Læsetid: 3 min.

Du er, hvad du viser, du spiser

Vis din mad frem og bliv sundere! Applikationen The Eatery forsøger at opdrage den enkelte spiser gennem kollektiv elektronisk overvågning af måltider. Teknologien har potentiale til at øge folks sundhed, men gør også ernæring til den enkeltes ansvar på en uhensigtsmæssig måde, vurderer sociologer
Vi er vilde med at tage billeder af vores mad med smartphonen og lægge det ud til den store digitale offentlighed, så den kan bedømme, om vi lever sundt eller ej.

Vi er vilde med at tage billeder af vores mad med smartphonen og lægge det ud til den store digitale offentlighed, så den kan bedømme, om vi lever sundt eller ej.

5. maj 2012

Det er eftermiddag, og til teen skal vi have en ostemad. Vi smører den på hjemmebagt surdejsrugbrød. Et stykke med smøreost og et med skæreost – økologisk – men det kan man jo ikke se på billedet. Vi tager et billede af maden med smartphonen og lægger det ud til den digitale offentlighed på applikationen.

Der går under to minutter, så har vi den første vurdering. Ostemaderne er temmelig sunde, siger de andre. Efter et par timer har mere end 15 mennesker vurderet ostemadderne, og vores madforbrug bliver vurderet til at være 58 procent sundt. Til gengæld rater vi en kop kaffe, et glas vand og noget frugt som temmelig sundt.

Applikationen er blot én ud af en lang række teknologiske hjælpemidler, der kan hjælpe til med at vurdere ens egen kost. Der er ingen eksperter, retningslinjer eller traditionelle kostråd inde over applikationen, til gengæld tusindvis af brugere fra hele verden, der ud fra deres egen personlige sundhedsskala vurderer maden.

Madapplikationen sammenfatter to tendenser på, hvordan kost og sundhed forvaltes i dag, vurderer Nina Schiøtz, der er sociolog og skriver ph.d. om sundhedsteknologier i samarbejde med pensionsselskabet Penssam.

»For det første fordi den som med mange andre vidensdatabaser som Wikipedia lægger op til, at man ikke primært får sin viden fra eksperter, men får den fra sociale netværk og andre brugere. Det kan både ses som en demokratisering og en forfladigelse af viden på sundhedsområdet, hvor det bliver op til den enkelte at finde den rigtige viden,« siger Nina Schiøtz og fortsætter: »Den anden tendens er selvmonitorering. Applikationen gør, at maden og ansvaret for ernæring er lagt ud til den enkelte, som skal overvåge sig selv.«

Applikationen er udviklet i USA, og ses af flere græsrødder som et opgør med det etablerede sundhedssystem.

Folk spiser bedre

I Danmark er der ikke samme behov for at kunne tage vare på sin egen sundhed uafhængigt af læger, fordi sundhedssystemet er gratis i Danmark. Alligevel vinder denne type teknologier frem på dansk jord, når det kommer til mad og sundhed, vurderer Nina Schiøtz, der mener, at den nye måde at se på mad på både indebærer potentiale, men også store risici.

»Folk kan begynde at spise bedre, fordi de bliver bevidste om, hvad de spiser og hvornår. De bliver refleksive i forhold til deres mad, men det er også faren – at man bedømmes på sit måltid. Noget, som har været meget privat, bedømmes af andre, og du har nærmest ikke spist, hvis du ikke har delt det med andre,« siger Nina Schiøtz, der mener, at en teknologi som applikationen kan komme til at styre folks liv:

»Der vil automatisk ske en favorisering af det, der kommer en positiv respons på. Det kan betyde en negativ spiral i forhold til at lægge det ud, man ikke ved, om man får en positiv respons på. Hvis man frygter at blive dømt for at spise usundt, så vil man holde de usunde måltider endnu mere skjult og dermed tabubelagte,« siger Nina Schiøtz.

Madsociolog Naja Buono Stamer ser samme risiko og fremhæver også det asociale ved at tage billeder af sin mad og lægge det ud på nettet frem for at spise sammen med andre som problematisk.

»Mad er noget meget personligt, men også noget, vi ofte indtager i fællesskab. Vi taler om mad, og vi nyder den sammen, og maden er noget, som vi ikke kan være fælles om, medmindre vi snakker om den. Forskningen viser, at de kulturer, hvor man er mindst overvægtig, er lande i Sydeuropa, hvor måltidet har en central plads i kulturen, hvor man spiser sammen og sidder sammen længe,« siger Naja Buono Stamer, der er ph.d. på Fødevareøkonomisk Institut på Life i faggruppen for Forbrug, Sundhed og Etik.

Selvom man kan få mennesker fra hele verden til at vurdere sin mad, kan man ikke opnå samme virkning, fordi kommunikation igennem teknologi er en kunstig måde at tale om mad på.

»Maden vurderes på en meget speciel måde af et pseudofællesskab. Der er ingen debat eller fortælling om, hvordan maden er lavet, hvad vurderingskriterierne er for, hvordan andre bedømmer din mad, og du har ikke mulighed for at stille spørgsmål til, hvorfor din mad er god eller dårlig. Teknologierne skaber ikke den forståelse eller kultur, som er så vigtig omkring måltidet, for at maden skaber sundhed og glæde. Teknologien kan tværtimod være med til at forvrænge dit billede af det gode og sunde måltid,« siger Naja Buono Stamer.

Serie

Seneste artikler

  • ’Vi er nødt til at tænke på, hvordan vi kan omgøre vores nydelse’

    30. april 2012
    Økologi, biodynamik, masseproduktion og skolemad er ligegyldige såkaldte politiske kampe. Hvis maden virkelig skal være politisk, skal vi frigøre den fra et ideal om at skulle nydes, siger filosof Brian Benjamin Hansen
  • Skolemadsordning skaber ulighed

    25. april 2012
    Efter i årevis at haft madordning i de københavnske skoler, hvor alle elever betaler det samme for maden, erkender Københavns Kommune nu, at ordningen skaber ulighed mellem de, der har råd, og de, der må undvære. Borgmester vil have permanent tilskudsordning
  • ’Har I noget mad tilovers i dag?’

    25. april 2012
    Ikke alle elever på Holbergskolen har råd til mad fra EAT-projektet, så her hilser man en fast tilskudsordning velkommen. Skolemaden burde dog være helt gratis
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Inger Sundsvald

Det er altså de mest overraskende konklusioner eksperter kan komme frem til.

så vil man holde de usunde måltider endnu mere skjult og dermed tabubelagte

Jeg tror altså ikke at usunde måltider bliver mere tabubelagte, ved at man ikke ser billeder af dem på nettet. Hvilket man i øvrigt gør. Motiveringen for at tage et flot billede af lagkagen eller den hjemmebagte kringle har jo noget med stolthed over resultatet at gøre, og ikke noget med promovering af sundhed. Billedet af frugtfadet har noget med skønhed at gøre, som man gerne vil dele med andre.

Applikationen gør, at maden og ansvaret for ernæring er lagt ud til den enkelte, som skal overvåge sig selv.

Nu kender jeg ganske vist ikke til de nymodens madapplikiationer; men har ansvaret ikke altid været den enkeltes eller familiens ansvar? Skulle det være bedre med overvågning fra det offentlige? Eller med den ene mærkværdige trendy kogebog efter den anden, som får folk til at undlade at give deres små børn mælk f.eks.?

Madsociolog Naja Buono Stamer ser samme risiko og fremhæver også det asociale ved at tage billeder af sin mad og lægge det ud på nettet frem for at spise sammen med andre som problematisk.
»Mad er noget meget personligt, men også noget, vi ofte indtager i fællesskab.«

Det er godt nok ”skarpsindigt” opserveret!
Kan nogen forestille sig at man laver mad, tager billeder af den, og asocialt sætter sig til at spise den selv, efter først at have smidt alle andre ud af klappen?

Karsten Aaen

I er godt klar over at den nyeste forskning indenfor det her område har bevist det - endelig - som vi alternative har sgat i snart 10 år - måske 15 år:

Mad med lavt glykæmisk index er sundere end mad med højt glykæmisk index. Hvidt brød, pasta, kartofler, chokolade, kager mv. - og rugbrød måske også? - er ikke specielt sundt, da det får blodsukkeret til at stige hurtigt, men også falde hurtigt. Lavt glykæmisk index synes især bær, frugter, groft brød, og grøntsager at have. Kål også ser det ud til, og så skal rødbeder og gulerødder spises rå.

Derudover ser det ud til, at det ikke så meget er hvad man spiser, men hvor meget man spiser og især måske alle de kunstige tilsætnings-stoffer som industrien kommer i maden, der er usunde for os. Der er nemlig intet galt med god vel-tillavet fast food i form af hjemmelavede burgere mv. Det synes mere som om det er industri-produktionen af burgere hos f.eks. Burger King eller McDonalds der giver usunde burgere....

Steffen Gliese

Karsten Aaen, med industrimaden er det jo så banalt, at det handler om at få forbrugt det, der ellers ville blive kasseret, derfor det større fedtindhold m.m.

