vel, at den ikke optræder så uansvarligt, som dens økonomiske valgprogram ellers lovede (med andre ord alle de ting, som Informations læsere finder, er det værste ved den nuværende regering).

— Er det ikke trist at være så meget i opposition hele tiden?

Jo, men hvis man som liberal bliver frustreret over manglen på indflydelse kan man jo altid moderere sine holdninger, rette ind og blive statsminister, det er jo set før.

liberalistiske projekt som en øvelse i at klippe samfundet ud i så mange små dele som muligt, for at tjekke om de kan klare sig selv?

Nej det gør jeg ikke. For mig at se er fællesskab ikke noget, som offentlige myndigheder kan sikre. Jeg bliver ikke et bedre, mere tolerant eller empatisk menneske af at betale 60 procent i skat eller af verdens største offentlige sektor. Til gengæld må man også sige, at der er mange til højre for midten, som ikke har været gode nok til at formulere frihed som andet end økonomiske spørgsmål, selv om økonomisk og personlig frihed hænger sammen.

— Var det for at smelte ind i CEPOS, at du klippede håret af dengang?

Ja, det var en ordre og foregik under tvang og skrig og skrål på bestyrelsesformandens kontor med en sløv saks efter en gang waterboarding. Nej, jeg klippede mit hår i 2006, tror jeg, som et forgæves forsøg på at blive voksen. Lang tid før jeg startede hos CEPOS.

— Hvem er din yndlingssocialist?

Poul Dam, som jo har en fremtrædende rolle i Fri os fra Friheden, må være min yndlingssocialist, fordi hans socialisme var forenelig – ja, var næret af – personlig frihed. Hans taler i forbindelse med afskaffelse af forbuddet mod pornografi og indførelsen af racismeparagraffen er noget af det bedste, jeg har læst fra en dansk politiker.

—Forstår du dem, der ser det — Du er meget smuk, er det noget, du tit tænker over?

Jeg er smigret; jeg går da op i, hvordan jeg tager mig ud, men dagligdagen hos CEPOS er ikke baseret på For Lækker Til Love så det er ikke det, der fylder mest i dagligdagen, må jeg indrømme.

— Er der mange, der udtaler dit navn forkert – og bliver du irriteret over det?

Konstant, men nej, det går mig nu ikke særligt meget på, må jeg indrømme.

— Er du ikke lidt den pæne dreng, der er sendt i byen for at sælge nogle rabiate budskaber?

Det er ikke pænt sådan at afsløre CEPOS’ hemmelige strategier i pressen. Om jeg er den pæne dreng, ved jeg ikke, men hvad jeg kan sige, er, at jeg har en helt utrolig grad af frihed til selv at bestemme indholdet af mine udtalelser og arbejdsprojekter, og at der udmærket kan være intern uenighed mellem CEPOS’ ansatte. Eksempelvis har jeg jo diskuteret kristendommens betydning for frihed med min gode kollega Henrik Gade Jensen i Informations debatsider.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Poul Erik Hornstrup

Mchangama er galt afmarcheret – men kun halvt så galt som De Radikale, hvis økonomiske liberalisme han vist stort set er enig i, men som han med rette kritiserer for moralisme og opdragertendenser over for det folk, der har valgt dem. Og kun lige så galt afmarcheret som store dele af de ”socialister”, som han kritiserer for det samme. De og han er bare galt afmarcheret på modsatte områder.

Jeg er enig med ”socialisterne” i, at der er brug for en stat, der som fællesskabets repræsentant kan beskytte os – efter fattig evne – mod de økonomiske interessers frie spil. Hvem i al verden skulle ellers gøre det? Og jeg er enig med Mchangama i, at der er brug for at være kritisk på vagt over for, om staten misbruger sin magt, og om politikerne misbruger deres mandat til at stylte sig op som folkets moralske opdragere. Hvad i al verden skulle kvalificere dem til det?

Med De Radikale er jeg ikke enig om noget som helst.

Tom Paamand

Smuk? Næh, Mchangama har det samme udtryk af forvokset baby som kronprinsen. Når I nu selv har lukket op for det emne!

Og så glemmer overjuristen at nævne, at CEPOS af skattetekniske grunde er registreret som "velgørende forening", så tilskud kan trækkes fra i skat. Dermed får CEPOS offentlig støtte.

Men fuld respekt for generaljuristens arbejde for retssikkerhed. Det har naturligvis borgerlig slagside, men hjælper samtidig til at trække de borgerlige i den retning.

Heinrich R. Jørgensen

Jacob Mchangama er altid værd at lytte til. En fornuftens stemme.

Heinrich R. Jørgensen

Fantasi:

Tænk hvis Jacob Mchangama og Søren Pind byttede "jobs". En rabiat hystade i CEPOS ville matche fællesskabet der ganske godt, mens der på Tinge kom mindst én kompetent, lødig og værdig jurist.

Lars Villumsen

Fornuftig, saglig og med et glimt i pennens øje - han er en guttermand og gør et godt job for Danmark!

Bjarne Thyregod

Trist at CEPOS juristen omgåssandheden så lemfældigt. Enhedslisten går ikke ind for overvågning af socialbedrageri. Læs f.eks her:"Gensidig tillid er noget af det, der holder sammen på vores velfærdssam- fund. Desværre har kommunernes pressede økonomi de sidste 10 år drevet jagten på de få, der snyder med offentlig hjælp helt ud af propor- tioner. Det betyder, at kommunerne spilder urimeligt mange ressourcer på kontrol og dyneløfteri, og at borgerne mistænkeliggøres. Et anonymt tip kan medføre, at en borger får frataget sin kontanthjælp. Alt for man- ge oplever at være retsløse i et system, der er bygget på mistillid og kon- trol. Et system, hvor man ofte skal være urimeligt ressourcestærk for at få den hjælp, man har krav på. Og det er man sjældent, netop når man har brug for hjælp. Derfor vil Enhedslisten kræve, at disse mennesker får ordentlig retssikkerhed og anstændig behandling." http://www.information.dk/300650

Bjarne Thyregod

@ Mchangama:

Du forstod vist ikke det første spørgsmål.

Liberalister er kritikere af totalitære tendenser i statsligt regi, men har intet problem med den enorme magtcentralisering som finder sted i privat regi. Ligesom i totalitære ordener går kommandolinjen i privatejede tyrranier også kun oppefra og ned, man parerer ordrer eller forsvinder og man må finde sig i at arbejde for en magtfuld lille elite, som er fuldstændig ligeglad med ens eksistens og velbefindende. Liberalister er inkonsekvente fordi man kun har noget imod stærkt centraliserede politiske magtstrukturer, mens man intet har imod stærkt centraliserede private økonomiske strukturer. Det samme, bare omvendt, har været gældende for mange socialister gennem tiderne.

Problemet med moderne liberalisme er, at den mestendels handler om den økonomiske frihed til at berige sig i det uendelige. En frihed som åbenbart virkelig er truet her i et af verdens rigeste lande. Hahaha. Den moderne liberalisme er således blot en skygge af fortidens. Når man siger man ikke vil betale for andres liv, er det de fattige man henviser til, for man ønsker ikke at afskaffe staten, men blot at barbere den ned til de mest repressive institutioner og man vil således gerne betale for betjentes og soldaters liv. Det bliver så ekstra sjovt, når folk som Simon Emil Ammitzbøl, hvis liv jeg betaler til, så han kan propagandere og fede den på sin politikerløn, beklager sig over, at han skal betale for andres liv.

Liberalister ER inkonsekvente.