Læsetid: 6 min.

Markedsøkonomi er ikke værdineutral

Den amerikanske politolog Michael Sandel udfordrer i sin nye bog, ’What Money Can’t Buy’, forestillingen om, at markedet er en moralsk neutral instans
Død til salg. Walmarts  har tjent formuer på at tegne livsforikringer på  sine hundredetusinder af ansatte. Udbetalingerne havner i supermarkedskædens kasse.

Død til salg. Walmarts har tjent formuer på at tegne livsforikringer på sine hundredetusinder af ansatte. Udbetalingerne havner i supermarkedskædens kasse.

Edgard Garrido

Moderne Tider
26. maj 2012

»Døde bønders forsikring« er et udtryk, Monty Python kunne have fundet på.Hvis bare det havde været sådan. Her er et eksempel på, hvad det betyder: I 1999 faldt Michael Rice – en 48-årig ansat i supermarkedskæden Walmart – om, mens han hjalp en kunde med at bære et tv-apparat ud til bilen. Han døde en uge senere, hvilket udløste en udbetaling på 300.000 dollar fra et forsikringsselskab. Det er indtil videre en trist, men ikke usædvanlig historie. Det usædvanlige er, at det ikke var Rices familie, men Walmart, der fik udbetalt erstatningen. Under en efterfølgende retssag kom det frem, at Walmart havde tegnet hundredetusinder af sådanne forsikringer på deres medarbejdere, så hver gang en af dem døde, fik det store selskab udbetalt en lille formue. Det er de døde bønders forsikring eller en »viceværtsforsikring«, som det også kaldes. Forsikringsbranchen kalder produktet for »stoli«, stranger originated life insurance: en forsikring, som andre på egne vegne tegner på dit liv.

Michael Sandel er professor i politologi ved Harvard og en af USA’s kendteste offentlige intellektuelle. Han slog internationalt igennem med sin seneste bog, Justice. Hans nye bog What Money Can’t Buy undersøger »markedets moralske grænser«. For ham er historien om de døde bønders forsikring et eksempel på, hvordan markedets værdier kan få en industri til at ændre karakter. Sandel viser, hvordan markedet for livsforsikringer, der havde sit udspring i forestillingen om, at man kan afbøde et dødsfalds økonomiske konsekvenser for overlevende og pårørende – hvilket altid har været kontroversielt og faktisk var ulovligt i store dele af Europa – er blevet korrumperet af muligheden for at indgå væddemål om andres liv.

Et andet eksempel på denne proces var udviklingen af viaticals. Det var livsforsikringer, som døende aids-patienter havde tegnet tidligere i deres liv. Disse forsikringspolicer var mange penge værd, så der opstod et marked, hvor investorer opkøbte forsikringerne og udbetalte et beløb til patienternes udgifter til pleje. Når patienten døde, blev livsforsikringen udbetalt. Jo længere patienten levede, des færre penge fik investorerne udbetalt: »Der har været fænomenale afkast,« udtalte lederen af en virksomhed, der havde specialiseret sig i viaticals, »men der har også været skrækhistorier om folk, der levede længe.«

Tålmodighed

Denne udvikling er efter Sandels mening paradigmatisk. Vi kan alle instinktivt forstå fidusen ved livsforsikringer, men de fleste af os vil føle en instinktiv modvilje ved tanken om viatical-industrien og de døde bønders forsikring. Da markedstænkningen trængte ind i branchen for livsforsikringer, blev en moralsk grænse overskredet, og anvendelsen af markedets ideologi gik for vidt. Det er et eksempel på markedstænkningens stadig større udbredelse:

»I løbet af de seneste tre årtier er markedet – og markedets værdier – kommet til at regere over vores liv som aldrig før,« skriver Sandel, der hverken er socialist eller modstander af markedsøkonomi som sådan. Han er ikke i tvivl om, at markedstænkning kan have en positiv betydning i den rette sfære: »Ingen anden mekanisme for tilrettelæggelsen af vareproduktion og -distribution har formået at generere mere velstand.«

Sandel fokuserer overraskende nok ikke på sammenbruddet i 2008 og den efterfølgende recession, men er i stedet interesseret i et dybere tab af vores kollektive moralske kompas, som efter hans mening har flere konsekvenser:

»Den mest skæbnesvangre forandring i de seneste tre årtier har ikke været mere grådighed, men en udvidelse af markedet og af markedstænkningen til områder af tilværelsen, hvor de ikke hører hjemme.« Dette kunne få det til at lyde, som om What Money Can’t Buy primært er et polemisk værk, men det er bogen ikke. Sandel er ikke den slags filosof. Hans holdninger er klare, og hans argumentationens retning er tydelig, men bliver udviklet tålmodigt gennem akkumuleringen af eksempler fra en række områder. Måske lidt for tålmodigt for nogle læsere. Enhver, der er enig med de idéer, Sandel fremfører – en ret stor del af hans læsere, formoder jeg – kunne måske have ønsket en mere gennemgribende og vredere bog, en mere ophedet polemik mod den moralske fornedrelse, som den allestedsnærværelse markedstænkning har frembragt. Jeg havde øjeblikke, hvor jeg ønskede, at What Money Can’t Buy skulle være mere følelsesladet og bruge en moralsk sprogbrug i stedet for blodfattige udtryk som »normer«.

Men undervejs indså jeg, at Sandel gør noget meget konkret i denne bog. Det er tale om politisk filosofi snarere end debat: Han vil gøre det helt klart, at markederne har en moralsk indflydelse på de handlede varer. For at forstå betydningen af denne hensigt, er man nødt til først at forstå det fulde omfang af den dominans, som markedstænkningen har opnået inden for økonomiens domæne, og i hvilket omfang denne tænkning har spredt sig til andre domæner. Denne skole betragter økonomi som en disciplin, der intet har med moral at gøre, men som derimod studerer incitamenter i et etisk tomrum.

Frontalangreb

Sandels bog er på sin egen rolige måde et frontalangreb på denne idé og på den indflydelsesrige doktrin om, at den økonomiske tilgang til »nyttemaksimering« forklarer al menneskelig adfærd. Sandel indsamler metodisk beviser, som skal afvise ideen om, at markederne ikke har nogen moralsk betydning. F.eks. at betale andre for at stå i kø: Sandel studerer denne praksis i forbindelse med kongreshøringer i USA og gratis udendørs teaterforestillinger.

I begge tilfælde er der opstået virksomheder, som giver velstillede mulighed for at hyre en hjemløs til at holde en plads i køen, indtil den rige dukker op lige inden begivenheden. Det er et eksempel på, hvordan noget, der formodes at være et fælles gode, bliver sat på markedet og omsat til kontanter. Det har to konsekvenser, som ofte bliver fremhævet af Sandel: Det er for det første uretfærdigt, og for det andet er det ødelæggende og nedværdigende at blive reduceret til en ting, som kan markedsføres. Dette dobbelte fænomen, uretfærdighed og nedbrydning af værdier, iagttager Sandel på mange områder: fra markedet for sportssouvenirs over handel med CO2kvoter, telefoniske lægetjenester og politikken for begrænsning af børnefødsler i Kina til udbredelsen af executive lounges på sportsarenaer – skyboxification kalder han fænomenet. Det fører til et af hans mest direkte, politiske udsagn:

»Demokrati forudsætter ikke fuldstændig lighed, men det forudsætter, at borgerne har et fælles liv. Det afgørende er, at folk med forskellige baggrunde og sociale placeringer møder hinanden og konfronteres i løbet af et almindeligt liv.«

