Læsetid: 5 min.

Dannelse i en verden, der brænder

Flere og flere højskoler hylder et aktivistisk dannelsesideal. Men skal højskolerne fortælle, hvor i verden det brænder, eller skal de hellere hjælpe eleverne til at finde ud af, hvad de selv brænder for?
Flere og flere højskoler hylder et aktivistisk dannelsesideal. Men skal højskolerne fortælle, hvor i verden det brænder, eller skal de hellere hjælpe eleverne til at finde ud af, hvad de selv brænder for?
16. juni 2012

På Krogerup hedder kurset Verden brænder. På Rødding Højskole kalder de det Politisk aktivisme. Og i Ryslinge er nøgleordene Kreativitet, innovation og iværksætteri.

Fælles for alle kurser er et aktivistisk dannelsesideal med fokus på globalt engagement og demokratisk deltagelse. Det afgørende er, at det ikke bliver ved snakken, men at ord bliver til handling som en del af højskoleopholdet.

»I Danmark har vi et skolesystem, hvor man efter 14 års skolegang måske nok lærer at regne og skrive, tænke selvstændigt og diskutere ting fra forskellige vinkler. Men du lærer faktisk ikke at handle, og det er et stort demokratisk problem«, lyder det fra Sara Mortensen, som er ansvarlig underviser for kurset Verden brænder på Krogerup Højskole nord for København.

Hun oplever, at de højskolesøgende unge har en stor lyst til at engagere sig i verden, men også at mange unge føler sig handlingslammede i mødet med udfordringernes omfang og kompleksitet.

»De unge støder på hundredvis af sager, man kan sætte ind over for, men de aner ikke, hvor de skal begynde. Vi hjælper dem til at træffe et valg og holde fokus på den valgte problematik«, fortæller Sara Mortensen.

Skubbe til samfundet

Konkret foregår det ved, at eleverne på Verden brænder efter en indledende studiekreds drager fire uger til enten Burma eller Mexico, hvor de besøger flygtningelejre, slumkvarterer og møder sociale frontkæmpere.

Efter rejsen går eleverne sammen om et forandringsprojekt, hvor de skal omsætte den praktiske og teoretiske viden i politisk handling.

»Vi ønsker at give vores elever en reel demokratisk handlingskompetence. De skal ikke bare sidde og lave plancher til det lokale bibliotek, men rent faktisk gå ud og skubbe lidt til samfundet i den retning, de synes er den rigtige«, siger Sara Mortensen.

På Testrup Højskole er forstander Jørgen Carlsen mere afdæmpet i sine ambitioner. Han er fortaler for et dannelsesideal, som fokuserer mere på eksistentiel selvdannelse end på aktivistisk deltagelse i politiske eller sociale konflikter.

»Det er helt i orden at fortælle, at verden brænder, men for os er det mere afgørende, at den enkelte elev finder ud af, hvad han eller hun selv brænder for. Hvis man ikke selv brænder for noget, kan verden brænde ned for øjnene af en, uden at man kan gøre noget ved det«, siger Jørgen Carlsen.

Han fortæller, at han som ung højskolelærer i begyndelsen af 1980’erne søgte en forstanderstilling i Thy, hvor han under ansættelsessamtalen rullede sit engagement i stort set alle verdens konflikter ud. Indtil en besindig herre fra ansættelsesudvalget spurgte, hvad han egentlig selv holdt af. Hvor han fik al den energi fra?

Det spørgsmål var væsentligt sværere for ham at svare på, men siden har netop den situation været afklarende for, hvor højskolen efter Jørgen Carlsens mening skal sætte ind.

»Forudsætningen for, at du overhovedet kan agere stærkt både eksistentielt, socialt, politisk og moralsk, er, at du har en holdning, at der er noget, du holder af. Højskolens anliggende må være at give den enkelte luft under vingerne. Når først livsbegejstringen er vakt, så kommer engagementet og overskuddet til at tage vare på andre ofte helt af sig selv«, siger Jørgen Carlsen.

Fra utopi til skæbne

Krogerup og Testrup er således eksempler på to forskellige dannelsesidealer i nutidens højskole. Hvor Krogerup fokuserer på socialt engagement og politisk aktivisme, sætter Testrup den enkeltes eksistentielle anfægtelse i centrum. En spaltning, som ifølge lektor ved DPU Jens Erik Kristensen er udtryk for et nybrud i diskussionen om moderne dannelse.

