Læsetid: 3 min.

Brevkassen: Jeg er blevet bagtalt

Simon, 38 år, Frederiksberg
16. juni 2012

Jeg overhørte for et par måneder siden to venner, som bagtalte mig ret heftigt. Vi var til en 40-års fødselsdag sammen, hvor de var ude for at ryge og ikke ænsede, at jeg stod lige på den anden side af et åbent vindue i kø til toilettet.

Jeg blev rasende og ked af at høre, at de grinede af, at jeg knappede mine skjorter op, når jeg blev fuld og tog på mig selv i unge kvinders selskab. Jeg kunne tydeligt høre, at de havde haft samtalen mange gange før, og at de grinede af gamle vittigheder. Jeg fik en stærk trang til at konfrontere dem og forklare dem, at de tager fejl, og jeg godt kan være i selskab med unge kvinder uden at blive opstemt og højttalende.

Men jeg er nu blevet mig bevidst om, at vi i vennekredsen konsekvent bagtaler hinanden, og jeg tænker mig nu, at jeg bare skal lade det passere. Selvom det er svært. Hvad er jeres holdning?

Svar I:

Kære Simon, at bagtale nogen og stikke en lille løgn er der vist ingen, der kan sige sig fri for – hverken blandt venner eller på arbejdspladsen. Det er måske en del af at opbygge en fortrolighed – eller at ekskludere andre, men er man med til den slags, skal man regne med, at stenen kan ramme ens eget glashus uden varsel. Og du er bevidst om, at I faktisk stikker knive i ryggen i kredsen.

Men gu gør det ondt og sårer, når man hører andre, som, man troede, var ens fortrolige venner, tale negativt og nedladende om ens gøren og laden. Og værst at de ler indforstået af ens ”svagere” sider.

Men du skal da blæse på, at de gør grin med, at du knapper skjorten op, danser boogie woogie med roterende hofter, er højtråbende og går tæt på de unge kvinder, eller hvad du lige foretager dig. Det er banale ting, du er vel bare opstemt af alkohol etc. Det var da værre, om du blev aggressiv og ville slås, svinede folk til eller knaldede alle vennernes kærester på stribe. Men så havde du nok fået mere direkte besked, vil jeg tro.

Om det er en god idé at konfrontere dem med det, du hørte fra toilettet? Hvis det vil gavne dig at få det sagt og få luften renset, så gør det. Det er altid godt at holde rene linjer mellem folk, man respekterer trods knubbede ord. Tag det oppe fra og sig, at du overhørte deres seance, og det ikke var skidesjovt og ret sårende. Men hvordan opfatter de det? For så slem lyder din opførsel ikke. Stikker der noget andet under? Er dine venner bare kedelige? Er de nu så loyale gutter, som du tror? Er jeres venskab solidt? Ville de være der for dig, hvis du var knust af hjertesorg eller fik en alvorlig sygdom?

Måske vil de bare svare: Årh, hold da op, Simon, du er da ikke for meget. Det var ikke noget seriøst. Det er da skideskægt, når vi fester.

Så ved du, de lyver, eller som jeg hælder til at tro: De er lidt ordinære og skal bare finde nogen at hakke på for på den måde at føle, de har noget sammen. En gratis omgang.

God næste fest med vennerne.

Jens-Arne Sørensen

Svar II:

Kære Simon, du er for gammel til at tage på dig selv. Her er det lige meget, om du er den lidt nervøse type, der af bare forskrækkelse over lidt opmærksomhed fra det modsatte køn tyr til lommebillard, om du er partyløven, der forsøger at live festen op ved at tilbyde din krop til hvem som helst og til hvad som helst, eller om du er ham, der dryppende af sved efter fem timer på dansegulvet stadig nægter at forlade det, fordi du tror, du har lært nogle tricks af Michael Jackson, selv om det er et faktum, at du ingen rytme har i livet. Stop det, det er ikke sjovt længere, hold en pause på en 30-40 år og kom så igen, når du når Johannes Møllehaves alder.

Her kommer du både til at slippe af sted med gynækologjokes, sjofelheder og hænder, der uheldigvis rammer forkerte steder på kvindernes kroppe, fordi kvinderne til enhver tid vil undskylde det med: Nå, ja, han er bare blevet gammel/blind/døv/ senil – hvor er det sødt (det er lidt lige som med bøsser, de kan også tillade sig stort set alt). Så glem alt om, at de nogensinde har bagtalt dig, det ville enhver gøre, også jeg selv. Du har selv lagt op til det.

Malin Schmidt

Serie

Brevkassen

Hver weekend besvarer Brevkassen to spørgsmål med to svar til hver. Det kan være alt fra personlige dilemmaer som kærester, der vil være sæddonorer, til etiske overvejelser om, hvorvidt man bør sælge sine Danske Bank-aktier efter hvidvaskskandalen.

Hvis Brevkassen ikke får nok spørgsmål, låner redaktionen andre menneskers dilemmaer og skriver dem om til spørgsmål.

Skriv – gerne anonymt – til: brevkassen@information.dk

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu