Læsetid: 4 min.

De dannede klassers natur

Romantikken kommer oppefra smagens overklasser, mens teknologiens nye apparater og muligheder kommer nedefra og op gennem den sociale virkelighed
Romantikken kommer oppefra smagens overklasser, mens teknologiens nye apparater og muligheder kommer nedefra og op gennem den sociale virkelighed
23. juni 2012

Hvis man køber fjernsyn i dag, køber man en fladskærm. Det er ikke en klassemarkør eller noget særligt. Det er det fjernsyn, som forhandles.

Det er ikke mange år siden, ’fladskærm’ var metafor for højkonjunktur uden højkultur. Fladskærm var et massekulturelt produkt, som appellerede til menneskets laveste sans for volumen og velbehag. Det var, som om man på fladskærmstv kun kunne se reality-tv og sport.

Men nu køber selv de dannede klasser fladskærm. Det viser sig, at man kan se Deadline på DR2 og dokumentarudsendelser om Det Arabiske Forår på et fladskærms-tv.

Det er normalt, at dannede klasser forholder sig skeptisk til nye teknologiske muligheder, som arbejderklassen og den lavere middelklasse tager til sig. De kloge skammer sig og synes, de andre er skamløse.

Sådan var det med videomaskinerne i 1980’erne. Det var ikke den kulturelle overklasse, som først købte videomaskiner og lejede movieboxe. Nok var de nye apparater dyre, men det var ikke dem med flest penge, som tog dem til sig og installerede dem i hjemmet. Den sociale myte var, at man nærmest kun så action og porno på video. Nu findes dvd-afspillere selv i dannede hjem, og man kan sandelig se både Bergman, Dreyer og Bela Tarr på dem.

Naturlige bryster

Man kan iagttage en tilsvarende forskel i forholdet til bryst-operationer. Det siges, at det ikke er tabu længere, men det gælder ikke i alle klasser. Silikonebryster lyder lidt ligesom fladskærm: Vulgært og skamløst. Og som lederen af en privatklinik for en uge siden fortalte til Information: Lærere og psykologer vil sikkert ikke fortælle om det på arbejdspladsen, men der bliver flere og flere af dem i butikken. De brystoperationer, som man skammer sig over i det gode selskab, er acceptable i andre sociale klasser.

Det kan sikkert forklares med to forskellige begreber om det gode: For de dannede klasser er det ægte godt og det kunstige dårligt. Naturen er et ideal, man måler sig med. Trælegetøj har her alle dage været bedre end plasticlegetøj.

For den lavere middelklasse og arbejderklasse er naturen ikke idealet. Det gode er ikke det ægte, men det, der forbedrer ens situation. Hvis du er utilfreds med dine bryster, kan du ved et simpelt indgreb blive tilfreds med nye bryster. Det giver selvtillid, og det forbedrer din sociale position. Spørgsmålet bliver, om kroppen skal være så naturlig som mulig, eller om den skal være bedre. Som lederen af privatklinikken sagde: Lærere og psykologer vil have bryster, som ser så naturlige ud, at man ikke kan se, de er blevet opereret. Lavere klasser vil have, det skal være synligt, hvis deres bryster er købt og betalt.

Den moralske forskel på det naturlige og det kunstige dominerer også det offentlige blik på soldyrkelse. Det er sundt og godt, hvis man er solbrændt af ferie i Sydfrankrig, men usundt og lavsocialt, hvis man er det, der hedder ’solariebrun’. Igen et ord, der forbindes dårlig smag og porno.

Det naturlige køkken

Det er rigtigt, som Ulla Holm har bemærket, at det naturlige også på det kulinariske område dyrkes som ideal. Det hjemmelavede er det gode, det masseproducerede er det lave og vulgære. Man skal kunne se på rugbrødet i de dyre bagerier, at det netop er hjemmelavet, som modsætning til maskinproduktet fra Kohberg.

Det nye nordiske køkken repræsenterer utopien om, at det naturlige også er det bedste. Den højeste naturlighed fører til den højeste kvalitet. Og de bedste øl er dem fra mikrobryggerier, og kartofter med jord må smage bedre end dem, der ligger rene i en pose.

Det er en ernæringsmæssigt rigtig betragtning, at det gode brød er sundere end det dårligere brød, og det er ingen social kamp at holde med solarierne og det plastikpakkede rugbrød imod Sydfrankrig og økologien. Der er bare prisforskel, og det gør en forskel. Naturligheden er noget, man skal have råd og overskud til.