Et eksempel er tæt på at opsummere hele argumentationen i What Money Can’t Buy. Det drejer sig om en israelsk daginstitution, som indførte bøder, hvis forældrene hentede deres børn for sent. Hvad skete der så? De sene afhentninger blev hyppigere. Forældre dukkede for sent op, betalte bøden og tænkte ikke mere på det. Bøden var blevet forvandlet til et gebyr. Frygten for misbilligelse og for at gøre det forkerte var baseret på ikke-monetære værdier og var en stærkere kraft end kolde kontanter. Daginstitutionen gik tilbage til det gamle system, men forældrene blev ved med at hente deres børn for sent, fordi indførelsen af markedsmekanismer havde aflivet de gamle forestillinger om kollektivt ansvar. Da den gamle ’norm’ om, at man skal komme til tiden, først var blevet underlagt markedet, var det umuligt at vende tilbage til de gamle normer. Det er en så levende illustration af Sandels tækning, at det næsten er en lignelse. Man må håbe, at What Money Can’t Buy med sin tålmodighed og ophobning af argumenter og eksempler kan markere et permanent skift i denne type debatter. Markederne er ikke moralsk neutrale. Lad os gøre os det klart. Som Sandel konkluderer: »Spørgsmålet om markedet er i virkeligheden et spørgsmål om, hvordan vi ønsker at leve sammen. Ønsker vi et samfund, hvor alt er til salg? Eller er der visse moralske og samfundsmæssige goder, som markederne ikke kan holde i hævd, og som ikke kan købes for penge?«

 

© Guardian & Information 2012.

Oversat af Mads Frese

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

At nogen har opfattet markedet som en neutral instans siger alt om, hvilken idioti vi er oppe imod. Markedet er et kampmiddel til undertrykkelse af samfundets dårligst stillede, som i stedet for at få hjælp til at få, hvad de mangler, holdes yderligere nede.

Søren Toft Høyner

koloniseringen af livsverdenen? :)
Uden jeg har særlig meget forstand på hverken denne fyr eller Habermas, virker det typisk, og måske naivt i virkeligheden, for de lidt venstre liberale radikale typer at finde alle mulige slags kritiker af marked og kapitalisme, der virker rører ved denne ideologis essens, men de tør alligevel ikke tage konsekvenserne af deres kritik. Det er bare kapitalismen "der skal tøjles" som Villy Søvndal engang sagde. Markeds tænkning eroderer mulighederne for meningsfuld menneskeligt samvær overalt hvor den eksisterer, ikke kun i børnehaven :)

Hanne Gregersen

Sandel er Harvards stjerne, når det kommer til studenter popularitet. Han har i flere år udbudt et kursus i 'Justice', som er en ren bestseller --- han tilbedes som en ren popstjerne, men derfor kan han jo sagtens have nogle intressante pointer :o)

Steen Ole Rasmussen

Ikke alt kan købes for penge!

Der bør sættes grænser for, hvad der kan overlades til markedet!

Hvis det er konklusionen af bogen, det som den "med sin politiske filosofi" analyserer, teoretiserer og demonstrerer med empirisk materiale, ja så er det jo i grunden ikke så særligt endda.

Det virker ikke som om, at forfatteren eller journalisten, der har skrevet artiklen og forfatteren og hans bog, behersker distinktionen mellem markedværdien, prisen målt og sat på mekanismen, udbud og efterspørgsels betingelser og så det prisen refererer til.

Det er vel en relativ banal sandhed, at alt kan prissættes, relativeres til det, der i en eller anden grad formidles, gøres tilgængeligt i kraft af købekraften, uanset hvordan den så i øvrigt er tilvejebragt, via seddelpressen, retten til at slå mønt, retten til at sætte andre i gæld (retten til at sætte penge i verden tilhører banker, finansverden, nationalbanker og stater i uskøn forening, med og uden demokratisk legitimitet, for den sags skyld).

Det virker ikke som om, at kompentencen til at identificere og dermed kvalificere anvendelsen af selve udtrykkene "marked" og "markedsværdien" er til stede bag artiklen/bogens tilsynekomst.

Af samme grund er artiklen uinteressant, lige som bogen må formodes at være.

Lutter tilsyneladende gode viljer og håbløs mangel på intellektuel kapacitet, filosofisk fundering.

Markedsværdien er prisen. Der kan sættes pris på alt. Men det prissatte kan ikke kun vurderes ud fra sin pris. Der findes et hav af måder at opleve, beskrive og kvalificere værdierne på. Prisen er kun et økonomisk mål for værdi, og den svarer ikke til nogen anden end sin egen.

Men markedet med dets prissætning, dvs. det pengeøkonomiske systems interne referencer til sin omverden af værdier, priserne, pengepriserne, kan ideologiseres, tilbedes. På den måde antager markedet en position, som det i øvrigt ikke behøver at antage. Når man fx taler om markedsfundamentalisme, så sker det som betegnelse for den ideologiske tilbedelse af markedsmenkanismerne, som om de var og er udtryk for garentien for udviklingen mod den bedste af alle verdener. Forudsætningen for at kunne fremføre en kvalificeret kritik af markedet eller den ideologi, der knytter sig til markedet i og med tilbedelsen af det, troen på det, som den gyldne vej mod velfærd, mening og lykke, ja den er slet ikke til stede i det, som artiklen/bogen fremdrager.

https://www.google.dk/search?sourceid=navclient&hl=da&ie=UTF-8&rlz=1T4AD...

Grethe Preisler

Fin illustration til det bramfri ordsprog "hvis lort var guld, blev de fattiges røvhuller plomberet".

Andreas Trägårdh

»Ingen anden mekanisme for tilrettelæggelsen af vareproduktion og -distribution har formået at generere mere velstand.« (om markedsøkonomi)

Det er en lodret løgn. Det er enden på det feudale og aristokrate samt det gejstlige samfund, ledsaget af videnskab og teknologi der har skabt velstand.

Markedsøkonomi er enkelstående den største økologiske katastrofe mennesket hidtil har fundet på.

Egon Maltzon

'Markedet' er efterhånden blevet det samme som min mormor for 40 år siden kaldte 'tiden'.

Alternativet til 'Markedet' er jo en anden for for regulering.

Orkestreret af hvem ?

Til gavn for hvem ?

Dem som prøver at afmontere 'Markedet'.

steen ingvard nielsen

UHA!
Dette er da virkeligt noget der kan sætte kreativiteten i gang hos folk om hvordan man skaffer sig, af med folk så det ser ud som om de dør af naturlige årsager.

jeg er rystet i min grundvold, så er det da ikke så underligt, at folk ligepludselig dør som fluer af naturlige årsager.

Sådan noget burde slet ikke kunne lade sig gøre.

Johannes Lennar

Markedet er opstået fordi man har specialiseret sig i at kunne producerer mere end hvad man selv kan bruge (af en nyttig vare) og andre producerer ligeså mere af en nyttig vare de ikke kan nå at bruge.
For at tilfredsstille flest muliges behov må man så gå hen til markedet og bytte sin vare som for sælgeren ikke har nogen værdi fordi sælgeren har nok men for køberen har den en værdi da køberen står og mangler denne vare.

Så når forfatteren eksempelvis skriver om at man kan betale sig frem i en kø og bagefter giver skylden på markedet så er det noget være fis. For der er ikke nogen der har produceret noget, så det har slet intet noget som helst med et marked at gøre.

Til det om Walmarts livsforsikringer på deres ansatte. Så længe Walmart betaler det hele for denne livsforsikring hvad er så problemet i det? For Walmart er det jo også en udgift at tegne en forsikring.

Hvis der er en forsikringsaftale der ikke tiltaler en så lader man da bare være med at indgå den. Hvad er problemet? Det er bare folk der er dumme eller ikke gider at sætte sig ind i tingene før de indgår en kontrakt.

Det er en alt for nemt løsning bare at skyde alverdens problemer på markedet.

