Læserne spørger: Niels Hausgaard

— Hvad er Udkantsdanmark?

Mange er tilbøjelige til at definere det som det sted, hvor man ikke selv bor og ikke forstår ’koden’. Det er næppe geografien, der afgør det, for så ligger hovedstaden i den alleryderste udkant målt fra rigets centrum. Vi lever i en tid, hvor centralismen i stigende grad truer vores ellers udmærkede samfund. Set med mine øjne er det vores ubetinget alvorligste trussel. Finanskrise og indvandring er vand ved siden af. Det er bl.a. i centralismens hellige (men aldrig udtalte) navn, at udtryk som Udkantsdanmark og rådden banan opstår og bliver accepteret. Danmark bliver stadigt mere skævt, og det er trist – også for dem, der bor i Lemmingedanmark.

— Hvilken politiker har du mest respekt for – og hvorfor?

Jeg har det svært med den type spørgsmål: Hvad var det bedste ved din tur i Legoland? Hvad er det værste ved at være blevet far? Hvad er din yndlingsfarve? Osv.

Jeg har respekt for alle, der orker at stille op som politiker. Selv Anders Fogh, der nok er den mest skadelige politiker, vi har haft i nyere tid, respekterer jeg. Jeg tror ikke, han selv forstod rækkevidden af sine middelmådige udmeldinger. Det tror jeg i øvrigt kan siges om mange af os, han var bare så uheldig at blive statsminister.

— Synger du stadig af og til på vendelbomål?

I mange år skrev og sang jeg på den dialekt, jeg er vokset op med. Hvorfor ved jeg ikke, men det føltes naturligt. Jeg tror, jeg som barn og ung har længtes en del på det sprog, så for mig knytter der sig noget kærlighed til.

På et tidspunkt indså jeg, at det ikke føltes naturligt at synge så udpræget dialekt mere. Det blev mere og mere manér. Jeg havde et stigende ønske om, at folk forstod, hvad jeg sang. Derfor begyndte jeg at synge på det sprog, jeg taler til hverdag. ’Jeg’ hedder ikke ’a’ mere, men ’jæ’. Eks.: ’Jæ gidder ik å høer på dig mear!’ Min ven Allan Olsen er en mester i at synge på sit dagligsprog. Det beundrer jæ mejje.

— Hvad er den største forskel på Helle Thorning-Schmidt og Lars Løkke Rasmussen?

Den største forskel er, at Lars er en lille terningeformet mand, og Helle er en høj flot kvinde. Det er ikke fair over for Lars, som jeg anser for at være en glad og hæderlig mand, men sådan har Gud villet det. Politisk tror jeg ikke, de dybest set ligger milevidt fra hinanden.

— Hvilken af dine egne tekster har størst betydning for dig?

Det kan jeg umuligt sige. Tidligere påstod jeg, at det var som at skulle vælge mellem sine børn. Det er for patetisk. Jeg ved ikke, hvor mange tekster, jeg har skrevet, og de skal ikke være ret gamle, før jeg har glemt dem. Jeg tillægger ingen af dem blivende værdi. De er alle sammen kommentarer til tilværelsen, som den tager sig ud for mig lige nu.

— Hvilken sang ville du helst have skrevet?

Sangen over dem alle: Det var en lørdag aften. Smukkere bliver det ikke.

— Hvornår er en mand i sin bedste alder?

Det kan jeg af gode grunde ikke vide endnu.

— Hvornår er du lykkelig?

Det er svært at sætte klokkeslet på. Jeg var det ganske kort i går morges. Det var dejligt. For mig findes lykke kun i glimt. I det daglige går jeg rundt og er glad for at være mig, men det er noget andet. Jeg ved, jeg er lykkelig, når jeg tænker, at i dag ville det da ikke være så slemt at dø.

— Bliver du ikke nogen gange lidt træt af at skulle være den sjove altid?

Nej, for det skal jeg ikke altid. Jeg føler mig på ingen måde forpligtet til at være sjov bortset fra på scenen. Det er ikke en sur pligt, det er skide skægt. Jeg er nu heller ikke altid sjov på scenen. Der forsøger jeg at balancere mellem det sjove og det nødvendige. Jeg har jo også et ønske om at ændre verden.

—Hvad er humor for dig?

Man kan ikke lære det. Det er vel nærmest noget, vi har i større eller mindre grad ligesom tungsind og hårvækst. Jeg ser humoren som en buffer, en airbag, der afværger de værste stød fra f.eks. tilværelsen. Hvis man har for lidt humor, går man nemt i stykker. Så er det, man får besked på at tage sig sammen. Vittigheder har ikke nødvendigvis noget med humor at gøre.

— Er der helte og forbilleder i dit liv?

Ok ja, men ikke nogen, folk kender. Det er mennesker, jeg har mødt, og som har beriget og udvidet mit liv. Især mens jeg var ung og stadig påvirkelig. Mennesker som har fået mig til at forstå bedre, som har lært mig at indse, at intelligens og begavelse ikke altid går hånd i hånd med visdom. Det er de kloge, der optager mig, ikke de intelligente.

— Hvem griner du af?

Efterhånden som jeg bliver ældre, griner jeg mere og mere af mig selv.

— Hvad synes du om EU i dag?

I 70’erne, da vi nys var meldt ind i EF efter en grotesk vildledning af befolkningen, reagerede jeg og andre på dette enorme bondefangeri. Den logiske protest mod indmeldelsen var krav om udmeldelse. Da opstod betegnelsen EF-modstandere.

I dag kræver jeg ikke Danmark ud af EU, det ville ikke give mening. Modstanden mod EU er i dag modstand mod den centralisme, mange påstod ikke ville blive konsekvensen af EU’s mildt sagt idiotiske opbygning.

Det paradoksale er, at kamp mod centralisme kræver folkeligt engagement, og centralismens forudsætning er folkelig ligegladhed. Nu står vi så her med afmagtsfølelse og ude af stand til at føle ansvar for den tågedis, EU er for mange mennesker. Samtidig er EU’s store problem at undgå befolkningernes engagement ved f.eks. demokratiske afstemninger. Helt ærligt?

— Er du stadig kommunist?

Jeg ved, nogen mener, jeg var kommunist. Det har jeg aldrig tilbagevist, fordi de fleste ordentlige mennesker har været kommunister som unge. Jeg vil ikke længere pynte mig med lånte fjer: Jeg har ikke været kommunist. Jeg er ikke partipolitisk. Jeg har aldrig været medlem af noget som helst. Jeg tror, jeg i al beskedenhed forsøger at være demokrat. Mit hjerte græder dog for den blødende venstrefløj.

— Og hvad synes du om Mattias Tesfaye?

Jeg synes, at han og resten af SF er på røven. Det positive ved det, SF gør for tiden er, at de giver plads for et nyt venstrefløjsparti.

— Hvad synes du om Lise Nørgaard?

Jeg mindes ikke, hun har sagt noget dumt. Hun er et stort og muntert format, og hun gør sit køn stor ære. Jeg tror ikke, hun er kommunist.

— Hvem er din favorit-socialdemokrat?

Det var Svend Auken. Han var så dejligt uperfekt. Jeg har mest tillid til folk, der kan forløbe sig og slå en skæver. De andre er jeg lidt utryg ved. Jeg havde fornøjelsen at turnere med Svend op til valget 1990. Det tænker jeg tilbage på med stor glæde. Jeg optrådte med en lille afdeling, der hed: Derfor er jeg ikke socialdemokrat.

— Hvad mener du om ægteskabet?

Hvis?