Det dannelsesprojekt, som det er at udbrede sund og rigtig mad, bekræfter et moralsk verdensbillede, hvor det autentiske, det naturlige er det gode, og discount bliver genstand for en foragt, der opleves som legitim – af dem, der foragter. Det hedder sig, at alle kan tage sig sammen og bage deres egne boller i stedet for at spise de usunde elendigheder. Ligesom alle kan tage sig sammen og lytte til Orientering på p1 i stedet for at se amerikanske tv-serier på kanal4. På den måde bliver forskellige måder at leve til set som refleksioner af moral og vilje. Det er smagens nyliberalisme: Man skal bare tage sig sammen.

Romantikere og utilitarister

De dannede klasser er på sin vis romantikere: Man skal finde sit ’jeg’ ved at lytte til sin indre stemme, og man skal vinde sin personlighed i modstand mod massekulturen. Der er fint at tale ud om tingene og gå i terapi, mens ’psykofarmaka’ og ’lykkepiller’ stadig omtales nedsættende. De dannede bliver ofte teknologisk konservative og civilisatoriske puritanere. Arbejderklassen og den lavere middelklasse bliver anderledes utilitarister: Man spørger ikke, om det er ægte, men hvad det kan gøre godt for.

Sat på spidsen kan man sige, at markedet udbreder sig først gennem den økonomiske overklasse og siden nedefra og op. Fladskærme, dvd-maskiner og kirurgiske operationer bliver først efterhånden acceptable i den kulturelle middel-og overklasse. Romantikken, det sande hjerte og autenticitet kommer derimod fra de dannede klasser. Det romantiske individ, som vil realisere sin egen natur, er nu ikke længere bare et overklassefænomen. De to forskellige syn på naturen og civilisationen er en kulturkamp i et dannelsesprojekt. Men det er og bliver også en klassekamp.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jørnie Kolding

Det er ikke altid rart at blive spiddet af ruly, men god er han og jeg sender artiklen videre til mine børn - dem med fladskærmene

Vibeke Nielsen

Igen en meget forsimplet analyse fra Rune Lykkeberg.

Han forveksler dannelsesborgerskabet med de rige. Der, hvor jeg voksede op, var overklassen ikke dannelsesborgerskabet, men industrioverklassen - og den var (og er) stinkende rig og vildt glad for ny teknologi. De første med det største nye medie-anlæg, lys i hele hytten, der tænder vha. sensorer, platiske operationer, hjemmesolarium, sauna, jacuzi osv. - det var og er dem, ikke arbejderklassen eller den lavere middelklasse. Den danske industrioverklasse, når den er værst, har en blanding af Hollywood og den gamle danske adel som ideal.

Men den befolkningsgruppe kender Lykkeberg tydeligvis ikke, til trods for at det reelt er den - og ikke den hjemmebagende universitetslektor - som sætter dagsordenen, både når de store politiske beslutninger skal tages og når arbejderklassen vælger livsstilsideal.

Det må være svært at opretholde sådan et selvbedrag om noget ægte, i en markedsøkonomisk kalkyle hvor den højere pris på varen jo også gør en selv mere værd og mere autentisk. Men det er jo netop det modsatte. Man klæder sig i nye løgne og glemmer nøgenheden for en stund.

Michael Guderup

Jeg mener nu også, at jagten på autencitet kan iagttages langt udenfor overklassen; den antager blot andre former.

Tag nu fx. gangster-kulturen, med dens tatoveringer, guldsmykker, hættetrøjer og primitive attituder. Den dyrkes for fuldt tryk af et omfattende antal hankøn mellem 10 og 30 år (tatoveringerne nok først fra 18-års alderen?).

Det slående er, at for 99,9 procents vedkommende, er gangster-kulturen totalt pointeløs; uden nogen form for rodfæstning i, eller afspejling af, livssituation eller nærmiljø.

Den er ligeledes konsekvensfri, lige bortset fra de få uheldige tilfælde hvor en ung skidespræller i "fuld uniform", forvilder sig ind i et socialt belastet kvarter, og forveksles med "den ægte vare".

Adskillige hunkøn i samme aldersgruppe, har en korresponderende bimbo-kultur, hvorunder generel stupiditet, adgangskorte neder- og overdele, overdreven mobiltelefoni og hæmningsløs shopping, er adelsmærkerne.