Når forsikringsvirksomheder ser at umoralske aftaler ikke giver kunder og at kunderne skrider over til konkurrenterne så falder den umoralske forsikringsvirksomhed tilbage på den moralske sti.

Hvis man skal kritiserer markedet kan man gøre det mht arbejdsløse osv som her, hvor der i øvrigt er et godt Adam Smith citat:
http://www.youtube.com/watch?v=_XoaTdlzzb8&feature=related

Andreas Trägårdh

Fordelingen af adgang til og rådighed over resurser har aldrig været mere ulige end den er idag.
Aldrig har så få ment at de havde ret til at stjæle så meget, og samtidig lykkes med at overtale middelklassen til at beskytte dette tyveri af alles fælles tilhørende.

Har kapitalisme ikke altid været umoralsk? Den første hurtle var at omgå biblens forud mod at tage rente.

forbud

Jens Thorning

Ideologi går da altid forud for Markedet. Således burde Danmark i langt højere grad koncentrere sig om at eksportere til Tyskland, hvis det var penge, der talte, men vi vil hellere tækkes USA og dets euro-atlantiske venner og venter på den dag, alle tyskere kun taler engelsk. Næsten ingen danskere ved noget om tysk sprog og kultur trods pengene. Desuden ville Kina og Indien forlængst have erobret verdensherredømmet, hvis det kun var markedet, der talte. Alt er ideologi, som sædvanlig.

steen ingvard nielsen

@Andreas Trägårdh

Mener du salget af TDC f.eks.

@Johannes

Det korte svar er at det er umoralsk at forsikre noget man ikke ejer.
Det lange er noget med at profiterer på andres død.

Grethe Preisler

@) Johannes Lennar: "Hvis der er en forsikringsaftale, der ikke tiltaler en, så lader man da bare være med at indgå den. Hvad er problemet? Det er bare folk, der er dumme eller ikke gider sætte sig ind i tingene, før de underskriver en kontrakt."

I DK, som i mange amerikaneres øjne er et kommunistisk helvede, er det ikke tilladt at tegne livsforsikringer for andre og indsætte sig selv som begunstiget, med mindre disse andre er medunderskrivere på forsikringsaftalen. Ganske uanset, hvem der betaler forsikringspræmien.

Men det må det vel være i USA, når Walmart kan slippe afsted med at livsforsikre sine ansatte som beskrevet i artiklen og score gevinsten, når de falder døde om i tjenesten.

Du skal se - det er nok en reminiscens fra slavetiden, hvor "arbejdsgiveren" ejede "sine arbejdere" med hud og hår og afkom, ligesom han ejede sine husdyr, der er årsag til, at det kan lade sig gøre i God's own country.

steen ingvard nielsen

Gys af naturlige årsager.
Walmart
Det er en lidt uhyggelig historie den der omtales i artiklen. Jeg har selv ved flere lejligheder indåndet noget krads stads som i flere tilfælde lammede luftvejene totalt. Hvor det stads kommer fra ved jeg ikke, det er jeg i gang med at få undersøgt.

I det ene tilfælde indånder jeg noget en kraftig lugt i en bus, derefter spiller jeg indendørs fodbold med nogle kolleger, efter ca. 15-20 minutter får jeg kraftig trykken mellem skulderbladene og oplever det som om luftvejene lammes totalt.
I andet tilfalde samme mønster jeg har indåndet noget kraftigt lugtende stads kort forinden jeg skal op ad en trappe, samme princip igen, det her stads transporteres åbenbart rundt i kroppen når man er udsat for fysisk anstrengelse.
Jeg tilkalder en ambulance, fordi mine luftveje i løbet af kort tid lammes helt. Jeg kunne ikke stå op, ambulancelægen skriver så efterfølgende i journalen, at jeg ikke har udtalt at jeg havde åndenød, jeg sagde ikke andet fra de kom til de gik, der udover skriver han at jeg skulle have udtalt at jeg var genetisk disponeret for allergi, det har jeg aldrig udtalt, for det er ikke tilfældet.

Derudover tiltvinger han sig adgang til en journal der vedrører et andet indlæggelses forhold, uden at spørge, det er ulovligt, altså et væld af procedure fejl på meget kort tid, det nægter jeg at tro er tilfældigt.

Jeg klager selvfølgelig og får medhold, men hvad der skyldtes denne voldsomme reaktion efter at have indåndet noget kraftigt parfume, og som i øvrigt er sket en del gange siden, har jeg stadigt ikke fået svar på, så jeg gyser lidt af naturlige årsager, når jeg ser denne historie, hvor en mand er død af naturlige årsager efter at have haft en mindre fysisk anstrengelse, for har han ligesom jeg indåndet et eller andet kort tid før og evt. bare haft en lidt dårlig livsstil eller et svagt hjerte så kommer du ikke på benene igen, det kan jeg sige efter at have oplevet det på min egen krop og jeg har altid været i god fysisk form.

Bill Atkins

Er kapitalismen ved at presse os tilbage til et 'feudalismens menneskesyn'?

...beskrevet med stor sarkasme i Gogols 'Døde sjæle':

"Godsejerne har myndighed over en mængde bønder, såkaldte sjæle, som de anvender til hårdt fysiske landbrugsarbejde, vel at mærke uden at belønne indsatsen. Godsejerne er derimod forpligtet til at indbetale skat til staten, svarende til det antal sjæle, som indberettede mandtalsliste oplyser.

Listen revideres hvert femte år, og dør en bonde nu mellem to revisioner, er han fortsat ’administrativt’ levende og ’skattepligtig’ indtil næste revision, hvor han endelig kan slettes fra listen. En død mand, men en levende udgift. Romanens hovedperson er en hærdet bureaukrat og kender alt til udnyttelse af dette paradoksale skattehul..."... læs selv hvordan.

Martin Haastrup

1. Fra artiklen:

»Den mest skæbnesvangre forandring i de seneste tre årtier har ikke været mere grådighed, men en udvidelse af markedet og af markedstænkningen til områder af tilværelsen, hvor de ikke hører hjemme.«

Det har jeg da længst påpeget igen og igen siden jeg begyndte at debattere politik i Danmark under VKO - allerede i forbindelse med rydningen af Ungdomshuset ultimo 2005/primo 2006.

I øvrigt vender den begge veje: Grådigheden er både årsagen til og symptomet på den neoliberale anarkistiske kreative tænkning: Kunsten at konstant opfinde nye markeder/produkter.

Fogh mente han moralsk berettigede denne markeds-opfindsomheds-kreativitet, med sit krav om 'fri markedsøkonomi'. ’Fra Socialstat til Minimalstat’. Men det han plæderede for i virkeligheden var grænseløs frihed, altså en moralsk retfærdiggørelse af - også det u-moralsk opfundne marked/produkt. - Og/eller mere præcist : En samvittighedsløs håndtering af retsforholdet Se mine korte udredninger og citater fra Social Tregrening nedenfor.

En anti-friheds-filosofi. Hvor kun den mest udspekulerede, kyniske, 'kreative'… = skruppelløse, den som i forvejen havde ejendomsret til kapital osv. ville kunne konkurrere andre ud og 'vinde gamet'. Pyramidespillet - alle mod alle i samme båd. Det, som jeg har døbt de neoliberale markeds-friheds-elefanter.

Fri markedsøkonomi a´ la Fogh, grænseløs frihed, er slet ikke frihed (for alle) eller markeds-frihed (for alle) overhovedet Det er og bliver det modsatte og landets og al verdens systematiske sociale ødelæggelse, en social kræftsvulst i samfundet, i verden, når alt bliver kreativt omsat til kolde kontanter - bliver det i markeds-friheds-ideologiens navn. Når alt bliver gjort til 'vare', uden at retsforholdet tages i betragtning og dermed emanciperet fra det moralske/etiske/juridiske aspekt.