Lise Lotte Rahbek

Jeg holder meget af mad. Jeg spiser det hver dag.

Men at tage billeder af mad og bruge strøm på at lægge det på et netværk og lade andre amatører bedømme en xfaktor i sundhed??
Aldrig i livet.
Det var dog en, i mit hoved, absurd tanke.

Lise Lotte Rahbek

Næe, Inger S,
det er vel nærmere billedets æstetiske udtryk, som er til bedømmelse.
Det gør det nu ikke mindre absurd for mig.

Inger Sundsvald

Jeg har set opskrifter på ungarsk gullasch, skrevet og fotograferet af en ungarer, opskrifter på lækkert brød og mad til folk med diabetes. Ren vidensdeling for folk der ikke er født med viden om dette og hint. Selv kan jeg godt lide at læse kogebøger og se madprogrammer på tv, og altså også billeder af andres kulinariske frembringelser på Facebook. Ingen ad delene finder jeg spor absurde.

Inger Sundsvald

Derimod finder jeg det absurd at få stukket i næsen at det er asocialt og problematisk at spise alene. Vi er nogle stykker der er tvunget til det, FORDI vi er alene. Hvis man så kan lide at lave mad, og ikke har nogen at lave den til, så kan det være helt hyggeligt at dele med ”virtuelle” venner.

Det er ikke småting jeg har set af frembringelser, f.eks. fra en enlig ældre mand, der rent faktisk er en ørn i et køkken, der oven i købet også kan inspirere sådan en som mig, når han står med stegepanden på grillen på altanen.

Der udveksles også mange opskrifter uden medfølgende billede, for hvad er det nu lige der hører til en Salat Niçoise? – Og hvad kan bruges i stedet for… et eller andet.

Steffen Gliese

Det fantastiske er også, synes jeg, at man kan finde autentiske opskrifter og efterhånden også ikke altid så tilgængelige ingredienser, synes jeg. Men man må tænke på, at det først og fremmest er mængden, det handler om, så hvis man en dag spiser meget stivelsesholdigt, er der bare ikke plads til ligeså store portioner, som hvis man spiser mere proteinrigt.

Lise Lotte Rahbek

Vi taler forbi hinanden, Inger Sundsvald

Jeg forholder mig udelukkende til artiklens beskrivelse af at lade andre 'rate' sin mad
og ikke til andre hverken kogebøger eller inspirationer..
Der står bla. førlgende: "Der er ingen eksperter, retningslinjer eller traditionelle kostråd inde over applikationen, til gengæld tusindvis af brugere fra hele verden, der ud fra deres egen personlige sundhedsskala vurderer maden." - ud fra et billede.

Men det er ok.

Inger Sundsvald

Det her handler ikke om sundhed. Det handler om at der sidder nogle sociologer og journalister og andre veluddannede folk og kloger sig på hvad der er godt for almindelige mennesker.
- Hvad ligner det at tage billeder af det man spiser?! Det grænser jo til det usmagelige!

I det hele taget er det suspekt for nogle, at bevæge sig på Facebook. Det er det for folk der muligvis er enlige, men SANDELIG ikke hverken ensomme eller uden masser af venner IRL.

Jeg har også mine fordomme, som det ses, og de går sammenlignende på alle de fattigrøve, der går i dyrt mærkevaretøj og har et fint postnummer, men ikke har råd til at købe og tilberede ordentlig mad. Det er dem der står i Netto og overvejer om de skal snuppe en frossen pizza på tilbud til en 10’er (lettere karikeret :).

Mine fordomme går også mod folk der sidder i USA og har det hårdt med månedlige udgifter på 100.000 kr., som brokker sig over de sure kassedamer de møder i Netto på ferier i DK, og er himmelfalden over alle de ugers ferie man har KRAV på her i landet. UF! Ikke noget med at gøre sig FORTJENT til ferie…!

Det handler altså om FORDOMME. Og jeg kommer til at tænke på en pressemedarbejder hos Venstre, der svinede en kantinemedarbejder i Folketinget til over, at hun sad på Facebook og udbredte sig over sit elendige liv.

odd bjertnes

Ikke at jeg har noget imod at man leger med maden lidt, ihvertfald inden den er kommet igennem....
Men dette er ikke en app som har anden egentlig betydning end alle andre, af de meget, meget uomgængelige funktioner på internettet ,som tillader folk at sidde og lege tommelop-tommelned over alt og intet.
Så kan man altså nu også 'like' andre menneskers kiwifrugt fra fakta. Stort! På med pudderparykken. Den er nu også god for ego'et.