Læsetid 9 min.

Verden set fra au pair-pigernes vinkel

Filippinske Vanessa Faith Agreda har i snart et år arbejdet som au pair i Gentofte. Imens har hun gennemført et sociologisk feltstudie blandt 50 kolleger og veninder i kommunen for at kortlægge forholdene for au pair-piger i Danmark. Og det ser værre ud end hidtil antaget, rapporterer hun
Undercover. 22-årige Vanessa Faith Agreda, som er au pair i Hellerup, studerer sociologi hjemme i Filippinerne. Hun har brugt sine evner til at undersøge forholdene for andre filippinske au pairer i området.

Undercover. 22-årige Vanessa Faith Agreda, som er au pair i Hellerup, studerer sociologi hjemme i Filippinerne. Hun har brugt sine evner til at undersøge forholdene for andre filippinske au pairer i området.

Jakob Dall
5. maj 2012

Da hun hørte om Danmark, var filippinske Vanessa Faith Agreda med det samme overbevist om, at det måtte være det ultimative. Et af verdens rigeste lande, kunne hun læse sig til. Det næstgrønneste land, det lykkeligste folk og det næstmindst korrupte land. Så hun skrev en ansøgning om at blive au pair, blev optaget og fløj til Danmark.

»Mange filippinere arbejder i Mellemøsten, og hvis man sammenligner med Skandinavien, hvor lighed vægtes højt, er det her et paradis. I Mellemøsten er det slaveri, folk arbejder 12-18 timer om dagen. I Danmark står der fem timer i kontrakten, og det betyder stor frihed. Her er ikke noget fysisk misbrug, og det hele lyder vidunderligt,« siger den 22-årige filippiner. »I hvert fald når man læser programmet.«

På en solrig tirsdag i rosenhaven ved Hellerup Havn sidder hun bag et par store solbriller på en bænk. Det er 11 måneder siden, hun ankom, og hun har hele perioden været au pair hos den samme familie i Hellerup. To midaldrende mænd er optaget af en tenniskamp, og ovre ved sejlklubben er et flyttehold ved at læsse kasser af. Legepladsen oppe ved Onsgårdsvej er tom, men hun siger, at hun ofte tager sin værtsfamilies børn med herned. Hun taler ikke meget dansk, og børnene kan ikke engelsk, men det er fint nok, siger hun og smiler.

Det franske udtryk ’au pair’ betyder ’på lige fod’, og ideen er, at man som au pair bor hos en værtsfamilie med børn under 18 år på lige vilkår med resten af familiens medlemmer. Ifølge Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings hjemmeside er formålet, at au pairen »kan forbedre sine sproglige og evt. faglige kundskaber samt udvide sin kulturelle horisont« ved at få et bedre kendskab til Danmark. Samtidig deltager au pairen i de huslige pligter (for eksempel rengøring, tøjvask, madlavning, børnepasning) hos værtsfamilien i minimum tre og maksimum fem timer om dagen, maksimalt seks dage om ugen, og udover kost og logi udbetales 3.150 kr. om måneden i ’lommepenge’.

Fire ud af fem au pairer i Danmark bor hos familier i Gentofte Kommune, som inkluderer Hellerup, og ifølge Vanessa Faith Agreda er 70 procent fra Filippinerne.

»Og det er der en grund til,« siger hun i rosenhaven ved havnen.

»Som jeg har hørt flere værtsmødre sige, er vi – sammenlignet med for eksempel folk fra Malaysia, Indonesien og Korea – rigtig gode til at tale engelsk. Og så arbejder vi hårdt. Vi er tålmodige, og vi er stille.«

Overarbejde hver dag

Få uger efter sin ankomst i Danmark gik det op for hende, at noget var galt. Hendes au pair-veninder fra Filippinerne fortalte ulykkelige historier fra indersiden af de store strandvejsvillaer, og flere blev flyttet rundt mellem familier. Nogle flygtede og var væk i måneder. Andre følte sig mishandlet, ignoreret eller undertrykt, og langt de fleste arbejdede for meget.

»En af mine veninder arbejdede i en femetagers villa i Klampenborg, kæmpestor og fancy. Det er som om, at jo større værtsfamiliernes huse er, jo mere krævende er de. Nå, men hun havde ingen chance for at gøre huset rent på fem timer, så hun overarbejdede hver dag. Og hver dag sagde værtinden: ’Der er stadig liiiidt støv der’« fortæller Vanessa og karikerer med højstemt tone overklassens pertentlighed. Hun spørger, om jeg kender Askepots onde stedmor fra eventyret.

»Min veninde holdt ud i flere måneder uden at klage, men en dag flygtede hun. Hun var ødelagt indeni, men værtsfamilien vidste ikke, at hun havde det dårligt, så de var lige så forvirrede som hun.«

Nogen nyhed er det langtfra, at au pair-ordningen ikke er perfekt, og de seneste år har der været flere afsløringer af overgreb på au pairer. I sommer lavede Avisen.dk og Ugebrevet A4 en undersøgelse af au pair-pigernes arbejdsvilkår, og Vanessa Faith Agreda er taknemmelig for mediernes arbejde, men hun mener ikke, at de i tilstrækkelig grad har taget udgangspunkt i hovedpersonerne selv. »Vi er ikke blevet hørt,« siger hun. »Men det er desværre vores egen skyld.«

Hendes teori er, at kulturforskellen mellem danskere og filippinere er afgørende, og hun hævder, at netop denne forskel har været fraværende i debatten, fordi det er så svært at få filippinerne til at fortælle om, hvordan de har det.

»Vi filippinere er kendt for at være høflige og respektfulde, især over for de klassiske autoriteter. Ældre, chefer, udlejere og sådan. Men vigtigst af alt er vi tålmodige og ydmyge, og som udgangspunkt siger vi altid ja. Vi kan ikke lide at skændes, fordi man i vores kultur påskønner stilhed og selvevaluering.«

Kulturen er svær at ryste af sig – særligt når au pair-opholdet ikke er længere, end det er – og det er også kulturforskellen, som kan forklare de mange misforståelser, mener hun, fordi au pairer siger ja til ordrer uden helt at forstå dem. Og når au pairerne i stedet for at tage konfrontationen blot flygter, efterlader det også værtsfamilierne i vildrede, ja nærmest i chok.