Fortsat fra Artiklen:

"Denne skole betragter økonomi som en disciplin, der intet har med moral at gøre, men som derimod studerer incitamenter i et etisk tomrum."

Social Tregrening gør op med dette neoliberale anarkistiske ('Fra Socialstat til Minimalstat') statsvidenskabelige 'økonmistudium i det etiske tomrum' og fordrer en social tregrening af samfundet: Udvalgte uddrag (kap, afsnit):

(2,14) Ligeså sandt, som det at moderne teknik og moderne kapitalisme har givet vort samfundsliv i nyere tid dets egentlige præg, ligeså nødvendigt er det, at helbrede de sår, som derfra nødvendigvis må tilføjes det menneskelige samfund.

Og helbredelsen sker ved, at mennesket og det menneskelige samfundsliv bringes i det rette forhold til det, der kan karakteriseres som den sociale organismes tre led og grene.

Det økonomiske liv har simpelthen af sig selv antaget ganske bestemte former i den nyere tid. Det er ved sin ensidige virksomhed blevet en magtfuld faktor i det menneskelige liv.

Det sociale livs to andre led og grene (Min note: 1) = Økonomisk liv - 2) Retsliv/politisk liv og 3) Åndsliv/kulturliv/videnskab/uddannelse/presse mv.- De to sidste - ) har hidtil ikke været i stand til at indlemme sig i den sociale organisme på rette måde og efter egne love med samme selvfølgelighed, som det første.

Men derfor er det nødvendigt, at hvert menneske på sit område, ud fra de oven antydede følelser (Min note : moral/etik/åndsliv…) - bidrager sit til den sociale forgrening. For med hensyn til de her beskrevne forsøg på, at løse det sociale problem, har hvert eneste nutidsmenneske nu og den nærmeste fremtid sin sociale mission."

(2,18) ...Man må fordomsfrit betragte erhvervslivet, i hvis omkreds varefremstillingen, varebytte og vareforbrug høre hjemme. Man vil ikke blot som betragter kunne mærke den væsentlige forskel, som er mellem et forhold internt mellem mennesker, ved det, at den ene producere vare for den anden, og det forhold som skal bestå i et retsforhold.

Man vil ved denne betragtning komme til den praktiske fordring, at retslivet må holdes fuldstændig afsondret i den sociale organisme fra det økonomiske liv.

Ved det arbejde, som menneskene præsterer for varefrembringelse og varebytning, udvikles ikke umiddelbart de bedst mulige impulser for de retsforhold, som må bestå blandt mennesker.

I de økonomiske institutioner henvender nemlig menneske sig til menneske, blot fordi den ene tjener den andens interesser; grundforskelligt herfra er det forhold, det ene menneske står i til det andet i retslivet. (Mine fremhævelser )

http://tregrening.org
http://tregrening.org/download/index.html
Vælg: 'De Sociale Kernespørgsmål'

=> 2.

Martin Haastrup

2. Artiklen fortsat:

"...opstået virksomheder, som giver velstillede mulighed for at hyre en hjemløs til at holde en plads i køen, indtil den rige dukker op lige inden begivenheden. Det er et eksempel på, hvordan noget, der formodes at være et fælles gode, bliver sat på markedet og omsat til kontanter. Det har to konsekvenser, som ofte bliver fremhævet af Sandel: Det er for det første uretfærdigt, og for det andet er det ødelæggende og nedværdigende at blive reduceret til en ting, som kan markedsføres.

Ovenstående fik mig til at tænke på de artikler, som har handlet om nyrepatienter, der tilsyneladende var øk velstillede nok til, at de kunne drage til Indien eller andre såkaldte 3. Verdens lande o.lign. og friste mere eller mindre fattige dér, til at sælge dem deres ene nyre for 'en slik'. Ja, sågar en hel lille lokal-nyre-turist-industri opstod tilsyneladende omkring dette ’kreative’ markeds-fænomen.

Fortsat fra artiklen:

Dette dobbelte fænomen, uretfærdighed og nedbrydning af værdier, iagttager Sandel på mange områder: fra markedet for sportssouvenirs over handel med CO2kvoter, telefoniske lægetjenester og politikken for begrænsning af børnefødsler i Kina til udbredelsen af executive lounges på sportsarenaer – skyboxification kalder han fænomenet. Det fører til et af hans mest direkte, politiske udsagn:"

»Demokrati forudsætter ikke fuldstændig lighed, men det forudsætter, at borgerne har et fælles liv. Det afgørende er, at folk med forskellige baggrunde og sociale placeringer møder hinanden og konfronteres i løbet af et almindeligt liv.«

Fra Social Tregrening igen :
(2-19) Nu kunne man jo tro, at der allerede var taget tilbørligt hensyn til denne adskillelse, når der i erhvervslivets institutioner også blev sørget for de rettigheder, som deltagerne i dette erhvervsliv må have.

En sådan tro har ikke sin rod i det virkelige liv. Det retsforhold, som må bestå mellem menneskene indbyrdes, virker kun tilfredsstillende, når det ikke praktiseres på erhvervslivets enemærker, men på derfra ganske adskilte områder.

Derfor må den sunde sociale organisme ved siden af det økonomiske liv udfolde et selvstændigt retsliv, hvori de mellem menneskene gældende retsforhold udvikles og håndhæves.

Men retslivet bør tilhøre det egentlig politiske område i staten. Fører menneskene de interesser, de må tjene i det økonomiske liv ind i retsstatens lovgivning og forvaltning, så vil retten blive udtryk for de økonomiske interesser. Er retsstaten selv økonomisk interesseret, mister den evnen til at regulere menneskets retsliv.

(2-23) I den sociale organisme, således som den er fremgået af menneskehedens historie og således, som den gennem maskinetiden og den moderne kapitalismes tid præger den sociale bevægelse, omfatter det økonomiske liv langt mere, end det bør omfatte i en sund, social organisme.

I det økonomiske kredsløb cirkulerer, der hvor egentlig blot varer burde cirkulere, nu både den menneskelige arbejdskraft og rettigheder. I erhvervslivet, som hviler på arbejdets deling, kan man i vor tid ikke alene bytte varer mod varer, men på samme økonomiske vilkår også varer* imod arbejde og varer* imod rettigheder. (Mine fremhævelser ) * Penge. Som blot forstås som anvisninger på varer…oa.

Afslutningsvis citeret fra artiklen:

"Frygten for misbilligelse og for at gøre det forkerte var baseret på ikke-monetære værdier og var en stærkere kraft end kolde kontanter. (Mine fremhævelser ) Daginstitutionen gik tilbage til det gamle system, men forældrene blev ved med at hente deres børn for sent, fordi indførelsen af markedsmekanismer havde aflivet de gamle forestillinger om kollektivt ansvar. Da den gamle ’norm’ om, at man skal komme til tiden, først var blevet underlagt markedet, var det umuligt at vende tilbage til de gamle normer. Det er en så levende illustration af Sandels tækning, at det næsten er en lignelse."

"Markederne er ikke moralsk neutrale. Lad os gøre os det klart. Som Sandel konkluderer: »Spørgsmålet om markedet er i virkeligheden et spørgsmål om, hvordan vi ønsker at leve sammen. Ønsker vi et samfund, hvor alt er til salg? Eller er der visse moralske og samfundsmæssige goder, som markederne ikke kan holde i hævd, og som ikke kan købes for penge?«"

Tak til Information for den her artikel. Sådanne ting kan ikke gentages ofte nok i vor tid, som er altdomineret af den neoliberale anarkistiske ny-religiøsitets ideologi: At verdens fremgang, alene beror på, at alt og alle kan markeds-ficeres, gøres til vare og omsættes til kolde kontanter.

