Baggrund
Læsetid: 3 min.

Et liv er forbi: Hanne Skeel

Rejsen til Nordjylland. Hanne Skeel kørte scooter gennem den nordjyske natur, men hun rejste ikke meget
Nordjyde. Hanne Skeel fortrød aldrig, at hun havde lagt Sjælland bag sig. Og hvis nogle af børnene ville tættere på hovedstaden, var hendes argument, at man jo ikke kan bade i Østersøen.

Nordjyde. Hanne Skeel fortrød aldrig, at hun havde lagt Sjælland bag sig. Og hvis nogle af børnene ville tættere på hovedstaden, var hendes argument, at man jo ikke kan bade i Østersøen.

Torben Agersted

Moderne Tider
26. maj 2012

Ingen skulle kalde Hanne Skeel for mormor, farmor eller bedstemor. ’Hannemor’ var nok. For Hannemor følte sig slet ikke som den stereotype ’gamle bedste’.

Hanne Skeel blev født 9. juli 1935 på familiegården Alslevgård på Sydsjælland. Og der ikke tvivl om, at Hanne Skeel hørte hjemme blandt dyrene og naturen. En uddannelse som dyrlæge var i tankerne, men Hanne Skeel endte i stedet med at pakke sin scooter og køre hele vejen til Dalum Landbrugsskole. Her læste hun som eneste kvinde blandt 125 mænd til landmand, og vejen var dermed banet for, at Hanne kunne følge i sine forældres landmandsspor.

Nordjylland

Men det var langt fra familiegården på Sydsjælland, Hanne Skeel kom til at tilbringe størstedelen af sit liv. Scooteren førte hende i 1950’erne til Nordjylland, hvor det var lykkedes at få en elevplads. Her mødte Hanne Skeel sin livsledsager Erik Skeel. De blev gift og tilbragte stort set resten af deres dage på deres eget landbrug, først Gl. Toftegaard og senere Birkelse Hovedgård.

Hanne Skeel fortrød ikke ét sekund, at hun havde forladt det sjællandske barndomslandskab, for hun holdt af Nordjylland, mosen, stranden og Vesterhavet. Og hvad mere kunne man ønske sig? Hanne rystede på hovedet, når et af børnene luftede tanken om at flytte til hovedstaden efter folkeskoletiden.

»Man kan jo ikke bade i Østersøen,« lød et af den lange række af argumenter fra eksil-sjællænderen. Hanne Skeel brugte den nordjyske natur. Hvad enten det var på hesteryg, markvandringer eller på scooteren, kom hun vidt omkring i landskabet på toppen af Danmark. Og landmandsfamilien værdsatte den jord, der skaffede dem mad på bordet.

Det samme var tilfældet med dyrene. Hanne Skeels passion var heste, og gennem sin interesse fik hun også et stort menneskeligt netværk blandt hesteinteresserede i hele Nordjylland. Den lokale rideskole var naturligvis også velbesøgt. Hanne Skeels tætte forhold til dyrene havde rod helt tilbage til barndommen i det sjællandske, og især hestene betragtede hun som sine børn. I de sidste år af hendes liv sov både katten og den langhårede gravhund ved hendes side i sengen.

Hjemme bedst

Rejse gjorde Hanne og Erik Skeel til gengæld sjældent. De var landmænd af den gamle skole, og tidspunktet var aldrig til at hive uger ud af den hjemlige kalender for at hoppe på charterflyet til Gran Canaria. Man kunne ikke tage afsted i høsten, heller ikke når man såede, og hestene skulle altid passes. Derindimellem skulle alle de andre opgaver på gården også ordnes. Men Hanne Skeel savnede ikke at se verden udenfor. I Nordjylland havde hun familien, dyrene, naturen, vennerne og hver sommer samlede Hanne Skeel familie og venner fra hele landet i sit sommerhus i Blokhus

Sygdommen

Sygdommen prægede de sidste år af Hanne Skeels liv. Hendes mand døde i 2007, men selv da Hanne var alene og selv sygdomsramt, mistede hun ikke livsgnisten eller -modet. Sine elskede rideture måtte hun efterhånden helt droppe, og i takt med at sygdommen blev værre, opgav hun også golfen. Det siges ellers, at Hanne Skeel på sine ældre dage var blevet en ganske habil golfspiller.

Men Hanne Skeel nægtede at tilbringe de sidste år af sit liv i en sygeseng og med selvmedlidenhed. Bridgeklubben blev stadig besøgt, selv om omverdenen måbede over, at det kunne lade sig gøre med den fremskredne kræft. Venskaberne skulle plejes og den sidste del af et langt liv skulle nydes. Hver dag havde Hanne Skeel som mål at komme ud og se naturen. De sidste år blev det oftest som passager i bilen og kun korte ture. Men ambitionen om at komme op og ud af sengen holdte Hanne Skeel åndsfrisk og glad.

Plejehjem eller sygehus skulle Hanne Skeel absolut ikke nyde noget af. Hun blev boende hjemme, og med hjemmehjælp, familie og venners hjælp lykkedes det at få hverdagen til at fungere. »Det der kan simpelthen ikke lade sig gøre,« tænkte Hanne Skeels bekendte ofte, i takt med at sygdommen blev så alvorlig, at andre med glæde ville have taget imod den hjælp, omsorg og behandling, plejehjem og sygehus kunne tilbyde.

Men der var ikke nogen, der spurgte Hanne selv. For alle var klar over, hvad hun ville svare på spørgsmålet om, hvorvidt det ikke det var tid til, at hun forlod gården.

Et klart og rungende ’aldrig i livet’.

Hanne Skeel blev 76 år gammel.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her