»Nogle siger, at filippinere er ignoranter, fordi vi ikke taler, og fordi vi undgår konfrontationer og forhandlinger,« siger hun og ryster kort på hovedet.

»Men det er forkert. Måske er vi ikke særlig udtryksfulde, men vi er ikke ignoranter.«

Forsker undercover

På universitetet i Filippinerne, hvor Vanessa Faith Agreda for første gang blev præsenteret for au pair-ordningen, beskæftigede hun sig med kvalitative og kvantitative analyser, research og antropologi. Da hun kom til Danmark, faldt det hende derfor naturligt at bruge sine kompetencer til at omsætte sin forundring til empiri. For hvordan kan vores velfærdssamfund acceptere tilstedeværelsen af et så dysfunktionelt system? Og hvorfor spørger medierne ikke dem, det handler om?

Hun var ikke interesseret i anonymiserede case-historier, men hun ville afklare, om hendes og hendes veninders oplevelser var repræsentative. Og mens Ugebrevet A4 lavede spørgeskemaer, tænkte hun, at hun var nødt til at tage ud som sociolog undercover og lave kvalitative interview med et repræsentativt udsnit af au pairerne. På den måde kunne hun få nok data til at blive talerør for de tavse filippinere.

Og i dag, efter 11 måneder i landet, er hendes undersøgelse ved at udforme sig.

»Jeg er meget interesseret i mennesker, så det faldt mig naturligt at interviewe andre,« siger hun. Hun har nu gennemført mere end 50 ’personlige interview’, som hun kalder dem, med sine filippinske kolleger og nogle af deres venner. De har travlt med at arbejde i hverdagene, så interviewene har typisk fundet sted i weekenderne. Enten til fester om lørdagen, hvor hun har kunnet udvide sit netværk og tale med nye mennesker, eller om søndagen i kirken Filipino Christian Church Communities på Nørrebro, hvor mange filippinske au pairer kommer.

»Der har ikke været så meget hokuspokus, det har bare været normale samtaler om, hvordan de har det med deres værtsfamilier, hvordan de har behandlet dem, og om de er glade og tilfredse. Den slags.«

Frem fra sin hæklede taske fisker hun en mappe med håndskrevne papirer. Det er notater fra interviewene, hendes datasæt og hendes konklusioner. Og det ser desværre ikke så godt ud, advarer hun.

»Kun 20 procent siger, at de er meget tilfredse med deres værtsfamilie. 30 procent er tilfredse, men ikke glade, mens majoriteten – 50 procent – ikke er tilfredse. De er ulykkelige. Og det er dem, der skifter familie,« forklarer hun. Det, der oftest gør au pairerne ulykkelige, er det hårde sprog, som nogle møder i værtsfamilierne. ’Verbal mishandling’, som Vanessa Faith Agreda kalder det.

»Jeg har hørt historier om folk, der har glemt at sætte vasketøj over, eller som er kommet til at give hunden det forkerte foder. Små hændelige fejl. Så har deres værter reageret med ord, der har såret dem, som for eksempel ’fuck’ og ’idiot’. I sådan nogle tilfælde kan au pair-pigen ikke gøre andet end at græde, men hun venter altid, til værtsfamilien ikke kan se hende,« siger hun og smiler nærmest undskyldende.

»Jeg har venner, som har lidt under den slags. En af mine veninder var voldsomt syg og havde brug for at hvile i mere end to uger. Efter pausen var hun stadig ikke i stand til at arbejde, men så begyndte hendes værtsfamilie at sige grimme ord om hende. De kaldte hende ’ubrugelig’, og de sagde, at de bare spildte penge på hende. Til sidst fik hun ikke engang lov til at spise hos dem,« siger hun.

Den konfliktsky filippiner

Men den overskyggende årsag til, at au pairerne ikke er tilfredse, er, at de overarbejder. Alt i alt sagde 80 procent af de adspurgte, at de nogle gange arbejder for meget. De fleste har fem timer om dagen, men nogle gange bliver det til mere, måske syv eller otte.

»Jeg har det helt fint med at arbejde, og jeg arbejder gerne en time eller halvanden ekstra, for det er jo rart at hjælpe til. Men otte timer om dagen er for meget,« siger Vanessa Faith Agreda, der dog selv mener at være blandt de 20 procent, som ikke arbejder for meget.

De 80 procent, der har angivet, at de arbejder for meget, står i skarp kontrast til de 30 procent fra undersøgelsen, som Ugebrevet A4 og Avisen.dk fremlagde sidste år. Dengang sagde forsker og au pair-ekspert Helle Stenum, at »undersøgelsens tal for arbejdstid formentlig er i underkanten i forhold til virkeligheden,« og Vanessa Faith Agredas kvalitative undersøgelse antyder mildest talt det samme. Ifølge hende er det sandsynligt, at au pair-pigerne i spørgeskemaundersøgelsen fra sidste år har givet lige lovligt rosenrøde besvarelser, og hun henviser til den føromtalte kulturforskel og til billedet af den typiske konfliktsky filippiner.

»Ingen au pair vil nogensinde, ansigt til ansigt med sin værtsfamilie, turde klage uden at have venner i ryggen,« siger hun.

— Hvad synes din værtsfamilie om, at du har lavet sådan en undersøgelse?

»Min værtsfamilie har det fint med, at jeg laver undersøgelsen, men de er chokerede over og kede af resultatet. De har nævnt for mig, at der virkelig er nogle familier derude, som er pertentlige, når det kommer til rengøring, så de er måske ikke så overraskede,« siger hun og understreger, at hendes egen værtsfamilie har bakket op om hendes projekt.

»Jeg er rigtig gode venner med min værtsfamilie, og jeg arbejder fra mandag til lørdag, fem timer om dagen.«

— Kun fem timer?

»Ja, ligesom der står i kontrakten«

— Men du skrev, at det var bedst at mødes mellem 12 og14. Hvorfor det?

»Altså. Mit arbejde er ikke fem timer i træk. Det kan være et par stykker om formiddagen, et par om eftermiddagen. Nogle gange lidt mere, for fem timer er jo ikke særlig meget. For det meste henter jeg børnene og sådan … Det er fleksibelt.«

Superstar derhjemme

Selv om Vanessa Faith Agreda er tilfreds med sin værtsfamilie og sit ophold i Danmark indtil nu, har hun stort set ikke lært noget dansk. Hun har færdiggjort modul 2 i sin danskklasse, men hun opsnapper ikke så meget som et ord fra forbipasserende og fra de samtaler, der finder sted på de andre bænke, og i sit værtshjem taler hun udelukkende engelsk.