»Diskussionen er gået fra at handle om dannelse eller ikkedannelse i form af ’kompetenceudvikling’ til at handle om, hvorvidt dannelsen skal være politisk udadvendt og aktivistisk eller mere eksistentiel og kulturelt bevarende. Noget tyder på, at vi lige nu er vidne til en renæssance for 1970’ernes aktivistiske og internationalt orienterede engagement«, siger Jens Erik Kristensen.

Med den afgørende forskel er, påpeger han, at den utopiske og fremskridtsoptimistiske dimension, der bar 1970’ernes aktivisme, i dag er forsvundet til fordel for protest mod den herskende politiske afmagt over for de globale økonomiske og økologiske udfordringer.

»I dag engagerer de unge sig ikke på fremtidens vegne ud fra stærke og utopiske forestillinger om et muligt fremskridt til det bedre. De engagerer sig snarere på grund af udsigten til det globale mareridt, som fremtiden tegner til at blive, hvis ikke de værste onder snart afbødes«, siger Jens Erik Kristensen.

De unges engagement er båret af en indignation over den politiske afmagt og en modstand mod det fatalistiske i den måde, vi kollektivt er ved at køre kloden, de politiske systemer og demokratiet i sænk. »Håbets progressivisme, der kendetegnede 70’erne, er i dag afløst af protesten mod den politiske fatalisme«, siger Jens Erik Kristensen.

Højskolens dannelse kommer på den måde til at handle om at ruste de unge til at imødegå den skæbne. Det er en politisk-eksistentiel dannelse, der må undgå at forfalde til selvudvikling, selvrealisering og selvtilstrækkelighed, som ifølge Kristensen netop står i modsætning til dannelsen.

»Dannelse handler netop om at overskride sig selv som individ med henblik på at kunne indgå i større sammenhænge. Det kan så være Kierkegaards univers eller et gadebørnsprojekt på Filippinerne«, siger han.

Derfor er der i sidste instans heller ikke nogen konflikt mellem højskolens to forskellige dannelsesidealer, hævder Kristensen. Det afgørende er, at begge idealer står i modsætning til den kompetencetænkning, der hærger i resten af uddannelsessystemet og ensidigt fokuserer på, hvad der er relevant og nyttigt for den enkeltes karriere på arbejdsmarkedet.

Udfordringen for højskolen er snarere at fastholde den brede folkelige forankring og rekruttering. For højskolen, påpeger Jens Erik Kristensen, er i dag ved at blive et projekt for den kulturelle og akademiske elites unge. Ifølge ham kan det medføre en social slagside, som kan blive en udfordring for højskolernes politiske legitimation og eksistensberettigelse.

»Men i en tid, hvor alle skriger på kreativitet og innovation – både på det økonomiske, det politiske og det sociale område – da burde det jo ikke være noget problem at argumentere for, at alle unge skal tilbydes et halvt år på højskole,« siger Jens Erik Kristensen.

Serie

Opbrud

Apokalyptiske klimaforandringer, angstprovokerende og afgrundsdybe sprækker i samfundet og handlingslammede politikere, der er kommet helt ud af øjenhøjde med befolkningen. Sådan er der mange unge europæere, der i dag oplever virkeligheden. I dette temanummer får de en stemme

Seneste artikler

  • Vi skal stræbe efter balance

    16. juni 2012
    Et kig i krystalkuglen. Tænketankene har ofte et videnskabeligt overblik over aktuelle udfordringer. Vi har spurgt fire tanketænkere, hvad de tror, fremtiden bringer for den bæredygtige udvikling
  • ’Vi vil ikke gøre det, vi bliver tvunget til’

    16. juni 2012
    Fra sin lejlighed har 28-årige Weronika Jówiak startet en gratis lokalavis i Polen. Hun vil have passionen tilbage i et lokalsamfund, der er ved at rådne op
  • Stjernerevolutionen over Europa

    16. juni 2012
    Europa var i krise, yderligtgående partier fik medvind, og politikere var parate til at gå på kompromis med menneskerettighederne. Oprørske unge fik nok, og i 2022 kom Stjernerevolutionen. Ti år senere er spørgsmålet, hvilken effekt revolutionen har haft
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu