Læsetid: 3 min.

Brevkassen: Min man er alt andet end handy

Læserne spørger, og Informations skribenter svarer - så godt de nu kan
2. juni 2012

Min mand er alt andet end handy

Min mand ved ikke meget om biler, håndværk og maskiner. Han er god til mange ting, men nogen stor handymand er han ikke. Problemet er, at han gerne vil være den store handymand, og han fortæller mig, at det betyder meget for ham, at jeg anerkender ham som en sådan. Det er ok med mig.

Men her i weekenden oplevede vi igen, at en af hans billige biler brød sammen på motorvejen, og vi stod hele familien (tre børn) ved motorvejen og ventede på Dansk Autohjælp. Vi nåede ikke frem til det sommerhus, vi havde lejet til pinsen i Kandestederne på grund af bilsammenbruddet.

Han blev selv rasende og stod og sparkede i vejen og råbte, mens børnene stod og så til. Jeg synes, det er ydmygende for ham selv og mig, og jeg er dødtræt af hans desperate selvrealisering, især fordi vi faktisk har råd til at køre i andet end skrotmodne biler. Hvordan skal jeg stoppe det?

Den desperate hustru

Svar I:

Jeg er klar over, hvordan din mand har det. For jeg er lige så kropumulig til at optræde som handymand. Det lykkelige ved min situation er, at jeg – belært af en række fiaskoer tidligt i livet – har indset min begrænsning. Og lært at leve med den. Og det går vældigt fint, blandt andet fordi det er lykkedes mig at danne husstand med én, der er så fingerferm, at det nærmer sig tryllekunst.

Nu giver du ikke oplysninger, der tyder på, at du kan overtage rollen som ægteskabets praktiske gris. Så der må findes andre løsninger. Det er i hvert fald uomgængeligt nødvendigt, at din mand bringes ud af illusionen om sine praktiske talenter.

Det bedste i sådanne situationer er ofte at bruge lattermildheden som virkemiddel. Historien om den fejlslagne pinseudflugt til Kandestederne bliver mindre pinlig, hvis den bliver til en griner. Altså: Du – og også gerne børnene, hvis de er voksne nok – skal give jer til at le inderligt ad din mands håndværkerambitioner. Hvis han ikke selv kan se grinagtigheden, må han være så meget af en dødbider, at han ikke er værd at samle på.

Le ad ham, indtil han drager konsekvensen. Få ham til at indse, at vi lever i et servicesamfund, hvor man kan købe sig til de ydelser, man ikke selv er i stand til at producere.

David Rehling

Svar II:

Oh, jeg har været der: Samlet et drivhus på vrangen, udregnet, hvor mange spande knækket hvid det ville kræve at fylde en lejlighed med maling, og engang afslørede en ansat i et byggemarked, som jeg ofte frekventerede, at de ansatte havde en stående joke om, at jeg var ved at bygge en iglo i spartelmasse et sted på Amager. Blot et par eksempeler på, at jeg ved Gud er en stinkeelendig håndværker. Men ved du hvad: Jeg ville hellere tage et hanespær i målene 410 mm x 50 mm og med små præcise slag med en lægtehammer – hvis nødvendigt med assistance fra en barionetsav – indføre det i rektum, end jeg ville opgive søm og skruer. Jeg elsker, elsker, elsker nemlig, når ting lykkedes. Og følelsen af sejr bliver ikke mindre af, at der går lang imellem sejrene. For mig handler det om den der tilstand mellem intellektuelt arbejde og savlende steneri. Og jeg ved ikke, hvordan jeg ellers skulle komme der. Måske er det det samme for din mand. Du kan måske opnå den ved akvarelmaling, surdejsbrødbagning eller noget tredje, men hvor har han det rum? Blot en opfordring til, at du – før du snakker med ham! – overvejer, om det her handler om mere end forfængelighed, stolthed og vaklende maskulin identitet. Det kan jo simpelthen være, at han holder af det. Og så gør det vel ikke noget, at det koster lidt, vel?

Anna von Sperling

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Mere præcist:
Hvis man ikke har lært handywork hjemmefra, så er det ikke fordi det kommer nedstigende til een fra himmelen.
Man skal have nogen til at lære en fifs'ene!

Og der har mænd nok et større problem med at trække sig i baggrunden, observere og planlægge at blive BEDRE end læremesteren.
Tror jeg.