»Før jeg tog af sted, havde jeg en forventning om kulturel udveksling. Om at jeg ville blive introduceret til, hvordan danskerne lever, og at jeg ville blive behandlet som et familiemedlem. Jeg havde regnet med at lære lidt sprog, fordi det jo er et kulturelt program. Storartede ting havde jeg forventet, og heldigvis landede jeg hos en god værtsfamilie, så mange af mine forveninger blev indfriet« siger hun.

Også overarbejde havde hun forventet, for som hun siger, er det umuligt at nå ret meget på fem timer.

»Efter fem timers arbejde tænker man altid: ’Det er ikke godt nok, der er stadig beskidt’,« siger hun.

Men uanset hvor dårligt de må have indfriet deres forventninger, har hun forståelse for, at hendes kolleger ikke kan sige fra.

»I Filippinerne er jeg nærmest blevet kendt. En slags superstarter. Mine venner er meget misundelige på mig, og de siger: ’Årh, du er i Europa’.« Hun griner.

»Selv om jeg bare gør rent og studerer, så er det en stor ting for dem hjemme i Filippinerne.«

Så der er også mange, der ikke tør stå op imod systemet, fordi de i forvejen føler sig forkælede, forklarer hun.

Krævende og smålige

80 procent af de interviewede ønsker, at ordningen enten bliver afskaffet eller udskiftet med en ordning, som i stedet gør au pairerne til fuldtidsansatte tjenestefolk.

»Det er ulideligt at være au pair, når familien i virkeligheden har brug for en stuepige. Hvis de hyrede en rengøringsdame, ville det sikkert koste omkring 100 kroner i timen, men den her løsning er jo ikke andet end billig arbejdskraft,« siger Vanessa Faith Agreda på vegne af sine landsmænd, som hun føler, at hun på baggrund af sin undersøgelse kan repræsentere.

»Vi ønsker, at systemet enten ændres radikalt eller fjernes. Det føler jeg mig i stand til at sige. Og selv om jeg ikke er stødt på sager om vold og voldtægt, er der tonsvis af eksempler på overarbejde og verbal mishandling.«

— Man har hørt om voldtægter og om, at nogle værter betaler au pair-pigerne nogle ekstra hundrede kroner for sex. Hvad har du hørt om den slags?

»Altså, jeg har jo ikke 100 procent klare og objektive data, ligesom jeg ikke kan fortælle den endegyldige sandhed. Men netop den slags, som du der nævner, er jeg ikke stødt på i mine interview, men jeg har hørt om det i nyhederne. Ligesom dig.«

Vi går en tur fra rosenhaven over Strandvejen mod Hellerup Station.

– Hvad tænker du om de her enorme huse?

»Ikke så meget,« siger hun. »At de må være svære at gøre rent. Og at de altid er meget større indvendig.«

En anden ung filippinsk kvinde, som kommer trækkende med sin cykel, stopper op og smalltalker på filippinsk. Hun har også deltaget i undersøgelsen, siger Vanessa Faith Agreda, da vi går videre.

– Hvad tænker I om danskerne?

Hun tøver lidt og kigger på mig.

»Jeg er ked af at sige det, men vi er ikke længere overbevist om, at danskerne er det lykkeligste folk i verden. Vi kan bare ikke se det eller føle det, når vi møder jer. No offense please,« smiler hun. »Men til gengæld er jeg imponeret over, at I er meget … ydmyge. Og at I altid er der til tiden,« siger hun.

— Men hvordan beskriver de mange, der er flygtet fra deres værtsfamilier, danskerne?

»Hos dem er opfattelsen mest, at danskere er krævende og smålige. Og phoney.«

Vi går i stilhed et par minutter, indtil hun vinker efter en ny ung filippinsk kvinde på den anden side af gaden.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Maya Nielsen
Maya Nielsen

Flot artikkel og dejligt at vinklen er pigernes egen , held og lykke til jer der nu er i Danmark, jeg håber ordningen bliver andereledes og med enoffentlg skole del hvor også mankan klage sin nød når man bliver udnyttet og så kan få hjælp til at få betingelserne overholdt og også få den varme det bør være at være del i en familie...

Brugerbillede for Olav Bo Hessellund
Olav Bo Hessellund

Ikke noget særlig kønt spejlbillede af danskerne, Vanessa Agreda her giver. Det strider givetvis imod manges selvopfattelse, bortset fra de rene kynikere, som jo også findes.

Brugerbillede for odd bjertnes
odd bjertnes

Forestillinger om, at der skal være mere rent i ens hjem end beboeren selv 'gider' er opblæst og arrogant. Så kan man bo mindre, få sig en 'kone', eller ringe til et rengøringsfirma.
Det er ikke ligefrem syge og handicappede disse kvinder går og servicerer på casino-vilkår. Heldige eller uheldige. Medens tidens version af humanisme-opinion jodler om kulturel udveksling.

Brugerbillede for Esben  Lykke
Esben Lykke

80 % i Gentofte kommune? Det er jo helt grotesk!

Regeringen burde lave en handlingsplan for at normalisere forholdene hos de forstyrrede mennesker i ghettoen.

Brugerbillede for peter jensen
peter jensen

aT der ikke er større opmærksomhed på den urimelige udnyttelse af aupairordningen er en skamplet.

og jo, danskere opfattes af mange som ordholdende , uforskammede og nærige.

Brugerbillede for Maya Nielsen
Maya Nielsen

Ja og hvad med danske mænds udbredte ligegyldighed over for prostitueredes elendige livsforhold....det ser ud som om formålet for danskeren helliger midlet.... når bare dansken zselv får maks udbytte så kommer elendigheden næsten ikke på tale..

Og hvordan forsvandt det at være en del af familien og blev til en tjenestepige man kan udnytte maksinalt, er der ikke en skjult racisme....?
Der er da ikke meget ordholdende i den Adfærd !

Brugerbillede for Hans Jørgen Lassen
Hans Jørgen Lassen

Hr. Hessellund skriver:

"Ikke noget særlig kønt spejlbillede af danskerne ..."

Nah, det er da vist at overdrive, i alvorlig grad - "danskerne"???

Det lyder jo nærmest, som om hver eneste dansk familie har au pair pige og misbruger samme.

Fruen og jeg har ikke. Og vi kender ikke engang nogen, som har.

Det er vist ganske få, som denne alvorlige kritik kan rettes mod. Ikke "danskerne" som sådan.

Brugerbillede for Hans Jørgen Lassen
Hans Jørgen Lassen

Anne,

min simple pointe var den, at fordi nogle familier i Gentofte og omegn misbruger deres au pair piger, kan man jo altså ikke slutte, at sådan er danskerne.

Uanset næsten hvilket tema, der bliver bragt op, så ender det med den der latterlige og automatagtige generalisering: sådan er danskerne.

Dette masokistiske, nationale selvhad. Det er for dumt.

Man må placerer skylden hos dem, der gør sig skyldige i misbrug. Ikke hos det danske folk som sådan.

Brugerbillede for Uffe Gisuah
Uffe Gisuah

Det er et klart overklasse-fænomen at have en au pair. Vi skal i Danmark være bedre til at garantere at de regler der er på området bliver fulgt.
Au pair ordningen er dog god fordi det giver mennesker, også dem uden akademiske kvalifikationer, en mulighed for at komme til Danmark, tjene penge, og opkvalificere sig.
Det åbner døre. Jeg kender flere asiatiske kvinder der startede livet i Danmark som au pair, men nu bor i Danmark permanent.

Brugerbillede for Hans Jørgen Lassen
Hans Jørgen Lassen

Uffe Gisuah skriver:

"Vi skal i Danmark være bedre til at garantere at de regler der er på området bliver fulgt."

Nah, skal du og jeg nu tage ansvar for, hvad der foregår i disse familier i Gentofte, som vi slet ikke kender til?

Der må vist være nogen, der er nærmere til den opgave.

Brugerbillede for Uffe Gisuah
Uffe Gisuah

Ordningen garanterer kost, logi, løn, arbejdstid, arbejdsforhold og boligforhold mm.

Når det viser sig at de overordnede forhold krænkes udstiller det med al tydelighed hvor sårbar man er som au pair, selv i Danmark. Man kan ikke forvente at de piger der kommer kan forsvare sig selv og hinanden, og man kan heller ikke forvente at de familier der henter en au pair til landet gør det med de bedste intentioner hver gang.

At have et vellykket ophold handler også om kemi værten og pigen imellem samt mange andre ting. Det kan vi ikke kontrollere, men den overordnede kontrakt skal selvfølgelig efterleves af begge parter.

Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
Lise Lotte Rahbek

Det er dælme da noget af et kultursammenstød, kan man sige.

Man er vel næppe blevet ejer af en kæmpevilla i Hellerup, medmindre man har lært lidt om ordenes magt og forhandlinger.
Og så skaffer man sig en au pair, som ikke klager og brokker sig verbalt, måske græder sin kvide ud i enerum og upåagtet, og hvis hele våbenarsenal er at stikke af.

Det SKAL gå galt.

Brugerbillede for Christian de Coninck Lucas
Christian de Coninck Lucas

Wow jeg er chokeret - NOT!

Prøv at se hvordan de nyrige plebser behandler deres små vimsende hold af Filipino piger ved ankomst i lufthavnen....knipsen med fingre og "jeg er bedre end dig" attitude.

Tro mig, jeg er fra Rungsted og der var ingen problemer for 20 år siden med au pair...nu er der gået udnyttelse og Alamaba "Massa" mentalitet i den.

Det e bare lækkert her i det nye, neoliberale Danmark. MMMM.

Brugerbillede for Hans Jørgen Lassen
Hans Jørgen Lassen

Hr. Lucas skriver:

"Det e bare lækkert her i det nye, neoliberale Danmark."

Danmark som sådan kan trods alt ikke holdes ansvarligt for, at nogle få velhavere i Gentofte og nærmeste omegn misbruger deres au pair piger.

Mærkværdig tendens. Hvis nogle få danskere gør noget kritisabelt, så er det vores alle sammens skyld. Så er Danmark et lorteland.

Helt ærligt, kunne man dog ikke nøjes med at hænge de folk ud, som rent faktisk står for uhyrlighederne?

Uden på aldeles latterlig vis at insinuere, at sådan er alle danskere, ja, at det nærmest er udslag af en slags nationalkarakter. Den slags ville man i anden forbindelse betegne som racisme.

Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
Lise Lotte Rahbek

Jeg føler mig, som H.J.Lassen, heller ikke ramt af denne artikel som dansker,
andet end at jeg bliver lidt trist over, at det foregår.

Muligheden for at jeg nogensinde skulle være i stand til eller interesseret i at have en au pair i huset er så minimal, at det er svært at tage andet end upersonlig interesse i sagen

Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
Lise Lotte Rahbek

Amalthea
Jeg tager IKKE til Hellerup og banker nogle rige, nej.
Det har vi en regering, noget politi og lovgivere til at tage sig af.

Brugerbillede for Paul Peter Porges
Paul Peter Porges

Hvis man laver ordningen om, så au pairs får ordentlige forhold og en god timeløn, så vil familierne langsomt stoppe med at have au pairs og i stedet ansætte danskere.

Forholdene er kritisable ja, men virkeligheden er en stor ulighed landende imellem.

Brugerbillede for Hans Jørgen Lassen
Hans Jørgen Lassen

A. Holmsson skriver:

"Tag noget ansvar og se at få banket jeres landsmænd på plads."

Tag selv! Bank selv!

Brugerbillede for Niklas Monrad
Niklas Monrad

Det kan vel ikke undre, at tingene har udviklet sig i en retning. Au Pair ordningen var aldrig tiltænkt at være en måde at importere voksen arbejdskraft fra fattige lande, men som en måde hvor unge kunne komme ud og "se verden" og lære et nyt sprog under betryggende forhold. Disse oplevelser skulle de så kunne tage hjem og bygge videre på. Denne praksis er nu nærmest fuldstændig undermineret.

Brugerbillede for Vibeke Nielsen
Vibeke Nielsen

Der er flere i denne debattråd, som får det til at fremstå som om brugen af au pair som discounthushjælp og den dårlige og nedladende behandling af hushjælpen er helt nye fænomen. Det lægger artiklen desværre også op til. Men sådan er det på ingen måde.

Tværtimod ser det ud som om vi har fat i et meget gammelt fænomen og en overklasse, der simpelthen ikke har udviklet sig i takt med resten af samfundet. Overklassefruen og hendes mand er ofte arbejdsgivere fra helvede. Og sådan har det altid været. De er bare gået i stå for 60 år siden - i modsætning til de arbejdsgivere, som har haft fagbevægelsen at slås med og dermed har haft nogle til at give dem modstand, så arbejdsvilkårerne kunne udvikle sig i en mere human retning.

Jeg kommer til at tænke på dengang jeg var hjemmehjælper, hvor jeg bl. a. arbejdede hos en gammel tjenestepige i 90 års alderen. Hun spurgte mig, hvornår jeg fik lov at gå i seng, for hun troede, at verden stadig var, som da hun var arbejdende. Det skal indskydes, at jeg kom hos hende om formiddagen. Hun forventede at jeg skulle arbejde i huset rundt omkring hos folk fra morgen og til jeg "fik lov at gå i seng", for sådan havde hendes arbejdsliv været.

Brugerbillede for Hans Jørgen Lassen
Hans Jørgen Lassen

Det er jo nok hr. Monrad, der har fat i essensen.

Au pair ordningen var ikke tænkt som billig hushjælp, men som en form for kulturel udveksling.

Men virkeligheden har så overhalet denne smukke idé.

Og virkeligheden er jo åbenbart, at unge piger fra Østen kan tjene meget mere i Danmark, også ved at arbejde under vilkår, som danskere ikke ville være tilfredse med.

Take it or leave it, fristes man til at sige.

Brugerbillede for Troels Ken Pedersen
Troels Ken Pedersen

For så vidt som vi er borgere i den danske stat, er det også vores ansvar at ordningen misbruges. Selv om vi ikke selv har au pair. Det er VORES overklasse der gør det her, med fordelagtig ordning leveret af VORES politikere.

LALALALALA!!! -ikke noget at gøre med mig! er ikke noget hverken værdigt eller fornuftigt svar på de spørgsmål, som rejses her. Med mindre man ikke opfatter sig selv som borger, naturligvis.

Brugerbillede for Hans Jørgen Lassen
Hans Jørgen Lassen

Troels Ken Pedersen,

hvis det er dit ansvar, så må du jo skride til handling.

Personligt har jeg ikke ansvar for alle mulige forbrydelser, der begås i dette land. Jeg er ikke kristen og må nøjes med at påtage mig skylden for mine egne misgerninger, ikke menneskehedens eller nationens.

Men held og lykke med din aktion, Troels.

Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
Lise Lotte Rahbek

"vores" overklasse, Troels Ken Pedersen?

Hahahahahaha, jeg har ikke valgt nogen til at være overklasse.
Har du?

Brugerbillede for Olav Bo Hessellund
Olav Bo Hessellund

Hr. Lassen # 5. maj 2012 kl. 06:17

Selvfølgelig har du ret – det var en for grov generalisering, som jeg overså i øjeblikkets harme over den behandling, de filippinske au pair piger udsættes for af visse danskere.

På den anden side – set fra en praktisk synsvinkel - skal man næppe nære illusioner om, hvordan danskere I ALMINDELIGHED herefter vil blive opfattet blandt de filippinere, der hører om, hvordan mange af deres landsmænd behandles af VISSE danskere.

Brugerbillede for Hans Jørgen Lassen
Hans Jørgen Lassen

Hr. Hessellund,

nogle danske sømænd i langfart har fundet filippinske koner. Hvilket ganske vist ikke direkte har med au pair at gøre.

Men det kan fungere fint. Vi havde her på øen en meget afholdt filippinsk kvinde, som dog flyttede, da manden afgik ved døden.

Det var hende, der bestemte i hjemmet, ikke ham, skønt han var særdeles mandig.

Brugerbillede for Troels Ken Pedersen
Troels Ken Pedersen

Hans Jørgen & Lise Lotte:

Jeg betaler mine skatter og stemmer til valgene. Jeg er ikke i åbent oprør, og med min blotte aktivt medvirkende eksistens i det økonomiske og politiske system understøtter jeg overklassen og dens livsstil.

Det der med demokrati går ikke ud på at vi kan stemme, hurra! godt for os. Sagens kerne er at vi er ansvarlige for vores ledere og vores stat. Som sætter rammerne for, blandt mange andre ting, au pair forhold. Så er I demokrater, ja eller nej?

Brugerbillede for Hans Jørgen Lassen
Hans Jørgen Lassen

Troels,

det interessante er: hvad har du så tænkt dig at gøre?

Du mener, at du er ansvarlig for disse overklassemenneskers handlinger.

Hvordan vil du så i praksis tage dette ansvar på dig? Vil du rejse til Gentofte (hvis du ikke i forvejen befinder dig på åstedet) og kanøfle disse usympatiske mennesker?

Brugerbillede for Tedros Istifanos
Tedros Istifanos

Artiklen bekræfter undersøgelsen der kom frem til at velhavende folk generelt er mindre etiske og empatisk anlagt.

Brugerbillede for Troels Ken Pedersen
Troels Ken Pedersen

Hans Jørgen,

Jeg har allerede gjort noget: Stemt på Enhedslisten, som rent faktisk presser på for at få gjort noget ved det. Og så udtrykker jeg i offentligheden (blandt andet men ikke kun her) hvad jeg mener om sagen. Når nok af os gør dét, i stedet for bare at vaske hænderne som du gør, bliver det sværere for au pair-ordningens udnyttere at bilde sig ind, at deres handlinger bliver accepteret og respekteret.

Brugerbillede for Troels Ken Pedersen
Troels Ken Pedersen

Hans Jørgen,

Jeg har allerede gjort noget: Stemt på Enhedslisten, som rent faktisk presser på for at få gjort noget ved det. Og så udtrykker jeg i offentligheden (blandt andet men ikke kun her) hvad jeg mener om sagen. Når nok af os gør dét, i stedet for bare at vaske hænderne som du gør, bliver det sværere for au pair-ordningens udnyttere at bilde sig ind, at deres handlinger bliver accepteret og respekteret.