Så det er ikke blot overklassen der søger tilbage til "natur-tilstanden", andre (store) grupper er også godt på vej til et at demonstrere, at et civilisatorisk nulpunkt er inden for rækkevidde, og samtidigt bevise, at det rent faktisk er muligt at falde opad.

Der har Rune Lykkeberg fadt i nogle interessante observationer, desværre holder konklusionerne ikke og kommer til at sætte folk i bås..

"For de dannede klasser skal alting helst være ’ægte’, og naturen er idealet. For andre klasser er det vigtigere at forbedre ens egen situation"

Tankesætte om overskud eller overlevelse syntes jeg er helt rigtigt, men Rune Lykkeberg tager desværre konklusionerne alt for langt ud i klasse tænkning.

Dannelse, set som en ting for overklassen, er fra min buddhistiske baggrund helt absurd..

Maj-Britt Kent Hansen

Uanset at jeg syntes, at Rune Lykkeberg ramte plet, må jeg konstatere, at Vibeke Nielsen er endnu mere skarp i sin analyse.

Der er flere overklasser.

Og dannelsesborgerskabet er vel blot dem, der ellers betegnes som kulturradikale.

Claus Oreskov

Rigtig god klumme – selvom det med naturen nok skal tages med et gran salt. Overklassen orientere sig nok mest efter kultur end efter den rå natur! En beskidt økodyrket kartoffel er netop kultur og ikke natur ( en natur kartoffel er en der vokser vildt i naturen)! Øko- kartoflen er af en anden slags kultur end, den massefremstillede kartoffel i vulgære plastikposer, derfor er den et godt brandt til at markere klasseforskelle. Kultur bruges fortrinsvis som klasse markører og skal markere økonomiske forskelle såvel som dannelses forskelle – i sig selv er kultur værdi neutral. Kun tosser tror der er æstetisk forskel på Johnny Reimer og Mozart!

Jacob Knudsen

Er lyset for de lærde blot
til ret og galt at stave?
Nej, himlen under flere godt,
og lys er himlens gave,
og solen står med bonden op,
slet ikke med de lærde,
oplyser bedst fra tå til top,
hvem der er mest på færde.

Vibeke Nielsen

Det er lidt sjovt med de her begreber og hvordan forskellige socialgrupper udvikler forskellige idealer. For det begreb, jeg lige fiskede op ad lommen, er egentlig lidt upræcist, da det er hentet fra tysk historie, som er ret forskellig fra dansk. Jeg mente sådan set bare de højtuddannede, fortrinsvis indenfor humanvidenskaberne, hvor Lykkeberg sikkert finder en stor del af sin omgangskreds.

De historiske "kulturradikale" var meget begejstrede for industriel fremgang, så det er nok mere DFs nutidige brug af betegnelsen "kulturradikal", vi skal have fat i. Altså dem, der stemmer på SF, men ikke vil ses hverken døde eller levende i nærheden af en ALDI eller et charterturistmål. Og som nødigt vil tages med en pose boller fra Kohberg i hånden, når de møder en af deres kollegaer fra gymnasiet i Irma City. De er altså ikke nødvendigvis særligt rige... Nogle af dem sparer ligefrem sammen for at kunne spise på Noma et par gange om året.

Som jeg ser det, giver det kun mening at bruge klassebetegnelsen, hvis vi samtidig kan definere et materielt grundlag, som er fælles. Og det er her, jeg mener, Lykkeberg er galt i byen. Det bliver så rigtig slemt, når han siger, at begejstringen for den teknologiske udvikling kommer nedefra. Den kommer altså fra industribosserne og kulturindustrien. Og det er sandelig ikke "nedefra".

Jens Holger Laursen

Hjemme hos os har vi ofte diskuteret; hvad er egentlig dannelse? Hvor oplyst skal man være for at være dannet? Forudsætter dannelse en bestemt viden? Er det i virkeligheden bare et relativt begreb til brug for segmentering - til afstandtagen eller identifikation?
Jeg kommer ikke begrebet nærmere ved at læse Lykkebergs ætsende segmentanalyse, men han har dog ret i, at i store dele af verden i dag er dannelse, noget man viser gennem sine indkøb. Prøv lige at sælge den til Sokrates.

Hvad er egentlig dannelse? skriver Jens Holger Laursen.

For mig at se, er der flere former for udefra kommende dannelser.
En forgår via bøgernes verden, den anden via praktisk oplæring og en tredje via observationer i samspillet med andre kulture.

Men den virkelige dannelse kommer indefra, de andre dannelser er dybestset blot påvirkninger...

Og som Jens Holger også skriver "noget man viser gennem sine indkøb.........og jeg sidder stadig og kluk griner over den med Sokrates...

Steen Ole Rasmussen

Jeg synes at de ukrainske kvinder, der demonstrerer mod prostitution i forbindelse med eurpamesterskaberne opfører sig meget udannede. De har slet ikke forstået at folk om Rune Lykkeberg, djøffer som ingen anden, i den grad vil have alle op på sit eget niveau. Det er jo demokrati, selvstændighed og fornuftige menneskers medbestemmelse, der er det store formål med det hele. Økonomisk vækst for alle opsætning osv. De udannede reaktioner vil altid komme nede fra, hvorimod dannelsen selvfølgelig kommer oppe fra. At det så er toppen, der betaler for at tage røven på bunden, ja det komplicerer det hele alt for meget. Men den pæne fortælling den kommer oppe fra, ikke nede fra. Se selv: http://femen.livejournal.com/

Vibeke Nielsen

Ja, Jens Holger Laursen har helt ret.

Problemet med segmentanalyserne som sociologien er blevet stadigt rigere på de senere år, er bare, at nu, hvor de primært inddeler befolkningen i forbrugsfællesskaber, er de kun interessante for dem, som er i byen for at markedsføre et eller andet. Vi, der ønsker social forandring, kan ikke bruge dem til noget.

Steffen Gliese

Vibek Nielsen, det sjove er jo faktisk, at den klasseopdeling, som du omtaler, er det, Rune Lykkebergs bog handler om. På den baggrund er det lidt mærkeligt, at han ikke her er opmærksom på det.

Bjørn Pedersen

En glimrende forklaring på hvorfor ideologier som socialisme og kommunisme intet med arbejderklassen har at gøre*. Den er blot et udtryk for overklassens romantisering af en idealiseret arbejderklasse, som de "køber" ved at "sælge" dem deres ideologiske fantasibillede af dem selv.

*Og nationalisme intet har med f.eks. danskere at gøre, eller liberalisme har med købmænd og bønder at gøre.

Claus Oreskov

@Bjørn Pedersen. Socialisme har alt med arbejderklassen at gøre - den er det redskab hvormed vi fejer de dannede klasser ud af skabet! For øvrig er marxisme f.eks. ikke en idelogi men en økonomisk teori.

Jens Holger Laursen

Vores udbytterkultur, vores topstyrede og sociopatiske samfundsmodel har født begrebet individualisme, som i virkligheden bare er et andet ord for fremmedgørelse.
Den der står alene, kan styres. Omprogrammering nu!

Bjørn Pedersen

Claus - Ja socialisme har alt med arbejderklassen at gøre. Hvad dannede klasser angår. Det er først og fremmest de dannede klasser der er socialister. Den ufaglærte specialarbejder stemmer i ligeså høj grad DF, eller Venstre som han stemmer Socialdemokratisk. Men nå ja, det er jo fordi han er dum, uoplyst og hjernevasket og ikke ved hvad der er i hans bedste interesse. Før Marx, vidste arbejderne slet ikke hvad de faktisk ville. Dumme, dumme arbejdere, hva'? Socialister over en bred kam består af en overklasse, der ønsker at gøre krav på underklassen på samme måde som det franske højere borgerskab gjorde brug af tredjestanden til at udkæmpe deres slag ved Bastillen mens de skrev de rettigheder der primært begunstigede deres egen klasse.

Socialisme er overklassen og det pænere borgerskabs fantaster, der gør oprør mod sig selv ved at forestille sig at de er arbejdere.

Bjørn Pedersen

Skal måske lige bedre forklare hvorfor jeg pludselig giver Claus ret mht. at socialisme alt med arbejderklassen at gøre. Kort sagt: At socialisme alt med arbejderklassen har at gøre, betyder ikke arbejderklassen har noget med socialismen at gøre. Arbejdere indgik også i arbejderforeninger før socialismen. Socialismen gjorde blot krav på arbejderne.

Kasper Lauest

@Vibeke Nielsen (m.fl.)
Efter min bedste overbevisning fejllæser du Lykkeberg. Lykkeberg tager du NETOP udgangspunkt i Bourdieus distinktion mellem forskelle klasser baseret på kapitalformer - først og fremmest den økonomiske vs den kulturelle overklasse. Det er DET Lykkeberg mener når han i slutningen af artiklen skriver:

"Sat på spidsen kan man sige, at markedet udbreder sig først gennem den økonomiske overklasse og siden nedefra og op".

Her skelner han netop og siger endda det samme som dig - at det er den ØKONOMISKE overklasse der først tager teknologien til sig, men at den KULTURELLE overklasse er væsentlig mere tøvende grundet sit fokus på det autentiske.

Vibeke Nielsen

Han skriver intet om, at den økonomiske overklasse tager teknologien til sig. Han skriver "markedet udbreder sig". Og får det derpå til at lyde som om, at det først er arbejderklassen, der tager teknologien til sig -eks. vhs-afspilleren, som de højere luftlag derpå tager til sig. Han skriver eksempelvis i starten af artiklen: "Nok var de nye apparater dyre, men det var ikke dem med flest penge, som tog dem til sig og installerede dem i hjemmet." Det er lodret løgn, simpelthen. Det er altid de rigeste, som først tager de dyre nye teknologier til sig og installerer dem i hjemmet. Men de rigeste er altså ikke Lykkebergs omgangskreds, men industrioverklassen. Han overser komplet industrioverklassens magt som normsættere, kulturskabere og stilforbilleder for arbejderklassen i sin artikel. Måske har han læst FOR MEGET Bourdieu...

Søren Rehhoff

Det er meget sjovt med hele begrebet om autencitet og at det kun skulle være de dannede klasser, der efterstræber den. Fordi man har tit fornemmelsen af, at folk med et mere utilitaristisk, funktionelt forhold til tilværelsen mener, at det er dem der lever mest autentisk, fremfor de dannede romantikere, der går rundt og er fine på den og skjuler, at de har silikonebryster og at de pisser og skider ligesom alle andre.

Jeg hører åbenbart til de dannede klasser i følge denne artikel. I min barndom hørte jeg til den lavere arbejderklasse, ligeledes også i min ungdom, men som 34 årig trådte jeg ind i den lavere middelklasses rækker. Som 54 årig forsvandt jeg ud af den igen og kom til at tilhøre pariaen alias de forsørgede. (som nogen mener)

Jeg køber kun nye ting når de gamle ting er gået i stykker, på den måde tilhører jeg de dannede klasser i min adfærd. Jeg købte først en videomaskine, da jeg så at de var begyndt at blive billigere, ligesom jeg først købte en dvd-afspiller da jeg ikke kunne få et ordentlig udvalg af film mere. Her ligner jeg også de dannede klasser i min adfærd

Selv om jeg mangler et bryst har jeg ikke et siliconebryst, her ligner jeg endnu engang de dannede klasser i min adfærd.

Engang i et andet forum, var der et hånende indlæg imod dem der bagte speltboller, for de måtte da tilhøre de frelste. De troede på at verden hang sådan sammen, i virkeligheden viste det sig, at de ikke have så mange penge at de kunne købe de gode råvarer til deres børn og derfor måtte lukke af for det pres de følte de fik ned over sig af det de kaldte "speltmødrene", fordi de inderst inde vidste, at de ikke kunne give deres børn det sundeste. Se det er en problemstilling der kan forstås.

At skrive amatørsociologiske artikler er helt i orden og de kan både være gode og nogle gange underholdende. Denne artiklen har et eller andet mekanisk over sig og virker meget enkel, for enkel.

Vi kan dele mennesker op i mange grupper. Dem der har overskud og evner til at reflektere og dem der bare følger den udvikling andre har sat i gang.

I dem der har brug for material overflod for at trives og føle sig værdsat og i dem hvor det ikke betyder en levende fis.

I dem der kan sidde og falde i svime over en ny ipad og i dem der er glad for deres 10-20 års gamle mobil, men bedst kan lide at tale i it-fastnet-telefon og tænde sin computer med 40 sekunders varsel.