Det forholder sig i min optik stikmodsat: At verdens fortsatte fremgang handler om, at man i stadig stigende grad begynder at indse, at den beror på en sund moralsk erkendelse af, at alt og alle ikke kan gøres til genstand for økonomisk transaktioner.

– Eller/og, hvis man skal gøre dét, at man er moralsk kompatibel til altid at tage retsforholdet i betragtning. = Undgår udbytning og misbrug af menneskers sociale og øk. nød, undgår at øk-fordele, øk ejendomsret osv for den ene part, bliver øk ejendoms-U-ret for den anden. Tak.

Hanne Gregersen

@Lom
Blot for god ordens skyld er trold en, som har en anden mening end de rettroende rygklappere herinde eller er der en bedre og mere præcis definition :o) ?

Steffen Gliese

Tænk, at nogen endelig skriver det, som er indlysende for enhver, og som er mit kerneeksempel: når en overtrædelse bliver noget, man kan betale sig fra, forsvinder den personlige moral og forholdet kommer til at handle om noget andet. Det er kapitalismens store svigt, at alt nivelleres og alle værdier dør - værdirelativismen ødelægger samfund og fællesskaber.

Johannes Lennar

@Søren Lom og Grethe Preisler:
Ok jeg kan godt se jeres pointe.

Men er det så også amoralsk at tegne en arbejdsløshedsforsikring?
For det lønarbejde man har er jo ikke noget man ejer. Man lejer jo sig selv ud til en arbejdsgiver.

"Det er for det første uretfærdigt, og for det andet er det ødelæggende og nedværdigende at blive reduceret til en ting, som kan markedsføres. "

èt blandt flere citater som jo ikke lige frem er nye tanker. Der er for mig at se ingen nye teser i artiklen - det gør den dog ikke mindre væsentlig.

Martin Haastrup

Godt spørgsmål Johannes Lennar - jeg tillader mig at blande mig - Jeg tror ikke det er amoralsk at ville beskytte sig mod arbejdsløshed.

Jeg tror, at det forhold, at man tror, at man på almindelige markedsvilkår kan købe retten til at forsikre sig mod arbejdsløshed er problemet. Og deri ligger vel egentlig fagforeningernes store problem, beskyldningerne om pampere osv.

De tror de kan sælge retten til beskyttelse mod arbejdsløshed på samme marekeds-vilkår, som hvis man sælger en rent fysisk vare til en anden.

Men en sådan ret, er ikke en sådan fysisk vare og prolemet ligger hos den socialdemokratiske tænkning som har overtaget de ledende klassers økonomiske filosofi på det almindelige sunde markeds-område og overføre det til et rent RETSLIGT område. Altså når retfærdighed bliver en vare. Når retten til at kunne beskytte sig mod arbejdsløshed bliver en vare.

Jeg anerkender dit spørgsmål i allerhøjeste grad og håber at denne debat også vil omfatte flere reaktioner og forsøg på at svare og reflektere over det.

Iøvrigt ved jeg heller ikke om det om dit sidste er korrekt kære Lennart: 'Lønarbejde er jo ikke noget man ejer' - Nej, måske ikke, og dog : Dine evner, din færdigheder, talenter osv er så gu dine egne vil jeg mene. Men det forhold at de, med dig eller enhver anden som konkurrende arbejdstager-arbejdskraft-sælger i det kapitalistiske system som det er nu har være siden ruder konge var knægt - i det system bliver dine evner, talenter og andre naturbegavelser, evt fremelsket til mere eller mindre perfektion igennem uddannelses-forløb osv - der bliver disse, du, dit væsen, din sjæl, din ånd, dit legemes arbejde gjort til en simpel vare - uden at retsfoholdet mellem arbejdstager og giver bliver taget ordentligt i betragtning. Mene rjeg, også jvf Social Tregrenings betragtninger og måske også Karl Marx oa andre kapitalisme-kritikere.

I virkeligheden er det noget vrøvl. Man kan jo ikke sælge sin arbejdskraft som man sælger enhver anden fysisk vare. Der er tale om to vidt forskellige transaktioner. Ihvertfald ikke uden at der i det første tilfælde kommer til at ske en uforholdsmæssig urimelig og undertrykkende udbytning sted ved det forhold at arbejdsgiveren som oftes er den som OGSÅ er ejendomsret-indehaver af væsentlig kapital i forvejen og blot 'køber' arbejdstagers arbejdskraft OG evner og unikke talenter osv - ikke for at at fremme et ligeværdigt retsforhold de to imellem, men for at bekræfte og øge sin egen ejendomsret-berettigede kapital. Kun varen gør evt nytte i den sociale organisme og arbejdstager for kun en symbolsk timebetaling. Han/hun burde have en ANDEL i det samlede udbytte at virksomhedens samlede produktion.

Jeg vil stoppe her, for det er utrolig komplekst men alligevel så forbandet enkelt. I min opik og jvf betragtningerne i social tregrening bør også ejendomsretten kunne reformeres, hvis eller når den ikke længere er til gode for den sociale organisme eller andre, men istedet bliver til ejensdoms-U-ret. Men det er igen et andet, men meget vigtigt RETS-forhold at få reformeret. Tror jeg.

Steffen Gliese

A propos arbejdsløshedsforsikring, så er den jo i dag næsten til grin. Den varer alt for kort, den dækker kun halvdelen af en løn og er altså ikke det værn mod forarmelse, den var tænkt som, den sikrer ikke retten til fortrinsvis at søge beskæftigelse indenfor eget fag, den sikrer ikke de arbejdende magtmæssig ligevægt i armlægning med arbejdsgiverne - alt det, som a-kassesystemet sikrede arbejderne indtil for få år siden, herunder optjening af dagpengeret under arbejde, er blevet stjålet, så det er måske ikke noget under, at folk ligeså gerne går på bistandshjælp, hvis de kan få den. Der er solgt ud, og måske har arbejderne derigennem bevist, at de simpelthen er for dumme til at varetage deres egne interesser.

Jesper Frimann Ljungberg

@Peter Hansen
Du glemmer at Hjorten afskaffede Arbejdsmarkedsfonden, med den skadevirkning det nu har haft på den situation vi er i nu.

// Jesper

Thorsten Lind

Tilbedelsen af ´markedsøkonomien´,
er en trussel mod (bio)diversiteten,
med mindre man elsker gråt i gråt!!
Mvh Th

Thorsten Lind

...men godt for dem der elsker gråt i gråt!

Johannes Lennar

Martin:
[i]
Iøvrigt ved jeg heller ikke om det om dit sidste er korrekt kære Lennart: ‘Lønarbejde er jo ikke noget man ejer’ - Nej, måske ikke, og dog : Dine evner, din færdigheder, talenter osv er så gu dine egne vil jeg mene
[/i]
Evner, færdigheder talenter er mine egne, men de er passiver. Arbejde er et aktiv. Ved at bruge mit talent kan jeg lave et stykke arbejde. Men når jeg ikke arbejder så har jeg stadig talentet.

Det jeg lejer ud er altså min produktivitet og ikke mit talent. Men mit talent afgøre selvfølgelig kvaliteten af min produktivitet.

[i]
dit legemes arbejde gjort til en simpel vare
[/i]
jep og sådan vil det være indtil der kommer en revolution. Men indtil da er det en realitet.

[i]
I virkeligheden er det noget vrøvl. Man kan jo ikke sælge sin arbejdskraft som man sælger enhver anden fysisk vare.
[/i]
Men man kan i stedet leje sin arbejdskraft ud som når et udlejningsfirma udlejer en bil.

Den bil jeg lejer kan så transporterer mig hvilket er det produkt jeg gerne vil have.

En arbejdsgiver kan leje mig og få mig til at fremstille et produkt han gerne vil have.

Forskellen er at ved salg overgår ejendomsretten til en anden person men det gør det ikke når man lejer noget.

[i]
Han/hun burde have en ANDEL i det samlede udbytte at virksomhedens samlede produktion.
[/i]
Det er jeg helt enig med dig i. Det vil afskaffe det daglige tyveri vi kender fra kapitalismen samt produktionshæmmende begivenheder som f.eks. strejke, blokader og obstruktion vil forsvinde. (Husk de kan jo foregå i det skjulte) Det vil give et meget bedre velsmurt produktionsapparat, men selvfølgelig så besidder kapitalisterne ikke den moral der skal til for at indse dette.

Med den rette indstilling så kan det give billigere produkter hvilket vil komme fællesskabet til gode.

Grethe Preisler

@)Johannes Lennar: "Men er det så også amoralsk at tegne en arbejdsløshedsforsikring? For det lønarbejde, man har, er jo ikke noget, man ejer."

Du nok er noget af en sofist, hva? Nu skal jeg prøve at skære det ud i pap for dig:

Nu har jeg jo aldrig sagt, at det var amoralsk at tegne en forsikring på sit eget liv til benefice for sit mindreårige afkom. For det tilfælde, at man skulle gå hen at miste det, før de bliver gamle nok til at kratte føden op af jorden selv.

Hvad angår arbejdsløshedsforsikring har jeg den samme pragmatiske holdning til denne forsikringsform som til livsforsikring. Det er ikke tab af "arbejde", man forsikrer sig mod ved at melde sig ind i en A-kasse, men tab af indkomst.

Der er nemlig altid arbejde nok, til alle der kan og vil foretage sig noget nyttigt. Men der er ikke altid, nogen der vil betale dem en løn, de kan leve af, for at få det gjort.

P.S. Jeg har nu forresten aldrig lejet "mig selv" ud til en arbejdsgiver. Det er kun min arbejdskraft, jeg har været nødt til at sælge til dagens notering for at få smør på brødet.

Kan du ha det.

Martin Haastrup

Lennart, så kunne jeg iøvrigt godt tænke mig at spørge dig hvordan du vil skelne mellem om dine talenter, evner osv - som 'passiver' - skulle tilhøre dig selv mere, når du 'aktiverer' dem ved at 'leje' dem ud, fremfor 'sælge' dem?

For mig at se er det ikke det som det kommer an på men om lønforholdet i det hele taget afskaffes og den som tilbyder sine naturbegavelser til en arbejdsgiver, for at fremme produktionen af et samfunds-organismes gode, istedet dels tildeles en andel - og medansvar (!) - i virksomheden og dens evt. overskud (+ evt medansvar for tab...) og via feks en slags borgerlønsordning sikres sit og sin families underhold under alle omstændigheder.

Jeg kan godt følge dig i din tankegang, at man tilsyneladende mere er sin egen når man blot lejer sin arbejdskraft ud fremfor sælger den - men er det ikke i virkelighedens praksis underordnet hvad vi kalder det? Det er ikke ordet hvad vi kalder transaktionen som det drejer sig om at ændre, det er RETSFORHOLDET i det hele taget, det er udbytningen som finder sted, det er det forhold at naturgivne talenter osv - arbejdskraft - et menneske bliver gjort til en vare, UDEN at RETSFORHOLDET kommer i betragtning, som er problemet.

Man er nødt til at skelne meget meget skarpt her. Det kan ikke nytte noget at forfalde til at diskture ord og begreber emanciperet fra den praktiske virkelighed. Den praktiske virkelighed er ligeglad med om om man lejer eller sælger sin arbejdskraft. RETSFORHOLDET, arb.giver/tager er hvad det drejer sig om at få bragt frem i bevidsthedens lys, så udbytningen, den kontraproduktive samfundsskadelige, social kræftsvulstdannende udbytning kan stoppes en gang for alle og trykket på proletariatet kan lettes.

Og her må jeg også igen, som i racisme-debatterne gå i rette med de stemmer som forsøger at fastholde en kollektiv benægtelse af proletariatets eksistens nutildags.

Når jeg bruger ordet proletar, definerer jeg det som fremmedordbogen:
(lat. proletarius, adj. preles afkom: borger der kun tjener staten ved at have børn)i det gl rom: person der tilhører samfundets laveste klasse; rå, udannet person; lønarbejder (min fremhævelse) ; Proletariat i det gl. Rom den laveste besiddelsesløse samfundsklasse; lønarbejdernes klasse der ingen prduktionsmidler ejer men må sælge deres arbejdskraft til ejerne af produktionsvirksomhederne; oa.

Mig bekendt er det således et fedt, om man lejer eller sælger sin arbejdskraft, det er ikke ordet man benævner transaktionen arbgiver/tager med, det er RETSFORHOLDET som bliver skubbet til side og ignoreret som der skal ses på + alle de andre ting som jeg har nævnt og som omtales meget meget mere udførligt i Social Tregrening.

Det er det forhold at ens arbejdskraft, evner naturbegavelse, uddannede færdigheder osv gøres til en simpel vare på samme markedsvilkår som når der sker en almindelig bytning en rent fysisk vare mellem to mennesker for dens bytteværdi omsat til penge.

RETSFORHOLDET i de to transaktioner er fuldstændig forskellige. Derfor skal der anlægges to forskellige målestokker for hvordan pris og evner osv skal stilles i det rette forhold til hinanden for at retsforholdet stadig skal være retfærdigt, jævnbyrdigt, broderskabs-agtigt (Social Tregrening er også Lighed, Frihed og Broderskab - i hver af de
tre grene for sig realiseres disse idealer ( i modsætning til socialisternes ide om at de skal kunne realiseres under statens enhed - men heller ikke statens enhed, ligeså lidt som det økonomiske liv kan garantere rettigheder, det kan kun et fuldstændig befriet rets-liv, åndsliv og økonomisk liv hver for sig, i sin gensidige veksel-virkning med hinanden, nærmest som individuelle suveræne stater kan de tilføre hinanden det som de idag både mener at have og fordre af hinanden.) I det 1) økonomiske liv realiseres således broderskabsidealet - 2) Stats-rets og politiske liv ligheds-idealet og i det befriede åndsliv/kultur, uddannelse, videnskab, presse osv friheds-idealet.

Martin Haastrup

* Den sociale kræftsvulst: Hele klassesamfundets opbygning og hieraki osv er i min optik både årsagen til og resultatet af konsekvensen af den kapitalistiske konkurrence mentalitet: I sin allermest grundlæggende og arkaiske form kendetegnet ved ovenstående beskrivelser og analyser af det forhold, at i kapitalismen og eselvølgelig endnu mere i neoliberalismen er enhver er sin egen lykkes smed og må sælge/tilbyde sin arbejdskraft på samme markedsvilkår (konkurrence-vilkår!) som man bytter en rent fysisk vare.

Ovenstående eksempel med nyren er tilpas ekstremt til at beslyse det fuldstændig absurde og moralsk groteske i ligestillingen af de to fuldstændig væsensforskellige transaktioner mennesker imellem: At en så også mod simpel betaling, penge, skulle konkurrere med andre om at sælge sine indvolde (nyrer) på rene markeds-vilkår. Det har overhovdet ikke noget at skaffe med markeds-værdi-neutralitet overhovedet. Det er ren moralsk forkastelig udbytning af den svageste part som grundet sin sociale lavere position kan fristes=lokkes til et sådant svinsk rent ud sagt svindel-nummer. Ja, jeg tøver ikke med at sige skruppelløs forbryderisk, så gu!!

Hvordan vil man måske fastsætte en real pris på et menneskes nyre??! Udfra hvilke kriterier??!