Brugerbillede for Johannes Nielsen
Johannes Nielsen

og forargelsen vil ingen ende tage...

Det er forbløffende at de fleste her i tråden synes at mene, at de filipinske au pair piger bare slider og slæber mens den "rigtige" kulturelle udveksling var dengang pæne danske piger var hos høflige franske familier i Paris.

Mon ikke de filipinske piger lærer noget kulturelt af at leve i et samfund, der er (på godt og ondt) er meget forskelligt fra deres hjemland? Den slags situationer, som artiklen nævner, er måske det allerbedste udtryk for at pigerne og familierne kommer fra helt forskellige kulturer, hvor man taler forskelligt til hinanden og at den kulturelle udveksling selvfølgelig ikke altid lykkes.

Mon ikke også danske piger, der er au pair hos familier i Paris, slider i det og indimellem får en vrissen bemærkning, når den travle udearbejdende mor kommer træt hjem fra arbejde til en opgave, der ikke er udført som aftalt? Mon ikke de ind i mellem savner familie og venner i en grad, så de er lede og kede af deres udlandseventyr? Ja, denne følelse er efter min mening en ret naturlig del af det at være hjemmefra.

Brugerbillede for Jan August

Nogen må da have en tilsynspligt her. Men hvem? De har tydeligvis ikke udført tilsynet.

Noget kunne tyde på at netop filipinske piger er dårligere egnet til den lidt hårde tone der ikke sjældent kan forekomme i DK. Det er synd for dem.

Brugerbillede for Christian de Coninck Lucas
Christian de Coninck Lucas

@ Lassen.
Det var også flabet skrevet og jeg beklager det faktisk. Min intention var ikke at komme med så generel en udtalelse.

Brugerbillede for Olav Bo Hessellund
Olav Bo Hessellund

@ohannes Nielsen:
Dit forsøg på at bagatellisere problemet med udnyttelsen af de filippinske pigers arbejdskraft virker ikke særlig overbevisende.

Brugerbillede for Dennis Baggers Laursen
Dennis Baggers Laursen

Vi på venstrefløjen har i mindst 150 år haft en fordom, om jo rigere man bliver i overklassen, jo grådigere, mere egoistisk og mere kynisk bliver man.
Denne artikel bekræfter jo ALLE vor socialisters fordomme!
Ikke at jeg siger, at alle nord for Ring 2 er sådan - ligesom jeg heller ikke siger, at alle her øst for Ring 2 stemmer DF. Men det er i begge tilfælde tale om fordomme, som forståligt nok bliver skabt ud fra en mediedækning. Men samtidig er der heller ikke tale om ikke-eksisterende problemer angående mentalitet, fordomme, grådighed, fjendebilleder, menneskesyn m.m.

Brugerbillede for Dennis Baggers Laursen
Dennis Baggers Laursen

Alene i den seneste tid har der været historier i medierne om udbredt sort arbejde i Gentofte, pensionspenge, der bliver sendt til Luxembourg, de sædvanlige skattesvindels-sager, og nu au pair historien. Én ting er i hvert fald sikkert, grådigheden og lovbrudene nord for Københavns Kommunes grænse er enorm, og der skal gøres noget ved det, nu!
Nu har de i "Wiskeybæltet" jo "vi flytter bare ud af landet" argumentet i ærmet, og som jævnligt trækkes. Men kunne det tænkes, at de i "Wiskeybæltet", der bruger dette argument, samtidig er de mindst ærlige, og dem der yder mindst (hvis overhovedet) til statskassen? Og er der så ikke snarere tale om en positiv hændelse, en samfundsgavnlig hændelse, hvis disse flytter? Og om ikke andet, så kan staten jo inddrage deres villaer, og omdanne dem til lejligheder til lavindkomstfamilier. Der kan vel være en 6-8 stykker i hver villa, afhængig af størrelsen...

Brugerbillede for Dennis Baggers Laursen
Dennis Baggers Laursen

"ligesom jeg heller ikke siger, at alle her ØST for Ring 2 stemmer DF"
Undskyld, jeg mener selvfølgelig VEST for Ring 2.

Brugerbillede for Hanne Christensen
Hanne Christensen

Danskerne har ændret mentalitet de sidste 10-15 år.

Tidligere ville det være totalt socialt uacceptabelt at udnytte disse Aupair-piger på den måde, som beskrevet i artiklen. I dag spørger naboen i misundelse om opskriften på at få sådan en billig arbejdskraft.

Lige så stille er der indsneget sig en kynisme i danskerne og en accept af udnyttelse af ”svage” borgere, her aupair-piger.

Skal du være en succes, handler det i dag ikke om, hvor mange bøger der står i bogreolerne, din empati, om du er kærlig, troværdig og hæderlig, om du kan spille violin eller forme finurlige krukker eller om du er god til at hygge med en bajer i baghaven. Eller har opbygget en sund virksomhed på hæderlig vis.

Nej. Succes handler ene og alene om boligkvadratmeter og lønsedler. Om din indtjening bygger på etik og moral eller uhæderlighed er ligegyldig. Omvendt er du ”svag” alene af den grund, hvis du ikke er selvforsørgende.

Løgne og åbenlyse manipulationer er helt ok i åbent lys, så længe løgnen holder sig inden for konsensus om, at jo større rigdom, jo større respekt. Man lyver ikke om chefen, men chefen må godt lyve om dig. Om rigdommen bygger på kriminalitet eller uhæderlighed betyder intet, så længe det ikke når pressespalterne. Og det sker kun, hvis de rige selv åbner for havelågen og inviterer pressen på presseguf.

Det skete fx for Stein Bagger og Claus Riskjær. I begge tilfælde var det røre i eget bagland, der endte med at sende de to bag tremmer. Fx uenighed mellem direktør og bestyrelsesformand eller mellem familiemedlemmer. Andre går direkte fallit med et brag. Det skal man også lade være med. Det skaber også overskrifter og udstødelse.

Men holder du dig fra den slags åbenlyse dumheder, er der kun misundelsens og respektens øjne, den rige kan sole sig i. Uanset hvordan rigdommen er opstået. Så er der fri udbytteret uden pressens bevågenhed.

Som Faith Agreda antyder, er pressen medvirkende til at fastholde udbyttementaliteten. Pressen kunne selvfølgelig gøre som Faith Agreda og gennemføre større research på området. Men pressen er en del af eliten, der reelt har accepteret udbytningen, ja, en del af pressefolket befinder sig givet vis i de hellerupske huse med en aupair i kælderen. Så pressen når frem til, at hovedparten, flertallet, mere end 50 % af aupairpigerne har det godt. Og sådan nedtales problemet og udnyttelsen. Faith er selv blandt de tilfredse. Hun arbejder 30 timer om ugen, 130 timer om måneden for 3.200 kr. Dette giver sådan knapt 25 kr. i timen. Men så er der også gratis mad i køleskabet og et kælderrum til fri afbenyttelse. Men mange værtsfamilier syntes offeret 7-8 timer er en mere passende daglig arbejdstid frem for de maksimale 5, og ja, Faith selv kan acceptere 6 ½ time uden panderynker, oplyser hun. Det giver timelønninger på ned til 15 kr. i timen.

Men den ganske almindelige dansker accepterer det rent faktisk. Det er i hvert fald ikke noget der løftes bryn over eller man gider beskæftige sig med. Alle ved jo udmærket godt, når der er tale om løgn og uhæderlighed, men forargelsen er erstattet af en vis vellyst, eller ”Årrrhh, kan man det. Ha. Hvordan gør du? Kan jeg også?”

Aupairpigernes forhold afspejler sig i hele samfundet. Kontanthjælpsmodtagere, der nedgøres, ydmyges af sagsbehandlere, der træffer så lemfældige afgørelser, at ca. hver 3. vinder en ankesag (uden hverken presse eller resten af borgerne gider bekymre sig om det). Eller når de sendes ud i virksomhedspraktikker som gratis arbejdskraft. Pressen fokus handler her alene om, om kontanthjælpsmodtageren nu møder til tiden. Ingen bekymrer sig om etik og moral, når ledige og syge på denne måde udnyttes. Nej, pressen fremstiller det skam som en succes, hvis 25 % efterfølgende får en ordinær ansættelse. Ja, selv når succesraten er 1-2 % blandt udlændinge, der har knoklet gratis i et års tid, fremstilles det som en succes. Pressen vælger her aktivt at se bort fra de 75-99 %, hvor gratisarbejdet ikke har ført til andet end den rene udnyttelse, der ligger i, at folk tvinges ud som gratis arbejdskraft. Nej, det er som om også helt almindelige danskere mener, det er da helt ok, at en ung kontanthjælpsmodtager, der får 6.660 kr. før skat om måneden, må sættes til 160 timers hårdt arbejde som tak for hjælpen.

Når man ser arbejdstagere falde om gang på gang af stress eller mobning, peger politikere og presse i forening på – i øvrigt bakket op af fagforeninger -, at der er tale om sårbare mennesker, der skal lære at sige fra. Arbejder du gratis over, bør du gennemgå din barndoms kvaler, gå til psykolog og blive bedre til at sige fra. Ingen har medfølelse for dig, ingen forarges over din arbejdsgiver. Nej, du står blot der med en lønseddel af lav værdi når mængden af gratis overarbejde medtælles. Du er røget socialt ned af rangstigen, og derfor tier mange da også om de elendige arbejdsforhold m.v. for at bevare den sociale status og undgå udstødelse.

Vi ved det alle. Der udnyttes så meget på danske arbejdspladser, og aupairpiger i danske hjem, at folk psykisk nedbrydes. Vi spiser lykkepiller som aldrig før.

Vi gør det, trods vi ved, at der måske slet ikke er andet galt end kravene eller arbejdsmiljøet.

Pressen spørger arbejdsgiverne og eksperterne, hvad der dog er galt, og de peger i én forening (de bor i de samme villakvarterer), på den udstødtes sårbarhed, manglende tilpasningsevne, sige-fra-evne osv. Pressen spørger ikke kontanthjælpsmodtageren, den mobbede, den syge, sagsbehandlerklienten. Nej, alle disse går under betegnelsen ”sindslidende”. Aupairpigen, der løber hjemmefra, er også ”sindslidende”. Hun er svag og skal hjælpes. Ingen bekymrer sig om værtsfamilien, der får lov at fortsætte udnyttelsen med en ny aupair pige. Og ”hjælpen” til Aupairpigen går på at sende hende med første fly hjem. Ikke at sikre hende, de rettigheder og lønforhold, som hun havde krav på.

Og ligeså kan man se arbejdspladser, hvor den ene efter den anden bryder psykisk ned. Nogle virksomheder har åbenbart en særlig evne til at ansætte sårbare sjæle. Faktum er, at det ingen betydning har for virksomhedens omdømme. Vokser virksomheden gennem udnyttelsen, udråbes de til succesfulde Gazeller. Og den psykopatiske chef bliver udnævnt igen og igen, uanset enhver kan se, men tavs ser på at denne chef nedbryder medarbejderne. Men det har ingen betydning, for de nedbrudte har ingen værdi.

Vi har fået en kultur i Danmark, hvor uhæderlighed er blevet hæderligt, hvor ansvaret for en hvilken som helst dår dom kastes over på svage borgere, - dem der ikke forstår at tilpasse sig og vinde i ræset mellem udbyttere, men ender i stakken af udnyttede, og de værst ramte kaldes ”sindslidende”. De skal sandelig få lov at mærke til ”hjælp”, så ingen misunder dem det.

De ”sindslidende” ”hjælpes” ved at udstøde og udbytte dem endnu mere. De tvinges ud i nedbrydende arbejdsprøvninger eller ud som endnu billigere arbejdskraft. I sidste ende som skræk og advarsel for andre, så alle borgere forstår og gennem angst tavst accepterer den kultur, som eliten bygger deres fundament på.

Kulturen accepteres og fornægtes på samme tid. Alle er tavse om dens eksistens og fornægter, at den danske kultur har taget en kovending. For smukt er det ikke. Men samtidig accepteres den, for trods vi snart er oppe på over 200.000 danskere der udnyttes som billig eller gratis arbejdskraft, ja, accepteres fortielsen af problemet.

For det handler om, at vi stiltiende har accepteret udbytningen som et vilkår. Og mange af os er selv en aktiv del heraf. Vi accepterer koncensus med en værdinorm, der er lig købekraft og leder selv efter billig arbejdskraft.

Helle Thorning stærke kort er, at hun forstå at agere i denne koncensus. Hun er bevidst om, at det er helt ok, når hele hendes nytårstale bygger på selvmodsigelse, når hun det ene minut fortæller at reformer desværre er økonomisk nødvendige og det vil gøre ondt, men vores økonomi er altså så ganske forfærdelig, - og det næste minut lover finansierede skattelettelser. Sætningen holder sig inden for vores nye koncensus-kultur, hvor udbyttere begaves og de svageste får et ekstra spark. Den manglende logik i Nytårstalen forbigås af alle. Om talen er uhæderlig eller bygger på løgn og selvmodsigelse betyder intet. Enhver kan vel gennemskue den oplagte selvmodsigelse, når den falder inden for få minutter.

Aupairpigernes forhold er blot et billede på hele det danske samfund. Om hvordan vi accepterer udbyttekulturen, hvor udbytteren møder respekt, mens den udnyttede møder udstødelsen. Aupairpigen kan klage, og hun må selv betale sin returbillet og være taknemmelig, hvis hun får den betalt. Kontanthjælpsmodtageren, der klage, risikerer at få tilbageholdt sin kontanthjælp. Og ingen bekymrer sig om disse menneskers retssikkerhed og arbejdsforhold.

Vores koncensus-kultur bygger på et korthus, hvor hvert kort er lagt i en grådig savlen efter at blive større og størst. Korthuset var lige ved at vælte indefra under finanskrisen. Men fremmeste politikere sørgede for at holde på kortene med kæmpe bankpakker, der understøttede den syge kultur. Regningen blev selvfølgelig sendt videre til laveste kaste.

Men korthuset kan falde med et bragt. Den syge kultur er blevet en pest. Grådigheden blev for stor. Hele Europas fundament er infiltreret af korthuse, hvor hurtig Gazelle-indtjening bygger på luftkasteller og pyramidespil, og kæmpe rådighedsbeløb bygger på skatteunddragelse. Problemet er, at der er en grænse for, hvor mange der kan befinde sig i nederste kaste, før korthuset braser. Og problemet er, at luftkasteller og pyramidespil i sidste ende ikke bringer indtjening, og dermed skaber en fødekæde til eksplosionen af antallet, der befinder sig i laveste kaste.

I Danmark har vi næsten 200.000, der med foden i laveste kaste i en eller anden grad udnyttes som billig arbejdskraft. De befinder sig i laveste kaste uden respekt og uden rettigheder. Men antallet stiger og stiger. Og særligt blandt de unge. Alt for mange risikerer at ende i laveste kaste, og alt for få har mulighed for at nå guleroden. I Sydeuropa og Østeuropa nærmere ungdomsarbejdsløsheden sig 50 %. Når mere end halvdelen bliver udbyttet og nedgjort, skal der kun en tændstik til, før oprøret flammer op.

Korthuset slår revner, og det er kun et spørgsmål om tid, før folkemasser vælter ind over det skrøbelige fundament.

Aupairpigernes forhold er groteske, men de er blot et symbol på udbyttekulturens udbredelse i Danmark, og den reelle accept af de forhold pigerne arbejder under, hvor hverken samfund, naboer eller presse griber ind – tværtimod hyldes værtsfamilietyperne. Kontanthjælpsmodtageres, ledige og syges forhold er i samme skuffe. Forholdene bygger på kultur af grådighed og leflen for penge, der i sidste ende har sat hele Vestens økonomi under pres. Og jeg tror ikke, korthuset holder til presset. Udbytterne har været for grådige, alt, alt for grådige.

Men jeg vil altid stå tilbage med spørgsmålet: Hvordan kunne den største del af befolkningen og stort set hele det danske pressekorps fortie og acceptere forholdene? Særligt når man tænker på, hvor veluddannet en befolkning, vi er og at vi rent faktisk lever i et demokrati med en fri presse.

Brugerbillede for Vibeke Nielsen
Vibeke Nielsen

Hanne Christensen

Det stemmer simpelthen ikke, at det her hænger sammen med en mentalitetsændring. Nu kommer min mor fra det lag, hvor man har au pair og tidligere havde (og nogle steder stadig har) ansatte i huset, dvs. tjenestefolk. De er bare fortsat med den samme stil i lige linje fra for mere end 100 år siden i de miljøer. Der er intet nyt i det her.

Eller rettere sagt - det nye, der er sket de sidste 20-25 år, er, at nu er det muligt at få au pair piger, som kommer fra lande, hvor økonomien er meget dårlig. Det udnyttes, for de piger er dårligere i stand til at sige fra, end en au pair fra rigere dele af verden. I 90'erne var det måske bare ikke så meget filipinerne, de kom fra, men østeuropa. Dvs. det er ikke mentaliteten blandt værterne (dvs. arbejdsgiverne), som har ændret sig, men au pair-pigernes handlemuligheder, som nu er beskåret qua deres økonomiske afhængighed.

Brugerbillede for Jette Abildgaard
Jette Abildgaard

Aah Danmark.....

Man saetter sig ned...laeser boeger op og boeger ned, om den ''glorvaerdige'' aera, hvor Danmark havde slaver(og tjente fedt paa at udoeve tortur) ...altsaa de 2 - 300 aar hvor Danmark - blandt de fleste andre Europaere MISbrugte og MIShandlede slaver ....

Hvad der kan chokere (2012), men ikke laengere overraske er, at noget i denne artikel....og nogle af Vanessa Faith Agreda's observationer....i uhyggelig grad minder om lige netop denne aera i vort ''glorvaerdige'' lands histori....I ved, den historie, som Danmark har det bedst med, hvis vi allesammen glemmer og gemmer den under gulvtaepperne....

Nogle af os glemmer ikke Danmark!!

Brugerbillede for Hans Jørgen Lassen
Hans Jørgen Lassen

Hvis vilkårene for au pair piger virkelig tangerer slavelignende forhold i dette lorteland, hvorfor vælger de så alligevel Danmark? Det må dog rygtes, hvor skrækkelige danskerne er.

Hvorfor vælger de ikke i stedet England, Frankrig, Tyskland eller USA?

Hvis de nu absolut vil til udlandet.

Sider