Det er rigtig at yngre usikker mennesker prøver at finde en sti blandt dem der findes og reklameres for. De tager tester på internettet for at finde ud af dem selv og for at blive puttet en kasse. (det gjorde jeg selv), men på et tidspunkt bliver vi nødt til at finde vores egen autentiisme for at blive lykkelige menesker og her virker kun den skinbærlige ærlighed, at vi ser os selv som vi er.

Derfor behøver man ikke at bliver der, tværtimod, men vi kan først bevæge os nogle steder hen, når vi ved hvor vi står.

Michael Kongstad Nielsen

Artiklen er én lang gang ligegyldighed, beklager at måtte sige det. Den baserer sig på 00-ernes og VKO-tidens materielle fokus på materiel status og lægger sig i hælende på udsendelser som: "Vis mig dit køleskab"

Steen Erik Blumensaat

Derfor siger jeg dem, mine herrer, fortsæt med at prædike og fortjen deres løn, men lad under alle omstændigheder arbejderklassen have fred.
De tilhører arbejdernes fjender. I har intet tilfældes med arbejderklasen.
Jeres hænder er bløde (pikhud) formedelst det arbejde, andre har udført for jer.
Jeres maver er runde af for meget mad og jeres sind fyldt af doktriner, der danner et værn om det bestående samfund.
I er lejesvende. Vær tro mod den, der giver jer brød og løn, værn med jeres prædikener jeres Arbejdsherrers interesser, men kom ikke til arbejderklassen som falske førere.
I kan ikke ærligt tilhøre begge lejre på èn gang.
Arbejderklassen har klaret sig uden jer. Arbejderklassen vil vedblive at undvære jer.
Arbejderklassen er bedre tjent med at undvære jer end at have jer med sig.

Arbejderen kan købes for tre håndmadder og en bajer.
Jeres pris er en bøf og en flaske rødvin.
Det tilfælles er at i begge kan købes.

Søren Kristensen

Der er ikke kun tale om en klassekamp, men også en kønskamp og hvor er det typisk: kvinderne shopper deres bryster, mens mændene er dumme nok til selv at arbejde for sagen i fitnesscentret.

Selvtillid er sagen. Har vi den ikke søger vi støtte.
Jeg husker en gammel revyvise - husker ikke sangeren - hvor det indtrængende omkvæd lyder :
Jeg vil være noget . Aah, lad mig være noget.

Claus Oreskov

Bjørn Pedersen@. Du skriver: ” Det er først og fremmest de dannede klasser der er socialister”. Så kan jeg altså være sten sikker på at det var de dannede klasser politi og husarer, med dragne sabler slog løs på –på Nørre Fælled i 1872. Og jeg kan også være sikker på at de 3. personer (Louis Pio, Harald Brix og Paul Geleff) der efterlods, blev arresteret og idømt strenge fængselsstraffe alle tilhørte den dannede klasse. I 1918 stormede de dannede klasser Børsen og samme år holdt de en stor demo på Grønttorvet, hvor flere overklassekvinder blev anholdt og fængslet for bl.a. at vifte med et rødt flag fra en sporvogn. Senere hjælp godsegerne og bedsteborgene overklasse drengen Stavning til magten! Af andre overklasse drenge kan nævnes: Jens Otto Krag, Hans Hedtoft og Anker Jørgensen. Meget af dette skete med Hellerup eliten: Richard Jensen og Aksel Larsen i opposition. Overklassen havde i det hele taget ikke meget at tage sig til, så de organiserede sig i fagforeninger, oprettede strejkekasser, begravelseskasser, sygekassen, brugsforeninger alt i medens en måbende arbejderklasse så til med store øjne. På et tidspunkt blev apartheid styret i Sydafrika den dannede overklasse for meget og da de alligevel var ansat i det mest fysisk krævende arbejde på havnen (nemlig som havnearbejdere) rottede de sig sammen i et whisky og champagne fælleskab som boykottede lastning og losning af skibe til Sydafrika. En trend som den internationale overklasse i mange lande tog til sig og på denne måde bidrog også den danske overklasse til ophævelsen af apartheid samt til løsladelsen af overklassens store idol Nelson Mandela.
PS: Formand Mao var bonderøv og Stalin pjalteproletar (hans forældre havde været livegne d.v.s. sådanne mennesker, som godsegerne kunne sælge og købe, efter for godt befindende) men det er jo Kina og Rusland og de er ikke som os andre!!!

Grethe Preisler

Snobberi er snobberi, hvad enten der snobbes opad eller nedad.