Det er slet ikke det som det kommer an på, det som det kommer an på det er at mærke ordentligt efter i sig selv og i sin tænkning forstå og erkende at det som vedkommende egentlig vil købe og gøre til en vare er retten til liv. Og den kan mig bekendt intet levende menneske fastsætte nogen økonomisk dom over - vi har haft debatter om dette forhold på Information fornylig, hvor det drejer sig om hvem som skal prioriteres i sygehusvæsnet og hvem som ikke skal - hele komplekset omkring medic-industriens patenterede salgs og markeds-gørelse af retten til sundhed og liv - og som viser sig at bluff og svindelnummer af historiske dimensioner, idet det ofte er slet ikke er helbredelse man sælger men en maskering af sygdomssymptomer kombineret med ofte på sige dødelige bivirkninger, altså en morder-industri, en systematisk mord-industri, Dr. Death! Groft sagt selvfølgelig. Der er gudskelov læger som er ved at vågne op og tage til genmæle og anstændighed.

Men den sociale kræftsvulst opstår når alting markeds-ficeres, politik, arbejdskraft, politik, kultuliv, mennesker og meninger, uddannelse, viden, evner, tanker, ideer, forhold, børn, gamle, rettigheder, helbred, sundhed, frihed (!), skønhed, alderdom, ungdom, vitalitet, kommunikation, - jeg kunne blive ved. Man kan selv fortsætte listen, alt, simpelthen alt mellem himmel og jord er til salg idag, uanset arten på samme markedsvilkår som når en almindelig retn fysisk konsummérbar vare sælges under samme betingelser.

Og neoliberalisternes kreativitet kender ingen grænser. Opfindsomheden har nået fuldstændig degenrerede højder - jo mere abstrakt jo bedre - Ja, vi er nået dertil hvor selve et koncept om et koncept om markedsstrategi og psykologi kan faldbydes som vare idag. Der er ingen grænser for opfindsomheden når man idag vil sælge sine 'tjenester'. Produkter som slet ikke er produkter mere, men nærmest varm luft på dåse - ligesom det mest abstrakte maleri - som i kejserens nye klæder.

Som når millionæren, spillet af Jens Okking, i filmen, 'Kunsten at klappe med en hånd" - tror han kan nærmest pr. defintion er berettiget til , har et eller andet uudtalt krav på eller ret til at at kræve bedemandens, spillet af Peter Ganzler, privat-chauffør-tid-liv og levned - fuldstændig emanciperet ud af al virkelighedsfornemmelse. I øvrigt en af de sjældne hjertevarme og solide danske film på markedet pt - apropos fremfor al denne Mads Mikkelsen glamourøsitet - som i sisg selv er udslag af det kulturelle liv idag også er fuldstændig underlag og prisgivet at konkurrere på rene markedsvilkår - Danmarks Hollywood, version 2.0.

Alt dette kaos og alle disse forviklinger og forvirring er den sociale kræftsvulst som vil vokse og skabe grobund for racisme og andre sociale uroligheder, protest og revolution, samfundets borgere vrider og vånder sig i smertekramper - 25/7/367! For det vil altid være de som er neders i hierakiet som vil mærke presset fra dem som ligger øverst mest.

At man idag er såvidt at man fremturer i sin skruppelløshed og istedet for at indrømme sit kollektive medansvar for den sociale organismes fungeren, når man feks er født med en sølvske i røven, som det hedder på plat dansk, proletarisk, - så gør man idag det modsatte, selv under det nye regering: Man sparker til dem og stigmatiserer dem yderligere, langt ind i det såkaldte socialistiske bagland - fra og med det såkaldte Sociale Demokrati til ind det Socialistiske Folkeplatteri!!

Jeg er rystet og skændet over det. En skamlet for Danmark at etikken så let har kunnet blæses omkuld af VKO og jeg synes ærligt talt ikke den ny regering mere skal have lov til at undskyldes med tidligere regerings endnu mere skruppelløse stasi-foretagende. Jeg græmmes simpelthen. Jeg er rasende over det!

Og jeg fatter slet ikke at revolutionen ikke forlængst er brudt ud i lys lue over det. I andre europæiske lande har der været massive protester - her sidder man pænt og skærmer sig bag skærmene...

Jeg ville nødig give min meddebattør Peter Hansen ret i ovenstående kommentar om at arbejderne, som jeg forstår det, proletariatet, skulle være for dumme til at varetage deres egne interesser. Men når jeg skriver disse linjer kan jeg alligevel få mine tvivl: Har man virkelig fået det som man ville have det? ER en FALDSKÆRM virkelig det endelige mål i tilværelsen - undskyld jeg mener selvfølgelig FLADSKÆRM...?

Fordrer man ikke mere??! Er man mættet og værdineutraliseret tilstrækkeligt til at sove sig igennem resten af tilværelsen, eller hvad handler denne ligegladhed om? Denne passivitet? Denne laden stå til, denne eftergivenhed? Jeg forstår det simpelthen ikke??!

Har proletariatet opgived ævred? Noget kunne tyde på det. Jeg har talt med mange undervejs, jeg er fra 63 - og jeg må desværre sige at jeg hører som af en mund: De store internationale markeds-koncerne, mulitinationale selskaber, du kan godt glemme alt om at få dem til at respektere nogetsomhelst. De er for store til at lade sig diktere nogetsomhelst. De flytter sig bare hvis det ikke kan betale sig. De fyrer dig bare finder en anden, hvis ikke du makker ret, klapper hælene i og accepterer lugten i bageriet.

Jeg ville sige, at netop når man når til sådanne konklusioner er da desto større grund til protest og massiv kritik og pegen på alternativer som feks jeg gør med social tregrening og artiklen og den som den handler om gør. Der er også gode amerikanere som vover at kritisere - gudskelov - the land of liberty har opdarget og lært en del folk hvor benhårdt man også må gå til værks for at sætte op imod oligarki, de 1 % o ghvad det ellers betegnes som altsammen - KORRUPTIONEN er verdensomspænenden idag - DESTO STØRRE GRUND er da da TIL ENDNY MERE MASSIVE PROTESTER!

Men nej, ikke her i Danmark, her glimrer de ved sit fravær. Man falder til patten. Mukker ved mors mukke. En mukkende murren, mere bliver det ikke til...

Sorry pals, mean no harm. Tværtimod! : Kom nu!!!

Steffen Gliese

Vi bør måske begynde med at finde nogle mere retvisende betegnelser end 'arbejdsgiver' og 'arbejdstager', som jo forplumrer billedet af, hvad der er varen.

Steffen Gliese

Martin, åbenbart er vi den sidste bastion af kampklare for et bedre samfund i vores generation (jeg er fra 64). Vi er de sidste årgange med en solid skolegang i samklang med de frihedens vinde, der blæste i 70erne og 80erne. At nogen ønskede igen at sætte prop i flasken og bringe befolkningen tilbage under åget er mig en gåde. Især da det åbenbart blot har medført stilstand og stagnation - en begmand til dem, der ønsker det modsatte, men som selv er skyld i, at den politik, de førte, også førte til det modsatte af det ønskede. Men sådan går det: når fokus skifter fra den materielle realitet til den finansielle varme luft, går det galt - når kræmmerne trænger ind i templet, mister samfundet fokus.

Johannes Lennar

Lennart, så kunne jeg iøvrigt godt tænke mig at spørge dig hvordan du vil skelne mellem om dine talenter, evner osv - som ‘passiver’ - skulle tilhøre dig selv mere, når du ‘aktiverer’ dem ved at ‘leje’ dem ud, fremfor ‘sælge’ dem?
---Mine evner osv kan ikke sælges da de kun kan eksisterer når jeg besidder dem.
...
det er RETSFORHOLDET i det hele taget, det er udbytningen som finder sted, det er det forhold at naturgivne talenter osv - arbejdskraft - et menneske bliver gjort til en vare, UDEN at RETSFORHOLDET kommer i betragtning, som er problemet.
--- Hvad mener du med retsforhold? Har det noget med retten at gøre? At noget skulle være ulovligt?
Det der er ulovligt er slaveri (ejendom over andres arbejdskraft) og børnearbejde.