Da fladskærmen blev så billig, at et husalter med fladskærm blev allemandseje, holdt den op med at være en statusmarkør. Og "yuppiebamsen i bæresele" fik navneforandring til debiltelefon, da Polle fra Snave fik råd til en mobilos.

Aldrig så snart var fattigdommens åg løftet af den hårdtarbejdende, madpakkesmørende og folkeleverpostejspisende danske arbejders skæve skuldre, før medlemmerne af den nyrige og nyuddannede kulturelle elite fik noget nyt at bekymre sig om på arbejderklassens vegne.

For de ved nok, hvad der tales om over stempelkaffen på kakkelbordene i de tusind små hjem bag ligusterhækkene, hvor fyresedlen vinker fra postkassen, og klædeskabene bugner af kopivarer fra det ikke mer så fjerne østen.

I dag var Tor Möger på tourne i udkantsdanmark for at manuducere sine forundrede medlemmer i, hvordan de skal belægge deres ord for at gøre det klart for arbejderne, at det alt sammen sker til deres eget bedste.

Jamen, det sagde han ordret i Aalborg: "mine medlemmer".

Hvad siger man så - boller fra Kohberg? Åh herregud det stakkels lille frederiksbergske pus.

Lise Lotte Rahbek

Grethe Preisler

Jeg havde også nær fået en halv leverpostejsmad galt i halsen, da den lille charmetrold sagde "mine medlemmer" om SF'erne.
Da Helle Thorning såogså sagde, at; " det jo gjalt om at skaffe arbejdspladser til Europa.. øhe.. nej, jeg mente Danmark", da overvejede jeg at skænke en stiv whiskysjus. (Heldigvis havde jeg ikke nogen whisky)

Lisbet Askløv

Lise Lotte Rahbek:Det var da ærgerligt,du ikke havde nogen whiskey;sørg for at have det til næste gang,og næste,og---!
Claus Oreskov:Da du,hidtil uimodsagt,har eklæret,at det kun er tosser,som synes,at der er æstetisk forskel på Mozart og Johnny Reimar(-jeg "rang"ordner dem omvendt end du gør,den vigtigste først!)-vil du så ikke forklare,hvad du mener med dét??Udover,hvad man lige synes el.ikke synes om,må der så ikke være forskel på,hvad der for den enkelte er KVALI-og KVANTItet?
Rune Lykkeberg:Du præciserer ikke,hvad du i oplægget kalder "Den dannede klasse." Mener du UDdannede,rige=velhavende,or what?Jeg føler mig da f.eks.tilpas dannet=oplyst,vidende,følgende-med,men absolut ikke velhavende.Alligevel prøver jeg,og har gjort det i mere end 30 år,så det er ikke udslag af nogen nuv.trend,at leve så forureningsfrit som muligt-Økologisk mad(-det er nu mest for dyrenes skyld,)ingen bil,ingen charter-el.a.flyrejser osv.
Føles ikke som afsavn,kun en valgt levemåde.Fladskærm,ja -men jeg synes stadig,de gl.monstre med "pukkelryg" havde en bedre bllledkvalitet.Ligesom jeg mener,de gamle LP-plader havde lydfordele,som de,teknisk mere raffinerede cd-er,ikke har.

Lykkeberg beskriver gennem forskellige eksempler forskellen på de dannede og de udannede, sidstnævnte i flertal. Sådan læser jeg det.

Hvad med klodens tilstand og fremtidsudsigter. Bevidstheden om at skulle handle for at undgå ragnarok for kommende generationer, som artikuleret gennem MODVÆKST, er vel det ultimative eksempel.
De dannede engagerer sig og de udannede pudser skyklapperne og forbruger videre af fladskærme og silikoneprodukter.

Eller er det omvendt ? Engagerer man sig i eksempelvis Modvækst, er man dannet, fordi verdens naturtilstand er vigtigt - det vigtigste.
Og er man udannet, fordi nye dimser er ligegyldige.

Har penge og indkomster noget med sagen at gøre.
Nej, nyrige kan være udannede, mens Mærsk var et dannet menneske (tror jeg nok)
Det samme med lavindkomstfolk. En er engageret, en anden går bevidstløs rundt.

Lykkeberg siger det til sidst og slutter :
"Men det er og bliver også en klassekamp."
Altså ikke den traditionelle klassekamp om penge, men en ny og nødvendig - om dannelse.