Jeg ved godt hvad der menes med proletar.
...
Det er det forhold at ens arbejdskraft, evner naturbegavelse, uddannede færdigheder osv gøres til en simpel vare på samme markedsvilkår som når der sker en almindelig bytning en rent fysisk vare mellem to mennesker for dens bytteværdi omsat til penge.
---
Ja det er jo fordi det arbejde jeg laver har en værdi. Det er jo fordi ens arbejde bliver omsat til et produkt som man kan gå ud på markedet og sælge. Hvis jeg laver et stykke arbejde og ingenting får for det, så er det jo en meget dårlig forretning for mig at arbejde.

Indgår man i et samarbejde, f.eks. 100 mennesker på en fabrik kan man aftale at alle skal lønnes efter hvor mange timer de har været på arbejde.
f.eks. hvis alle har været i arbejde 8 timer om dagen så skal alle have en lige del af kagen, men hvis nogen kun har været på arbejde 6 timer og andre 8 om dagen så skal der være en forskel i hvor stor en del af kagen nogen får.

På den måde kan man selv bestemme hvor meget man vil arbejde.

På den måde kan man opnå mest mulig frihed til den enkelte.

At nogen ikke kan lide markedet skyldes at kapitalismen kommer ind og roder rundt i det hele og folk bliver forvirret over hvad der er hvad og begynder at blande tingene sammen.
Jeg tror at markedet er en ønskværdig ting når kapitalismen ikke er her mere.
...
og eselvølgelig endnu mere i neoliberalismen er enhver er sin egen lykkes smed og må sælge/tilbyde sin arbejdskraft på samme markedsvilkår (konkurrence-vilkår!) som man bytter en rent fysisk vare.
--- det bestemmer man jo selv. Jo flere kræfter man ligger i solidaritet og fagforeningsarbejde, jo mindre er man sin egen lykkes smed og jo mere er vi alle sammen i samme båd.
Men hvis du ikke gider at organiserer dig ja så er du efterladt til at stå på dine egne ben og den opgave klarer du nok ikke længe mod storkapitalen.
...
Hvordan vil man måske fastsætte en real pris på et menneskes nyre??! Udfra hvilke kriterier??!
---Hvordan ville du da forhindre mennesker i at sælge deres reserve organer? Ville du gøre det ulovligt at sælge organer? Ville du da ikke være med til at slå folk ihjel der kunne få brug for dem?
...
Der er ingen grænser for opfindsomheden når man idag vil sælge sine ‘tjenester’. Produkter som slet ikke er produkter mere, men nærmest varm luft på dåse - ligesom det mest abstrakte maleri - som i kejserens nye klæder.
---
Ok lad os sige jeg går ud og køber en dåse med luft i. Skulle jeg da ikke have lov til det?
Ok lad os sige jeg går ud og organisere mig i ebn gul fagforening som ikke kan give mig andet end varm luft.
Ville du da forbyde det? Hvis folk ikke vil lytte til fornuft så må de lære det på den hårde måde. Så må de lære at hvis de hele tiden går efter det billigste så får de også et produkt der er derefter.
Kun ved at man lader folk lære noget på den hårde måde lære de hvad der er det rigtige for dem. Men hvis man går ind og forbyder alt muligt så er det det værste for så lære folk aldrig noget og i stedet for at vende sig mod kapitalen vil de i stedet vende sig mod politikerne og det kommer der ikke noget ud af.
Hvis folk vil hoppe ud af en 100 meter høj skrænt så lad dem. Når de 10 første har hoppet vil resten stoppe med at følge efter når de ser hvad som sker når man hopper.
...
Og jeg fatter slet ikke at revolutionen ikke forlængst er brudt ud i lys lue over det. I andre europæiske lande har der været massive protester - her sidder man pænt og skærmer sig bag skærmene…
--- I Danmark har vi en veludviklet
velfærdsstat. Det har været godt at have i reformtider men når tiden er moden til revolution så bliver velfærdsstaten til en ulempe. Det er svært at få folk til at indse at det er bedre at gå mod systemet når systemet er karakteriseret ved velfærd. Selvom der er skåret ned her og der er der stadig meget velfærd tilbage.

steen ingvard nielsen

Walmart sucks! Citat fra Rainman

Det ubehagelige i denne historie er, at man jo ikke som virksomhed har bekymret sig synderligt om de efterladte, man har bekymret sig om at man ikke skal stå i en besværlig situation indtil man har fundet en ny medarbejder og at man så også kynisk tjener på sådan et dødsfald gør jo bare det hele mere suspekt.
Der er massevis af kriminal sager hvor folk har forsikret hinanden for svimlende beløb, hvor de som er forsikret så dør eller forsvinder under mystiske omstændigheder, det burde forbydes over alt at spekulere i den slags. Det har ikke nødvendigvis noget med kapitalisme at gøre men er udtryk for ufattelige dårlige menneskelige egenskaber og en grov form for kynisme.

Emil Edelgart

@Søren Toft Høyner
Hvis de turde tage konsekvensen, ville det jo bare være en genopfindelse af marxismen. Det sælger jo ikke nogen kaffebordsbøger til kognitivt selvkastrerede socialliberale, der gerne vil fremstå som tænkende individer overfor venner og bekendte.

@Johannes Lennar
Problemet med Walmarts forsikringer er, at de indgås uden medarbejdernes viden - firmaet har således en interesse i at arbejde dem til døde, når deres arbejdskraft ikke længere er rentabel. "De døde bønder" er i øvrigt ikke forfatterens påfund, det er sådan, de bliver omtalt internt i firmaet.

Henrik Jensen

"Et eksempel er tæt på at opsummere hele argumentationen i What Money Can’t Buy. Det drejer sig om en israelsk daginstitution, som indførte bøder, hvis forældrene hentede deres børn for sent. "

Etc etc....

Må jeg lige, spagfærdigt, minde om, at lige netop denne historie stod at læse i "Freakonomics: A Rogue Economist Explores the Hidden Side of Everything ".

For fire år siden....

Grethe Preisler

@)Johannes Lennar: "Når tiden er moden til revolution, så bliver velfærdsstaten til en ulempe. Det er svært at få folk til at indse at det er bedre at gå mod systemet når systemet er karakteriseret ved velfærd."

Hu hej, hvor det går!

For de gamle, der faldt, er der ny overalt. Det lyder næsten som om, det ikke er alle Gotfred Appels visdomskorn, der er faldet på stengrund og har mistet spireevnen.

Wollt ihr den totalen Krieg?

Anders Krog

Vi har den totale Krieg! Mod terrer, narko, piratkopier, pirater, natur der står i vejen for værdifulde naturressourcer, og mod fantasifjender så krigsøkonomien kan løbe rundt, find selv på...

Hanne Gregersen

@Hansen
Jeg er også fra 64 (relativ god årgang faktisk ;o), men jeg må have gået i en anden skole ednd dig og @Haastrup, da mit sortsyn er knap så udtalt, sorry ku' ikke lade være !

randi christiansen

Når en markedsøkonomi er baseret på først til mølle, så kan det selvfølgelig kun gå galt.

Det er lykkedes nyliberalisterne at dæmonisere planøkonomi, så fællesskabets ressourcer er ubeskyttede mod overgreb - og retsstaten lukker og slukker.

randi christiansen

- og bukker